Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Transkript

1 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar. Tilsynet varetages af rådgiveren i børnetemaet for børn op til 15 år. Den rådgiver der var tilknyttet den unge forud for anbringelsen har ansvaret for at føre det personrettede tilsyn. Børn/unge fra 16 år får tilknyttet en rådgiver fra ungetemaet, som herefter står for handleplanen og det personrettede tilsyn. Lovgrundlag Ifølge Servicelovens 70 skal kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen jf. 140 skal revideres. Ifølge 70, stk. 2 skal vurderingen af anbringelsen uden for hjemmet efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge jf. 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter 148, stk. 1 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan. Samarbejde Det kræver ikke forældrenes samtykke at udarbejde en handleplan, men handleplanen skal så vidt muligt altid udarbejdes i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge, da det vil give en fælles forståelse af målet med indsatsen. Anbringelsesstedet har ikke krav på at modtage og se selve handleplanen. Det kræver samtykke fra de biologiske forældre. Det bør dog tilstræbes, at anbringelsesstedet får en kopi af den del af handleplanen, der vedrører deres funktion som anbringelsessted såsom anbringelsens forventede varighed, ansvarsområder, samvær m.m. Det forventes, at anbringelsesstedet samarbejder med rådgiveren om at opbygge en stabil og kontinuerlig kontakt, herunder

2 udarbejder og aflevere statuserklæringer hver 6. måned forud for det personrettede tilsyn, planlægning af tilsynsbesøg og faglig sparring. Aftale om tilsyn Planlægges med barnet/anbringelsesstedet og dato for næste møde aftales ved tilsynsbesøget. Forberedelser til tilsynsbesøget Forud for besøget gennemgås evt. underretninger, statuserklæringer, handleplan, journal m.v. Besøg hos barnet I forbindelse med tilsynsbesøgene skal rådgiver følge op på barnets/den unges handleplan. Evt. biologiske forældre deltager ligeledes i mødet. Møde på anbringelsesstedet: Der tages udgangspunkt i statuserklæringen evt. uddybende spørgsmål. /Personalets orientering om barnets/den unges samlede situation, herunder fokusområderne i handleplanen (Sundhed, skole/læring, fritid/venner, udvikling/adfærd og familie) Anbringelsesstedets konkrete indsats for at nå handleplanens mål. Hvor langt man er med opnåelse af målene i handleplanen og hvad mangler der at blive arbejdet med fra anbringelsesstedets side for, at barnet igen er i trivsel og udvikling? Arbejdet i de tværfaglige eller tværsektorielle samarbejdsfora anbringelsesstedet indgår i. Beskrivelse og faglig vurdering af barnets/den unges hverdagsliv og trivsel på anbringelsesstedet. Vurdering af anbringelsens varighed. Kan formålet med anbringelsen opnås ved fortsat anbringelse? Anbringelsesstedets samarbejde med de biologiske forældre. Beskrivelse af barnets netværk under anbringelsen. Er der tidligere netværk fra før anbringelsen, der kan inddrages. Samtale med barnet: Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Det skal overvejes ud fra en konkret vurdering om børnesamtalen undtagelsesvist ikke skal finde sted f.eks. p.g.a. barnets modenhed eller sagens karakter (hvor barnet vil blive stillet i en urimelig presset situation). Vurderingen skal ske ud fra

3 hensynet til barnet, som skal tale afgørende imod at gennemføre samtalen. Dette kan være, hvis barnet er hårdt presset ift. sine nære og risikerer, at blive kasteboldt mellem dem. Det skal vurderes om samtalen kan gennemføres med tilstedeværelse af en bisidder f.eks hvor barnet er udviklingshæmmet eller pga. barnets modenhed. Som vejledning til spørgsmål/opmærksomhedspunkter se spørgeskema (bilag 1). Barnet har ret til at afslå at udtale sig. Gennemføres der ikke en samtale med barnet skal dette grundigt begrundes i barnets journal og i DUBU under aktiviteter, hvor der er dertil indrettede felter. Samtidig skal barnets holdning forsøges afdækket på anden vis f.eks. ved at tale med personer i barnets netværk eller ved at se på tidligere oplysninger i sagen. Registrering/ journalisering DUBU skal benyttes i sagsbehandlingen, herunder blanketten handleplan og opfølgning hvor det skal noteres, at der er fulgt op på handleplanen. Det er vigtigt at målene er konkrete, specifikke og konstater-/målbare. Det noteres i DUBU under aktiviteter, at det personrettede tilsyn er planlagt, udført, tid for næste tilsyn m.v. Der følger af notatpligten, at der skal laves et særskilt notat om samtalen med redegørelse for tidspunkt, baggrund, formål og indhold af samtalen, herunder de vigtigste udsagn/observationer og rådgiverens vurdering. Opfølgning Er der forhold vedrørende anbringelsen eller barnets vilkår, der giver anledning til bekymring eller kræver ændring, skal der ske en målrettet opfølgning i samarbejde med lederen af teamet. Er der børn anbragt fra andre kommuner orienteres den anden kommune i tilfælde af bekymrende forhold. Overgang til ungeteamet Rådgiveren i børneteamet indkalder til et overdragelsesmøde i den måned den unge fylder 16 år. Afhængig af hvor velfungerende den unge er, afholdes der enten et overdragelsesmøde, eller to møder bestående af et statusmøde og et efterfølgende koordineringsmøde med de relevante fagpersoner. På overdragelsesmødet deltager rådgiveren fra børneteamet sammen med den unge selv, forældrene og en person fra anbringelsesstedet og den nye rådgiver. Hvis der kun holdes et møde, kan evt. andre relevante fagpersoner ligeledes deltage. Sagen præsenteres, herunder det hidtidige forløb og den unges

4 behov for støtte. Efter mødet har rådgiveren i ungeteamet ansvaret for det personrettede tilsyn. Overgang til voksen Senest når den unge fylder 17 ½ år skal det besluttes på et VISIII møde, hvorvidt der skal iværksættes efterværn og om sagen skal oversendes til en evt. ny opholdskommune. Rådgiver skal sørge for at lave sin indstilling, så den kan forelægges VIS III udvalget inden fristen. Rådgiver skal udarbejde en handleplan i forbindelse med overgangen og overgangens betydning drøftes med den unge.

5 Bilag 1: Spørgeskema til børnesamtalen ved det personrettede tilsyn. Spørgsmål skal naturligvis altid tilpasses det enkelte barn og dette skema er alene ment som inspiration. Checkpunkter/spørgsmål Rolleafklaring og formål med samtalen: Præsentér dig selv. Beskriv kort din rolle. Hvad er formålet med tilsynsbesøget Hvor lang tid skal I tale sammen? Fortrolighed: Sagsbehandler skal fortæller barnet/den unge, hvad han/hun stiller op med oplysningerne fra barnet/den unge. Der er som hovedregel ikke noget af det, som barnet/den unge fortæller sagsbehandler, som kan være fortroligt. Men sagsbehandler kan aftale med barnet/den unge, hvordan man vil gå videre med informationerne. Barnet må gerne sige nej til at svare. Orienter den unge om retten til en bisidder. Egne notater Metode Start med yes-setting Er det din dukke? Er du glad for den? Vil du vise mig dit værelse? Åbne undersøgende spørgsmål, såsom: X fortæller mig, at du er bange for mørke kan du fortælle mig om det?. Hvis barnet ikke siger så meget, kan det være en hjælp at henvise til andre børn på samme alder. Eksempelvis: Jeg kender en anden pige på syv år. Hun er bange for mørke. Har du det også sådan? Skalaspørgsmål kan også bruges til at beskrive relationer i barnets/den unges liv: - Fx på en skala, hvor 0 er, at du føler at du slet ikke hører til her og ikke føler dig hjemme, og 10 er, at du føler dig så godt tilpas, som du kunne håbe på hvor er du så i dag? (tegn gerne skalaen med barnet/den unge). Spørg så efterfølgende hvad der ville være et lille tegn på, at barnet/den unge vil placere sig tættere på 10: Hvad ville

6 plejemor gøre? Hvad ville du gøre? Relationsspørgsmål er gode, hvis barnet svare det ved jeg ikke : - Hvad tror du, at din bedste ven ville sige...? - Jeg ved godt, at det er nogle svære spørgsmål, jeg stiller - Hvad tror du, at din plejefar vil sige, at du er dygtig til herhjemme? - Hvad ville din klasselærer sige, at du er bedst til i skolen? - Hvem kan hurtigst se det på dig når du har en rigtig god dag? Hvad lægger han/hun mærke til? Hvad når du har en dårlig dag? Se situationen med barnets øjne. Forholdet til personalet på anbringelsesstedet Hvordan vil du beskrive dit forhold til ce voksne? Føler du, at de voksne holder af dig? Føler du dig hjemme her? Bliver du behandlet godt? Hvem taler du med, hvis du er ked af det, stresset eller har problemer? Kan du tale med de voksne, hvis du har problemer eller er ked af noget? Tror du, at de voksne kan se det på dig, hvis du er ked af det? Hvis du savner dine forældre eller søskende eller er bekymret for dem, fortæller du det da til de voksne? Hvor tror du, at du bor om to år? Tænker du nogensinde over, hvor du skal bo, når du er fyldt 18 år? Bekymrer det dig? Tror du, at du vil bevare kontakten med personer fra anbringelsesstedet, når du flytter engang? Hvordan vil du beskrive forholdet til de andre børn?

7 Forholdet til familien Hvordan er dit forhold til din familie? Har du kontakt til familiemedlemmer? Negative og positive forhold Emner fx skole/børnehave, venner, interesser, kost og motion, helbred, mobiltelefon, savn, sorg, skyld, traumatiske hændelser, dilemmaer, svigt. Kort beskrivelse af problemet/ bekymringen - Hvad skal vi nå at tale om i dag? - Hvad har været svært siden sidst? - Hvordan har du håndteret det? - Hvad og hvem har været til hjælp? - Hvordan kan jeg være til hjælp? - Hvordan vil du kunne se, at problemet er løst/at det er blevet bedre? - Hvad vil være tegn på, at det går den rigtige vej? Fokus på det, der fungerer allerede - Hvad er gået godt siden sidst? - Hvad har du gjort for at få det til at ske? - Hvad har hjulpet dig? - Hvad vil det kræve for at få det til at ske oftere? - Hvilken forskel vil det gøre? i forhold til eventuelle vanskeligheder. Undtagelser: Hvornår er problemet der ikke? Hvad gør I for, at det er sådan? Hvordan kan I gøre mere af det? Evaluering af fremskridt og forandring - Hvad har der været af fremskridt siden sidst - store som små? - Hvad var det, der gjorde, at der skete en forandring? - Hvordan kan I gøre mere af det? Næste skridt mod målet - Hvem skal gøre hvad, for at vi kommer nærmere målet? Anerkendelse - komplimenter

8 Husk at forholde dig åben og nysgerrig over for barnet/ den unge. Særligt for unge/overgang til voksen Hvad er dine fremtidsplaner? Uddannelse? Hvor ser du dig selv bo, når du fylder 18 år? Hvad vil du leve af? Hvad vil du gerne arbejde med senere? Hvad vil du lave i din fritid? Har du brug for støtte efter at du er fyldt 18 år? Har du et netværk, der kan støtte dig? Ved du hvem du skal tale med om hvad? Afslutning Har du fået talt om det, som var vigtigt for dig? Er der noget, du ikke forstår? Har du spørgsmål? Opsummering Sikre at barnet har kontaktoplysninger til sagsbehandleren. Fokus på om barnet evt. kan have behov for at bearbejde følelser efter samtalen/ evt. info herom til personalet.