1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Transkript

1 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I onsdags begyndte vi fastetidens forberedelse til påske. I dag skal vi høre om den første kamp en kristen skal være klar over, han møder i sit liv: Kampen mod prøvelser og fristelser. Gud prøver os for at styrke os. Djævelen frister os for at ødelægge vores tro og vores liv. Hvad er særligt dit livs prøvelser...? Det, du gennemlever, vil Gud bruge til noget godt. Altid. I nøden må vi kalde på Ham og råbe: Herre, forbarm dig over os! Hvor er særligt dine fristelser, jeg tænker på de alvorlige, og som trækker dig bort fra Gud...? Lad os vende os til Gud og bede om hjælp mod fristelserne og om tilgivelse, der hvor vi er faldet: Side fire øverst i vores guide...

2 2 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 4,1-11 Bøn. Lad os bede! Kære Herre, giv os at kæmpe og tro - trods fald og brud - at stor er vel din og vor fjende, men større er dog du. Amen. (Fra 634, v.2). Prædiken Vi kan ikke lide prøvelser. De er en prøvelse for os. De kan møde os som sygdom, modgang, nederlag eller tørre tider i troslivet med tvivl. Dermed testes vores tillid til Gud, vores udholdenhed og tålmodighed med andre. Det er hårdt. Men: vi modnes ikke, hvis vi ikke får modstand. En sportsmand bliver ikke til noget uden hård træning. Tænk også på livets overgange: går vi ikke ind i dem og lever overgangenes vanskeligheder igennem, kommer vi ikke ud på den anden side som modne og voksne. Og hvor ofte har vi ikke erfaret, hvordan vi netop gennem prøvelserne blev styrket og opdagede hvad der var vigtigt og ikke vigtigt. Ofte så vi det først bagefter. Når vi prøves, er det Gud, der udfordrer os for at styrke os. Derfor skal vi ikke frygte prøvelserne, men i grunden glæde os, siger Jesu bror Jakob (Jak 1,2).

3 3 Gud vil noget godt gennem det, der plager os. Og Gud bliver trofast hos os, mens vi gennemlever prøvelsen. Læg mærke til, at det er Ånden, Jesus fik ved sin dåb lige inden, der driver Ham ud i ørkenen. Som kristne har vi også fået Ånden, derfor prøves vi. Det er vi særligt opmærksomme på i denne fastetid. Men prøvelserne er også fristelser. Prøvelse og fristelse er faktisk det samme ord på græsk. Set fra Guds vinkel er de prøvelser, set fra djævelens er de fristelser. Det vi gennemlever, rummer begge sider. Nu skal vi se på fristelserne. Det virker måske fortidigt, primitivt, naivt. Men er det ikke. Vi ved godt hvad fristelser er. Hyggelige fristelser: når vi fristes at købe noget, vi ikke burde: man skal vel synde lidt! Men også stærke fristelser. Vi kender det fra film: når en person bliver fristet, skal han helst falde - for plottets, spændingens og dramaets skyld. Vi fristes også alvorligt, f.eks. til at svigte vort ansvar, til at dyrke os selv, misbruge vores magt, til utroskab, til fjerne det barn, som en kvinde ikke orker at føde, til at lyde, snyde og fuske, til at trække os fra at tilbede Gud, til at lukke kulde og ondskab ind i livet, til at negligere det gode, vi kan og bør gøre. Fristelsen knytter altid til ved vores eget begær. Vi kan overrumples af en fristelse, men vi har gerne nogle

4 4 stykker hver især, som særligt er vore fristelser. Kender du dine særlige fristelser? Spejl dig i de ti bud og kærlighedskapitlet hos Paulus (1 Kor 13). Skaf jer C.S. Lewis: Fra helvedes blækhus. En god hjælp til at gennemskue fristelsen og fristerens strategi. En fristelse ser ikke altid ud som en fristelse, men kan godt være det. Den raffinerede fristelse lyder: Det er bedst at falde, for ellers prøver du ikke noget og går glip af det! Det kolde gys! Djævelen, fristeren, bagvaskeren er på spil, den overonde, der bilder os ind, at han ikke findes og dermed har friere spil. Så længe du ikke søger Gud og vil lyde Ham, lader djævelen dig i fred, men søger du Gud seriøst, vil du få hans mangel på kærlighed at føle. Ja, og hvis følger fristelsen og falder, så står vi der med nederlaget, tomheden, dårlig samvittighed, svækkede. Har Gud virkelig har sagt? Sådan lyder fristerens stemme. Og vi tænker: Nej det har Han nok ikke og det kan ikke passe, det må tolkes anderledes og pludselig gøres Gud strengere end Han er, Han bliver mistænkeliggjort og så får Eva det til, at de ikke engang må røre ved frugten, hvad Gud aldrig har forbudt dem. Så falder Eva. Hun finder sig en medskyldig, de oplever skammen, føler sig afpillede,

5 5 Adam skyder skylden på Gud og på kvinden og Eva på djævelen. De løber fra skylden og ansvaret. Og følgerne: afstanden til Gud, lidelsen, kampen, møjen, døden. Når vi fristes, står der altid noget på spil. Taber vi til fristelsen, kommer vi på afstand af Gud og det gode ved livet. Vi får det skidt, vores immunforsvar svækkes, vi mister kraft og vi har svært ved at tro på en virkelig tilgivelse, for: Fornægter vi Ham, vil Han også fornægte os (2 Tim 2,12b). Her er det virkeligt svære ved faldet: sådan en som mig vil Gud ikke have med at gøre, vi kommer ud af tilbedelsen og den gode relation til Gud, hvor der er fred og hvor vi glad og gerne lyder Ham. Jesus var netop blevet døbt og indviet til sin livsgerning at gå til Jerusalem og dø for os. Det skal djævelen have forpurret. Derfor frister han Jesus. Han fristes som vi bliver. Vore fristelser bliver Hans og de er virkelige. Han er som Adam og Eva før faldet. Men der hvor vi faldt, der stod Han. Som den eneste, alle vi andre har tabt til fristelsen. Han vandt over fristelsen til at sætte sig selv i centrum, til at imponere og blive verdenshersker ved en overspringshandling og som var løgn. I stedet satte Han os i centrum. Han gav hellere end Han tog. Han rettede dermed op på Adam

6 6 og Evas og vort nederlag for at frelse os og skabe en ny livssituation. Nu kan vi rejses fra vort fald. Vi må have lov til at træde frem for nådens trone og få barmhjertighed. Den strækker sig til alle, der vil vende sig fra synden og favne Kristus. Det skal vi synge lige før nadveren. Han retter os op, tilgiver os fuldstændigt. Nu kan vi på ny leve i Guds gode mening med os: gå i Jesu fodspor, lære af Ham, forpligte os til at kæmpe på Hans side og bekæmpe det, der er imod Hans vilje. Meningen er nemlig ikke at vi bare slapt skal lade os friste og derpå falde. Vi hører om alt det her for at vi ikke skal synde. Men hvis vi så synder. ikke bare når, men hvis, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus (1 Joh 2,1-2). Og her skal vi hente hjælp i det, Jesus gør her: Kende Guds ord, læs i Bibelen, bliv fortrolig med dens indhold. Vi skal ikke læse Bibelen som Fanden gør, men som Jesus: Hvad vil Gud mit liv? Hvad har Han lovet? Kristus har kæmpet for os og vundet. Derfor gælder det: Er vi utro, forbliver Han dog tro, thi fornægte sig selv, kan han ikke! (2 Tim 2,13). En nåderig dag med hjælp og styrke når vi fristes. Amen.