Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion
|
|
- Holger Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion
2 BUDSKABET God afvanding er afgørende for god økonomi i markbruget Dyrkningssystem stor indflydelse på jordens evner til at dræne vandet væk Drænprojekter kræver professionel assistance.
3 Hvad betyder dårlig afvanding? Dårlig rodudvikling nedsat udbytte % Dårligere farbarhed mangel på rettidighed Øget miljøbelastning Udvaskning kvælstof Overflade erosion Punktforurening
4 Hvor stort er behovet Nydræning/Omdræning? Årligt behov for omdræning på cirka ha opsparet underskud gennem flere år Stigende nedbørs mængder kraftigere nedbørshændelser Mere vintersæd Større maskiner
5 Det snigende problem dårlig dræning Afgrøden mislykkes i dele af marken Vandhuller er kun toppen af isbjerget
6 Miljømæssige forhold i fremtiden Minivådområder kræver effektivt og veldokumenteret drænsystem
7 Stort behov for dræning afvanding hvad koster det? Detaildræning inkl. Projektering kr. pr. ha! Merudbytte 20 % inkl. rettidsefekt kr. pr. Holdbarhed på mineraljord 60 år, Humus Jord 30 år.
8 Dyrkningssystemet hvad betyder det? Regnvandet skal jo kunne sive ned til drænene. Jorden infiltrationsevne Jordbearbejdning Overfladestruktur, minimal jordbearbejdning Jordstruktur makroporer til drænsystemet Regnorme, efterafgrøder, korsblomstrede Jordpakning i dybere lag
9 Vurdering af behovet grav huller for at se evt. vandstandende lag Finde eksisterende dræn Gamle drænkort Orbicon Identifikation af brønde udløb luftfoto Digitalisering af drænkort se udstilling fra LE 34 Grovskitse af projektet Skal eksisterende dræn udnyttes eller destrueres? Drænafstand drændybde? Forslag til drænmetode - materialevalg Vurdering af økonomien hvad er alternativet? Evt. udtagning af jordprøver Juridisk vurdering Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt! Vedligehold / Nydræning/ Den frie dræningsret gælder den/ Tilladelser Hvad med recipienten (vandløbet oprensning) Inddrage andre lodsejere?
10 Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt valg af drænmetode Gravemaskine Kædegraver Drænplov -Sikker metode men dyr - Effektivmetode, - Billigste metode -Små reparationer - Muligt at tilslutte gamle dræn - Ikke egnet til småreperationer -Tilslutning af gamle dræn - Evt. i kombination med gravmask. - Ikke tilslutning af gamle dræn
11 Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt Valg af drænmateriale Valg af drænrør Dimensioner/Typer Filtermateriale Valg af pakkemateriale Filter Støttepakning Hydraulisk pakning
12 Gennemførelse af projektet Endelig projekt med tegninger/kort Bedst når jorden er tør efter høst! Løbende tilsyn med arbejdet Plan for vedligehold dvs. spuling med videre
13 Det kan LMO planteproduktion hjælpe med fremover Vurdering af behov grovskitse og vurdering af økonomi Vurdering af dyrkningsforholdene i marken Digitalisering af eksisterende drænkort ny dræning Juridisk vurdering Kontakt til seriøse drænentreprenører og uvildige rådgivere Større projekter bør gennemføres i samarbejde med erfaren drænrådgiver
14 Håber at I har forstået at: En god dræningstilstand er afgørende for god økonomi i marken endnu vigtigere i fremtiden Den måde i dyrker jorden på afgørende for at dræning virker Et drænsystem skal holde i mange år - arbejdet skal udføres rigtigt første gang Alternativet skal I høre om nu.
15 Hvordan skal jeg dyrke vandlidende arealer? Fagland 2016 Ulla Plauborg, LMO Planteavl
16 Hvad er vandlidende jord? Er jord, som indeholder for meget vand Grundvandsspejl står højt (ofte permanent vandlidende) lavbundsjord (eng, mose) Lavninger Overskudsnedbør siver ikke tilstrækkeligt hurtigt ned i jorden. (periodevis vandlidende) Dyrket agerjord
17 Hvad kendetegner vandlidende arealer? Jord klasker sammen, bliver iltfattig Når vand blokerer for luft drukner organismerne. Rødder rådner Ingen regnorme Ved meget kørsel bliver jorden komprimeret. Kommer ind i en ond cirkel
18 Periodevis vandlidende er komplekst Betydning af jordtype: Planter er mere udsatte på lerjorde end sandjorde, Vand kan let udfylde luftporer i lerjord. Betydning for plantevækst generelt: Mindre: Vinter, hvor biologisk aktivitet er lav Stor: Aktiv vækst (når jordtemperatur er over +5 0 C), hvor behov for ilt og komme af med CO 2
19 Planters tolerance overfor vandoverskud Jo mere aktiv vækst, jo større er planternes iltbehov, jo større er skaden af vandmættet jord. Skaden (udbyttetab) af vandmætning/iltmangel er: særlig stor under spiring / tidlig bladudvikling og i den reproduktive fase (skridning og kerne udvikling). Mindre grad i den vegetative fase (buskning og strækning) Lille efter modning
20 Afgrøders tolerance for vandoverskud hvad siger litteraturen Meget modstandsdygtige Ris, flerårige græsser Middel tolerante planter Følsomme planter Kornarterne, frugttræer, sukkerroer (?) Ærter, bønner, majs, kartofler? Underopdeling af kornarter Mest modstandsdygtige Middel tolerante Mest sårbare Rug og vinterhvede Vårhvede og havre Vårbyg, vinterbyg?* Kilde: Jensen 2002
21 Afgrøders tolerance for vandoverskud hvad siger erfaringer i praksis Mest modstandsdygtige Middel tolerante Mest sårbare Vinterhvede, flerårige græsser Vårhvede og havre Ærter, bønner, majs, kartofler Vårbyg, vinterbyg, Vinterrug (hybrid) Vinterraps (vandmættet jord fremmer kålbrok)
22 Hvad kan jeg så gøre? (1) Desværre ikke noget kvikfix Forebyg - det er det bedste! Vedligehold dræn og grøfter regelmæssigt Når skaden er sket Bryd den onde cirkel
23 Når skaden er sket reparer / nye dræn Forår 2016 Sommer 2016
24 Når skaden er sket periodevis vandlidende Opdel mark Hovedmark: Færre kiler og overlap Delmark: Væk med tunge maskiner Vent til jorden er tjenlig Vælg tolerant /alternativ afgrøde
25 Tolerant / alternativ afgrøde Græs, afgræsning/hø Brak - opfylder krav om MFO Slåningsbrak, blomsterbrak Pligtig efterafgrøde (ikke MFO) Bortforpagte til brak MFO Jagt (øge værdi af jagtleje)
26 Blomsterbrak til gavn for insekter, dyreliv og variation (godt image) Mekanisk jordbehandling 1. jan april Blomsterblanding af frø- og nektarproducerende plantearter Så gerne så sent som muligt krav GB dog senest 30. april Pris ca kr. pr. ha Fritaget for slåning af brakmark Kan evt. forsætte som slåningsbrak krav GB slåning mindst én gang 1/8 15/9.
27 Når skaden er sket mere permanent vandlidende f.eks. højt grundspejl Lav en sø Mulighed for tilskud Gammel sø Kombiner med Brak, vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, lærkepletter Alt dette med grundbetaling Fra vandhul til ny sø?
28 Andre alternativer - energiafgrøder Pil og poppel Dyr etablering, udfordring høst, risiko for rødder i dræn
29 Andre alternativer - Vådområder Kun kommunale og statslige projekter Ofte engarealer med græs / vedvarende græs, som indgår i vådområdeprojekter Erstatning 20-årig fastholdelse (1.800/3500 kr.) Stadig opfylde aktivitetskrav for græs (slåning/afgræsning) for grundbetaling Dog lempede krav (art. 32), hvis projekt årsag til arealer er for våde til slåning (retmæssig støtte 2008)
30
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, VFL Vandløbskonference Østlige Øers Landboforeninger Sørup Herregård, 24. april 2014 Naturerhverv.dk Ministeriet for
Læs mereBør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Læs mereJordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik
Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDerfor skal drænene virke
Derfor skal drænene virke Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Sukkerroer 2014 Inspirationsdag. Sakskøbing Sportscenter Naturerhverv.dk 4. februar
Læs mereJordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
Læs merePlantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer
Plantekongres 2019 onsdag den 16-01-2019. Dræning af vanskelige arealer Kjeld Morel Vi er en rådgivende konsulentvirksomhed med statsautorisation til at arbejde med dræn, vandløb, pumpestationer o.m.a.
Læs mereHS Dræning og Nedbrydning
HS Dræning og Nedbrydning Erfa-møde om dræning Hørve 6 December 2018 Om os HS Dræning HS-Dræning er videreført fra det kendte og velrenommerede dræningsfirma Børge Christiansen, Agersted. Som startede
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereBilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord
Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 2 Brak (308, 309, 3 Brak (308, 309, Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs mereUdvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner
Læs mereAfvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter
Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereJordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereAvvattning från produktionsperspektiv
Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereMinivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen
Minivådområder LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen Landbrugspakken Vi fik: Højere kvælstofkvote Fjernelse af randzoner Vi betaler med: Reducering af kvælstofudledning
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/10/2012 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2100 ha fordelt med ca. 700 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 325
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs meretørkestresset, også være opmærksom på sprøjtefristerne. Cerone og Terpal må bruges til og med st. 49 (første stak synlig).
AfgrødeNyt NR. 12-7. juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Svampemidlernes anvendelse Hvad koster det at producere korn? Vigtige datoer Aktuelt i marken Tørkeindekset er ved at være højt på Fyn, og mange
Læs mereVådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,
Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO, ulp@lmo.dk Tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder Formål Kompensere for omkostninger og
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereJORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereSund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereog du skal være opmærksom på, at det er en sort, der er velegnet til sen såning.
AfgrødeNyt NR. 1 9-23. august 2 017 INDHOLD Aktuelt i marken Afregningsbetingelser ved levering i høst Foreløbige resultater fra sortsforsøgene vinterrug Nyt sneglemiddel Mulighed for udbyttekorrektion
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereMarkplan Høstår: 2015
1-0 Donsted 13,14 4 Vinterhvede Vinterrug, hybrid Palazzo (Unit) 1-1 15,24 4 Vinterhvede Vinterrug, hybrid Palazzo (Unit) 2-0 17,91 2 Vinterhvede Vinterrug, hybrid Palazzo (Unit) 3-0 Langager 7,72 4 Kartoffel,
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 24-11. oktober 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bønnefrøbiller i hestebønner Dyser til afdriftsreduktion Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Selvom
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mere