Generel klinisk studieplan Retspsykiatrisk sengeafsnit R2 4 etage, Søndersøparken, Viborg

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive, 4.etage Søndersøparken 1, 8800 Viborg Retspsykiatrisk afsnit på 4. etage hører organisatorisk under Regionspsykiatrien Viborg-Skive, som er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Afsnittet startede som Retspsykiatrisk afsnit i januar De tre retspsykiatriske sengeafsnit udgør sammen med klinik for retspsykiatri en retspsykiatrisk enhed i Viborg, og modtager patienter fra hele regionen, i et formaliseret visitations-samarbejde med retspsykiatrisk afdeling i Risskov. Sengeafsnittene har kriminelle langtidsindlagte patienter med dom til anbringelse eller behandling, ligesom der også modtages patienter, der er varetægtsfængslet i surrogat eller af anden årsag ikke har modtaget en dom. Afsnittet har 11 pladser som er forbeholdt patienter i en relativ ustabil og akut præget tilstand. Alle patienter har enestuer med eget bad og toilet. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Retspsykiatrisk afsnit: skive/patienter+og+p%c3%a5r%c3%b8rende/behandlingstilbud/sengeafsnit/sengeafsnit+for+retspsykiatri+(5- c8-+og+6-c8-+etage)? Læs mere om Psykiatri og Social i RM:: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er sammenlagt brutto-ansat 30 personer (omregnet til fuld tid) i afdelingen. Hertil kommer det tilknyttede behandlerteam med læger, socialrådgiver samt en psykolog. Afsnittets personaler er tværfagligt sammensat fordelt på social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, kok, socialrådgiver, klinisk psykolog, rengøringsassistenter og sekretær. Herudover har vi både sekretærelever, specialpsykologstuderende, medicinstuderende, sygeplejestuderende samt social og sundhedsassistentelever. Side 1 af 12

2 Afsnittet samarbejder med flere interne og eksterne samarbejdspartnere. Af interne samarbejdspartnere kan nævnes andre afsnit i huset, retspyskiatrisk afsnit i Risskov, klinik for retspsykiatri, regionspsykiatrien, distriktspsykiatrien. Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes kommuner, bosteder, kriminalforsorgen og bistandsværger. Desuden samarbejder vi med VUC, da vi har skolegang 2x2 timer om ugen tilrettelagt for patienterne. Der er sygeplejefaglige nøglepersoner på afsnittet i forhold til KRAM-faktorer, kognitiv terapi, konflikthåndtering og deeskalering, START-risikovurdering, klinisk ansvarlig sygeplejerske, souschef, afdelingssygeplejerske. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittets målgruppe er sindslidende patienter over 18 år med retslige foranstaltninger - dom til anbringelse eller behandling, kendelse om mentalundersøgelse eller varetægtsfængsling i surrogat. De fleste patienter der er indlagt på retspsykiatrisk afsnit er mennesker, der lider af sygdommen skizofreni og/eller en personlighedsforstyrrelse. Over halvdelen af patienterne har samtidig en misbrugsproblematik. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov som patienterne har som følge af deres psykiatriske lidelse og samtidig misbrug. Problemerne centrerer sig omkring: misbrugsproblematikker. Problemområder indenfor KRAM faktorer Problemer med eller manglende sociale færdigheder. Problemer med eller manglende evne til at danne og opretholde relationer. kaotisk tankegang udflydende grænser angst lavt selvværd manglende netværk, eller begrænset kontakt til familie og venner. urealistiske forestillinger omkring sig selv eller omverdenen Side 2 af 12

3 udadreagerende adfærd og motorisk uro social isolation problemer med styring af økonomi ringe impulskontrol Problemer med at få udført personlig hygiejne Selvstigmatisering Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med udgangspunkt i patienternes retslige restriktioner har plejen et dobbeltrettet sigte; dels skal vi beskytte samfundet mod fornyet kriminalitet fra de pågældende patienter, og dels skal vi hjælpe den enkelte patient til at få det bedre og måske lære at leve med en kronisk sindslidelse. Generelt kan siges, at R2 har tilrettelagt hele det miljøterapeutiske og organisatoriske grundlag efter Bergen modellen af Anna Bjørkdahl. Det er en voldsforebyggelse og sikkerhedsteori, som giver et sikker og sundt miljø for patienter og personale. Kliniske sygeplejeopgaver kan i klinikken studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre- og formidle sygepleje, så er der et særligt fokus på at lede- og udvikle sygepleje. Udførende aspekt: Udredning og observation af symptomer i forhold til diagnoser. Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje til akutte og basale behov/problemer. Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholdelse af deres funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Herunder støtte i mestring af et liv med psykiske og sociale problemstillinger. Motivere patienten for og deltage i igangsættelse/vedligeholdelse af relevant medicinsk behandling. Varetage samarbejdet og kommunikationen med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Identificere og evaluere patientens behov for særlig fokus på KRAM-faktorer Reflektere over- og evaluere den udførte sygepleje. Administrere medicin til patienter. Kontaktperson relationer Side 3 af 12

4 Udfylde mestringsskemaer sammen med patienter Identificere patientens ressourcer blandt andet vha. jeg støttende sygepleje Patientsikkerheds vurdering via BVC skemaer, START-risikovurdering, skærmingsniveauer, deeskalering og mestringsstrategier. Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje blandt andet: kliniske retningslinjer, kognitive skemaer, skærmingsniveauer, selvmordsforebyggelsesskemaer, NIP-skemaer, BVC skemaer, START skemaer. Formidlende aspekt Reflektere, dokumentere og evaluere udført sygepleje. Deltage og planlægge psykoedukations forløb. Vidensdeling i arbejdet med mestringsstrategier Dokumentere i den elektroniske patient journal Retningslinjer for den enkelte patient Være med til at sikre gode overgange mellem de forskellige behandlingstilbud Deltage i kollegial mono- og tværfaglig refleksion to gange daglig Ledende aspekt Prioritere, koordinere og evt. uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til de forskellige faggruppers funktions- og ansvarsområder. Planlægge og koordinere individuelle handleplaner Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter eller relevante temaer drøftes. Koordinere og sikre sammenhæng i patient forløb på tværs af afsnit og sektorer. De retspsykiatriske patienter overflyttes ofte fra et andet afsnit i Søndersøparken eller fra en anden psykiatrisk afdeling eller eventuelt til eller fra et socialpsykiatrisk bosted i Region Midt. I disse overflytninger er det vigtigt, at koordinere og sikre et sammenhængende patientforløb. Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og udskrivelseskonferencer Koordinere samarbejdet med netværket Varetage patientsikkerhed, som sigter mod at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne. Side 4 af 12

5 Udviklende aspekt Argumentere og begrunde sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde sig kritisk analyserende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige sygeplejepraksis i afsnittet Dokumentere i Midt EPJ Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov i afsnittet Deltage i voldsforebyggelse og konfliktnedtrapning via Bergen Modellen Deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag i afsnittet, herunder implementering af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder fra DDKM Deltage i udviklingen af en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Deltage i projekt nedbringelse af TVANG i psykiatrien frem mod år Vi er udpeget til at være med i sikker psykiatri, tvangspakken Typiske patientforløb/borgerforløb Indlæggelsestiden kan variere fra få måneder til mange år. Den relative lange indlæggelsestid giver gode muligheder for at arbejde tæt med relationen. Modsat giver indlæggelsestiden også nogle særlige udfordringer m.h.t. at undgå institutionalisering (mentale tryksår) og bevare et håb for fremtiden. På R2 arbejder vi efter kontaktpersonrelation principper, som er organiseret i kontakt grupper eller team, der betyder at patienten har valg mulighed blandt en gruppe på 5-6 personaler. Der arbejdes med kvalitetsstandarder indenfor en miljøterapeutisk og voldsforebyggende ramme. Herudover arbejder vi med social færdighedstræning og psykoedukation. Der afholdes jævnligt tværfaglige statusmøder omkring den enkelte patient. Der lægges generelt vægt på rettidig og tilpasset indgriben. Sygeplejen er funderet i Bergen modellen hvor anerkendelse, følelsesmæssig balance og struktur er væsentlige principper. Alle patienter har ressourcer, som de nogle gange blot skal have lidt hjælp til at finde frem. Ved at anvende jeg-støttende principper og styrke ressourcerne forsøger vi at forebygge voldelig og destruktiv adfærd. Det overordnede mål er at tilbyde patienten en tilværelse så nær det normale som muligt. Dette betyder bl.a. hos os, at vi inddeler døgnet i arbejde, fritid og hvile. "Arbejde" skal i den sammenhæng forstås bredt, som alle former for aktiviteter, der kan opleves meningsfuld og vedkommende for patienten. Den daglige madlavning, oprydning og borddækning vil i varierende grad være en naturlig del af aktiviteterne. Ligesom patienterne Side 5 af 12

6 også går også i skole og har lektier for. Metoder i klinisk praksis - Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og vurdering. - Midt EPJ til dokumentation af patientforløb - Standarder og kliniske retningslinjer fra DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) - Deeskalerende kommunikation - Kontaktpersonsrelationen - Kognitiv miljøterapi og kognitiv misbrugsbehandling som terapeutisk metoder - Voldsforebyggelse og konfliktnedtrapning via Bergen Modellen - Social færdighedstræning - Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand via ernæringsscreeninger og med henblik på metabolisk syndrom - BRØSET X 3 i døgnet - minimum 1 gang i hver vagt - Kliniske metoder til vurdering af patienternes sociale færdigheder fastlagt ud fra kliniske retningslinjer. - Kollegial mono- og tværfaglig refleksion to gange daglig - Supervision og coaching en gang om måneden - Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder. I øjeblikket er specielt fokus på: - Standarder og Kliniske retningslinjer fra Den Danske kvalitetsmodel, for tiden især i forhold til Metabolisk syndrom. - Voldsforebyggelse via Bergen Modellen - Sikkerpsykiatri halvere tvang/bæltefiksering med 50% på 8 måneder (fra september 2015) - Motivationsarbejde i forhold til mestring af eget liv - KRAM (Kost, rygning, alkohol og motion) - Miljøterapi Side 6 af 12

7 - Kognitiv misbrugs terapi. - Kognitiv miljøterapi - Patientsikkerhed - Forskningsprojekt via Forebyggelsesfonden - Partnerskabsaftalen om halvering af TVANG i psykiatrien frem mod 2020 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb den studerende indgår i. Det tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomsthilsen. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Side 7 af 12

8 Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Side 8 af 12

9 Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de Side 9 af 12

10 studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde, og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen samt medstuderende der deltager i seminar. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er til stede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd Side 10 af 12

11 at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 12, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og hertil kommer et bredt funderet viden og erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje. Har desuden modulet som klinisk vejleder i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Vi har ansat mange sygeplejersker, der er meget kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven. Deriblandt er der flere sygeplejersker, der enten har specialuddannelse i psykiatri og/eller andre relevante uddannelser indenfor psykiatrien og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Vi har mange Social- og sundhedsassistenter, som er meget kvalificeret til at påtage sig vejleder og rollemodel opgaver. Flere af dem er i gang med at opkvalificere sig vha ECTS-givende moduler, og de har mange års erfaring indenfor psykiatrisk sygepleje. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er sider, heraf opgiver den studerende sider som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12. Heraf fremgår, at det er Side 11 af 12

12 den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Udarbejdet af: Retspsykiatrisk sengeafsnit, Søndersøparken, Viborg, oktober 2015 Klinisk vejleder: Helle B.L. Hinnerup Afsnitsleder: Maryann Norup Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: oktober 2015 Side 12 af 12