1. Aktivssiden (likvide midler)

Transkript

1 Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: Ø Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen Forvaltning: Budget Dato: Sendes til: Økonomiudvalget I denne finansrapport gives en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i hele 2013 og desuden beskrives forventningerne til Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit, hhv. aktivsiden (afsnit 1) og passivsiden (afsnit 2). 1. Aktivssiden (likvide midler) Ved aktivssiden forstås her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift såkaldt overskudslikviditet. Nedenfor beskrives afkastet på PM aftalen i Nordea (afsnit 1.1), afkastet på kort obligationsbeholdning (afsnit 1.2) og der orienteres om ny PM aftale pr. april Afkast på PM-aftale i Nordea i 2013 PM-beløbet hos Nordea udgør ultimo december 2013 i alt 107,8 mio. kr. En mindre del af dette beløb nemlig i alt 40,0 mio. kr. vedrører deponerede midler 1 og resten af beløbet (67,8 mio. kr.) tæller med i kommunens kassebeholdning. PM aftalen med Nordea indeholder primært danske obligationer (ca 82,8%). Herudover består beholdning af virksomhedsobligationer i form af investment grade (ca 2,4%) og high yield (14,8%). Investment grade virksomhedsobligationer er obligationer udstedt af virksomheder, som af de internationale kreditvurderingsbureauer vurderes at have en meget lille sandsynlighed for at misligholde deres gældsforpligtelser. High yield virksomhedsobligationer er obligationer udstedt af udenlandske virksomheder, der af de internationale kreditvurderingsbureauer ikke har opnået en topkarakter. Som følge heraf må der forventes et højere afkast af disse obligationer, men risikoen er også større. Tidligere indeholdt porteføljen også en mindre del emerging markets obligationer, der 1 Det deponerede beløb består af følgende poster: Kasernen (9,7 mio. kr.), Firkløverskolen (4,3 mio. kr.), Vestergade 34 (23,0 mio. kr.) og Den Skandinaviske Designhøjskole (3,0 mio. kr.). 1

2 er obligationer fra Asien, Latinamerika, Afrika, Rusland og Østeuropa. Under henvisning til Randers Kommunes etiske regelsæt blev denne del indfriet i juni måned 2012 og beløbet overført til high Yield virksomhedsobligationer. Nedenstående tabel viser afkastresultatet i 2013 fordelt på ovennævnte obligationstyper: Ultimobeholdning (mio. kr.) Afkast (pct) Danske obligationer 89,3 0,89 Virksomhedsobligationer (investment grade) 2,5 2,72 Virksomhedsobligationer (high yield) 16,0 10,2 I alt 107,8 2,27 Tabellen viser at de danske obligationer har givet et afkast på 0,89%, investment grade har givet 2,72% og high yield 10,2%. Sammenlagt er afkastresultatet 2,27%. Efter gebyr til PM forvalter er afkastet 2,05%. Afkastresultatet må betegnes som tilfredsstillende ikke mindst i lyset af, at alternativet (nemlig den løbende konto i Nordea) stort set ikke ville have givet et afkast. Forrentningen på den løbende konto har i 2013 været mellem 0,2%-0,3% (for beløb over 200 mio. kr. er forrentningen 0%). Det er også værd at bemærke, at det er virksomhedsobligationerne og specielt high yield, der trækker afkastet op. Nordea forventer, at det også fremadrettet vil være high yield, der skal trække afkastet op, idet de danske obligationer givetvis vil give et beskedent afkast også i Samlet forventer Nordea et afkastresultat i 2014 på 1,75%-2,25%. Det kan oplyses, at afkastresultatet for 1. kvartal 2014 har været 1,29% - altså en rigtig god start på Specielt januar måned har givet et godt afkast (0,7%), men også februar og marts har givet gode afkastresultater på hhv. 0,25% og 0,33%. 1.2 Afkast på kort obligationsbeholdning i 2013 I løbet af 2012 blev forrentningen på den løbende konto lavere og lavere. I henhold til bemyndigelse (jf den finansielle strategi) indgik økonomiafdelingen derfor aftale med Nordea om køb af korte danske obligationer. Der blev således den 1/ købt korte danske obligationer (Nykredit CF 2018) for 100 mio. kr. Valget faldt på korte obligationer fordi risikoen herved er begrænset og de er hurtige at komme ud af. Dertil kommer at placering i obligationer fremfor indestående i pengeinstitutter er mere sikkert i tilfælde af et pengeinstituts konkurs (dvs modpartsrisikoen reduceres). 2

3 Afkastet i 2013 har været 1,14%, altså væsentligt over afkastet på den løbende konto. Afkastet i 1. kvartal 2014 har været 0,21%, hvilket indikerer, at afkastet givetvis vil blive lavere i 2014 end i Ny PM aftale Ifølge budget vil kommunens gennemsnitlige kassebeholdning i både 2014 og 2015 være over 200 mio. kr. I lyset af den meget lave rente på den løbende konto hos Nordea har økonomiafdelingen derfor vurderet, at der bør indgås en ny PM-aftale og denne gang med en anden kapitalforvalter end Nordea. I samarbejde med uafhængig ekstern rådgiver (Lundgreens Capital) er der derfor gennemført et udbud og følgende er blevet bedt om at afgive tilbud: Danske Capital, Alm Brand, SEB og Saxo Bank. De indkomne tilbud er blevet vurderet grundigt ud fra følgende vægtlægning: Pris: 60% Kvalitet 30% Historisk afkast: 10% Resultatet af udbuddet blev, at Alm Brand kom ind på 1. pladsen. Prisen hos Alm Brand var klart lavest og da tilbuddet fra Alm. Brand på afgørende punkter også indeholder god kvalitet var anbefalingen fra den eksterne rådgiver, at Randers Kommune skulle vælge Alm. Brand. I henhold til bemyndigelse til økonomichefen, er der derfor den 23/ underskrevet aftale med Alm Brand om et mandat på 75 mio. kr. Investeringsrammerne for mandatet svarer til rammerne hos Nordea (dvs primært danske obligationer) og det vil derfor være muligt fremover at sammenligne afkastet fra de 2 mandater. De 75 mio. kr. der indgår i det nye mandat finansieres ved at reducere den korte obligationsbeholdning hos Nordea (se afsnit 1.2) med 50 mio. kr. og de resterende 25 mio. kr. kommer fra den løbende konto. 2. Passivsiden (Lån og gældspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. gældspleje. Nordea følger sammensætningen af kommunens portefølje med henblik på at komme med en vurdering af den rente og valutarisiko, der er forbundet med porteføljen. Formålet er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byrådet har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån udgør 983,1 mio. kr. pr. 31. december

4 Mio. kr. % af porteføljen Langfristet gæld (ekskl. ældreboliger) 983,1 Fast rente 530,2 54 Variabel rente 452,9 46 DKK 937,1 95 CHF 46,0 5 Sammensætningen af kommunens låneportefølje giver lav risiko på fremtidige rentebetalinger. Nordeas forventninger til renteudviklingen er fortsat lav variabel rente i 2014 og 2015 og herefter stigende rente. Fordelingen mellem fast og variabel rente er i overensstemmelse med Nordeas anbefaling og er valgt af hensynet til høj budgetsikkerhed. Låneoptagelsen for 2014 vil forrykke fordelingen mellem fast og variabel rente, og derfor overvejes lånet helt eller delvist afdækket med fast rente, således at fordelingen på 55/45 mellem fast og variabel rente fastholdes. Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til den samlede låneportefølje er på 2,32 pct. og varigheden er på 4,22 pct. Varigheden er et udtryk for hvor meget restgælden kan reduceres i pct. ved en rentestigning på 1 pct. Omvendt stiger restgælden tilsvarende ved et rentefald på 1 pct. Randers Kommune har en CHF andel på 46 mio. kr. svarende til 5 pct. af den samlede portefølje. Rentebesparelsen ved CHF er løbende faldet ligesom risikoen er steget. September 2011 besluttede den schweiziske nationalbank (SNB) at indføre fastkurspolitik overfor EUR på 1,20 (overfor CHF/DKK på 6,20). Dvs. at risikoen for at kursen kommer over dette niveau er meget begrænset på kort sigt, og SNB har således fastlagt et eksplicit niveau, hvor man kan tage sit tab, hvis man er låntager i CHF. Randers Kommune har på Nordeas anbefaling indgået en stop/loss aftale på 6,23 for exit af CHF. Dvs. hvis kursen kommer over 6,23 køber Nordea CHF svarende til restgælden på det gældende tidspunkt for Randers Kommune med henblik på en konvertering til DKK. Det er umiddelbart omkostningsfrit at indgå en stop/loss aftale med Nordea. Et eventuelt kurstab kan indregnes i det nye lån, der omlægges til. Dette betyder at kurstabet afvikles over restløbetiden på lånet med en højere ydelse til følge, og der skal således ikke afregnes et tab på omlægningstidspunktet. Dermed har Randers Kommune fastlagt en strategi for at omlægge fra CHF til DKK, hvis kursen rammer det maksimale niveau. 4

5 Den schweiziske økonomi er fortsat stærk, og der tales om en ophævelse af kursloftet overfor EUR. Sker dette bør det overvejes, hvordan Randers Kommune vil forholde sig til exitaftalen, og om det eventuelt bør opsiges. Dette vil i givet fald ske på på anbefaling fra Nordea. I det seneste kvartal har kursen på CHF svinget mellem 6,03 og 6,11. Der er ikke tilsvarende indgået aftale om indfrielse af lånet, hvis CHF falder til tidligere niveauer f. eks. under 5,00 DKK. Forvaltningen vil dog i givet fald nøje følge udviklingen. Ultimo december 2013 har Randers Kommune 4 finansielle kontrakter til afdækning af porteføljen. Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over kommunens swapaftaler: Rente Restløbetid Valuta Kontraktens Markedsværdi restgæld Aftalepart Pct. Mio. kr. Mio. kr. Nordea 3,58 22 år DKK 98,2-12,2 Nordea 4,33 15 år DKK 323,8-56,2 Nordea 3,84 15 år DKK 30,3-4,1 Nordea 3,99 24 år DKK 77,8-13,4 Den samlede portefølje på 983 mio. kr. består af variabelt forrentede lån, heraf er 530 mio. kr. omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps, jf. ovenstående tabel. Randers Kommune anvender renteswaps til at mindske renterisikoen forbundet med kommunens låneportefølje. Den samlede markedsværdi er -85,9 mio. kr. Markedsværdien er et øjebliksbillede, og den negative værdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end på indgåelsestidspunktet. Ovenstående renteswaps er indgået til en rente på mellem 3,58 pct. og 4,33 pct. Det hænger sammen med, at ovenstående swaps er indgået på et tidspunkt, hvor renteniveauet var betydeligt højere end i dag. Den seneste swapaftale er fra 2013 og har en rentesats på 3,99 pct. Der er tale om omlægning af en swap fra 2007, og derfor er rentesatsen ikke et udtryk for det generelle renteniveau i En tilsvarende renteswap vil i dag kunne indgåes til en rente på omkring 2 pct. En omlægning kan kun finde sted, såfremt man vil betale markedsværdien på den eksisterende swap. Det er omvendt ikke et udtryk for, at der er tale om swapaftaler, som er til ugunst for kommunen. Randers Kommune har via swapaftalerne købt sig en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fastforrentede lån. Hvis man således beregnede en tilsvarende markedsværdi for et traditionelt fastforrentet lån, ville denne værdi være et endnu større negativt beløb samtidig med, at den faste rente forbundet med lånet ville være 0,50-0,75 % højere end swaprenten. Markedsværdien svinger i forhold til renteudviklingen på markedet, men på udløbstidspunktet er markedsværdien altid 0. Forventningerne til

6 Lån vedr. lånerammen for 2014 hjemtages i løbet af 2014 til styrkelse af kassebeholdningen. De nye lån vil helt eller delvist blive afdækket med henblik på at fastholde andelen af fast rente i porteføljen i en periode med forventning om stigende renter. Der vil blive indhentet tilbud på såvel fastforforrentet lån samt på swap med fast rente med henblik på en vurdering af, hvad der er mest fordelagtigt for kommunen på optagelsestidspunktet. Nøgletal langfristet gæld I de senere år har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede gæld. Det skyldes primært de mange lånepuljer, der har indgået i de seneste års økonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har fået andel i. På baggrund af låneoptagelsen i udgør den skattefinansierede gæld knap 1 mia. kr. Nedenfor vises den skattefinansierede gæld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 7 by samarbejdet. 7 byerne: Skattefinansieret gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger R 2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: IM s kommunale nøgletal. I sammenligning med 7 byerne ligger Randers Kommune blandt de kommuner med den højeste gæld pr. indbygger. Nedenfor vises den langfristede gæld ekskl. gæld til ældreboliger pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 6 by samarbejdet. 6 byerne: Skattefinansieret gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger R

7 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Kilde: IM s kommunale nøgletal. I sammenligning med 6 byerne har Randers Kommune den højeste gæld pr. indbygger. 7