Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Transkript

1 . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

2 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande, hvor alle arter optælles i hele Vadehavet hvert femte år (sidst i 2001). Fugle, der yngler i kolonier, optælles i hele Vadehavet hvert år, og også en række mere fåtallige arter optælles hvert år på de vigtigste ynglepladser. I fire ud af fem år optælles de øvrige arter kun i en række udpegede kontrolområder. I 2004 optaltes fugle i kolonier i hele den danske del af Vadehavet (skarv, klyde, hvidbrystet præstekrave, måger og terner), og nogle fåtallige eller uregelmæssige ynglefugle (pibeand, spidsand, blå kærhøg, almindelig ryle, brushane, stor kobbersneppe, stor regnspove og mosehornugle) optaltes på nogle af deres vigtigste ynglepladser. Herudover optaltes nogle af Vadehavets karakteristiske ynglefugle (øvrige vadefugle, ederfugl og gravand) i 10 danske kontrolområder (Figur 1). Figur 1. Kontrolområder i det danske Vadehav

3 Optællingerne blev planlagt i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Ole Thorup, der arbejdede som konsulent for Naturinform. De fleste optællere var fra Dansk Ornitologisk Forening. Der deltog desuden tællere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen (SNS) og Ribe Amt. Optællere i 2004: Per B. Baden (Vilslev Forland), Keld Bakken (Mandø), Kurt B. Christensen (Rømø Sønderland, Stormengene, Rejsby Klæggrav, Råhede Vade), Michael Clausen (Rømø Nørreland, Rømø Nordveststrand, Lådbjerg Hede), Jeppe Ebdrup, SNS (Husum Enge), Kim Fischer (Fanø), John Frikke, Ribe Amt (Tarphage Enge), Jens Peder Hounissen, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethe-Kog), Martin Iversen (Rømø Nørreland), Michael S. Johansen (Sneum Klæggrav, Marbæksøerne), Johnny Kahlert, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethe-Kog), Henrik Knudsen (Skallingen), Niels Knudsen (Jedsted Forland, Mandø, Esbjerg Havn), Søren Nygaard (Ballum Forland), Jens Ryge Petersen (Langli), Susanne O. Petersen (Rømø Sønderland, Stormengene, Rejsby Klæggrav, Råhede Vade), Lars Maltha Rasmussen (Mandø, Rømø Nørreland, Rømø Vesterhavsstrand, Stormengene), Carl Schneider (Ballum Forland, Klydesøen Husum Enge), Henning Simonsen (Esbjerg Havn), Jens Thalund (Skallingen), Ole Thorup (Rømø Sønderland, Indvindingen, Mandø Hølade, Ribemarsken, Vilslev Enge, Langli). Vadehavet benyttes efterfølgende om den danske del af Vadehavet, og betegnelsen Det internationale Vadehav benyttes om hele Vadehavet. Koloniynglende fugle Sæsonen 2004 var den niende i træk med en god dækning af de koloniynglende fugle. Antal ynglepar er angivet i Tabel 1. Skarv: Skarverne etablerede en lille koloni på sydenden af Langli. 23. maj var der 24 reder med æg: 4 med 1 æg, 7 med 2, 5 med 3, 6 med 4 og 2 med 5 æg. Skov- og Naturstyrelsen smurte alle æg med parafinolie, hvad der forhindrer æggene i at klække. Arten ynglede første gang på Langli i 2003 med fem par. Tidligere har skarver forgæves forsøgt at yngle på Jordsand. Klyde: I 2004 ynglede der 658 par. Det er 178 par mere end i 2003, og stigningen svarer til tilgangen af ynglepar i Saltvandssøen og Dagligreservoiret i Tøndermarsken, hvor der ynglede 259 par i 2004 mod 70 par i I det øvrige Vadehav har antallene på de enkelte lokaliteter dog også ændret sig noget, med flere par end i 2003 på Mandøs forlande og Langli og færre i klæggravene ved Sneum Sluse og Kammerslusen. Langli og Mandø husede tilsammen 46% af parrene uden for Tøndermarsken mod 27% i 2003.

4 2 Ynglesuccesen kendes ikke, men det må antages, at de omfattende oversvømmelser 24. juni har ramt en stor del af klydeungerne ude på forlandene og de lave øer. Tabel 1. Antal ynglepar af koloniynglende fugle i Vadehavet Skarv ** Klyde ** Sorthovedet måge Hættemåge ** Stormmåge ** Margrethe-Kog/Saltvandssøen Tøndermarsken, i øvrigt 2 Ballum Enge 27 Rejsby Klæggrav Råhede Vade 1 Sdr. Farup Klæggrav 7 1 Mandø Hølade 1 Klæggrave, Kammerslusen 1 6 Vilslev Forland med Udgrob 2 Sneum Klæggrav Sædding Strand 7 Esbjerg Havn Marbæksøerne Skallingen 1 Skallingen Vesterhavsstrand 4 Langli Fanø, nord Fanø, midt og øst 8 Peter Meyers Sand Keldsand/Trinden Mandø Forland Mandø Koge Juvre Sand Rømø Nørreland Rømø Vesterhavsstrand Lådbjerg Hede/Lakolk Sø 82 Rømø Sønderland total Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne * Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne * Sortterne * 2003 total total total total ? total total total total * Art anført på rødliste 1997 (Stoltze & Pihl 1998) ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) som opmærksomhedskrævende eller ansvarsart for ynglebestand

5 3 Hvidbrystet præstekrave: I 2004 blev der optalt 66 par, hvoraf 60 (91%) fandtes på Rømø og 4 (6%) på Fanø. Vadehavet har i en årrække været det eneste ynglested i Danmark for denne rødlistede art. Den er især koncentreret på nordspidsen af Fanø, vestkysten af Rømø og de kortgræssede enge på Rømø Sønderland (Tabel 2). De føøste treår med god dækning var antallet i Vadehavet stabilt på omkring 60 par. I 1999 steg det markant, og ynglede omkring 100 par. De seneste to sæsoner har antallet af ynglepar igen været i størrelsesordenen 60 par. Især i to områder har der været færre ynglepar i På det nordlige Fanø ankom der i april fugle svarende til ca par, men de fleste forsvandt snart igen og kun tre par udviste yngleadfærd. Ræv vurderes at være hovedårsagen til, at så få fugle ynglede her i 2004 (Kim Fischer). På engene på Rømø Sønderland ynglede der par Siden har her været væsentligt færre, og de seneste år er der set ræv meget mere regelmæssigt, end det tidligere var tilfældet. Dog var ynglesuccesen måske ikke helt ringe i 2004, da der på en gennemgang 20. juni sås 14 årsunger. I juli sås et stort antal fugle på Rømøs vesterhavsstrande. Der er dog ikke data, der fortæller, hvor mange juvenile fugle, der optrådte her, og da der ikke er optalt væsentligt flere fugle på én gang, end de 120 fugle, der er kortlagt ynglende, kan der ikke siges noget generelt om årets ynglesucces. Tabel 2. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave * i Vadehavet Fanø, nordvest Fanø, sydvest Fanø, Vest- og Østkeldsand Rømø, NVstrand, Nørreland & Juvre Sand Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Rømø Sønderland Rømødæmningen Margrethe-Kog Forland, Vidåslusen I alt * Art anført på rødliste 1997 (Stoltze & Pihl 1998) Sorthovedet måge: I 2004 ynglede tre par i Vadehavet. Ét par ynglede som i 2002 og i en stormmågekoloni på Langli. Fuglene sås første gang tidligt i april, men var ikke på øen ved besøg april og 5. maj. 30. maj og 4. juni sås parret med rede, mens der ikke sås fugle 18. juni eller senere. Fuglene vurderes ikke at have haft succes. I Sneum klæggrav ynglede to par. 9. maj sås begge par ved rede, men vegetationen blev hurtigt så høj, at yngleforsøgene ikke kunne følges. Der sås på intet tidspunkt flyvefærdige unger, og ingen af parrene har formodentlig haft ynglesucces. Sorthovedet måge er en relativt ny ynglefugl i Vadehavet. De tidligere yngleforsøg fandt sted på de samme to lokaliteter: på Langli i 1998, 2002 og 2003 og i Sneum klæggrav i 1996, 2001 og 2003.

6 4 Hættemåge: Der ynglede par hættemåger i Vadehavet i 2004, og det er det næstlaveste antal, der er registreret i perioden med optællinger. Det samlede antal hættemåger er meget afhængig af forholdene på den vigtigste ynglelokalitet Langli, hvor der var par mere i 2003 og mere end par mere i topåret 2001 (Figur 2). I klæggraven ved Sneum Sluse var der par, og det er det højeste antal, der er registreret. For første gang var denne koloni den største i Vadehavet. I klæggravene ved Kammerslusen, der i 2003 husede den tredjestørste koloni med 613 par, brød kolonien sammen i 2004, og på tidspunktet for optælllingen var der kun 6 par. Til gengæld mere end fordobledes den nærtliggende koloni på forlandene på Mandø fra 119 til 297 par Hættemåge 8000 Ynglepar Langli Sneum klæggrav Øvr. Vadehav Figur 2. Antal ynglepar af hættemåge på Langli, i Sneum klæggrav og i det øvrige Vadehav Langli - stormmåge og sølvmåge Ynglepar Stormmåge Sølvmåge Figur 3. Antal ynglepar af stormmåge og sølvmåge på Langli. År 2000 mangler, da arterne ikke dækkedes dette år. Stormmåge: Parrene på Langli udgør mere end fire-femtedele af Vadehavets ynglefugle. Her faldt antallet markant fra par i 2003 til par i 2004, efter at det har været i stigning siden starten af 1990erne (Figur 3). Der har tydeligvis været problemer, evt. på grund af

7 5 prædation, i den store nordøstlige koloni. Her var der 23. april etableret fugle svarende til par, mens der på optællingstidspunktet 23. maj kun var 856 par. Mandø er stormmågens næstvigtigste yngleområde. Også her faldt antallet: fra 223 par i 2003 til 155 par i Sildemåge: Hovedparten af Vadehavets ynglefugle findes på Langli, mens arten også yngler i mindre antal på Mandø. Antallet af ynglefugle steg på Langli fra 458 par i 2003 til 526 par i 2004 (Figur 4), til trods for at antallet af alle øvrige mågearter gik tilbage (Figur 2 og 3). På Mandø har antallet stort set været stabilt de seneste tre ynglesæsoner (Figur 4). Sølvmåge: Langli huser mere end 80% af Vadehavets ynglepar. Fra 2002 til 2003 sås for første gang siden starten af 1990erne en kraftig nedgang i antallet af ynglepar, og denne nedgang fortsatte fra 2003 til 2004, fra til par (Figur 3). På Mandø steg antallet derimod lidt fra 545 til 637 par. Ynglepar Sildemåge Langli Mandø Figur 4. Antal ynglepar af sildemåge på Langli og Mandø. Svartbag: På Langli ynglede 1 par, og det er det første ynglefund her siden Mandø er den eneste faste yngleplads for svartbag i Vadehavet. Her ynglede 3 par mod 4 par i Svartbagen har en begrænset udbredelse i Det internationale Vadehav, hvor de få danske par udgør ca. en tredjedel af det samlede antal. Sandterne: Vurderet ud fra det tilstedeværende antal fugle i slutningen af maj og starten af juni ynglede der i 2004 tre par i Vadehavet, samt ét par længere nordpå i Jylland. I Vadehavet var der et par på forlandet af Mandø, et par på Fanø og et par på Langli. Både parret på Mandø og på Langli mistede reden under oversvømmelsen 24. juni. Fanø-parret sås også på Langli, på Skallingen og i Blåvand, og det etablerede sig muligvis aldrig, selvom der sås parring og kurmageri. Ingen af parrene vurderes at have haft ynglesucces, og der sås ingen flyvefærdige årsunger i Danmark i 2004.

8 6 I 1995 ynglede 14 par i Vadehavet. Siden er bestanden gået meget tilbage, og i 2002 ynglede arten slet ikke. Sandternen har ikke med sikkerhed produceret unger i Vadehavet siden Splitterne: Langli er det eneste ynglested for splitterne i Vadehavet. Her etableredes en koloni i 1992 i tilknytning til Kogleakssøen, og der ynglede op til par i årene frem til I 2001 fik 714 ynglepar dog ikke én flyvefærdig unge, i 2002 opholdt årets 126 par sig kun kortvarigt på øen og i 2003 ynglede arten ikke. I 2004 etableredes relativt sent i maj en koloni et nyt sted, placeret i lav strandeng i Nordmarsken, hvor der taltes op til par 17. juni. Hele kolonien blev dog oversvømmet 24. juni. Fjordterne: Tilbagegangen fra de forrige tre ynglesæsoner fortsatte i 2004, hvor der ynglede 40 par mod 60 par i Det er det laveste tal fra perioden med dækkende optællinger. På Mandø ynglede 26 par ude på forlandet, og her blev hele kolonien oversvømmet 24. juni. I Saltvandssøen og de nærtliggende klæggrave ynglede 7 par mod 29 par i Disse fugles ynglesucces kendes ikke. Tidligere ynglede op til ca. 100 par i Tøndermarsken og par på Mandøs nordøstlige forland. Havterne: Kolonierne flytter meget rundt i Vadehavet fra år til år. Efter at der i 2003 kun optaltes 474 par, var de 789 par i 2004 noget tættere på det stabile antal ynglepar i perioden på lidt over Den klart største koloni i 2004 var på Peter Meyers Sand med 490 par. På Langli var der 123 par, og det svarer til niveauet de seneste år. Ved oversvømmelsen 24. juni blev hovedparten af Vadehavets kolonier ramt, hvor måske kun kolonien på 40 par i Esbjerg Havn har ligget uden for havets rækkevidde. Dværgterne: I 2004 ynglede 176 par, mens der kun fandtes 108 par i Årets antal ynglepar er dog stadig noget mindre end niveauet i perioden Langt den største koloni fandtes på Peter Meyers Sand med 85 par, mens der kun optaltes 46 par i alt på vesterhavsstranden af Rømø. I 1996 og ynglede her mellem 100 og 150 par (Figur 5). En oversvømmelse 24. juni ramte hovedparten af kolonierne, og det forventes ikke, at mange unger kom på vingerne i 2004.

9 7 Ynglepar Dværgterne Vadehavet Fanø Rømø Figur 5. Antal ynglepar af dværgterne på Fanø (inkl. Peter Meyers Sand og Keldsand/Trinden), Rømø og i hele Vadehavet. Sortterne: I 2004 ynglede der kun 2 par i Tøndermarsken. Antallet af ynglepar svinger en del, og siden der for første gang ikke ynglede sortterner i Tøndermarsken i 1998, har der ynglet mellem 2 og 24 par. Ynglefugle i kontrolområder I 10 kontrolområder i Vadehavet (Figur 1) optælles alle ynglende vandfugle årligt siden 1995, også de, der ikke yngler i kolonier (Tabel 3). Kontrolområderne udgør ca. 3% af Vadehavets landareal og huser mellem 4 og 11% af yngleparrene af de vidt udbredte vadefugle (strandskade 10%, stor præstekrave 6%, vibe 4%, rødben 11%). Gravand: 83 optalte fugle i 2004 er lidt over gennemsnittet i optællingsperioden. Det optalte antal fugle varierer en del fra år til år, men der er ikke noget mønster i form af frem- eller tilbagegang. Ederfugl: Hovedparten af de ederfugle, der yngler i kontrolområder, findes på Langli. Her optaltes 130 hanner i 2004, mens der var 73 i Fuglenes ynglesucces på Langli kendes ikke.

10 8 Tabel 3. Ynglefugle i kontrolområder Antal ynglende individer (ederfugle: hanner) af vidt udbredte ynglefugle. -: manglende eller utilstrækkelige data. Gravand Kontrolområde areal Skallingen 185 ha Langli 80 ha Tarphage Enge 91 ha Grønningen, Fanø 92 ha Jedsted Forland 133 ha Råhede Vade 74 ha Husum Enge 220 ha Ballum Forland 74 ha Rømø Nørreland 245 ha Stormengene 32 ha I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Ederfugl Strandskade Stor Præstekrave Vibe Rødben Strandskade: Yngleparrene på Langli udgør mere end halvdelen af det samlede antal i kontrolområderne. Den store bestand yngler spredt i klitter og på strandenge og kræver særligt gode optællingsforhold, for at blive dækket. Det er derfor ikke hvert år, at der er tal fra Langli. I 2004 optaltes strandskaderne grundigt 5. juni, hvor der var fugle svarende til 207 par. I var der dækkende tællinger, og her optaltes hhv. 210, 197 og 237 par, mens der i 2002 kun optaltes 139 par. Vægtes alle lokaliteter lige ved at give hver lokalitet et indekstal (Figur 6) er antallet i kontrolområderne steget i perioden , mens det herefter var stabilt frem til Derpå ses et fald i 2002 og 2003 og en lille stigning i Fra 2003 til 2004 steg antallet på Skallingen, det var det samme på Husum Enge, mens det faldt lidt på alle øvrige lokaliteter. På den vigtigste lokalitet ud over Langli, Rømø Nørreland, faldt antallet fra 95 til 81 ynglende individer. Stor præstekrave: 25 ynglefugle i de ti kontrolområder er en lille smule færre end i Antallet var stabilt , mens der før 1999 ynglede væsentligt flere fugle i

11 9 kontrolområderne (Tabel 4). Grønningen på Fanø er det eneste kontrolområde med en stor bestand, og her er antallet gået meget tilbage. Der var 37 ynglende store præstekraver i 1995 og 48 i 1997, men kun 10 i 2003 og 8 i Indeks Strandskade Figur 6. Bestandsudvikling for strandskade i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert kontrolområde, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og Indeks Vibe Rødben Figur 7. Bestandsudvikling for vibe og rødben i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert kontrolområde, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og Vibe: Der optaltes 175 viber i kontrolområderne i 2004, og det er noget mere end de to foregående år (Tabel 3). Det gennemsnitlige index for de 10 kontrolområder er det højeste, der er registreret (Figur 7), og især på Langli, Tarphage Enge og Jedsted Forland var der mange flere viber end sædvanligt. Husum Enge er det eneste marskområde, der optælles årligt. Her fortsatte de senere års tilbagegang: der var 75 ynglefugle i 1996, 42 i 2003 og 36 i På Grønningen på Fanø gik viben tilbage fra 37 ynglefugle i 2003 til 28 i 2004.

12 10 Rødben: 204 ynglefugle optalt i de ti kontrolområder er det færreste antal fugle siden 1995 (Tabel 3). Den helt store tilbagegang fra 2003 til 2004 fandt dog sted på én lokalitet, Råhede Vade, hvor der var 48 ynglefugle i 2003 og 17 i Det gennemsnitlige index for kontrolområderne steg lidt fra 2003 til 2004 (Figur 7). Antallet har varieret noget gennem årene, men der har ikke været tale om nogen tendens til fremgang eller tilbagegang i de 10 ynglesæsoner med optællinger. Dog er antallet i Husum Enge, der er det eneste kontrolområde i marsken, gået tilbage fra 18 ynglefugle i 1996 og 17 i 1999 til 6 i 2004.

13 11 Fåtalligt ynglende arter Udover de koloniynglende arter og de vidt udbredte arter er der nogle fåtalligt ynglende programarter. Nogle af disse dækkes ved specialoptællinger, mens andre kun dækkes tilfældigt. Pibeand: Mulige ynglepar ses næsten hvert år i Tøndermarsken og mange år på Rømø Sønderland. Arten dækkes tilfældigt, og der er mange år mellem ynglebeviser. I 2004 sås der et par i Dagligreservoiret i Margrethe-Kog. Spidsand: Arten dækkes kun i forbindelse med optælling af andre arter. Observationer af par eller hanner på eller ved kortgræssede enge efter 5. maj vurderes at være ynglepar. I 2004 sås 5 par på Langli, 1 par på Rømø Sønderland og 1 par i Margrethe-Kog. Toppet skallesluger: Der var ingen systematisk eftersøgning af ynglende toppet skallesluger. Eneste observation var af 2 par på Rømø Nørreland. Blå kærhøg: Hverken på Rømø eller ved Ho Bugt, som er artens tidligere ynglepladser, fandtes ynglende blå kærhøg. Blå kærhøg ynglede sidst i Vadehavet i 1998, hvor der var 2 par ved Ho Bugt. Tabel 4. Optalt ynglebestand af almindelig ryle * (par) og brushane * (ynglehunner) i fire områder, hvor arterne specialoptælles. Almindelig ryle * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade I alt Brushane * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade I alt * Art anført på rødliste 1997 (Stoltze & Pihl 1998) Almindelig ryle: Arten specialoptælles på de fire bedste lokaliteter: Rømø Nørreland, Rømø Sønderland, Fanø Grønningen og Råhede Vade (Tabel 4). Det optalte antal ynglepar er et minimumstal, og det vurderes at bestanden er % større end resultatet af optællingen.

14 12 For første gang siden 1999 fandtes almindelig ryle ynglende udenfor det nordlige Fanø og Rømø, i det et par holdt til på de nordligste enge i Gl. Mandø kog. Rylens ynglesucces i Vadehavet kendes ikke. Brushane: Yngleurolige hunner optælles specielt på Rømø Nørreland. Rømø Sønderland og Råhede Vade gennemgås også, men her yngler brushanen ikke længere (Tabel 4). Uden for områderne med specialoptælling dækkes Mandø ved mere tilfældige optællinger. Her fandtes 2 ynglehunner i Gl. Mandø kog, mens der sås op til 3 dansende hanner efter de nordlige trækgæster var forsvundet. Dobbeltbekkasin: Arten yngler udbredt i ferske og brakke sumpområder på Fanø og Rømø, langs Vidåen i Tøndermarsken samt på ferske enge i Varde Ådal. Dobbeltbekkasinen optælles ikke systematisk, men registreres i forbindelse med kortlægninger af andre arter. I 2004 fandtes 1 par på Stormengene på Rømø, mens der fandtes flere spillende fugle på Rømø Sønderland. Den samlede antal ynglefugle i Vadehavet kendes ikke. Sidste dækkende optælling af Fanø var i 1991 med godt 200 par, og i 1996 fandtes par ved Varde Å. Rømø er aldrig blevet dækket. Tabel 5. Antal ynglepar af stor kobbersneppe på lokaliteter i Vadehavet, hvor der udføres specialoptællinger af arten Vilslev Enge Jedsted Forland/klæggrave, Kammerslusen Ribemarsken syd for Ribe Å Mandø ??? Husum Enge, kontrolområde Ballum Forland Rømø Nørreland, kontrolområde Rømø Sønderland Saltvandssøen/Margrethe-Kog Tøndermarsken, ydre koge Tøndermarsken, indre koge I alt excl. Mandø Stor kobbersneppe: Arten optælles hvert år på en række af de vigtigste lokaliteter, der tilsammen i 2001 husede 53% af bestanden i Vadehavet (Tabel 5). Fra midt i 1980erne til midt i 1990erne gik det samlede antal par meget tilbage i Vadehavet. Siden midten af 1990erne er nedgangen fortsat på mange af artens ynglelokaliteter (Tabel 5), men i Tøndermarsken artens vigtigste yngleområde er antallet af ynglepar steget siden Ved de to seneste dækkende optællinger af hele Vadehavet var der 252 par i 1996 og 312 par i Mellem de to tællinger var det primært på Mandø og i Tøndermarsken at antallet steg, mens stor kobbersneppe gik tilbage eller forsvandt helt som ynglefugl i mange af de øvrige

15 13 marskområder. Således er antal ynglepar reduceret voldsomt de senere år på to lokaliteter begge beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområder der tidligere var vigtige yngleområder for stor kobbersneppe. På Vilslev Enge forsvandt alle 15 par fra 1998 til 1999 (Tabel 5) efter en uddybning af Kongeåen og udskiftning af en højvandsklap, og på Ballum Enge faldt tallet fra 42 par i 1996 til 11 par i Tilbagegangen her afspejles også af udviklingen i kontrolområdet på Husum Enge, hvor der var 9 par i 1996, 1 par i 2003 og ingen ynglefugle i 2004 (Tabel 5). Stor regnspove: Kontrolområdet på Rømø Nørreland er det eneste med ynglende stor regnspove. Her ynglede 4 par, som det også var tilfældet i På Fanø optaltes par på 3 lokaliteter: 5-6 på nordspidsen af Fanø, 3 på Halen og 3 på den sydlige del af øen. I de samme områder ynglede 7 par i 2002 og 9 par i Mosehornugle: Der er registreret 1 par på Mandø og 1 par i Ribemarsken. Mosehornuglerne eftersøges ikke systematisk, og dækningen er derfor tilfældig. Referencer Stoltze, M. 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Danmarks Miljøundersøgelser/Skov- og Naturstyrelsen. Stoltze, M. & S. Pihl 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Danmarks Miljøundersøgelser/Skov- og Naturstyrelsen.