Analyse af ledige årige i Mariagerfjord kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Nordjylland og Jobcenter Mariagerfjord Analyse af ledige årige i Mariagerfjord kommune Rapport Juni 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Beskæftigelsesregion Nordjylland og Jobcenter Mariagerfjord Analyse af ledige18-29 årige i Mariagerfjord kommune Rapport Juni 2011 Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt jank, nan, bekt hle jank

3 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 12 Metode og datagrundlag 5 13 Rapportens opbygning 6 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 7 21 Fire overordnede anbefalinger 7 22 Hovedkonklusioner 7 23 Anbefalinger 9 3 Flytteanalyse Fraflyttede årige i alt Tilflyttede årige i alt Opsummering 18 4 Ungegruppens sammensætning og særlige karakteristika Hvem er de årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune? Har målgruppen ændret sig i perioden 2008 til 2010? Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? Opsummering 43 5 Barrierer og typologier af unge Indledning Målgruppen for sagsgennemgangen De unges beskæftigelseserfaringer og matchgruppe Beskæftigelsesmål Barriere i forhold til uddannelse og job Typologier af unge Yderligere kvalificering af sagsgennemgangen Opsummering 56

4 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 2 6 Udvalgte delmålgrupper Sagsoprulning 59 7 Ungeindsatsen i Jobcenter Mariagerfjord dag Indledning Organisering af indsatsen Hvilke aktiveringsredskaber anvendes typisk over for målgruppen? Konsekvenser af omlægning af tilbudsvifte Input fra parallelleverandører Opsummering 65 8 Anbefalinger til fremadrettet indsats Uddannelsesrettede anbefalinger Jobcenterrettede anbefalinger Tilbudsrettede anbefalinger Opsummering 80 Bilagsfortegnelse Bilag A: Metode 81 Bilag B: Anbefalinger til udviklingsworkshop 84 Bilag C: Resultater af sagsoprulning 87 Bilag D: Beskrivelse af afklarende forløb i AMU regi 94 Bilag E: Beskrivelse af projekt til borgere med stress eller depression 96 Bilag F: Beskrivelse af jobtræningsforløb for unge med indlæringshandicaps 98 Bilag G: Beskrivelse af Vækstforumprojekt 102

5 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 3 Indhold 1 Indledning Mariagerfjord kommune ønsker at gøre en ekstra indsats over for gruppen af unge (18-29 år) ledige i kommunen og har på denne baggrund bedt COWI udarbejde en analyse af, hvem de ledige årige er, samt af hvilke tiltag der skal iværksættes for at bringe dem i job eller uddannelse Baggrund Relevans Formål 11 Baggrund og formål Baggrunden for analysen er, at Mariagerfjord kommune står over for to store udfordringer i forhold til ungegruppen For det første er andelen af ledige årige relativ høj sammenlignet med andre kommuner Det gælder især andelen af dagpengemodtagere og andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 For det andet er andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse lavere end på landsplan I Mariagerfjord kommune er den 76 procent mod 80 procent på landsplan Set i lyset af, at der inden for en kort årrække forventes at blive mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, er der i høj grad behov for at få igangsat en målrettet proces i forhold til at sikre, at så få af de unge som muligt bliver marginaliseret, og så mange som muligt opnår en ungdomsuddannelse Da målet er, at 95 procent af alle unge i 2015 får en ungdomsuddannelse, er der alene af den grund behov for at gøre en indsats Formålet med analysen er at opnå et detaljeret billede af gruppen af ledige unge i Mariagerfjord kommune ved at identificere og kvantificere delmålgrupper i relation til deres barrierer og muligheder for at komme i job eller uddannelse For tre udvalgte og særligt relevante delmålgrupper udarbejdes der konkrete anbefalinger til, hvad der skal til for at flytte de unge nærmere en uddannelse eller ordinært arbejde Oprindeligt var det meningen, at rapporten også skulle omfatte en vurdering af unge på opholdssteder uden for Mariagerfjord kommune, men det ønske er gennem processen frafaldet fra Jobcenter Mariagerfjords side, idet: Der er angiveligt tale om ganske få personer Handleretten ligger hos anden kommune - borgerne figurerer således ikke på Jobcenter Mariagerfjords liste over modtagere af kontanthjælp

6 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 4 Selv hvis det gav mening at tilbyde aktiveringsindsats inden for Mariagerfjord Kommunes grænser, vil det alene være et tilbud til borgerne, der ikke kan "tvinges" til at tage imod Fokusområder Analysen har med dette udgangspunkt tre fokusområder: Omfang og udvikling: Hvad er omfanget og udviklingen i antallet af unge ledige i Mariagerfjord kommune sammenlignet med andre sammenlignelige kommuner 1 og med Region Nordjylland som helhed? Typologi: Hvilke typer af unge kan de ledige i Mariagerfjord kommune opdeles i? Hvordan adskiller grupperne sig fra hinanden? Hvilke udfordringer står de forskellige grupper over for? Hvordan har udviklingen i antal været inden for de forskellige grupper de sidste år? Indsatsområder: Hvad gøres der i dag for at afhjælpe de udfordringer, som de forskellige typer af unge står over for? Hvilke gode erfaringer har man gjort sig, og hvad er de største udfordringer? Hvilke nye indsatser skal der til fremadrettet? 1 "Sammenlignelige kommuner" er gennem hele rapporten lig med de øvrige kommuner i klynge 4 (Hjørring, IkastBrande, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg)

7 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 5 Metode 12 Metode og datagrundlag I tråd med undersøgelsens tre fokusområder har vi valgt at dele undersøgelsen op i følgende tre delundersøgelser: Del 1: Omfang og udvikling Del 2: Opdeling på delmålgrupper Del 3: Videre fokus på tre delmålgrupper samt indsatsområder Nedenfor følger en redegørelse af de elementer, som de tre delundersøgelser består af, herunder datagrundlaget for de tre delundersøgelser Datagrundlaget inkluderer såvel kvantitative som kvalitative metoder En nærmere metodebeskrivelse for elementerne i de tre dele er opstillet i Bilag A Figur 1-1 Ungeanalysens tre dele DEL 1 Omfang og udvikling Analyse af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database sammenkørt med oplysninger fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) Flytteanalyse Sagsgennemgang af 100 udvalgte personsager DEL 2 Opdeling på delmålgrupper Personlige interview med fem udvalgte unge Fokusgruppeinterview med sagsbehandlere og ledere på Jobcenter Mariagerfjord og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)om deres vurdering af omfanget og udviklingen i antallet af ledige årige, herunder deres vurdering af årsagerne til omfanget og udviklingen Opdeling i delmålgrupper Anbefalinger til udvælgelse af delmålgrupper samt konkret udvælgelse DEL 3 Videre fokus på 3 delmålgrupper samt indsatsområder Workshop med sagsbehandlere fra jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning Interview med andre aktører med parallelindsats, feks psykiatrien Personlige interview med seks udvalgte unge (to fra hver delmålgruppe) samt sagsoprulning Udviklingsworkshop med Jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning mfl med fokus på nye og justerede indsatser Styregruppe I forbindelse med projektet blev der nedsat en styregruppe, der bestod af Jobcenterchef i Jobcenter Mariagerfjord, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Mariagerfjord kommune, repræsentant fra Den Nationale Ungeenhed, repræsentant fra Beskæftigelsesregion Nordjylland samt repræsentant fra COWI

8 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 6 13 Rapportens opbygning Ungeanalysens resultater, hovedkonklusioner og anbefalinger er beskrevet i rapportens øvrige kapitler: Kapitel 2: Hovedkonklusioner og anbefalinger Kapitel 3: Flytteanalyse Kapitel 4: Ungegruppens sammensætning og særlige karakteristika Kapitel 5: Barrierer og typologier af unge Kapitel 6: Udvalgte delmålgrupper Kapitel 7: Aktivieringsindsatsen i dag Kapitel 8: Anbefalinger til fremadrettet indsats

9 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 7 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 21 Fire overordnede anbefalinger Styregruppen har på baggrund af analysens resultater på et afsluttende møde peget på følgende fire overordnede anbefalinger: 1 Der bør arbejdes med i højere grad at fokusere på borgerens ressourcer samt eventuelle støttebehov frem for at sætte fokus på borgerens barrierer Et forkert fokus kan indebære, at borgeren vurderes længere fra arbejdsmarkedet, end tilfældet er, og kan i værste tilfælde resultere i, at borger herved faktisk kommer længere fra job eller uddannelse, fordi indsatsen ikke matcher borgers muligheder og behov 2 Indsatsen vedrørende et optimeret samarbejde mellem Jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning bør prioriteres, og der bør lægges en strategi for, hvorledes de unge kan sikres en vejledning og en indsats, der understøtter, at de ikke uddanner sig til arbejdsløshed 3 Tilsvarende bør samarbejdet med a-kasserne om de unge dagpengemodtagere med uddannelse optimeres og intensiveres Samarbejdet om de unge kan således med fordel tages op som led i det eksisterende samarbejde vedrørende dagpengemodtagere over 30 år 4 Og endelig i forhold til de unge, der er længst fra arbejdsmarkedet, bør der sættes fokus på, hvilken indsats der skal erstatte nogle af de nedlagte projekter En situation som nu, hvor de unge står i kø til støtte- /kontaktpersonordningen og/eller brohovedet gavner ikke ungeindsatsen i Mariagerfjord kommune 22 Hovedkonklusioner De fire overordnede anbefalinger er fremkommet på baggrund af nedenstående hovedkonklusioner og anbefalinger samt processen i øvrigt Antal årige ledige i dag I november måned 2010 var der ca 580 ledige modtagere af kontant-/starthjælp eller dagpenge i aldersgruppen år i Mariagerfjord kommune Kommunen står således over for store udfordringer i forhold til at sikre, at flere af de unge ledige kommer i job eller uddannelse

10 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 8 Sammensætningen af den nuværende gruppe af årige ledige viser, at der blandt de unge ledige i Mariagerfjord kommune er en stor andel unge, som har mere tungtvejende problemer end manglende beskæftigelse, men den viser også, at Jobcenter Mariagerfjord har tilknyttet forholdsvis mange jobklare unge (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere), herunder en del med afsluttet erhvervsuddannelse På baggrund af flytteanalysen kan det yderligere konkluderes, at det ikke er tilflytningen af unge modtagere af kontant- eller starthjælp, der kan forklare niveauet for antal af ledige unge i Mariagerfjord kommune Tre delmålgrupper På denne baggrund og på baggrund af øvrige resultater i analysen er der udvalgt tre delmålgrupper, der er sat særligt fokus på i analysen: Jobklare "langtidsledige unge uden uddannelse Jobklare "langtidsledige unge med erhvervsuddannelse Unge med psykiske problemer uden diagnose Disse delmålgrupper er valgt på følgende grundlag: Jobklare unge uden uddannelse Jobklare unge generelt klarer sig ikke så godt i Mariagerfjord kommune som i sammenlignelige kommuner Således er 43% af alle de unge, der har haft en ledighed på mere end 80% inden for 2 år, jobklare - et væsentligt argument for at sætte fokus på netop de jobklare unge Tilsvarende andel i sammenlignelige kommuner ligger på ca 25% Af de jobklare unge tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord ultimo 2010 havde op til 73% ikke en ungdomsuddannelse i oktober 2008 Gruppen af unge uden uddannelse udgør således en væsentlig udfordring i Mariagerfjord kommune I forhold til gruppen af unge uden uddannelse er der sat fokus på, hvilke tiltag der skal til for, at flere tilmelder sig en uddannelse og ikke mindst gennemfører en sådan Jobklare unge med uddannelse Gruppen af unge med erhvervsuddannelse er typisk unge, der qau deres uddannelse har opnået ret til dagpenge og dermed pr definition er jobklare Fokus i forhold til denne gruppe har været på, hvilke tiltag der kan understøtte dem i at få et job efter endt uddannelse, og hvorledes det sikres, at uddannelsen ikke bliver en hindring i sig selv, fordi den feks begrænser de unge i deres tilgang til bredde i jobsøgningen I Mariagerfjord kommune havde 19% af de unge, der er ledige i dag i oktober 2008 en erhvervsuddannelse - en andel, der kan være blevet større i den mellemliggende periode I de sammenlignelige kommuner udgør andelen af unge med erhvervsuddannelse 13%

11 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 9 Kombineret med ovenstående oplysning om, at 43% af de unge "langtidsledige" 2 er jobklare i Mariagerfjord kommune gør målgruppen relevant som en af de 3 delmålgrupper, der har fået særlig opmærksomhed i analysen Af de 43% i Mariagerfjord kommune er knap 80% dagpengemodtagere Unge med udiagnostiserede psykiske problemer Sagsgennemgangen i analysen viser, at en stor del af særligt matchgruppe 2 (kontanthjælpsmodtagerne) efter sagsbehandlernes opfattelse har udiagnostiserede psykiske problemstillinger Gruppen uden en diagnose omfatter både en del unge, som enten er ved at blive udredt, eller som venter på at blive udredt, samt en gruppe med mere diffuse og forskellige grader af psykiske problemer, herunder problemer som er relateret til en socialt belastet opvækst Omfanget og tyngden af denne gruppe har medført, at gruppen er udvalgt til delmålgruppe 3 Indsats Vi har i analysen herefter undersøgt, hvilke typer af indsatser der skal til for at sikre, at en større andel af de unge kommer i job eller uddannelse Dette spørgsmål har vi stillet til ledelsen og sagsbehandlerne i Jobcenter Mariagerfjord, ledelse og medarbejdere i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Mariagerfjord kommune, de unge selv og relevante parallelleverandører Svarene herpå kan inddeles i følgende typer indsatser: - indsatsen skal være individuel, helhedsorienteret, relevant, målrettet og langsigtet Indsatsen skal tilgås på en sådan måde, at de unge bliver behandlet med respekt, bliver inddraget og bliver stillet over for krav om eget ansvar Der er med andre ord sat fokus på ordentlighed og kvalitet i mødet mellem den unge og jobcenteret - indsatsen skal være præget af koordinering mellem alle de parter, der har indflydelse på den unges proces mod arbejde eller uddannelse Det tværgående samarbejde skal optimeres til gavn for borger, ligesom samarbejdet med eksterne parter, feks uddannelsessteder skal udvikles Der er med andre ord sat fokus på samarbejde og fælles fodslaw omkring den unge - indsatsen skal være målrettet de behov, som de unge har, og som er afdækket via en individuel tilgang Med dette udgangspunkt er der peget på enkelte nye tilbud, som medarbejderne ønsker etableret Der er med andre ord sat fokus på tilvejebringelse af tilbud, der kan understøtte det kvalitative match mellem den enkelte unge og tilbudsstedet 23 Anbefalinger Vi har i processen valgt at strukturere vores anbefalinger under følgende tre hovedoverskrifter: 2 Defineres her som de ledige, der har været ledige mere end 80% af tiden inden for de seneste 2 år

12 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 10 1 Uddannelsesrettede anbefalinger 2 Jobcenterrettede anbefalinger 3 Tilbudsrettede anbefalinger De konkrete anbefalinger inden for de tre hovedoverskrifter fremgår af kapitel 8 I nærværende sammenfatning sætter vi imidlertid fokus på de tre delmålgrupper og de anbefalinger, der specifikt kan henføres til disse Anbefalingerne vil kunne studeres nøjere i kapitel 8, hvor også anbefalinger, der retter sig mod ungegruppen generelt fremgår 231 Anbefalinger - unge "langtidsledige" jobklare uden uddannelse Udgangspunktet for en indsats over for de unge "langtidsledige" uden uddannelse er at motivere disse unge til at søge optagelse på en uddannelse, faktisk påbegynde den og også gennemføre uddannelsen For at understøtte denne indsats kan peges på følgende anbefalinger: - Allerede inden den unge møder i jobcentret kan der iværksættes en forebyggende indsats, feks gennem en tidlig erhvervsvejledning i grundskolen, hvor de unge bibringes viden om, hvad et jobcenter er, og hvilke krav der stilles, men også mere reel viden om, hvad uddannelse indebærer - I samme boldgade kan det anbefales, at der etableres et tættere samarbejde mellem Jobcenter Mariagerfjord og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Mariagerfjord kommune, således at mulighederne i et sådant samarbejde, herunder forebyggende indsats i forhold til de årige, udnyttes bedre - I afklaringsfasen af den unges uddannelsespotentiale kan det anbefales at give øgede muligheder for praktikophold på uddannelsessteder - også for de over 19 årige Herved opnår den unge indsigt i uddannelsen og bliver der igennem mere sikker i sit valg af uddannelse - Tilsvarende kan mulighed for praktik med uddannelsesperspektiv anbefales, således at de unge gennem en tilknytning til en arbejdsgiver får lejlighed til at starte op på en uddannelse - I dialogen med den unge skal tages udgangspunkt i "Det hele menneske", og indsatsen skal tilrettelægges i overensstemmelse hermed Således spiller økonomiske hensyn en væsentlig rolle, men også eventuelle forsørgerforpligtelser kan være afgørende for, hvornår og hvordan en uddannelse bør strikkes sammen

13 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 11 - I denne sammenhæng bør fokus ligeledes være på, i hvilket omfang det vil være muligt at give "merit" på opnåede realkompetencer via OCN-metoden - I den motiverende samtale med den unge ufaglærte kan de faktuelle data om sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse bringes i anvendelse, hvorigennem den unge forhåbentlig vil blive mere motiveret for netop uddannelse - Yderligere er det vigtigt i forhold til de skrøbeligste unge at sikre en håndholdt indsats, således at den unge bakkes op i at blive fastholdt i uddannelsen Her er særligt overgange - også mellem skole- og praktikperioder - væsentlige risikoperioder - Endelig foreslås det, at jobrotation på private virksomheder tænkes meget mere ind, end tilfældet er i dag 232 Anbefalinger - unge "langtidsledige" jobklare med erhvervsuddannelse Den største udfordring i forhold til de unge med uddannelse er, at der ikke altid er efterspørgsel efter netop de kompetencer, som de unge har opnået på uddannelsen Herved har de unge vanskeligt ved at opnå relevant erfaring, der sikrer dem et mere solidt fodfæste på arbejdsmarkedet For at imødekomme denne og andre udfordringer i forhold til unge med erhvervsuddannelse kan følgende anbefalinger overvejes: - Da flere af de unge ikke opnår beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde efter endt uddannelse bør der generelt være fokus på at vedligeholde de unges kompetencer, indtil muligheden for beskæftigelse opstår Dette kan ske gennem supplerende kurser og opkvalificering eller gennem løbende virksomhedsrettet indsats - Samtidig bør der fokuseres på relaterede jobområder, således at den unge evt vil kunne opnå beskæftigelse i anden branche, men fortsat på baggrund af (nogle af) de gennem uddannelsen opnåede kompetencer - Der skal sættes fokus på en virksomhedsrettet indsats, der giver erhvervserfaring, men ikke giver en oplevelse af, at de unge yder "gratis arbejdskraft" - Dette kan eventuelt ske ved at sætte fokus på de dele af uddannelsen, hvor de unge har klaret sig dårligst og tilbyde dem praktik med fokus på netop disse elementer - karakterpraktik - Tilsvarende kan praktikkerne understøttes af at sende de unge i praktik i par, hvorved konkurrencegenet øges, og de unge ikke oplever at være eneste ansat på ekstraordinære vilkår

14 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 12 - Endelig bør der mellem Jobcenter Mariagerfjord og Ungdommens Uddannelsesvejledning sættes fokus på, hvorvidt de unge vejledes til arbejdsløshed, eller om det er muligt at tænke problemstillingen om de mange ledige med erhvervsuddannelse ind i den fremtidige vejledning 233 Anbefalinger - unge med udiagnosticerede psykiske problemer De unge med udiagnostiserede psykiske problemstillinger skal have en anderledes indsats end de jobklare for at kunne gennemføre en uddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Når det er sagt, er den overordnede anbefaling i forhold til denne målgruppe ikke at fokusere for meget på disse udiagnostiserede problemstillinger, men i stedet at tage udgangspunkt i de ressourcer, som den unge typisk også har og med dette udgangspunkt tilrettelægge den fremadrettede plan i samspil med den unge Af yderligere anbefalinger kan peges på: - Denne målgruppe vil kunne have behov for støtte under en igangværende uddannelse, hvorfor det anbefales at sikre mulighed for "psykiske mentorer" på uddannelsesstederne - De unge kan imidlertid have behov for hjælp til andre gøremål i tilværelsen, hvorfor det anbefales at sætte fokus på de unges netværk, primært i forhold til hvorledes eksisterende netværk kan bringes til at bidrage med en understøttende indsats, men også at hjælpe de unge ind i nye netværk - Mange af de unge kan også have behov for at lære basale færdigheder som feks at kunne transportere sig eller at kunne begå sig på en arbejdsplads I denne sammenhæng anbefales det, at der er fokus på disse støttebehov, og at de tænkes ind i planen feks ved at knytte en mentor til den unge - Det betyder meget for mange af disse unge at opleve sig som en del af et fællesskab Derfor kan det anbefales, at de unge opstartes i virksomhedsrettet tilbud eller andet tilbud parvis Dette giver dem mulighed for at kunne støtte sig til hinanden og ikke opleve sig alene på ukendte områder - Mange af de unge, der opleves at have psykiske problemstillinger, vil også opfattes som meget impulsstyrede Mange af dem vil samtidig have enkelte områder, som interesserer dem mere end andet, hvorfor det kan anbefales, at der så vidt muligt tages udgangspunkt i de unges interesser ved fastlæggelse af den fremadrettede indsats Dette har såvel en motiverende som fastholdende effekt

15 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 13 - Yderligere vil en del af disse unge have snitflader eller behov i forhold til andre grene af den kommunale forvaltning Det kan være en fortid eller et barn i kontakt med familieafdelingen, misbrugsproblemer som drøftes med socialafdelingen eller feks andre livsstilsproblemer som uregelmæssigt søvnmønster, der kan retfærdiggøre et samarbejde med sundhedsafdelingen I sådanne tilfælde anbefales et tæt samarbejde omkring disse unge, således at den unge guides mest muligt frem for at føle sig som kastebold i systemet - Endelig blev det i processen peget på, at der kunne være behov for etablering af virksomhedscentre, der har særlige forudsætninger for at håndtere unge med psykiske problemstillinger 234 Processen frem mod anbefalingerne Processen forbundet med at komme frem til disse anbefalinger er imidlertid relevant at fremhæve, idet processen i sig selv har bidraget til, at Jobcenter Mariagerfjord allerede har taget de første skridt i forhold til de foreslåede anbefalinger Såvel ledere som medarbejdere i henholdsvis Jobcenter Mariagerfjord og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Mariagerfjord kommune har et inderligt ønske om at hjælpe de unge ledige i kommunen i job eller uddannelse Dette har kendetegnet processen, der har været præget af engagement, gode input og en række refleksioner i forhold til, hvorledes indsatsen kan gribes anderledes an Medarbejderne har været lyttende og villige til at vende blikket ind mod sig selv med henblik på at forandre det nødvendige til gavn for en bedre indsats over for de unge i kommunen Det bedste grundlag for en fremadrettet optimeret indsats er således tilvejebragt På baggrund af erfaringerne i processen anbefales fremadrettet en høj inddragelse af medarbejderne i en sådan udviklingsproces, da processen i sig selv medfører udvikling i ønsket retning

16 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 14 Indhold Baggrund Afgrænsning 3 Flytteanalyse Dette kapitel sætter fokus på fra- og tilflytningen blandt årige modtagere af kontant- eller starthjælp tilknyttet Mariagerfjord kommune Jobcenter Mariagerfjord har oplevet en stigning i antal af tilflyttede unge på kontant- eller starthjælp På den baggrund ønsker jobcentret mere viden om, hvordan flyttemønstrene reelt ser ud Flytteanalysen fokuserer alene på unge modtagere af kontant- eller starthjælp og dermed ikke på unge modtagere af dagpenge Antallet af unge flyttede kontanthjælpsmodtagere sammenlignes med det samlede antal unge fra- og tilflyttere fra Mariagerfjord Kommune i pågældende periode Flytteanalysen viser, hvor mange unge der er henholdsvis til- og fraflyttet Mariagerfjord kommune over de seneste 3 år ( ), herunder hvor mange af disse der modtog kontant- eller starthjælp på flyttetidspunktet Det har været drøftet med Styregruppen, hvorvidt analysen skulle udvides til at omfatte alle unge, der modtog kontant- eller starthjælp 14 dage før og efter flyttetidspunktet for herigennem at opfange de unge, der flytter på et tidspunkt for og måske som en konsekvens af et midlertidigt stop i udbetaling af kontant- eller starthjælp, feks som følge af udeblivelse fra et aktiveringstilbud Styregruppen har ikke vurderet dette nødvendigt, idet det forudsættes, at en udvidelse alene vil bekræfte nedenstående tendenser Endelig viser analysen, hvilke kommuner de unge, der tilflytter Mariagerfjord kommune kommer fra, og hvor de flytter til i Mariagerfjord kommune 31 Fraflyttede årige i alt Tabel 31 herunder viser antallet af samtlige unge fraflyttere (18-29-årige) fra Mariagerfjord kommune for årene 2008 til 2010 Tabellen viser bla, at der i 2010 er flyttet 1039 unge fra Mariagerfjord kommune Heraf er de 273 flyttet til Aalborg kommune

17 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 15 Top-10 destinationerne for fraflyttere fra Mariagerfjord kommune modtog 862 af samtlige fraflyttere, hvilket svarer til 83 % Tabel 31 De 10 kommuner, som flest af de årige er flyttet til fra Mariagerfjord kommune i årene 2008, 2009 og 2010 Kommune Aalborg Århus Randers Rebild Vesthimmerland Viborg København Herning Jammerbugt Brønderslev Top-10 i alt 806 (77%) 845 (79%) 862 (83%) DK i alt Kilde: Flyttedata kombineret med Jobcenter Mariagerfjords forsørgelsesdata Generelt ses, at en stor del af de unge fraflyttere søger til større (uddannelses)byer Således er 644 unge flyttet til København, Aalborg, Aarhus eller Randers, hvilket svarer til 62% af alle fraflyttere 311 Fraflyttere på kontanthjælp- eller starthjælp Antallet af unge fraflyttere, der modtog kontant- eller starthjælp på fraflytningstidspunktet fremgår af tabel 32 nedenfor Af tabellen fremgår det endvidere, hvilken kommune de unge er flyttet til Først og fremmest viser tabellen med stor tydelighed, at antallet af fraflyttede kontant- og starthjælpsmodtagere er relativ lille Således var der i årene 2008, 2009 og 2010 kun henholdsvis 29, 31 og 41personer, som flyttede fra Mariagerfjord kommune på et tidspunkt, hvor de modtog kontant- eller starthjælp Antallet har imidlertid været stigende Det gælder især fra 2009 til 2010

18 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 16 Tabel 32 De 10 kommuner, som flest af de årige modtagere af kontanteller starthjælp er flyttet til fra Mariagerfjord kommune i årene 2008, 2009 og 2010 Kommune Aalborg Randers Århus Vesthimmerland Rebild Jammerbugt Herning Slagelse Vordingborg Assens Top-10 i alt 15 (52 %) 19 (61 %) 30 (73 %) DK i alt Kilde: Flyttedata kombineret med Jobcenter Mariagerfjords forsørgelsesdata Af tabellen fremgår det endvidere, at 16 af de årige kontanthjælps- eller startshjælpmodtagere er flyttet til de store (uddannelses-)byer (København, Aalborg, Aarhus eller Randers), hvilket svarer til 39% Endelig bemærkes det, at der i 2009 har været en relativ stor fraflytning til nabokommunen Rebild 32 Tilflyttede årige i alt Tabel 33 herunder viser antallet af samtlige årige tilflyttere til Mariagerfjord kommune for årene 2008 til 2010 Tabellen viser, at der i årene 2008, 2009 og 2010 er flyttet henholdsvis 805, 799 og 848 unge til Mariagerfjord kommune Sammenholdes disse tal med antallet af fraflyttere, kan det konstateres, at der er flyttet flere unge fra kommunen end, der er flyttet til kommunen Sagt med andre ord har Mariagerfjord kommune oplevet en negativ nettotilflytning i årene 2008, 2009 og 2010 Konkret har nettotilflytningen i de pågældende år har været henholdsvis -248, -269 og -191 Top-10 destinationerne for tilflyttere til Mariagerfjord kommune bidrog med 654 af samtlige tilflyttere, hvilket svarer til 77 %

19 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 17 Tabel 33 De 10 kommuner, som flest af de årige er flyttet fra til Mariagerfjord kommune i årene 2008, 2009 og 2010 Kommune Aalborg Randers Rebild Århus Viborg Vesthimmerland København Jammerbugt Silkeborg Odense Top-10 i alt 596 (74 %) 613 (77 %) 654 (77 %) DK i alt Kilde: Flyttedata kombineret med Jobcenter Mariagerfjords forsørgelsesdata Flytteanalysen viser videre, at 48 procent af alle unge tilflyttere i 2010 flyttede til de 3 største byer i Mariagerfjord kommune (Hobro (32%), Hadsund (10%) og Arden (6%)) De resterende 52 procent fordelte sig ud over resten af kommunen 321 Tilflyttere på kontanthjælp- eller starthjælp I tabel 34 ses antallet af unge tilflyttere, der modtog kontant- eller starthjælp på tilflytningstidspunktet Det fremgår videre, fra hvilken kommune de unge er flyttet Af tabellen fremgår det, at tilflytningen af kontant- og starthjælpmodtagere har været begrænset i de tre pågældende år, men stigende Sammenholdes tallene med antallet af fraflyttede, kan det endvidere konstateres, at nettotilflytningen er negativ, dvs at der flytter færre til, end der flytter fra kommunen I 2008 var nettotilflytningen -14, mens den var -2 i 2009 og +2 i 2010

20 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 18 Tabel 34 De 10 kommuner, som flest af de årige modtagere af kontanteller starthjælp er flyttet fra til Mariagerfjord kommune i årene 2008, 2009 og 2010 Kommune Randers Rebild Aalborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Jammerbugt København Rødovre Frederikssund Top-10 i alt 4 (27 %) 18 (62 %) 32 (74 %) DK i alt Kilde: Flyttedata kombineret med Jobcenter Mariagerfjords forsørgelsesdata Flytteanalysen viser videre, at 49% af alle unge tilflyttere i 2010 flyttede til de 2 af de 3 største byer i kommunen (Hobro (44%) og Hadsund (5%)) De resterende 51% fordelte sig ud over resten af kommunen 33 Opsummering Indledningsvis bemærkes, at der for dele af analysen er tale om små datagrundlag, hvorfor resultaterne og konklusionerne skal ses på denne baggrund Unge i alt Kontanthjælp Det kan på baggrund af analysen konkluderes, at 195 flere unge forlod Mariagerfjord kommune i 2010 i forhold til antallet af unge, der flyttede til kommunen Af de 1039, der forlod kommunen, flyttede 62 procent til de større uddannelsesbyer, hvilket indikerer, at mange fraflyttere blandt de unge er ressourcestærke unge, der fraflytter for at søge til byer med mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse Det kan yderligere konkluderes, at der er sket en større stigning i antallet af tilflyttede unge på kontant- eller starthjælp fra 2008, hvor niveauet var 15 unge til 2010, hvor 43 unge kontant- eller starthjælpmodtagere flyttede til Mariagerfjord kommune Der er således tale om næsten en tredobling, hvorfor dette mønster understøtter medarbejdernes oplevelse af stigende antal tilflyttere

21 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 19 Udviklingen skal dog sammenholdes med udviklingen i antallet af fraflyttede unge på kontant- eller starthjælp Her fraflyttede 29 unge Mariagerfjord kommune i 2008 og 41 i 2010 Nettotilflytningen i 2010 er således på 2 personer, hvorefter det kan konkluderes, at det ikke er flytninger mellem kommuner, der forklarer Mariagerfjord Kommunes antal af unge modtagere af kontant- eller starthjælp Samlet set er der fraflyttet 101 unge kontant- eller starthjælpsmodtagere over den 3- årige periode, mens der tilsvarende er tilflyttet 87Altså en nettotilflytning på minus 14 unge Tabel 35 Nettotilflytning til og fra Mariagerfjord kommune (modtagere af kontant- eller starthjælp Kommune Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning Kilde: Flyttedata kombineret med Jobcenter Mariagerfjords forsørgelsesdata Områder Samlet konklusion Der er ikke stor forskel på, om de unge generelt eller de unge på kontant- eller starthjælp flytter til de større byer eller ej Der er dog en større tendens til at unge modtagere af kontant- eller starthjælp flytter til Hobro (44%) end unge generelt (32%) Samlet kan det konkluderes, at det ikke er flytninger til Mariagerfjord kommune, der kan forklare Mariagerfjord Kommunes niveau for unge modtagere af kontant- eller starthjælp Flytteanalysens resultater indgår derfor ikke i den videre analyse, hvor der sættes fokus på mulige andre forklaringer på antallet af unge ledige tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord

22 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 20 Indhold 4 Ungegruppens sammensætning og særlige karakteristika Er der særlige karakteristika ved ungegruppen i Mariagerfjord kommune? Det er hovedspørgsmålet i dette kapitel, der beskriver de årige ledige modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp i Mariagerfjord kommune og sammenligner gruppen med de tilsvarende målgrupper i Region Nordjylland og gruppen af sammenlignelige jobcentre 3 Analysen er foretaget på grundlag af registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik 4 Formål og problemstillinger Formålet med kapitlet er at: give et detaljeret billede af ungegruppen i Mariagerfjord kommune med hensyn til køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, ledighedslængde og matchkategori beskrive, i hvilket omfang ungegruppen i Mariagerfjord kommune adskiller sig fra ungegruppen i henholdsvis Region Nordjylland og gruppen af sammenlignelige jobcentre sammenligne ungegruppens forsørgelsesgrundlag før og efter en given referenceperiode De statistiske data har været drøftet med repræsentanter for Jobcenter Mariagerfjord I de tilfælde, hvor disse drøftelser har medført vurderinger af årsagssammenhænge mv, tilføjes disse i kapitlet som "vurderinger" 3 "Sammenlignelige jobcentre" er som tidligere nævnt lig med de øvrige kommuner i klynge 4 (Hjørring, Ikast- Brande, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg) 4 DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Velfærds- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMFORA Databasen omfatter i den version, der er anvendt her, personer, der modtager ydelser eller er beskæftigede Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person Databasen ajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt og er således helt unik med hensyn til aktualitet

23 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune Hvem er de årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune? I uge var der i alt ca 580 unge mellem 18 og 29 år i Mariagerfjord kommune, der modtog dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp Kønsfordeling Der er lidt flere mænd end kvinder i målgruppen 55 % af de unge i målgruppen i Mariagerfjord kommune er således mænd, og mændene udgør en lidt større del af målgruppen i Mariagerfjord kommune end af målgruppen i de sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed (Figur 4-1) Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ledige årige i målgruppen fordelt efter køn 45% 48% 48% 55% 52% 52% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Mænd Kvinder Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Aldersfordeling Aldersfordelingen blandt de unge ledige i Mariagerfjord kommune svarer til aldersfordelingen i gruppen af sammenlignelige jobcentre 14% af målgruppen er år, 44% er år og 42% er år (Figur 4-2) Sammenlignet med Region Nordjylland som helhed er de unge ledige lidt yngre i Mariagerfjord kommune og i gruppen af sammenlignelige jobcentre

24 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 22 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen fordelt efter alder 42% 42% 46% 44% 44% 14% 14% 11% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre 43% Region Nordjylland år år år Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Etnicitet Andelen af indvandrere og efterkommere i Mariagerfjord kommune svarer nogenlunde til andelen i de sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed 9% har således indvandrer-/efterkommerbaggrund i Mariagerfjord kommune Den tilsvarende andel er 11% i de sammenlignelige jobcentre og i Region Nordjylland som helhed (Figur 4-3) Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen fordelt efter etnisk baggrund 7% 2% 9% 8% 2% 3% 91% 89% 89% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Dansk Vestlige lande Ikke vestlige lande Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

25 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 23 Uddannelsesbaggrund Uddannelsesmæssigt er målgruppen relativ svag 21% af målgruppen har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse - først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse, og samlet 27% har gennemført en uddannelse ud over grundskolen i Mariagerfjord kommune Den resterende del (73%) har højst gennemført grundskoleuddannelsen Målt på uddannelsesbaggrund er målgruppen i Mariagerfjord kommune dog lidt bedre rustet end målgruppen i de sammenlignelige jobcentre, hvor kun 16% af de ledige har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse (Figur 4-4) 5 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen fordelt efter fuldført uddannelse 2% 2% 5% 19% 14% 14% 6% 7% 8% 62% 62% 58% 8% 7% 7% 4% 7% 8% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Uoplyst Grundskole 9-10 kl Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Grundskole 1-8kl Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Note: Størstedelen af gruppen med uoplyst uddannelsesniveau består af unge med indvandrerbaggrund Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Vurdering Mariagerfjord kommune skiller sig således ud ved, at flere ledige unge har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse end ledige i de kommuner, der sammenlignes med At flere tager en erhvervsuddannelse i Mariagerfjord kommune, kan hænge sammen med langvarig tradition for netop sådanne uddannelser, mens årsagen til den øgede ledighed blandt unge bla skal findes i kommunens erhvervssammensætning Det har været drøftet, om manglende mobilitet kan være årsag til den øgede ledighed i kommunen, men medarbejderne i jobcenteret oplever generelt stor villighed til mobilitet - særligt i forhold til nord og syd, mens det kniber på tværs af kommunen, bla som følge af infrastrukturproblematikker Medarbejderne i Jobcenter Mariagerfjord peger såedes på, at der uddannes flere unge til det erhvervsfaglige beskæftigelsesområde, end der er basis for at 5 Uddannelsesoplysningerne viser, hvilken uddannelse de unge ledige ultimo 2010 havde af uddannelse i oktober 2008 Med andre ord kan der være flere, der har en uddannelse med udgangen af 2010

26 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 24 ansætte i kommunens virksomheder Dette er et opmærksomhedspunkt for Ungdommens Uddannelsesvejledning i deres vejledning om uddannelsesvalg til de unge De unge jobklare ledige med en erhvervsfaglig uddannelse kan ifølge repræsentanterne i projektet opdeles i to hovedkategorier: En gruppe, der i dag primært søger job inden for det fagområde, som de er uddannet inden for Disse vil kunne øge deres chancer for at komme tilbage i et ordinært arbejde gennem en bredere jobsøgning efter 'brødjob', som de kan besidde, indtil drømmejobbet inden for eget fag viser sig En gruppe, som af fysiske, psykiske eller arbejdsmarkedsmæssige årsager ikke kan forventes at kunne finde job inden for eget fagområde og derfor kan have gavn af en omskoling, som dog kan have økonomiske konsekvenser på kort sigt Erhvervsuddannelse Med henblik på at komme endnu tættere på, hvilke uddannelsesretninger der bidrager mest til gruppen af ledige unge i Mariagerfjord kommune, har vi set nærmere på, hvilke erhvervsfaglige uddannelser de unge i målgruppen har? Resultatet fremgår af Figur 4-5 Figur 4-5 Unge i målgruppen med en erhvervsfaglig uddannelse - fordelt efter fagområde Levnedsmiddel og husholdning 7% Sundhed 5% Øvrige 7% Jordbrug og fiskeri 9% Bygge og anlæg 23% Handel og kontor 26% Jern og metal 23% Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

27 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 25 Omkring en fjerdedel af de unge ledige med en erhvervsfaglig uddannelse har en uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har været hårdt ramt af finanskrisen 10% er således uddannede som tømrere, og 8% er uddannede som elektrikere Ligeledes har en fjerdedel af de unge ledige med en erhvervsfaglig uddannelse en uddannelse inden for jern- og metalområdet Her har 8% en smedeuddannelse og 6% en uddannelse som mekaniker Vurdering Inden for faggrupperne Bygge og Anlæg samt Jern og Metal beskriver medarbejderne fra Jobcenter Mariagerfjord og fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Mariagerfjord kommune på de gennemførte workshops, at der opleves en branchemæssige stilstand, men at det kan forventes, at aktivitetsniveauet stiger igen på et tidspunkt Det er derfor væsentligt at sikre, at de ledige vedligeholder deres kompetencer på området Sagsbehandlerne i Jobcenter Mariagerfjord oplever det som en udfordring at overbevise de ledige håndværkere om at gennemføre en praktikperiode inden for deres eget fagområde Der er flere delelementer heri For det første betragter flere praktik inden for eget fag som "gratis arbejde" For det andet opfattes praktikken og løntilskudsjobbet ikke som meningsfuldt, hvis en velfungerende praktik-/løntilskudsperiode ikke efterfølgende resulterer i et ordinært arbejde For det tredje er der en frygt for at blive set ned på af de faste medarbejdere og stemplet som "ham der er i praktik/løntilskud" Sagsbehandlerne har således brug for redskaber til at kunne motivere disse unge samt behov for a-kassernes opbakning til praktikkerne Af konkrete indsatser kan nævnes "karakterpraktik" og virksomhedspraktik i par samt den motiverende samtale, jf nedenfor Unge med en handels- eller kontoruddannelse udgør endnu en fjerdedel af de unge ledige med en erhvervsfaglig uddannelse 15% har en uddannelse inden for butiksområdet, og 5% har en uddannelse inden for kontor eller finans Vurdering Særligt de unge ledige med en erhvervsfaglig uddannelse inden for detailhandelen (svarer til 17 unge) har overrasket, idet netop butiksområdet gennem hele perioden har været og fortsat betragtes som et område med gode jobmuligheder Derfor har vi yderligere undersøgt disse unges ledighedsgrad, der viser, at de unge inden for Handel- og Kontorområdet gennemsnitligt har været ledige 56% af tiden inden for de seneste 2 år Der er således ikke tale om unge med kortere ledighed, der blot indgår i statistikken, fordi de tilfældigvis var ledige i uge 45 i 2010 Umiddelbart var eneste forklaring fra Jobcenter Mariagerfjords side herefter, at der kan være tale om unge kvinder, der efter gennemført uddannelse har stiftet familie og derved har svært ved at tilpasse denne nye situation til arbejdstiderne inden for detailhandelen Uanset forklaring er det imidlertid et fokuspunkt såvel i den fremadrettede sagsbehandling som i uddannelsesvejledningen fra Ungdommens Uddannelsesvejlednings side Unge med en erhvervsfaglig uddannelse inden for jordbrug og fiskeri (9%), levnedsmiddel og husholdning (7%) samt sundhed (5%) og 'øvrige' områder

28 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 26 (7%) udgør den sidste fjerdedel af de unge ledige i målgruppen, der har en erhvervsuddannelse De årige Specielt inden for temaet uddannelse har vi kastet et særskilt blik på de over 25 årige Dette skal bla ses i lyset af, at vejledningsforpligtelsen og indsatsmulighederne lovgivningsmæssigt er delt ved netop det 25 år De årige er uddannelsesmæssigt noget stærkere end målgruppen som helhed Godt halvdelen (51%) har således gennemført en uddannelse ud over grundskolen - og 42% har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse Også i denne gruppe har de unge i Mariagerfjord kommune en bedre uddannelsesbaggrund end i de sammenlignelige jobcentre, først og fremmest fordi der er flere af de unge i målgruppen, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse (Figur 4-6) Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen fordelt efter fuldført uddannelse 5% 6% 37% 29% 9% 42% 11% 13% 26% 11% 44% 42% 2% 5% 6% 4% 4% 5% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Uoplyst Grundskole 9-10 kl Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Grundskole 1-8kl Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Ledighedsgrad Målgruppen er samlet set hårdt ramt af ledighed Målt ud fra andelen af uger med ledighed har 50% af målgruppen i Mariagerfjord kommune en ledighedsgrad på mindst 50% over de sidste to år Det vil i denne analyse sige, at de har været ramt af ledighed i mindst halvdelen af ugerne i denne periode 6 Den tilsvarende andel er 49% i gruppen af sammenlignelige jobcentre og 45% i Region Nordjylland som helhed Målgruppen er således hårdere ramt af ledighed i Mariagerfjord kommune og de sammenlignelige jobcentre end i Region Nordjylland som helhed 6 Der er anvendt et bruttoledighedsbegreb i opgørelsen Ledighed i forbindelse med aktivering er således regnet som ledighed

29 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 27 Figur årige i målgruppen fordelt efter omfanget af ledighed de sidste 2 år 100% 80% 60% 40% 20% 0% 26% 27% 24% 24% 22% 21% 20% 21% 21% 30% 30% 34% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Note: Oplysningerne i DREAM-databasen opgøres ugevis Derfor er ledighedsgraden her defineret som andelen af uger inden for de sidste 2 år, hvor der forekommer ledighed Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Jobklare Målgruppen vurderes i lidt højere grad at være jobklar i Mariagerfjord kommune end i de sammenlignelige jobcentre 63% tilhører således matchgruppe 1, dvs gruppen af jobklare, mens den tilsvarende andel er 57% i de sammenlignelige jobcentre Gruppen af indsatsklare er tilsvarende mindre i Mariagerfjord kommune end i de sammenlignelige jobcentre I Mariagerfjord udgør gruppen af indsatsklare således 26% I de sammenlignelige jobcentre udgør den 34% Sammenlignet med Region Nordjylland som helhed er gruppen af jobklare også lidt større og gruppen af indsatsklare lidt mindre i Mariagerfjord kommune (Figur 4-8) Figur årige i målgruppen fordelt efter matchgruppe i 4 kvartal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 9% 10% 26% 34% 30% 63% 57% 60% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Region Nordjylland Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

30 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 28 Resultaterne skyldes først og fremmest, at dagpengemodtagerne - som pr definition vurderes som jobklare - udgør en større del af målgruppen i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper I Mariagerfjord kommune udgør dagpengemodtagerne således 45% af målgruppen I gruppen af sammenlignelige jobcentre udgør dagpengemodtagerne kun 34% af målgruppen (Figur 4-9) Figur årige i målgruppen fordelt efter ydelsestype 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55% 45% Mariagerfjord 66% 60% 34% 40% Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Note: Kontanthjælpsmodtagere omfatter tillige eventuelle modtagere af starthjælp og insttroduktionsydelse Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Vurdering Totalt set lå Mariagerfjord kommune ca på gennemsnit i forhold til antal af forsikrede ledige (uanset alder) på opgørelsestidspunktet Mariagerfjord Kommunes ledighed blandt forsikrede ledige svarede således til 4,9% af arbejdsstyrken (16-66 år), mens niveauet for de sammenlignelige kommuner gennemsnitligt lå på 4,7% I Region Nordjylland lå den gennemsnitlige ledighed på 5% af arbejdsstyrken Med dette udgangspunkt kan det konkluderes, at Mariagerfjord kommune generelt ikke har større ledighed blandt forsikrede, men at det alene gør sig gældende for ungegruppen af forsikrede ledige Der er således også her et særligt fokuspunkt Match og kontanthjælp Tager vi alene udgangspunkt i modtagerne af kontant- og starthjælp, er der stort set ingen forskel på, hvor mange der vurderes som jobklare i de tre grupperinger (Figur 4-10) Derimod udgør de midlertidigt passive en lidt større andel af de unge kontanthjælpsmodtagere i Mariagerfjord kommune (19%) end i gruppen af sammenlignelige jobcentre (14%)

31 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 29 Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, fordelt efter matchgruppe 19% 14% 17% 48% 33% 35% 33% Mariagerfjord 52% 50% Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Match og ledighed Figur 4-11 viser sagsbehandlernes matchvurdering af den del af målgruppen, der er hårdest ramt af ledighed Figuren viser således billedet for de personer i målgruppen, der har en ledighedsgrad på mindst 80% i de sidste to år Som det ses, afviger vurderingen af gruppen med lang ledighed i Mariagerfjord kommune en del fra den tilsvarende vurdering i de to øvrige referencegrupper I Mariagerfjord kommune vurderes 43% af gruppen med mindst 80% ledighed i de to foregående år således at være jobklare I gruppen af sammenlignelige jobcentre og i Region Nordjylland er den tilsvarende andel henholdsvis 25% og 26% Samtidig er gruppen af indsatsklare væsentligt mindre i Mariagerfjord kommune (36%) end i de to referencegrupper, hvor den udgør henholdsvis 58% og 53% af de, der er hårdest ramt af ledighed

32 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 30 Figur % 80% år i målgruppen med en ledighedsgrad på mindst 80 % i de sidste 2 år fordelt efter matchkategori i 4 kvartal % 16% 21% 60% 40% 20% 0% 36% 43% Mariagerfjord 58% 53% 25% 26% Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Ydelse og ledighed En del af forklaringen på forskellene mellem de tre grupperinger, er, at dagpengemodtagerne også her udgør en noget større del af de unge i målgruppen i Mariagerfjord kommune med en ledighedsgrad på mindst 80% inden for de sidste to år end i de to referencegrupper Figur år jobklare med en ledighedsgrad på mindst 80 % i de sidste 2 år fordelt på dagpenge og kontant-/starthjælp 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

33 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 31 Som nævnt er dagpengemodtagerne pr definition jobklare, men de har tilsyneladende noget sværere ved at komme ud af ledigheden i Mariagerfjord kommune end i de sammenlignelige jobcentre Dette er tilsvarende medvirkende årsag til, at gruppen af indsatsklare med ledighedsgrad på mindst 80% i Mariagerfjord kommune er væsentlig mindre end i referencegrupperne En anden del af forklaringen er, at Mariagerfjord kommune vurderer en større del af kontanthjælpsmodtagerne (med en ledighedsgrad på mindst 80%) som midlertidigt passive (31%) end de to referencegrupper, hvor de tilsvarende andele er 19% og 24% Samtidig vurderes en mindre del af disse hårdest ledighedsramte kontanthjælpsmodtagere at være indsatsklare i Mariagerfjord kommune (54%) end i de to referencegrupper (hhv 66% og 63%) (Figur 4-13) Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige i målgruppen, der modtager kontanthjælp eller starthjælp og har en ledighedsgrad på mindst 80 % i de sidste 2 år, fordelt efter matchgruppe i 4 kvartal % 54% 15% 15% 13% Mariagerfjord 19% 24% 66% Sammenlignelige jobcentre 63% Region Nordjylland Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Note: Målgruppen er opgjort i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik 42 Har målgruppen ændret sig i perioden 2008 til 2010? Målgruppens størrelse Der er sket en væsentlig stigning i målgruppens størrelse fra 2008 til 2010 i Mariagerfjord kommune Opgjort på grundlag af DREAM-databasen var der godt 320 personer i målgruppen i uge 45 i 2008 Dette antal var steget 78% til ca 580 personer i uge 45 i 2010 Den store stigning skal ses i lyset af finanskrisen, men har været noget større i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper I gruppen af sammenlignelige jobcentre voksede målgruppen således med 68% i perioden, og i Region Nordjylland som helhed er den vokset med 59%

34 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 32 Tabel 41 Målgruppens sammensætning på udvalgte kendetegn 2008 og 2010 Køn Jobcenter Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Kvinder 53% 45% 53% 48% 54% 48% Mænd 47% 55% 47% 52% 46% 52% Alder år 16% 14% 18% 14% 14% 11% år 46% 44% 43% 44% 40% 43% år 38% 42% 40% 42% 46% 46% Etnisk baggrund Dansk 90% 91% 87% 89% 88% 89% Indvandrer/efterkommer 10% 9% 13% 11% 12% 11% Uddannelse Uoplyst 4% 4% 4% 7% 6% 8% Grundskole 1-8 kl 11% 7% 7% 8% 7% 7% Grundskole 9-11 kl 59% 62% 64% 62% 58% 58% Gymnasial uddannelse 5% 6% 7% 7% 7% 8% Erhvervsfaglig uddannelse 19% 19% 14% 14% 15% 14% Videregående uddannelse 2% 2% 3% 2% 7% 5% Matchgruppe hele målgruppen Matchgruppe 1: Jobklar 55% 63% 53% 57% 54% 60% Matchgruppe 2: Indsatsklar 36% 26% 42% 34% 39% 30% Matchgruppe 3: Midlertidig passiv 9% 10% 5% 9% 6% 10% Matchgruppe kontanthjælpsmodtagere Matchgruppe 1: Jobklar 35% 33% 40% 35% 35% 33% Matchgruppe 2: Indsatsklar 52% 48% 54% 52% 56% 50% Matchgruppe 3: Midlertidig passiv 13% 19% 7% 14% 9% 17% Ledighedsgrad de sidste 2 år Ledighedsgrad under 25% 36% 30% 36% 30% 37% 34% Ledighedsgrad 25-49% 19% 20% 19% 21% 19% 21% Ledighedsgrad 50-79% 17% 24% 17% 22% 17% 21% Ledighedsgrad % 28% 26% 28% 27% 27% 24% Note: Tallene for 2008 vedrører unge, der var bosat i hhv Mariagerfjord kommune, kommunerne i jobcentergruppe 10 og Region Nordjylland ult 2007, og som tilhørte målgruppen i uge 45 i 2008 Tallene for 2010 vedrører unge, der var bosat i hhv Mariagerfjord kommune, kommunerne i jobcentergruppe 10 og Region Nordjylland i uge 45 i 2010, og som tilhørte målgruppen i uge 45 i 2010 Uddannelse er opgjort i oktober 2008 (Danmarks Statistiks nyeste tilgængelige uddannelsesoplysninger på analysetidspunktet) Udvikling totalt Målgruppen vurderes generelt som stærkere end tidligere, først og fremmest fordi dagpengemodtagerne nu udgør en større del af målgruppen, som følge af den stigning i ledigheden, der har været i perioden Andelen, der vurderes som jobklar, er således vokset fra 55% til 63% i Mariagerfjord kommune fra 2008

35 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 33 til En lignende omend lidt mindre udpræget tendens ses i de to referencegrupper Gruppen af midlertidigt passive er samtidig vokset mere i de to referencegrupper - og nåede i 2010 op på samme niveau som i Mariagerfjord kommune I alle tre områder er der sket et fald i andelen af indsatsklare fra 2008 til 2010 (Tabel 41) Kontanthjælpsgruppen Samtidig med at målgruppen som helhed vurderes at være blevet stærkere i løbet af perioden fra 2008 til 2010, vurderes modtagerne af kontant- eller starthjælp at være blevet svagere Denne tendens ses såvel i Mariagerfjord kommune som i de to referencegrupper I Mariagerfjord kommune er andelen af unge kontanthjælpsmodtagere, der vurderes som midlertidigt passive således vokset fra 13% til 19% i perioden, mens andelen, der vurderes at være jobklar, og især andelen, der vurderes at være indsatsklar, er faldet Køns-/aldersfordeling I alle tre referencegrupper er målgruppen blevet ældre i løbet af perioden - og specielt i Mariagerfjord kommune udgør de årige en større del af målgruppen i 2010 Samtidig er der i alle tre grupperinger sket en ændring i kønsfordelingen - således at mændene fra at udgøre lidt mindre end halvdelen af målgruppen i 2008 er i flertal i 2010 Ledighedsgrad Sammenlignet med 2008 er målgruppen i 2010 hårdere ramt af ledighed I 2008 havde 45% af målgruppen i Mariagerfjord kommune været ledige i mindst halvdelen af ugerne i de sidste to år Den tilsvarende andel var 50% i 2010 Et lignende billede tegner sig i gruppen af sammenlignelige jobcentre og i lidt mindre grad i Region Nordjylland som helhed Overordnet 43 Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? For at besvare spørgsmålet om, hvem der især bliver selvforsørgende (og hvem ikke), har vi taget udgangspunkt i målgruppen i uge 45 i 2008 For denne målgruppe har vi foretaget to forskellige typer af analyser Vi har undersøgt, hvordan gruppens forsørgelsesgrundlag udvikler sig uge for uge frem til uge 45 i 2010 Det giver et billede af, hvor stor en del af målgruppen der bliver selvforsørgende, og hvor hurtigt det sker - og hvilke andre typer af ydelser gruppen modtager i løbet af de ca to år Vi har desuden sat særligt fokus på, hvem der bliver selvforsørgende Det har vi gjort på grundlag af en analyse af, hvor mange og hvem der var selvforsørgende i alle ugerne 44, 45, 46 og 47 i 2010, dvs to år senere end udgangspunktet for analysen 7 I løbet af perioden er der indført en ny matchmodel Tallene bygger således på en konvertering af den tidligere matchgruppering til den nye De officielle konverteringsregler er anvendt

36 Uge Uge Uge Uge Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 34 Forsørgelsesgrundlag 431 Udviklingen i målgruppens forsørgelsesgrundlag Figur Figur 4-16 viser udviklingen i målgruppens forsørgelsesgrundlag i henholdsvis Mariagerfjord kommune, i gruppen af sammenlignelige jobcentre og i Region Nordjylland som helhed fra uge 45 i 2008 til uge 45 i 2010 For 51% af de unge i målgruppen i Mariagerfjord kommune er dagpenge eller kontanthjælp fortsat forsørgelsesgrundlaget i uge 45 i 2010 En del af de unge (27%) har haft en pause i dagpengene/kontanthjælpen, men er herefter atter vendt tilbage til målgruppen Figur 4-14 Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge 45 i 2008 til uge 45 i 2010 for unge i målgruppen i Mariagerfjord kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Målgruppen Atter målgruppen Midlertidig ydelse Permanent ydelse SU/Voksenlærling/SVU Selvforsørgende Note: Figuren omfatter unge med bopæl i Mariagerfjord kommune, der var i alderen år og modtog dagpenge eller kontanthjælp i uge 45 i 2008 Betegnelsen 'Målgruppen' omfatter modtagere af dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp 'Atter målgruppen' omfatter de unge, der har haft en pause i disse ydelser efter uge 45 i 2008 og herefter er vendt tilbage til målgruppen Anden midlertidig ydelse er orlovsordning, forrevalidering og revalidering, fleksjob, ledighedsydelse samt barsels- og sygedagpenge Permanent ydelse er førtidspension incl arbejde på særlige vilkår (skånejob) Færre end 5 personer er udvandrede eller døde i perioden Denne lille gruppe indgår af diskretionshensyn her i gruppen af selvforsørgede - hvilket ikke ændrer det overordnede billede Som det ses af figuren, vokser andelen af de unge, der bliver selvforsørgende eller kommer i gang med en uddannelse især i begyndelsen af perioden I uge 37 i dvs 44 uger efter måleperiodens begyndelse - var 28% af de unge selvforsørgende eller i gang med en uddannelse Alt i alt var 30% af de unge i målgruppen selvforsørgende eller i gang med en uddannelse som voksenlærlinge, med SU eller med Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i uge 45 i 2010 I gruppen af sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed voksede den tilsvarende andel lidt mere - som det vil fremgå af det følgende

37 Uge Uge Uge Uge Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 35 Vurdering Sammenlignelige jobcentre Samlet set peger analysen på, at der er behov for at styrke indsatsen for den del af målgruppen, der ikke har udsigt til at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse relativt hurtigt Analysen peger også på, at jo længere tid de unge er "i systemet", jo mindre bliver chancen for, at de igen bliver selvforsørgende Der er således behov for en tidlig indsats i forhold til gruppen I gruppen af sammenlignelige jobcentre er billedet nogenlunde det samme (Figur 4-15) - her sker der dog et spring i andelen, der er selvforsørgende/ i gang med en uddannelse efter sommerferiemånederne i 2009 og 2010 Et sådant spring ses ikke i samme størrelsesorden i Mariagerfjord kommune I uge 37 i 2009 var andelen af målgruppen, der var blevet selvforsørgende eller i gang med en uddannelse 30% i gruppen af sammenlignelige jobcentre Denne andel voksede til 34% i forbindelse med sommermånederne i 2010 og var ligeledes 34% i uge , dvs lidt højere end den tilsvarende andel i Mariagerfjord kommune, der lå på 30% Andelen der var i målgruppen i uge 45 i 2010 var derimod nogenlunde den samme i gruppen af sammenlignelige jobcentre (52%) som i Mariagerfjord kommune (51%) Figur 4-15 Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge 45 i 2008 til uge 45i 2010 for unge i målgruppen i de sammenlignelige jobcentre 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Note: Figuren omfatter unge med bopæl i gruppen af sammenlignelige kommuner, der var i alderen år og modtog dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp i uge 45 i 2008 Se forklaringer på de anvendte betegnelser i den figur 4-14 Målgruppen Atter målgruppen Midlertidig ydelse Permanent ydelse Udvandret/ død SU/Voksenlærling/SVU Selvforsørgende Når der alligevel var færre, der var blevet selvforsørgende eller var gået i gang med en uddannelse i Mariagerfjord kommune end i sammenligningskommunerne, hænger det sammen med, at såvel andelen, der modtog midlertidig ydel-

38 Uge Uge Uge Uge Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 36 se, som andelen, der modtog permanent ydelse i slutningen af perioden var større i Mariagerfjord kommune (henholdsvis 10% og 8%) end i gruppen af sammenlignelige jobcentre (hvor de tilsvarende andele var 7% og 5%) Region Nordjylland Også i Region Nordjylland som helhed er billedet nogenlunde det samme (Figur 4-16) Her var en større del af målgruppen (38%) blevet selvforsørgende eller gået i gang med en uddannelse 2 år senere, dvs i uge 45 i 2010 end i Mariagerfjord kommune (30%) og i gruppen af sammenlignelige jobcentre (34%) I uge 37 i 2009 var andelen af målgruppen, der var blevet selvforsørgende eller i gang med en uddannelse 33% i Region Nordjylland som helhed Denne andel voksede i forbindelse med sommermånederne - og studiestart - i 2010 til 38% Andelen, der fortsat var i målgruppen, incl de der igen modtog dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, var 48% i Region Nordjylland i uge 45 i altså lidt lavere end i Mariagerfjord kommune (51%) og i gruppen af sammenlignelige jobcentre (52%) Samtidig var der både færre, der modtog midlertidige ydelser (8%) og permanente ydelser (5%) i Region Nordjylland end i Mariagerfjord kommune (hvor de tilsvarende andele som nævnt var henholdsvis 10% og 8%) Figur 4-16 Udviklingen i det ugentlige forsørgelsesgrundlag fra uge uge for unge i målgruppen i region Nordjylland som helhed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Målgruppen Atter målgruppen Midlertidig ydelse Permanent ydelse Udvandret/ død SU/Voksenlærling/SVU Selvforsørgende Note: Figuren omfatter unge med bopæl i Region Nordjylland, der var i alderen år og modtog kontanthjælp i uge 45 i 2008 Se forklaringer på de anvendte betegnelser i Figur 4-14

39 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 37 Selvforsørgelse 432 Hvem bliver selvforsørgende? I den følgende analyse har vi som selvforsørgende medregnet personer, der ikke modtog nogle af de former for offentlig forsørgelse, der indgår i DREAMdatabasen, samt personer, der modtog SU, Statens Voksenuddannelsesstøtte eller var voksenlærlinge i ugerne 44, 45, 46 og 47 i 2010 Der er således tale om en lidt strammere definition af begrebet selvforsørgende end i forrige afsnit, hvor det var målgruppens status i en enkelt uge, der var afgørende for, om de blev regnet som selvforsørgende Personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, har vi desuden i det følgende medregnet som selvforsørgende i det omfang, at de i ugen inden overgang hertil var selvforsørgende med den nævnte definition Som i forrige afsnit tages der udgangspunkt i personer, der tilhørte målgruppen i uge 45 i 2008 Generelt omfatter analyserne af hver af de tre grupperinger, dvs Mariagerfjord kommune, sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed, alene personer, der både boede i det pågældende område ult 2008 og ult 2010 Først ses imidlertid på forskellen på de unge i målgruppen, der er flyttet fra Mariagerfjord kommune og de, der ikke er flyttet Figur 4-17 viser, hvor mange af de unge der tilhørte målgruppen i Mariagerfjord kommune i uge 45 i 2008, som var selvforsørgende i alle de nævnte fire uger i november 2010, opdelt efter de unges køn, og efter hvorvidt de er flyttet fra Mariagerfjord kommune i løbet af perioden fra den 1/ til den 1/ Samlet set er 29% af målgruppen flyttet fra kommunen i løbet af perioden Flytninger Som det ses af figuren er 30% af de unge i målgruppen, der ikke er flyttet - og 29% af de unge, der er flyttet fra kommunen, blevet selvforsørgende i løbet af de to år

40 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 38 Figur % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andelen af de unge i målgruppen, der er blevet selvforsørgende i perioden fra uge 45 i 2008 til uge 45i 2010 opdelt efter køn - og hvorvidt de er flyttet fra Mariagerfjord kommune i perioden fra den 1/ til 1/ % 31% 24% 27% 30% Kvinder Mænd Alle 29% Ej flyttet fra kommunen Flyttet fra kommunen Note: Figuren omfatter unge, der tilhørte målgruppen i Mariagerfjord kommune i uge 45 i 2008 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Det er især kvinderne i målgruppen, der er blevet selvforsørgende Inden for de to køn er det samtidig i lidt højere grad de unge kvinder i målgruppen, der er blevet boende i Mariagerfjord kommune og de unge mænd i målgruppen, der er flyttet fra Mariagerfjord kommune, som er blevet selvforsørgende Så vidt forskellene i selvforsørgelse på de unge i målgruppen, der er flyttet fra kommunen, og de unge der er blevet boende Herefter omfatter analyserne af hver af de tre grupperinger Mariagerfjord kommune, gruppen af sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland alene personer, der både boede i det pågældende område ult 2008 og i ult 2010 Kønsfordeling Med udgangspunkt i de unge, der ikke er flyttet fra området, har målgruppens kvinder klaret sig næsten lige godt i de tre grupperinger i den undersøgte periode 34% af kvinderne i målgruppen i Mariagerfjord kommune i 2008 var således selvforsørgende i 2010 De tilsvarende andele er 31% i de sammenlignelige jobcentre og 35% i Region Nordjylland som helhed Samlet set har målgruppen i Mariagerfjord kommune imidlertid klaret sig dårligere end målgrupperne i de to referencegrupper Det skyldes, at mændene i Mariagerfjord kommune har klaret sig væsentligt dårligere end såvel kvinderne i Mariagerfjord kommune som mændene og kvinderne i de to referencegrupper (Figur 4-18)

41 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 39 Figur 4-18 Andel af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende to år senere (blandt mænd og kvinder) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 34% 35% 31% 39% 35% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Mænd Kvinder Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende i alle ugerne i 2010 Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Aldersfordeling Specielt i Mariagerfjord kommune og Region Nordjylland som helhed er der en tendens til, at de årige har klaret sig noget dårligere end de unge, der var år i uge 45 i 2008 Hvor 32% af de årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune var blevet selvforsørgende 2 år senere, var den tilsvarende andel 32% for de årige og 26% for de årige (Figur 4-19) Alle tre aldersgrupper klarede sig dårligere i Mariagerfjord kommune end i Region Nordjylland som helhed - og både de årige og årige klarede sig dårligere i Mariagerfjord kommune end i gruppen af sammenlignelige jobcentre Figur % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af målgruppen i uge , der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter alder 32% 32% 32% 26% Mariagerfjord 39% 38% 31% Sammenlignelige jobcentre 39% 34% Region Nordjylland år år år Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende i alle ugerne i 2010 Alder viser de unges alder i uge 45 i 2008 Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

42 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 40 Figur 4-20 Andel af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende to år senere, opdelt efter etnisk baggrund 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30% 23% 33% 33% 36% 43% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Dansk Indvandrer/efterkommer Note: Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Etnisk baggrund Vurdering Uddannelse Unge indvandrere/efterkommere i målgruppen har klaret sig væsentligt dårligere i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper (Figur 4-20) I Mariagerfjord kommune var 23% af de unge indvandrere/efterkommere blevet selvforsørgende 2 år senere Det var både en del færre end de unge i Mariagerfjord kommune med dansk baggrund (30%) - og end de unge indvandrere/efterkommere i gruppen af sammenlignelige jobcentre (33%) og Region Nordjylland som helhed (43%) Samtidig var det alene i Mariagerfjord kommune, at de unge indvandrere/efterkommere klarede sig dårligere end de unge i målgruppen med dansk baggrund I gruppen af sammenlignelige jobcentre var der ingen forskel på, hvor mange af de to gruppers unge, der var blevet selvforsørgende - og i Region Nordjylland som helhed klarede de unge indvandrere/efterkommere sig endog bedre end de unge med dansk baggrund Denne forskel menes delvis at kunne forklares med, at Mariagerfjord kommune ikke gennem en længere periode har modtaget nye flygtningegrupper af unge, der i andre kommuner ses at være relativt hurtige til at påbegynde en uddannelse eller finde ordinært arbejde I Mariagerfjord kommune udgør de unge indvandrere/efterkommere i målgruppen således unge, der har været "i systemet" længere og dermed også af sagsbehandlerne vurderes at have et ringere udgangspunkt for at opnå selvforsørgelse Analyser viser generelt, at jo længere uddannelse de unge har, jo bedre klarer målgruppen sig Til eksempel vises her sammenhængen mellem ungdomsuddannelse og beskæftigelse fra en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 18 maj 2011

43 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 41 Figur 4-21 Sammenhæng mellem ungdomsuddannelse og beskæftigelse Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registerdata ( ) Det er således den generelle tendens, at unge med ungdomsuddannelse klarer sig bedre end unge uden, men som det ses af Figur 4-22, har de unge i målgruppen fra Mariagerfjord kommune med en gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse dog ikke klaret sig meget bedre end de unge, der alene har gennemført grundskolen - og de har klaret sig væsentligt dårligere end unge med uddannelse i gruppen af sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed Tre fjerdedele af de unge i målgruppen i Mariagerfjord kommune har, som vi tidligere har set højst en grundskoleuddannelse Denne gruppe har klaret sig lige godt i Mariagerfjord kommune som i de to referencegrupper, hvilket vil sige, at knap en tredjedel af gruppen (31%) er blevet selvforsørgende i løbet af de to år Figur % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter gennemført uddannelse pr oktober % 31% 33% 29% 30% 19% 20% 22% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre 53% Region Nordjylland Grundskole 1-8kl Grundskole 9-11 kl Gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende i alle ugerne i 2010 Uddannelse viser de unges højeste fuldførte uddannelse i oktober 2008 Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

44 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 42 Figur 4-21 Andel af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende to år senere Opdelt efter senest registrerede matchkategori pr ult 4 kvartal 2008 Kun personer med oplyst matchkategori 60% 50% 44% 48% 52% 40% 30% 20% 10% 12% 10% 17% 19% 7% 7% 0% Mariagerfjord Sammenlignelige jobcentre Region Nordjylland Jobklar Indsatsklar Midlertidig passiv Note: Figuren viser andelen af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende i alle ugerne i 2010 Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Matchgruppe Der er en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes vurdering af de unges ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet i sommeren 2008 og andelen, der er blevet selvforsørgende i løbet af de efterfølgende to år (Figur 4-23) Det er tilfældet i alle tre grupperinger, men ikke helt i samme grad i Mariagerfjord kommune som i gruppen af sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland I Mariagerfjord kommune er 44% af de unge, der er vurderet som jobklare, blevet selvforsørgende i løbet af de to år 56% af de jobklare er modsat ikke blevet selvforsørgende i løbet af perioden fra 2008 til 2010 I Mariagerfjord kommune har de unge i matchgruppe I (jobklare) og II (indsatsklare) desuden ikke klaret sig helt lige så godt som de unge i de to referencegrupper Derimod har de unge i matchgruppe III (midlertidigt passive) klaret sig lidt bedre Ledighedsgrad Jo længere ledighed de unge i målgruppen har haft, jo færre af dem bliver selvforsørgende Det er ligeledes den generelle tendens - men den gælder ikke i Mariagerfjord kommune, jf Figur 4-24 I Mariagerfjord kommune har de unge, der ikke har været så hårdt ramt af ledighed tidligere (dvs i de to foregående år, før uge ), klaret sig dårligere end i de to referencegrupper Hvor ca halvdelen (50% og 52%) af de unge i målgruppen i de to referencegrupper med en ledighedsgrad på mindre end 25% i de to foregående år var blevet selvforsørgende i november 2010, var den tilsvarende andel kun 38% i Mariagerfjord kommune Og på samme måde havde unge med en ledighedsgrad på 25-49% ligeledes klaret sig dårligere end de tilsvarende unge i de to referencegrupper

45 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 43 Derimod har de unge fra Mariagerfjord kommune klaret sig bedre end de unge i de to referencegrupper blandt unge i målgruppen med en ledighedsgrad på 50-79% i de to foregående år Figur 4-22 Andel af målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende 2 år senere Opdelt efter ledighedsgrad to år tidligere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 38% 39% 24% 18% Mariagerfjord 50% 52% 32% 28% Sammenlignelige jobcentre 38% 34% 15% 17% Region Nordjylland Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-79% Ledighedsgrad % Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge 45 i 2008, der var selvforsørgende i alle ugerne i 2010 Målgruppen er opgjort i uge 45 i 2010 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik Vurdering Det har været drøftet med medarbejdere i Jobcenter Mariagerfjord, hvad den større andel af selvforsørgelse blandt de unge, der har været ledige i 50-79% af ugerne de seneste to år, kan skyldes, uden at der er fundet svar Et bud var, at Jobcenter Mariagerfjord anvender sanktioner konsekvent, men da de unge for at være registreret som selvforsørgende i hele 4 uger i træk ikke skal have modtaget offentlig forsørgelse, lyder dette ikke som en plausibel grund At andelen af unge med kortere ledighed er mindre i Mariagerfjord kommune i forhold til succes med selvforsørgelse, bekræfter blot tidligere resultater i analysen, der viser, at Jobcenter Mariagerfjord har udfordringer for så vidt angår særligt de jobklare unge 44 Opsummering Omkring 580 unge mellem 18 og 29 år i Mariagerfjord kommune modtog kontant/starthjælp eller dagpenge i uge Flere mænd Der er lidt flere mænd end kvinder i målgruppen i Mariagerfjord kommune og mændene udgør en lidt større del af målgruppen end i de sammenlignelige jobcentre og region Nordjylland som helhed De sidste to år er mændenes andel af målgruppen steget fra 47% til 55% Dem, der klarer sig bedst, er kvinderne - især de kvinder der bliver boende i kommunen, men de kvinder der flytter fra kommunen, klarer sig dog ikke meget dårligere Samlet set er ca en tredjedel af

46 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 44 kvinderne blevet selvforsørgende i løbet af en periode på 2 år Generelt klarer kvinderne i Mariagerfjord kommune sig lige så godt som kvinderne i de to referencegrupper Mændene fra Mariagerfjord kommune klarer sig derimod dårligere end mændene i de to øvrige områder Unge klarer sig ikke så godt i Mariagerfjord Indvandrere klarer sig dårligere i Mariagerfjord Flere med uddannelse Flere jobklare - særligt blandt langtidsledige Hovedparten af målgruppen er over 19 år, og aldersfordelingen i Mariagerfjord kommune svarer til aldersfordelingen i de sammenlignelige jobcentre De årige klarer sig bedre end de årige men for alle aldersgrupper gælder, at de ikke klarer sig lige så godt som de tilsvarende aldersgrupper i Region Nordjylland som helhed Samtidig klarer både de årige og årige i Mariagerfjord kommune sig dårligere end de tilsvarende grupper i de sammenlignelige jobcentre Størstedelen af målgruppen har dansk baggrund Indvandrere og efterkommere udgør en lidt mindre del af målgruppen i Mariagerfjord kommune end i de sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed De unge indvandrere/efterkommere i målgruppen klarer sig væsentligt dårligere i Mariagerfjord kommune end i to referencegrupper Størstedelen af målgruppen har kun en grundskoleuddannelse som højeste gennemførte uddannelse (73%) 21% har en erhvervskompentencegivende uddannelse Uddannelsesmæssigt er målgruppen bedre rustet i Mariagerfjord kommune end i gruppen af sammenlignelige jobcentre, hvor kun 16% af de unge har en erhvervskompetencegivende uddannelse I Mariagerfjord kommune har de unge i målgruppen med en gymnasial eller erhvervskompetencegivende uddannelse ikke klaret sig meget bedre end de unge, der alene har gennemført grundskolen - og de har klaret sig væsentligt dårligere end de unge i gruppen af sammenlignelige jobcentre og Region Nordjylland som helhed Samlet set vurderes flere af de unge i målgruppen at være jobklare, og færre at være indsatsklare i Mariagerfjord kommune end i de to andre grupperinger Forskellen er særlig stor blandt de unge med en ledighedsgrad på mindst 80 % inden for de sidste 2 år Det hænger dels sammen med, at en større del af målgruppen i Mariagerfjord kommune er dagpengemodtagere (der pr definition er jobklare), dels sammen med, at en større del af kontanthjælpsmodtagerne vurderes som midlertidigt passive i Mariagerfjord kommune De unge i matchgruppe I har klaret sig bedre end de unge i de to øvrige matchgrupper, men de unge i matchgruppe I og II har klaret sig dårligere i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper De unge i matchgruppe III har derimod klaret sig lidt bedre i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper Unge hårdere ramt af ledighed i Mariagerfjord De unge er hårdere ramt af ledighed i Mariagerfjord kommune og de sammenlignelige jobcentre end i Region Nordjylland som helhed I Mariagerfjord kommune har 50% af de unge i målgruppen være ledige i mindst halvdelen af ugerne i de sidste to år De unge, der er hårdt ramt af ledighed (dvs har en ledighedsgrad på mindst 50%), har klaret sig lidt bedre i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper Derimod har de unge, der ikke har været så hårdt ramt af ledighed (dvs med en ledighedsgrad på mindre end 50%) klaret sig dår-

47 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 45 ligere i Mariagerfjord kommune end i de to referencegrupper Samlet set peger analysen således blandt andet på, at der er behov for at styrke indsatsen for den del af målgruppen, der ikke har udsigt til at blive selvforsørgende eller komme i gang med en uddannelse relativt hurtigt - før gruppen bliver hårdt ramt af ledighed

48 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 46 5 Barrierer og typologier af unge Indhold Datagrundlag Metode Bemærkning 51 Indledning Dette kapitel indeholder en analyse af, hvilke barrierer de unge i Mariagerfjord kommune konkret skal overvinde for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, samt hvilke kompetencer de unge har Analysen er baseret på en sagsgennemgang blandt 100 modtagere af dagpenge eller kontanthjælp i aldersgruppen år med bopæl i Mariagerfjord kommune primo 2011 Sagerne er ikke tilfældigt udvalgt, men er baseret på en overrepræsentation af unge i matchgruppe 2 (se nærmere i Bilag A) Sagsgennemgangen er blevet gennemført på basis af elektroniske spørgeskemaer udarbejdet af COWI De enkelte unges barrierer har efterfølgende været drøftet med de unges sagsbehandlere hos Jobcenter Mariagerfjord Sagsgennemgangen er ikke sammenlignelig med den gruppe, som er beskrevet i de foregående kapitler, idet sagsgennemgangen ikke omfatter samtlige sager og er baseret på en overrepræsentation af matchgruppe 2 Valget om denne fordeling blev truffet forud for konklusionen om, at to ud af tre fokusgrupper skal findes blandt de jobklare Valget kan imidlertid fortsat forsvares, da en sagsgennemgang blandt de jobklare ikke vil vise meget andet end de statistiske oplysninger, som er fremkommet via samkørsel af DREAM- og RAS-data Sagsgennemgangen er primært tænkt til at give et billede af de barrierer, som kendetegner gruppen af unge i Mariagerfjord kommune, som feks misbrug, opvækstproblemer, psykiske barrierer eller andet: Sådanne barrierer ses ikke ofte registreret i sager vedrørende jobklare unge Samtidig vedrører sagsgennemgangen og de registerbaserede oplysninger forskellige perioder Sagsgennemgangen er gennemført i januar/ februar 2011, mens analysen i de foregående kapitler er baseret på oplysninger, der er opgjort i november 2010 Efter ovennævnte fordeling på matchgrupper blev de 100 unge tilfældigt udvalgt, hvilket i forhold til de registerbaserede analyser i det forrige kapitel har fået den konsekvens, at sagsgennemgangen omfatter flere årige og flere kvinder

49 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 47 Stamdata 52 Målgruppen for sagsgennemgangen Der er en relativ stor overvægt af kvinder (59 %) blandt de unge ledige, der indgår i sagsgennemgangen Kønsfordelingen svarer således ikke til kønsfordelingen i den samlede gruppe af ledige, jf forrige kapitel Sammenlignet med den samlede målgruppe udgør de unge under 20 år også en relativ stor andel af de unge, der indgår i sagsgennemgangen, idet 21 % af de unge i sagsgennemgangen er under 20 år, jf Tabel 51 Godt tre fjerdedele af de unge er enlige/fraskilte (77 %), og ca en fjerdedel har hjemmeboende børn under 18 år (26 %) 91 % er af dansk oprindelse Tabel 51 De unges fordeling på køn, alder, civilstatus, hjemmeboende børn samt herkomst Procent Køn Mænd 41 % Kvinder 59 % I alt 100 % Alder år 21 % år 43 % år 36 % I alt, pct 100 % Civilstatus Enlig/skilt 77 % Gift/reg partnerskab/samboende 21 % Uoplyst/ Ved ikke 2% I alt, pct 100 % Hjemmeboende børn Ja 26 % Nej 74 % I alt, pct 100 % Herkomst Dansk oprindelse 91 % Indvandrer/ efterkommer 9 % I alt, pct 100 % Kilde: Sagsgennemgangen

50 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 48 Uddannelsesbaggrund De unge ledige i sagsgennemgangen har en svag uddannelsesbaggrund En stor del af de unge i sagsgennemgangen (58 %) har således højst en grundskoleuddannelse (Figur 5-1) Det gælder i lidt højere grad for mændene (66 %) end for kvinderne (54 %) Figur 5-1 De unges fordeling efter højeste fuldførte uddannelse i Danmark Opdelt efter køn Ingen/ Alm grundskole uden afgangseksamen 27% 23% 24% Alm grundskole med afgangseksamen 38% 32% 34% STU 0% 4% 11% Gymnasial uddannelse (Stx, Htx, Hhx, hf) 8% 9% 9% Grundlæggende erhvervsuddannelse 5% 17% 25% Mellemlang og lang videreg udd (3 år el mere efter gym) 3% 0% 1% Andet 3% 2% 2% Uoplyst 5% 9% 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Mænd Kvinder Total Kilde: Sagsgennemgangen 18 % af de unge i sagsgennemgangen har gennemført en erhvervsrettet uddannelse - først og fremmest en grundlæggende erhvervsuddannelse (17 %) 9 % har gennemført en gymnasial uddannelse Frafald En stor del af de unge har afbrudt en uddannelse efter grundskolen Godt en tredjedel af de unge ledige (36 %) har således afbrudt en uddannelse en eller flere gange Herudover er der en væsentlig del af de unge, der aldrig er begyndt på en uddannelse (42 %) Resultaterne illustrerer de vanskeligheder, som de unge ledige står over for i uddannelsessystemet

51 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 49 Tabel 52 De unges fordeling efter antal gange, de har afbrudt en uddannelse efter grundskolen En eller flere gange; 36% Uoplyst/Ved ikke; 10% Personen er aldrig påbegyndt en uddannelse efter grundskolen; 42% 0 gange (påbegyndt men ikke afbrudt); 12% Kilde: Sagsgennemgangen Sagsgennemgangen viser således, at i bedste fald er der 22% (inkl de uoplyste) af denne gruppe unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse Boligsituation Omkring tre fjerdedele af de unge i sagsgennemgangen bor i egen bolig (76 %) (Figur 5-2) En femtedel af de unge bor hos deres forældre eller familie (19 %) Resten bor på institution (4 %), eller et andet sted (1 %) Figur 5-2 De unges boligsituation I egen bolig 76% Hos forældre/familie 19% På institution 4% Andet sted 1% Kilde: Sagsgennemgangen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde:

52 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune De unges beskæftigelseserfaringer og matchgruppe 531 De unges beskæftigelseserfaringer Beskæftigelseserfaring De unge i målgruppen for sagsgennemgangen har kun begrænsede erfaringer fra tidligere job Mere end halvdelen af de unge (57 %) har i følge sagsgennemgangen aldrig haft et ordinært job Og for yderligere 21 % af de unge er det mere end 2 år siden, at de sidst var i ordinær beskæftigelse (Figur 5-3) Figur 5-3 De unge fordelt efter hvornår de sidst var i ordinær beskæftigelse Aldrig været beskæftiget 57% <6 mdr 6% 7-12 mdr 4% mdr 12% mdr 15% over 48 mdr 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Sagsgennemgang Manglende beskæftigelseserfaringer kan eventuelt skyldes og opvejes af gode uddannelsesmæssige forudsætninger Gruppen uden ordinære beskæftigelseserfaringer har imidlertid samtidig dårligere uddannelsesmæssige forudsætninger end de unge, der har været i ordinær beskæftigelse på et tidspunkt 40 % af de unge, der har haft et ordinært job, har således en gymnasial uddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse Blandt de unge, der aldrig har haft et ordinært job er den tilsvarende andel 18 % (Figur 5-4) Samtidig er der væsentligt flere af de unge uden beskæftigelseserfaringer, der ikke har afgangseksamen fra grundskolen Andelen er 33 % blandt de unge uden beskæftigelseserfaringer og 13 % blandt de unge med beskæftigelseserfaringer

53 Analyse af årige i målgruppen i Mariagerfjord kommune 51 Figur 5-4 De unges beskæftigelseserfaringer og uddannelsesbaggrund Aldrig været beskæftiget 33% 29% 6% 2% 4% 12% 2% 12% Har været beskæftiget 13% 39% 3% 3% 16% 24% 0% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen/ alm grundskole uden afgangseksamen STU Gymnasial uddannelse (Stx, Htx, Hhx, hf) Mellemlang og lang videreg udd (3 år el mere efter gym) Alm grundskole med afgangseksamen Produktionsskole Grundlæggende erhvervsuddannelse Uoplyst Kilde: Sagsgennemgangen Årsager til ledighed De unge oplyser selv, at de primære årsager til deres ledighed er, at de har afbrudt en uddannelse (28 %) eller er blevet ledige i forlængelse af sygdom (11 %), jf Tabel 53 Herudover er der 7 %, som aldrig har fundet et job efter endt uddannelse Tabel 53 De unges fordeling på årsag til ledighed Opgjort maj 2009 Årsag til ledighed I alt, procent Fyret fra job på ordinære vilkår 4 % Sagt sit job på ordinære vilkår op 2 % Stoppet på en uddannelse 36 % Ikke fundet et job efter endt uddannelse 7 % Sygemeldt fra job/uddannelse 11 % Ved ikke/ Uoplyst 17 % Andet 23 % I alt 100 % Kilde: Sagsgennemgangen Blandt den fjerdedel, som er ledige af andre årsager end de ovenfor nævnte, er unge, der er ledige som følge af psykiske problemer, fængsel, indvandret etc 54 Beskæftigelsesmål Matchgrupper 541 Beskæftigelsespotentiale Blandt de unge i sagsgennemgangen er der som nævnt væsentligt flere i matchgruppe 2 end i den samlede målgruppen 63 % af de unge i sagsgennemgangen vurderes således at være indsatsklare - hvor den tilsvarende andel er 26 %