Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Transkript

1 Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

2 Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er for at realisere energibesparelser i såvel nye som eksisterende bygninger gennem skærpede eller ændrede krav i bygningsreglementet til varme, ventilation og køling i bygninger. Angrebsvinklen: Udgangspunkt i den nuværende tekst i kap 8 Tekniske muligheder og besparelsespotentialer Vurderet den tekniske udvikling frem til 2020 indenfor komponenten Indskrevet konkrete tekstforslag til opdatering af BR. I det følgende vises nogle udvalgte high lights af undersøgelsen

3 Nye skærpede krav i kapitel 8? Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand (8.2) Cirkulationspumper, varmtvandsbeholdere, fjernvarmeunits Ventilationssystemer (8.3) Ventilatoreffektivitet, varmegenvinding, trykfald i kanaler Fyringsanlæg og skorstene (8.5) Olie- og gaskedler, biomassekedler Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper (8.6) Nye emneområder til BR08? Bygningsautomatik/Styringer Vandvarmere og fjernvarmeunits

4 Varmeanlæg cirkulationspumper Det anbefales at der indføres et krav om A mærkede cirkulationspumper. Besparelsespotentiale ca. 280 kwh pr. år pr. anlæg Tilbagebetalingstid for merinvesteringen ca. 2-3 år. Der udskiftes ca cirkulationspumper(boliger) pr. år. Andelen af solgte A pumper er ca. 50% Besparelsespotentialet på landsplan svarer til ca. 14 GWh el

5 Hvorfor cirkulationspumper? Siden 2005 har brancheorganisationen EUROPUMP kørt en energimærkning af cirkulationspumper. Samtidigt er pumper med permanent magnetmotorer blevet helt almindelige. Dette har betydet, at normen er forældet. Minimumsforbruget for A mærkede pumper er ca. 5 W. Besparelsen i forhold til en almindelig tretrinspumpe er W i typisk timer pr. år for et enfamiliehus. Merprisen er ca. kr. 500,-. Ved en reduktion på W i timer er tilbagebetalingstiden 2 3 år. Enkelte undersøgelser har vist, at cirkulationspumper i større ejendomme ofte er kraftigt overdimensionerede. Dette skyldes antageligt, at man ræsonnerer at man jo altid kan nedregulere pumpen passende. Der er imidlertid stor risiko for at pumpen derved alligevel kommer til at arbejde i et arbejdspunkt med ringe virkningsgrad.

6 Varmtvandsbeholdere reduktion af varmetabet Varmetabet kan reduceres med % i forhold til en gennemsnitlig beholder på markedet i dag, ved at øge isoleringen og reducere kuldebroer. Krav til varmetab fra vandvarmere i DS 452, erstattes af skærpet krav til varmtvandsbeholdere baseret på dokumentation som måling efter standarderne pren50440/en Det skærpede krav svarer til de bedste beholdere på dagens marked. Der er et samlet salg på ca varmtvandsbeholdere pr. år Besparelser på landplan efter 2010 krav: ca. 7,4 GWh/år Merinvestering ca. 500 kr. levetiden ca. 20 år

7 Olie og gaskedler - nyttevirkningen og krav om kondenserende oliekedler Krav til oliefyrede anlæg strammes med 2 %. Der indføres krav om kondenserende oliekedler ved nybyggeri. Krav til gasfyrede anlæg strammes med 2 % for fuldlast og dellast Der anvendes kondenserende røggaskølere på store anlæg for olie eller gasfyring, hvis forholdende er til det. Besparelsespotentialer 2010 (både olie og gas): Villakedler - ca. 15,6 GWh Store kedler - ca. 12 GWh I alt ca. 27,5 GWh pr. år

8 Forudsætninger - olie- og gaskedler Der findes ca villakedler og ca oliekedler større end 70 kw. Der sælges ca oliefyrede kedler pr år. Med den stigende gennemsnitsalder burde salget være stigende, dels pga. bestanden af meget gamle kedler, dels fordi udskiftning af kedlerne bliver stadigt mere rentabel pga. de sigende oliepriser. Med en gennemsnitsalder på store kedler på 20 år, sælges altså ca. 500 store kedler pr år.

9 Biomassekedler - nyttevirkning For en biomassekedel på eksempelvis 20 kw kræver Bygningsreglement i dag en virkningsgrad på minimum 74,8 % svarende til energiklasse E. Størstedelen af de kedler der sælges i dag har en virkningsgrad svarende til klasse C (81% ved 20 kw kedel)

10 Biomassekedler - besparelsespotentiale Der findes ca biomassekedler i Danmark Det vurderes at der udskiftes og nyinstalleres ca kedler pr. år. Størstedelen der sælges svarer til en kedelkasse C. Det anbefales at der fremover stilles krav til kedelklasse A. Dette svarer til en effektivitetsforbedring på ca. 6 % på ny indkøbte kedler, men ca. 13% i forhold til BR08 i dag kedler klasse A svarer til en biomasse energibesparelse på 22 GWh pr år. På baggrund af Energistyrelsens Energistatistik 2007 skønnes forbruget af biobrændsel i private kedler til ca. 20 PJ om året kedler klasse C bruger 360 GWh biomasse

11 Ventilationsanlæg - Krav til eleffektivitet og genvindingsgrad øges Specific fan power (SFP) strammes Genvindingsvirkningsgrad strammes Naturlig ventilation i boliger erstattes af balanceret ventilation Behovsstyret ventilation i boliger tillades

12 Ventilationsanlæg Skærpede krav til Specific Fan Power (SFP) og varmegenvinding 2015 Enfamilie boliger Boliger Andre bygninger SFP - udsugning 30 % 30 % 30 % SFP - CAV 25 % 25% 28 % SFP - VAV Tillades Tillades 28 % Mindste krav til temperaturvirkningsgraden hæves med 15 %

13 Ventilationsanlæg Skærpede krav til Specific Fan Power (SFP) [Wm3/s] Tiltag Enfamilie boliger Boliger Andre bygninger SFP - udsugning SFP - CAV Ikke Ikke SFP - VAV tilladt tilladt Fra 2010 bør al elforbrug til aggregatet medregnes, herunder til drift af ventilatorer, automatik, VSD og eventuel rotorvekslermotor. Dog ikke elforbrug til automatik ude i kanalsystemet såsom VAV- armaturer.

14 Besparelsespotentiale - ventilation El Varme SFP Nybyg [GWh] Renovering [GWh] Varmegenvinding Nybyg [GWh] Renovering [GWh] Enfamilie boliger 0,62-4,00 Etage boliger -0,81-0,81 Anden byggeri 0,97 0,97 Samlet 0,78-3,85 Enfamilie boliger 4,53 41,31 Etage boliger 11,00 11,00 Anden byggeri 3,18 3,18 Samlet 18,71 55,49 SFP Besparelsespotentiale - VGV Besparelsespotentiale ny byg samt energirenovering i alt ca. 74 GWh /år.

15 Varmepumper og køleanlæg Varmepumper og køleanlæg er i dag omfattet af BR08, men der stilles alene rent sikkerhedsmæssige krav og ingen krav vedr. energieffektivitet Det antages at der er opstillet i alt varmepumper i DK med et årligt salg i 2008 på anlæg pr. år fordelt således: Luft/luft varmepumper anlæg pr. år (til elopvarmede huse inkl. sommerhuse) Væske/vand varmepumper anlæg pr. år Luft/vand varmepumper anlæg pr. år Øvrige anlægstyper: anlæg pr. år (boligventilationsbrugsvandsvarmepumper) Det vurderes, at ca sælges til den eksisterende boligmasse, mens der sælges ca til nyopførte boliger.

16 Varmepumper - Krav til installation, indregulering og nyttevirkning Varmepumper til radiatoranlæg For væske/vand varmepumper skal anlægget som minimum have en normeffektfaktor på min 3,0 jf. Energistyrelsens kommende energimærkningsordning. Luft/vand varmepumper skal som minimum have en normeffektfaktor på min. 2,9. For begge typers vedkommende er der tale om normeffektfaktoren beregnet for radiatoranlæg. Samlet energibesparelsespotentiale ved skærpede effektivitetskrav. Til komponenterne : 14,2 GWh/år. Normeffektfaktoren Normeffektfaktoren angiver hvorledes varmepumperne performer over året.

17 Bygningsautomatik et emne i BR08? Forudsætningen for velfungerende tekniske anlæg i en bygning er, at alle systemer er korrekt: dimensioneret installeret idriftsat Er de tekniske anlæg, der påvirker f.eks. indeklimaet, ikke dimensioneret eller indreguleret korrekt, kan bygningsautomatikken ikke fungere optimalt Herved øges bygningens energiforbrug markant.

18 Bygningsautomatik I perioden blev det i gennemsnit bygget 1. mill. m 2 kontor, handel, lager og offentlig administration om året. Det vurderes at denne vækst vil bremse en del op i årene Det antages i det følgende at væksten er 0,5 mill. m 2 år. Korrekt udført bygningsautomatik og korrekt drift af nye bygninger antages at lede til en årlig besparelse på kwh/m 2.

19 Bygningsautomatik Grundlaget for bygningsautomatikken og entreprisegrænser er ikke klart nok: Resulterer ofte i mangler i grænseområderne mellem entrepriserne Dokumentationsmaterialet utilstrækkeligt: Vanskeliggør fejlfinding og tilgængeligheden for brugeren Idriftsættelse og overlevering udføres ofte særskilt på teknologierne: Medfører ofte alvorlige mangler i den samlede funktion, som først viser sig længe efter ibrugtagningen, fører til gener for brugerne og øget energiforbrug. Uddannelse af brugere og vedligehold af anlæg nedprioriteres: Alarmfunktioner er ofte ude af funktion og fejl i anlæggene rapporteres ikke. Dette er kilden til den største del af det unødvendige energiforbrug i moderne bygninger.

20 Anbefalinger - bygningsautomatik Der bør udarbejdes en standard på området, hvor hovedtemaet er comissioning Comissioning skal sikre dels, at bygningen fungerer efter hensigten, dels at driftspersonalet har detaljeret kendskab til bygningen inkl. installationer, og at der er et permanent overblik over bygningens energi- og ressourceforbrug. Energistyrelsen har indført lovpligtigt energieftersyn hvert femte år for ventilations- og klimaanlæg større end 5 kw. En lignende ordning for Bygningsautomatik er oplagt

21 Bygningsautomatik - besparelsespotentialer Det anslås at energiforbruget som følge af korrekt udført bygningsautomatik og korrekt drift af bygninger kan reduceres med %. De årlige besparelser vurderes at lede til energibesparelser på mellem 20 og 45 GWh /år NB! Der er ikke deciderede tekniske udfordringer i at opnå denne besparelse. Det drejer sig blot om at byggeriets parter begynder at bruge de redskaber, der allerede eksisterer.

22 Oversigt med besparelsespotentialer på installationsområdet komponent Tiltag Varme GWh /år El GWh/år Cirkulationspumper A mærkede 14 Varmtvandsbeholder e Bedre isolering 7,4 Olie- og gaskedler Nyttevirkning + 2% 27 Biomassekedler Nyttevirkning + 6 % (22) biomasse Ventilation Ventilatorer/ varmegenvinding Varmepumper Normeffektfaktor + A mærkede + 15 % 74-14,2 Køleanlæg (komfort) Krav +25 % 150 Bygningsautomatik