Faaborg Gymnasium. Resultatlønskontrakt for rektor

Transkript

1 Faaborg Gymnasium Resultatlønskontrakt for rektor Bestyrelsen Indhold Indledning 2 Retningslinier 2 Indsatsområder for skoleåret 2009 / Obligatoriske områder 2 Valgfrie områder 2 1. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer 3 Status for differentieret forberedelse og tilstedeværelse 3 Mål for differentieret forberedelse og tilstedeværelse 3 2. Studieparathed (obligatorisk område) 4 Status for frafald og karakterer 4 Mål for frafald og karakterer 5 3. Initiativer der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund 5 Status for profilering og rolle i forhold til lokalområdet 5 Mål for profilering og rolle i forhold til lokalområdet 5 4. Institutionsspecifikt område: Større fagligt udbytte og bedre gennemførelse for elever fra gymnasiefremmede miljøer 6 Baggrund 6 Mål i forhold til elever fra gymnasiefremmede miljøer 6 Økonomisk ramme og resultatvurdering 7 Ramme 7 Resultatvurdering Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer 7 Studieparathed 7 Profilering og forholdet til lokalområdet 8 Elever fra gymnasiefremmede miljøer 8 Vurderingen 8 Kontraktændringer 8 Offentliggørelse 8 Bemyndigelse til at forhandle resultatløn med den øvrige ledelse 9

2 2 Undertegnede parter, Faaborg Gymnasiums bestyrelse og rektor, indgår hermed følgende kontrakt om resultatløn: Indledning Institutionsstyrelsen har i brev af 10. juni 2009 (Sagsnr ) bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med rektor og institutionens andre ledere. Den maksimale ramme for rektors resultatløn er kr. Det understreges i brevet, at resultatlønskontrakterne også bør omfatte de øvrige ledere i lønramme 32 og derover, og at rektor forhandler kontrakter med disse. Resultatlønnen indeholdes i skolens normale bevilling. Retningslinier Samtidig med bemyndigelsen udsendte UVM retningslinier for anvendelsen af resultatløn. Det fremgår heraf, at kontrakten skal indeholde en beskrivelse af konkrete mål som rektor skal fokusere særligt på i det kommende år. Princippet er, at resultatlønskontrakten skal skabe øget synlighed og gennemskuelighed i arbejdsopgaverne og resultaterne på institutionen. De valgte indsatsområder skal beskrives skriftligt, og de valgte mål skal være klart og tydeligt formulerede med veldefinerede indikatorer og målepunkter. Kontrakten som i 2009 skal indgås senest d. 1. oktober, er ét-årig og løber frem til 31. juli Indberetning til UVM om økonomisk ramme og udbetalingsprocent skal ske senest den 1. september Indsatsområder for skoleåret 2009 / 2010 Obligatoriske områder UVM har for dette skoleår udmeldt et obligatorisk område for alle institutioner (Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering). Derudover er området studieparathed fortsat obligatorisk for STX-uddannelsen. Valgfrie områder Hver institution skal vælge et eller to af følgende syv områder: Højt fagligt niveau Initiativer der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø Initiativer der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund Initiativer der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål Initiativer der sikrer, at it-anvendelse gøres til et synligt strategisk indsatsområde m.h.p. at udbygge brugen af it i undervisningen

3 3 Initiativer der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, herunder administrative fællesskaber. Herudover kan institutionen yderligere formulere ét eller to institutionsspecifikke områder. OBLIGATORISKE OMRÅDER 1. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer Undervisningsministeriet stiller skolerne frit men peger samtidig på differentierede forberedelsesfaktorer eller mere principiel tilstedeværelse. Differentierede forberedelsesfaktorer har i flere år været et ønske fra Amtsrådsforeningen, siden videreført af UVM. Det er aldrig lykkedes disse to institutioner at få en aftale herom. 30 % af forberedelsestiden skal ifølge Overenskomsten forhandles lokalt, men GL har aldrig indgået en aftale med en gymnasieledelse om differentieret forberedelse. Derfor er den samlede afregning for 45 minutters undervisning på alle landets gymnasier 120 minutters løn, måske med en variation på højst +/- 2 minutter enkelte steder. Lærernes tilstedeværelse på skolerne er forskellig efter aftaler, tradition og arbejdsfaciliteter. Status for differentieret forberedelse og tilstedeværelse Den lokale aftale på Faaborg Gymnasium er som på de allerfleste andre skoler, dvs. 120 minutters løn for 45 minutters undervisning. I de 120 minutter indgår, foruden forberedelse (alene og sammen med andre) og pauser, et antal opgaver i tilknytning til undervisningen som arbejdet med studieplaner, pensaopgivelser, karaktergivning, forsømmelsesregistrering og faggruppemøder. Bedre faciliteter til lærerforberedelse har over de seneste år langsomt øget lærernes tilstedeværelse på skolen. Hertil bidrager en skolekultur med tradition for samarbejde, en konsekvent politik om mødedeltagelse og klare retningslinier for, hvornår rektor man bevilge tjenestefri. Mål for differentieret forberedelse og tilstedeværelse På grundlag af rektors beskrivelse af den nuværende situation mht. arbejdstidsaftalens indhold i relation til forberedelsesfaktoren (og i det hele taget sammensætningen af lærernes arbejdstid) tages en drøftelse i bestyrelsen primo december 2009 med henblik på at afklare, om rektor i højere grad ved forhandling om fremtidige arbejdstidsaftaler skal arbejde i retning af mere differentierede forberedelsesfaktorer og i givet fald på hvilke felter. I tilknytning hertil drøftes også, om Faaborg Gymnasium skal have som mål på længere sigt, at en større del af lærernes arbejdstid mht. forberedelse og øvrige opgaver placeres på skolen. Hermed er diskussionen om anvendelsen af lærernes arbejdstid som ønsket bragt ind i bestyrelseslokalet. Rektor tager efterfølgende en drøftelse med personalet i SU om bestyrelsens holdning til disse spørgsmål med henblik på at afdækket personalets syn på differentiering af

4 4 forberedelsesfaktoren, og på hvordan et statsligt ønske om en større principiel tilstedeværelse ville kunne fremmes. Formandskabet vurderer ved udgangen af skoleåret, hvor godt ledelsen har løst denne opgave inden for de gældende rammer, herunder den gældende overenskomst. 2. Studieparathed Indikatorerne på studieparathed er antal elever der tager en studentereksamen inden for normeret tid, og der kan være fokus på den generelle karakterudvikling på skolen. Der måles i så fald i forhold til skolens tidligere resultater på området. Status for frafald og karakterer Den aktuelle situation for frafald fremgår af tallene i tabel 1, og karakterudviklingen bedømt ud fra eksamensresultaterne, hvori indgår både årskarakterer og eksamenskarakterer, fremgår af tabel 2. Tabel 1: Frafald 1.g 2.g 3.g 2003/04 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 6,6 11,1 4,3 2004/05 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 15,4 2,1 4,2 2005/06 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 12,8 5,9 1,1 2006/07 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 9,3 1,33 3,1 2007/08 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 14 7,3 2,7 2008/09 Antal beg. (abs. tal) Frafald (abs. Tal) Frafald % 13,5 7,9 2,3 Note: Størstedelen af de elever, som figurerer som frafald i forhold til FG,

5 5 fortsætter deres ungdomsuddannelse et andet sted. Tabel 2: Karakterudvikling beregnet ud fra skolens GAS-systems bevisliste År Eks.res , , , ,4 (6,78) ,82 Mål for frafald og karakterer Målet er fortsat, at nettofrafaldet reduceres og ikke overskrider 15 %, og at karaktergennemsnittet, der i forvejen er pænt, mindst fastholdes. Skolen forpligter sig til at udvikle metoder, som tidligere kan identificere frafaldstruede elever, og - mens det endnu nytter noget - kan give dem den fornødne faglige og/eller personlige støtte til at gennemføre uddannelsen. Denne indsats skal ses i forbindelse med punktet om elever fra gymnasiefremmede miljøer. Der arbejdes desuden med at etablere en statistisk oversigt, som differentierer i forhold til frafaldsårsager. VALGFRIE OMRÅDER I denne kontrakt er desuden valgt følgende to indsatsområder: 3. Initiativer der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund Status for profileringsområdet Det er i løbet af de sidste par skoleår i betydeligt omfang lykkedes at tegne et billede af Faaborg Gymnasium som et allround gymnasium, der samtidig har et særligt fokus på områderne (1) science i bred forstand, (2) film/medier og (3) idræt/friluftsliv. Denne profilering er slået i gennem også i mediernes dækning af aktiviteterne på gymnasiet. Dertil kommer udadvendte aktiviteter, som vore musik-, billedkunst-, medie- og dramaelever gennemfører og som også tegner et billede af skolen i lokalsamfundet. Mål for profileringsområdet Det er i denne kontraktperiode hensigten: o at supplere ovennævnte profiler med en stærkere international dimension o at udvikle og profilere et attraktivt humanistisk tilbud med inspiration fra tilgange, som har virket positivt i forbindelse med vore andre indsatsområder.

6 6 4. Større fagligt udbytte og bedre gennemførelse for elever fra gymnasiefremmede miljøer Baggrund Undersøgelser viser, at mange gymnasiefremmede elever (defineret som elever, hvor begge forældre ikke har en studentereksamen) har vanskeligt ved at finde ud af, hvad der foregår i gymnasiet, og vanskeligere ved at tage aktivt del i uddannelsen. De er derfor også mere tilbøjelige til at afbryde uddannelsen. Da det er en central opgave for Faaborg Gymnasium, at så mange gymnasieegnede unge fra optageområdet som muligt gennemfører en gymnasieuddannelse, og da mange af vore elever er 1. generationsstudenter er det af stor betydning at stille skarpt på denne elevgruppes oplevelse af gymnasiet. Noget tyder på, at man med fordel i denne sammenhæng kunne o Eksplicitere kriterier og mål o Arbejde med konstruktiv feedback o Sætte fokus på undervisningsfagligheden o Variere undervisningsformer og elevdeltagelse o Arbejde med fokuserede evalueringer o Arbejde med planlægning og prioritering af elevernes lektie- og skolearbejde o Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål Mål i forhold til elever fra gymnasiefremmede miljøer: Da disse problemfelter er komplekse, er det ikke noget, som kan løses i et snuptag, men der er for os ingen tvivl om, at Faaborg Gymnasium skal løfte sin del af opgaven med at opnå regeringens ambition om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse, og at 50 % rustes til at gennemføre en videregående uddannelse. Skolen er lokaliseret i et område, hvor den uddannelsesmæssigt er forpligtet til at gøre en forskel. Faaborg Gymnasium o Starter i dette skoleår et nyt initiativer med studietimer for alle 1.g-elever o Deltager i et stort anlagt Hold Fast projekt i fællesskab med en lang række skoler i Region Syddanmark o Indgår i et netværk med Odder Gymnasium og Nørresundby Gymnasium om udvikling af en fælles indsats i forhold til det skriftlige arbejde. Som led i dette arbejde etableres et målrettet tilbud, hvor elever, som identificeres som frafaldstruede, tilbydes faglig og personlig støtte som kan gøre det muligt for dem at gennemføre gymnasieuddannelsen.

7 7 Økonomisk ramme og resultatvurdering Ramme Bestyrelsen har fastsat den økonomiske ramme for denne kontrakt til kr. Resultatvurdering Områderne indgår hver med vægten 25 %. Alle enkeltresultater afrundes i femtedele, dvs. opfyldelsen er 0, 20, 40, 60, 80 eller 100 %. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer Hvis rektors analyse af området er gennemført som beskrevet, er målopfyldelse opnået. Studieparathed De to områder gennemførelse til eksamen og karaktergennemsnit indgår med samme vægt. Gennemførelsen vurderes ud fra nettofrafaldet for hver enkelt årgang efter skalaen i tabel 4. Tabel 4 Vurdering af gennemførelse Nettofrafald (%) Opfyldelses- Grad 1.g 2.g 3.g Karakterudvikling vurderes ud fra tidligere års eksamensresultater i gymnasiet således: Tabel 5 Vurdering af karakterudvikling Eksamensresultat Opfyldelsesgrad 6,2 0 6,3 20 6,4 40 6,5 60 6,6 80 6,7 100

8 8 Profilering og lokalområdet Begge områder indgår med samme vægt. Punktet er fuldt ud opfyldt, hvis begge mål er nået. Hvis kun ét af målene er opfyldt, eller kun opfyldt delvist, gradueres forholdsmæssigt. Elever fra gymnasiefremmede miljøer Hvert af de tre områder indgår med samme vægt. Hvis kun ét af målene er opfyldt, eller kun delvis etableret, gradueres forholdsmæssigt. Vurderingen Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen. Kontrakten midtvejsevalueres ultimo februar Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten og i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens dialog med rektor beslutter bestyrelsesformanden i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Kontrakten kan ikke gøres til genstand for retslig tvist mellem parterne. Efter den 31. Juli 2010 bortfalder kontrakten uden yderligere varsel. Ved fratræden i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden efter indstilling fra rektor i hvilken udstrækning målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsesformanden ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad. Kontraktændringer Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted med væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten. I tilfælde af en væsentlig ændring af forudsætningerne for denne kontrakt, kan rektor foreslå bestyrelsen, at der ydes vederlag for merarbejde, jf. bemyndigelsesbrevets regler herom. Offentliggørelse Kontraktens indsatsområder offentliggøres af bestyrelsen, og kontraktens indhold fremlægges af rektor i SU.

9 9 Bemyndigelse til at forhandle resultatløn med den øvrige ledelse Rektor bemyndiges ved underskrivelsen af denne kontrakt til at forhandle resultatlønskontrakter med vicerektor og den øvrige ledelse inden for en samlet ramme på kr. For øvrige inspektorer gælder reglerne, som beskrevet i den gældende overenskomst herfor. Disse kontrakter skal ligge inden for denne kontrakts områder, så de understøtter den, og i øvrigt udformes ligesom denne, dog således at rektor indgår dem og vurderer graden af målopfyldelse. Dato: Steen Tinning (sign.) Bestyrelsesformand Steen Tinning Claus Jensen (sign.) Rektor Claus Jensen