Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Transkript

1 Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden

2 Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark er det lovligt at spare elektricitet uden offentlige tilskud. Den mest brugte formulering i Elsparefonden i 90 erne.

3 Traditionelle tilskud Barrierer opfattes som rent økonomiske Defensiv markedstilgang - ingen krav til markedets aktører Ingen målsætning om at forandre markeder - kun brugeradfærd Resultat Lav effekt af tilskud Tilskud risikerer at ende i de forkerte lommer Negativ påvirkning af priser jfr boligpakkeordningerne Fastholdt opfattelsen at gode gerninger skal belønnes med tilskud samfundssind på varig støtte

4 Elsparefonden koncept Virkemiddelkroner ikke tilskudskroner Selektive tiltag forbrugerne har ikke ret til tilskud Krav om modydelser fra dem der tjener på ordningerne Gearing af tilskud Minimere free riders hvorfor belønne dem er alligevel handler rigtigt? Kick start -kampagner ikke varig støtte Evaluering i 2004 effektivt koncept (

5 Hvide certifikater en hybrid Hvide certifikater og energisparebeviser en interessant hybrid af et monetært system/værdipapirsystem og et tilskudssystem

6 Hvide certifikater et monetært system Veldefineret møntfod? Styring af samlet penge/værdi-mængde Markedets størrelse

7 Hvide certifikater et monetært system Veldefineret møntfod? 1. Brutto/netto hvordan defineres en besparelse? 2. Langsigtede energimål vs. 1. års besparelse 3. Er el fossile brændsler og fjernvarme ligeværdige?

8 Monetært system forskellige energiformer Energispareloven fastlægger at besparelser skal prioritering sparetiltag ud fra miljøhensyn, klima forpligtelser og samfundsøkonomiske målsætninger. Fjernvarme Olie Naturgas El Brændselsforbrug pr. kwh i slutforbruget, kwh 0,78 1,00 1,00 2,30 CO2-udslip pr. kwh, kg 0,12 0,27 0,21 0,52 Samfundsøkonomisk besparelse i slutforbruget, kr. pr. kwh Forbrugerøkonomisk besparelse. kr. pr. kwh husholdninger 0,24 0,33 0,20 0,58/0,64* 0,76 0,4/0,76* 0,17/0,73* 0,51/1,71**

9 Monetært system Styring af samlet pengemængde Lokal udstedelse ingen styring af samlet mængde Gratister risikerer at udvande ordningen Risiko for store prisudsving jfr. CO 2 -kvoterne Overlap tvivl om værdien af beviser Autorisation først når beviserne afleveres

10 Monetært system Markedets størrelse Meget lille marked pt. 0,3 mia. kr kr. pr. forbrugere Ikke kompatibel med stærkere valutaer

11 Monetært system Opsamling Hvide certifikater i den kendte form, synes mindre egnet som værdipapirsystem, da det i den nuværende form ikke lever op til basale krav for et monetært system.

12 Hvide certifikater et tilskudssystem 1. Omkostningseffektivitet 2. Prispåvirkning 3. De administrative udfordringer

13 Hvide certifikater et tilskudssystem Opsamling Hvide certifikater, i den kendte form, synes ikke at leve op til basale krav for tilskudsordninger om omkostningseffektiv, prispåvirkning og enkel og entydig administration.

14 Opsummering Hvide certifikater i den nuværende form synes hverken egnet som værdipapir eller tilskud. Hvis der ønskes et rent økonomisk virkemiddel vil det formentlig være mere effektivt at justere energiafgifterne.

15 Ændret elafgift Den økonomiske motivation for elbesparelser kan hæves med 50 pct., ved blot at lave mindre justeringer, uden at forhøje det samlede afgiftsprovenu, uden væsentlige forskydninger i afgiftsbelastningen mellem husholdningerne, og uden større administrative omkostninger.

16 Forslag til ændret elafgift at elafgiften for de første kwh/person/år sænkes fra de nuværende 53 øre/kwh til 40 øre/kwh, og at elafgiften for de overskydende kwh hæves til 80 øre/kwh, samt at grænsen mellem de to afgiftssatser, for husstande med kun én person, sættes til kwh/person/år. Effekt: Svarende til en afgiftsforhøjelse på 1,9 mia. kr.

17 Andre måder at inddrage markedet? Behov for nationale strategier der agerer i forhold til de reelle barrierer, og ikke blot fokus på økonomi. National proaktiv tilgang med udpegning af særligt egnede klynger, nicher og vækstområder i stedet for passiv styring sprede hagl. Eksempler: Vækstfonden, Højteknologifonden, Elsparefonden og nu senest det aktuelle lovforslag om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).