1. januar Kvalitetsrapport Nørre Snede Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole"

Transkript

1 1. januar 2011 Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Side 2 af 60

3 10. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 3 af 60

4 1. Beskrivelse af skolen Skolens sturktur og fysiske rammer, samt undervisningens organisering. 1.1 Struktur og fysiske rammer Nørre-Snede Skole er en 2-sporet skole fra årgang, samt 4 specialklasser. Der er pr indskrevet 378 elever, hvoraf de 190 benytter sig af SFO og SFOs klubtilbud. Der er 60 ansatte på skolen, hvoraf de 12 medarbejdere er tilknyttet SFO. Skolens SFO har basislokaler bygget sammen med indskolingsafdelingen, hvilket muliggør et lokalefællesskab og en deraf følgende høj udnyttelse af lokalerne. Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet og er hver aften i brug i vinterhalvåret til mange aktiviteter for byens borgere. Der er en stor forældreopbakning og en aktiv skolebestyrelse, der ikke går af vejen for at yde en ekstra indsats, hvis der er brug for det. Skolens lærere er fordelt på alle aldersgrupper. Dog er der indefor de seneste år ansat en del nye lærere, så der i dag er flest lærere i aldersgruppe år. Der er i lærerkollegiet et godt fælleskab, og nyansatte falder hurtigt til på skolen. Der er på baggrund af skolens værdigrundlag udarbejdet formål for skolen og mål for de 4 afdelinger, som skolen er delt op i. Derudover er der på skolen udarbejdet en del politikker, f.eks sundhedspolitik, voldspolitik, alkoholpolitik, rygepolitik, ligesom der også er udarbejdet en "Omsorgsplan", der beskriver, hvem der gør hvad i tilfælde af alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald blandt skolens ansatte, elever eller forældre. Der er på skolen en elevkantine, hvor eleverne hver dag i de 2 store frikvarterer kan købe forskellige sunde madvarer, der fremstilles helt eller delvis af en kantinemedhjælper. For elever, der har madpakker med, er der opstillet køleskabe, således at alle elever kan få deres madpakke på køl. De kommunale madordninger er kun blevet brugt af meget få elever. Endvidere er der i alle afdelinger opstillet koldtvandsfontæner. Der har på skolen i flere år været arbejdet i selvstyrende årgangsteam med fleksible periodeplaner og holddeling på tværs af klasserne på årgangen. Der er et tæt samarbejde mellem SFO og den øvrige del af skolen. Således deltager SFO-personalet i teamsamarbejdet og afdelingsmøder, når det er relevant, ligesom de deltager i skole/hjemsamtalerne. Lederen af SFO er en naturlig del af skolens ledelsesteam. Lejrskoler og ekskursioner er en vigtig del af elevernes skolegang. Således er 5. årg hvert år på lejrskole på f.eks. Samsø eller Bornholm. 8. årg er enten i Norge, hvor de udfordres i fjellvandring, rapelling, riverrafting og kanosejlads, eller i Berlin, hvor sprog og historie er i fokus. 4. årg oplever hvert år livet som stenaldermenneske på bopladsen i Vingsted, og Naturskolen Koutrupgård er flittigt besøgt af de forskellige klasser på skolen, dog hovedsageligt indskolingen og mellemgruppen. Vi har de senere år arbejdet med entreprenørskab, hvor kreativitet, innovation og iværksætteri er centrale elementer i entreprenørskabsskolen. Konflikthåndtering har i flere år været en indsats på skolen, hvor "Ikke voldelig kommunikation" eller "girafsprog" hovedsageligt er den metode, der anvendes. Skolen har de senere år været under renovering udvendig og indvendig, således at skolen i dag fremstår med tidssvarende faglokaler. Klasselokalerne er i rimelig stand, men kunne trænge til en grundlæggende renovering. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til kl. 16. Telefontid fra kl til Lektionsplanen er følgende: 1. lektion = lektion = PAUSE 3. lektion = lektion = Side 4 af 60

5 PAUSE 5. lektion = PAUSE 6. lektion = PAUSE 7. lektion = Åbningstider i SFO: Mandag til torsdag: kl samt Fredag : kl samt Undervisningens organisering Undervisningen er fortrinsvis organiseret som klasseundervisning. I enkelte fag, hvor alle elever i en klasse ikke kan rummes i faglokalerne, prioriteres holddeling. På de enkelte årgange arbejdes der med holddeling på tværs af klasserne. Undervisningen i de 4 specialklasser tager udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige standpunkt og læringsstil. Specialklasseeleverne inkluderes i normalklasserne ud fra en faglig og pædagogisk vurdering. Tilknyttede nøgletal (appendiks A) Klasser og elever - Antal normalklasseelever pr. klassetrin 0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Antal spor - specialklasser 1 - Antal specialklasseelever pr. klasse P1-6. årg. 5 P2-8. årg. 10 P.3-9. årg. 3 A.kl årg. 2 - Antal spor pr. klassetrin - normalklasser =2 - Gns. antal elever - normalklasser = 19,89 - Gns antal elever - specialklasser = 5,00 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Side 5 af 60

6 Gns. antal elever - modtageklasser Side 6 af 60

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter samt 2 ledelsesrepræsentanter. 2.2 Forældreråd I hver klasse / på hver årgang er der valgt et klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 3-4 forældrerepræsentanter. Forældrerådets formål er gennem samvær at medvirke til en styrkelse af klassesammenholdet, klassens sociale miljø samt elevers og forældres glæde ved at være sammen. Derudover fungerer forældrerådene som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et dialogmøde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. 2.3 Ledelsen Ledelsen består af skolelederen, viceskolelederen samt lederen af SFO. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd består af det pædagogiske personale samt leder fra SFO. Der afholdes 6 pædagogisk rådsmøder om året. Ud over pædagogisk rådsmøder drøftes skolens pædagogiske udvikling på møder i pædagogisk udvalg, som består af 1 lærer fra hver af de 4 afdelinger samt ledelsen på skolen. Endvidere afholdes der årligt 14 afdelingsmøder, hvor de enkelte afdelingers forskellige pædagogiske spørgsmål og problemstillinger er på dagsordenen. 2.5 Elevråd Skolens elevråd består af 2 elever fra hver klasse fra 5. til 9. årg. samt 2 elever fra Specialklasserne. Formand samt næstformand sidder i skolebestyrelsen. En af skolens lærere er tilknyttet elevrådet som kontaktperson. I starten af skoleåret afholdes der et elevrådskursus for de valgte medlemmer af elevrådet. Side 7 af 60

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen har haft en elevtalsfald på 17 elever i forhold til året før. Den gennemsnitslige klassekvotient er faldet til 19,9 mod 20,0 elever pr. klasse sidste år. Skolen har brugt 1918 kr. pr. elev til undervisningsmidler. Beløbet er 44 kr lavere end året før og i overensstemmelse med det beløb, der tildeles til skolen. Men det er ikke et udtryk for det reelle behov for, at skolen kan have tidsvarende undervisningsmidler. Skolebestyrelsen har flere gange gjort opmærksom på denne problematik i budgetudtalelserne. Der er nu 2,9 elev om hver computer mod sidste skoleårs 3,0. Vi oplever dog fortsat, at der er en stor belastning på brugen af computerne, og at det reelle behov endnu ikke er dækket. Desuden er mange af de nuværende maskiner så gamle, at de snart bør udskiftes. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder De fælleskommunale indsatsområder er: Børne- og Ungepolitik, og Entrepenørskab. Skolens egne indsatsområder er: Rullende skolestart, entreprenørskab og læsning i alle fag. 3.3 Specialpædagogisk bistand Timer til indsatsen på området kan ses i de tilknyttede nøgletal i apendix A. Timerne anvendes særdeles fleksibelt for at tilgodese det enkelte barn bedst muligt. Specialcenterkoordinatoren vurderer løbende den enkelte elevs behov for specialpædagogisk tiltag. Disse tiltag kan tildeles som individuel støtte, holddeling på klassen eller undervisning i mindre enheder. Tiltagene er i indskolingen også forebyggende. Her tilbydes, udover individuel støtte i klassen, sproglig opmærksomhed, motorisk træning, studiecafé, læseopbygning og AKT-indsats. På mellemtrinnet og i udskolingen tilbydes undervisning i IT, som kompenserende arbejdsredskab og støtte på klassen, således at den enkelte elev bevarer tilhørsforholdet til klassen. Specialcenterets arbejdsopgaver varetages af kvalificerede lærere, som sammen med elevens øvrige lærere udarbejder handleplaner. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog I samarbejde med specialcenteret tilbydes 2-sprogsundervisning af lærere med liniefag. Det vurderes løbende, hvilke elever, der tilbydes kortere eller længere undervisningsforløb. Dette foregår i samarbejde med elevens øvrige lærere. Side 8 af 60

9 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO SFO 1, 2 og 3 har i alt ca. 130 børn. Herudover har vi aftenklub med ca. 45 indmeldte elever. Rammebeløbet for 2010/11: kr Rammebetingelserne er yderligere beskrevet i afsnittet om SFO Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer Lærerne anvender 37,72% af deres arbejdtid til undervisning, hvilket er et fald på 1,68% i forhold til sidste skoleår. I skolens 4 specialklasser er antal elever pr. fuldtidslærer på 3,80 Dette tal skal ses i sammenhæng med, at eleverne i specialklasserne har meget store vanskeligheder såvel indlæringsmæssigt som adfærdsmæssigt. Det betyder, at eleverne har behov for en meget tæt kontakt til en lærer, og at undervisningen foregår i mindre grupper, hvor bl.a de sociale relationer er overskuelige. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Se under redegørelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Side 9 af 60

10 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Se under redegørelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Elevernes samlede fravær ligger på ca. 5% som året før. Vedr. ulovligt fravær er niveauet det samme som sidste år, 12,71%. På de resterende ca. 87% er årsagen til fraværet overvejende begrundet i sygdom (67%), mens ca. 20% var begrundet med andet lovligt fravær. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 10 af 60

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Tæt ved 100 % af undervisningen gennemføres som planlagt. Ved læreres fravær dækkes op til 40% af lektionerne af andre af klassens lærere, da lærerne arbejder i selvstyrende teams. Skolen aflyser ydertimer i 5. til 9. årg. hvis der ikke kan sættes en kvalificeret vikar på, så udbyttet for eleverne bliver acceptabelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Langt hovedparten af undervisningstimerne dækkes af lærere, der har liniefagsuddannelsen eller tilsvarende. I fagene med forholdsvis få timer, f.eks natur/teknik, historie, samfundsfag, kristendom og idræt har mellem 46% og 90% liniefagsudannelse eller tilsvarende. En af forklaringerne er, at vi på skolen har et princip om "få lærere på en årgang", som betyder, at teamet selv skal dække så mange fag som muligt. De pædagogiske fordele, der er heri, modsvares af en evt manglende liniefagsuddannelse. Der har endvidere i en del år ikke været kursustimer nok til efteruddannelse af lærere til at undervise i de fag, hvor der er forholdvis få timer. I forbindelse med nyansættelser er der focus på dette problemfelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Antallet af timer (30 timer pr. lærer) til efteruddannelse opfylder ikke det reelle behov. Der er således kun få timer tilbage, når "skal"-kurserne er fordelt. Der er derfor kun plads til ganske få større faglige kurser på liniefagsniveau, eller til specialpædagogiske kurser for de lærere, der underviser i specialklasserne. Efteruddannelsen går derfor langsomt, og lærerne forsøger på anden vis, f.eks gennem mindre kurser og gennem vidensdeling at udvikle deres kompetancer. Der har været anvendt kr. til kursusafgifter og transport i dette skoleår, mens der året før blev anvendt kr. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 11 af 60

12 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Det er ikke umiddelbart det store gennemsnit, der kendetegner afgangsprøverne efter 9. klasse. Ser man på de enkelte elevers karakterer, har rigtig mange klaret sig godt. Vi kan dog tydeligt se, at den forholdvis store elevgruppe, der har forskellige vanskeligheder på det personlige, social og familiemæssige område, også har det svært med de faglige udfordringer og derfor ikke klarer sig så godt til prøverne. Derudover indgår resultaterne fra specialklasseelevernes afgangsprøver også i gennemsnittet. Efter 8. klasse er der tradition for, at en del elever tager på efterskole. Da antallet af afgangselever er relativt beskeden, set ud fra en statistisk betragtning, skal der forholdvis få dårlige resultater til at ændre på et ellers pænt gennemsnit. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Se under karakterer 9. årgang Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Hvis vi sammenligner med året før, er der naturligvis udsving på, hvor eleverne vælger at fortsætte efter 9. klasse. Der er fortsat en tendens til, at en stor del af skolens elever vælger at fortsætte i 10. klasse. (30-50%) Enten på en efterskole (10-20%) eller i kommunalt regi. Fortrinsvis IUC (20-30%) En gymnasial uddannelse vælges af en mindre del (20-35%) Lige så mange vælger en erhvervsuddannelse (20-35%) Det er glædeligt, at der også i år kun er en enkelt elev, der ikke direkte går i gang med en ungdomsuddannelse. Der ligger fortsat en kommunal udfordring i at hjælpe og støtte elever fra specialklasserne og elever med forskellige sociale problemstillinger i gang med en ungdomsuddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Med implementeringen af de nationale tests, er det kommunalt besluttet, at det er læsetesten for 2. årgang der udgør evalueringen af elevernes læsefærdigheder i slutningen af 2. klasse. Side 12 af 60

13 5.5 Resultater af den specialpædagogiske bistand Generelt kan der siges, at resultaterne er meget afhængige af kvantitet og kvalitet. Vi ser ofte, at de målsætninger, som opstilles i de individuelle handleplaner, opfyldes. Men det er også klart, at når kvantiteten af den specialpædagogiske indsats er lav, opfyldes målsætningen senere. De positive resultater ses især, hvor en speciallærer er tilknyttet et team med en passende mængde timer, og hvor der gennem samarbejde opstilles målsætninger. Kortere og længerevarende kurser med intern indstilling fra den enkelte lærer/elev/ forældre har også god effekt. Der er ligeledes positive resultater, når der meget præcist tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det kan kun gøres, når der er stor fleksibilitet blandt personalet. De mindre enheder med stor tilknytning til den store enhed er også en vigtig forudsætning for ikke at skabe marginalisering. I specialklasserne ser vi resultatet ved stort fremmøde af eleverne. Positivt samarbejde med forældre, få konflikter elever i mellem og rimelig accept af lærernes guidninger og anvisninger. Der er ligeledes faglig fremgang for den enkelte elev, når der tages udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingstrin. Side 13 af 60

14 6. Pædagogiske processer Skolen er i en god pædagogisk udvikling. Skolens fire afdelinger ( 0-2, 3-6, 7-9 og specialklasserne) arbejder alle på at udvikle den daglige undervisning. I alle fire afdelinger er der grundlæggende fokus på at arbejde med elementer, som elevernes ansvarlighed og ro i undervisnings- og frikvarterssituationer. Arbejdet med entrepenørskab er i en fortsat god udvikling, således arbejdes der i mange klasser med entrepenante forløb eller delelementer heraf. Lærerne indtænker tankegangen i flere af klassens fag og aktiviteter. En innovationscamp i foråret, hvor 4 af byens virksomheder var inddraget, åbnede i særdeleshed op for de muligheder, der ligger i et samarbejde mellem skolen og erhversvirksomhederne. I forbindelse med "Byfornyelsesprojektet" i Nørre-Snede har flere af skolens klasser været inddraget, og i den forbindelse har eleverne bidraget og engageret sig i flere spændende projekter. Disse projekter er ikke alle afsluttet og vil således fortsætte i det nye skoleår. Arbejdet med evaluering er også i en god udvikling. Alle skolens lærere udfordres på kvalificering af valg af evalueringsmetoder, herunder hvilke der også kan benyttes i forbindelse med elevplanerne og derfor indgår i skolens evalueringgrundlag. Det er fortsat vores ambition at kvalificere evalueringskulturen på skolen yderligere. For lærere og pædagoger i A-afdelingen har arbejdet med at forberede aldersintegreret undervisning og rullende skolestart været en meget stor udfordring. Der har været en god energi i personalegruppen i forhold til den grundlæggende ide, men også en del usikkerhed i starten af processen. Det er lykkedes at finde frem til en model, der både på struktur og indhold har betydet en ny og andeledes skolestart for eleverne i indskolingen. Ved skoleårets begyndelse var vi klar til at igangsætte "projekt rullende skolestart". Selvom det har været et meget krævende arbejde for lærerne og pædagogerne, har det været spændende at nytænke og udvikle en ny organisatorisk og pædagogisk tænkning omkring undervisningen i indskolingen. Erfaringerne har hidtil været gode, og ingen ønsker at vende tilbage til det gamle. Igen i år blev der i maj måned gennemført en trivselsundersøgelse blandt alle skolens elever. Undersøgelsen viser generelt, at eleverne trives på skolen, og at mobning er et minimalt problem. Der kan registreres et mindre fald i elevernes sygefravær. De enkelte årgangsteams har til opgave at følge op på trivselsundersøgelsen for deres elever. Side 14 af 60

15 7. Iværksatte handlinger 1. Entreprenørskabstænkningen er inde i en god udvikling. Der er i skoleåret implementeret nogle konkrete mål og forventninger til det videre arbejde. Det er planen, at dette skal sikre, at der arbejdes systematisk med entreprenørskab, og at der søges indgået partnerskabsaftaler. 2. Arbejdet med skolens evalueringkultur anses for afsluttet i denne omgang. Evaluering vil der dog stadig være fokus på i hverdagen, men det er ikke længere et særligt indsatsområde. 3. Rullende skolestart er igangsat fra august Der er fokus på udvikling af en praksis, der lever op til de forventninger, skolen og forældrene har. Der er evalueret på de hidtil gjorte erfaringer. 4. I forbindelse med lærernes fokus på at arbejde med elevernes ansvarlighed og deltagelse i undervisningen samt frikvarterssituationer, har ledelsen efter dialog med medarbejderne besluttet at skolen skal i gang med PALS. Side 15 af 60

16 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Skolen har generelt nået rigtig mange af resultatmålene, og der ydes på skolen en stor indsats såvel i arbejdet med målene og som i den daglige undervisning i klasserne. Der er i lærerpersonalet en stor interesse i at udvikle undervisningen og afprøve nye pædagogiske eller didaktiske tiltag. Der er generel stor forældreinvolvering, og forældrerådene yder en stor indsats for at at styrke det sociale liv i klasserne og blandt forældrene i klasserene. Men der er også en del svage familier, det er vanskeligt at samarbejde med. 8.2 Områder med behov for forbedringer Der er på skolen forholdsvis mange elever, der har brug for ekstra støtte eller hjælp til at fungere såvel i skoletiden som efter skoletid. Et bedre samarbejde med familierådgivningen vil kunne forbedre skolens muligheder for at få elever med familiemæssige vanskeligheder til at trives bedre i skolen og derved i højere grad få udbytte af undervisningen. Det er i forbindelse med læsning vigtigt, at elevernes læsning styrkes i hele skoleforløbet. Det betyder, at vi i højere grad på skolen skal have fokus på den faglige læsning, og elevernes læselyst i hele skoleforløbet. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Der ydes på skolen en stor indsats i forbindelse med den specialpædagiske indsats for at inkludere eleverne i den almindelige undervisning. Herunder at der differentieres og udarbejdes individuelle handleplaner med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Vi oplever herved en mindre marginalisering og større tilfredshed hos eleven. For elever med specifikke vanskeligheder gives bl.a. undervisning i IT- som kompenserende redskab. Herved opnår eleven større frihed og selvværd i forhold til det at kunne deltage på lige fod med jævnaldrende. I indskolingen opleves læseopbygningen som særdeles forebyggende, den motoriske træning som selvværdsopbyggende og AKT-indsatsen som trivselsfremmende. Flere familier har benyttet skolens AKT-lærer til at få hjælp til at støtte op om deres barns trivsel, såvel derhjemme som på skolen. Med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov er AKT-indsatsen også benyttet til vejledning i lærergruppen, således at eleverne bedre kan rummes og inkluderes. Det er skolens vurdering, at vi i dag bruger en del timer på opgaver, som tidligere er udført af en sagsbehandler. Da skolens timetal til den socialpædagogiske indsats samtidig er blevet kraftig reduceret, og arbejdsopgaverne er vokset, er det en stor udfordring at tilbyde eleverne den hjælp, de har brug for. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 2- sprogsundervisningen har til formål at give eleven en forforståelse til træning af den enkelte elevs sproglige udvikling, og til i samarbejde med elevens stamlærer at inkludere og rumme den enkelte elev. Undervisningen gives meget målrettet og i kortere perioder, da de tildelte timer er få i forhold til antallet af elever. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Der indgår følgende punkter i skolens kvalitetsindikatorer: - Skolens måde at inkludere og differentiere - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og test - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet Side 16 af 60

17 - Overgangsfrekvens - Resultatet af trivselsundersøgelsen - Lærernes kompetencer. Ud fra ovenstående kriterier er det vores vurdering, at kvaliteten på skolen i høj grad er tilfredsstillende. Det skal dog ikke forståes på den måde, at der ikke er plads til forbedringer, hvilket også fremgår af kvalitetsrapportens enkelte afsnit, hvor kvalitetsindikatorerne indgår. Der ydes således på skolen et rigtig stort stykke arbejde, såvel pædagogisk som fagligt, for at den enkelte elev får det bedste ud af skolegangen. 8.6 Sammenfatning Side 17 af 60

18 9. SFO Her beskrives udelukkende de børn, der går i SFO Fristedet. Elever der går i SFO Regnbuen, Hampen er ikke medtaget her. Personaletimerne i skoleåret 2010/11 er reduceret i forhold til 2009/ Børnetal og fordeling på moduler Fristedet har i alt ca. 130 børn, fordelt i SFO 1, 2 og 3. SFO 1: 66 børn. SFO 2: 50 børn. SFO 3: 14 børn. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO SFO 1: Pæd.timer pr. uge: 130 Pæd.Medhjælpertimer pr. uge: 100 SFO Pæd.timer pr. uge: 30 Pæd.Medhjælpertimer pr. Uge: 40 Udover ovennævnte timer har vi 17 støttetimer pr. uge. Vi har også 5 pædagogtimer i undervisningen. Endelig er der ledelsestid: 12 timer pr uge. 9.3 Personalesammensætning Antal pædagoger i alt: 5 (incl. 1 leder og 1 souschef). Antal pædagogmedhjælpere: Fremmødeprocent i SFO 1 78, Efteruddannelse af personale i SFO I forbindelse med det kommunale inklusionsprojekt, er der etableret 6 ugers AMU kurser for pædagogmedhjælperne. Så omtrent alle medhjælpere har været på dette kursus. Herudover er pædagogerne i gang med et modul i diplomuddannelsen. Også her er temaet inklusion. En pædagog har taget et 3 ugers AKT-kursus. Endelig er en PGU-medhjælper meritstuderende på pædagoguddannelsen. Denne færdiggøres juni Aftenklubber Fristedets aftenklub: Aftenklubben har åben 1 aften ugentlig og anvender vores SFO 2+3 lokaler til formålet (iøvrigt et Side 18 af 60

19 lokalefællesskab, som vi har med ungdomsskolen). Åbningstiden er mandage i skoleugerne fra kl pædagog og 1 pædagogmedhjælper er fast tilknyttet aftenklubtilbuddet. Der er ca. 45 elever indmeldte i aftenklubben. Det gennemsnitlige fremmøde ligger på ca elever. Det skal tilføjes, at 7. årgang også kan benytte ungdomsskolens aftenklubtilbud 3 aftener ugentlig, hvorfor der kun er ganske få fra 7. årgang indmeldt i Fristedets aftenklub. 9.7 Indsatsområder SFO Skoleåret 2010/11 har været året, hvor rullende skolestart blev søsat - og hermed flere pædagogtimer i undervisningen, samt holddannelse frem for klasser. Vi har gjort os mange erfaringer det første år. Adskillige ting har skullet tilrettes eller ændres. Alt i alt vurderer vi. at såvel børn som lærere og pædagoger nyder godt af denne kulturforandring. Side 19 af 60

20 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen ved oplever, at beskrivelserne vedr. redegørelse, rammebetingelser, resultater mv. giver et retvisende billede af virkeligheden på skolen. Skolen arbejder i stor udstrækning frem mod de mål der er stillet op og er i en generel positiv udvikling. Bestyrelsen er tilfreds med, at langt størstedelen af undervisningen varetages af lærere der har linjefagsuddannelsen eller tilsvarende. Imidlertid finder bestyrelsen at der fremadrettet vil være behov for at afsætte midler til efteruddannelse af lærerne ved, specielt i forbindelse med implementering af inklusion ved alle folkeskoler i kommunen. Derudover er der et stort behov for at kunne indkøbe flere PC ere til undervisningsbrug, da de PC ere, som har (2,9 elever pr. computer) på ingen måde er tidssvarende til et moderne dansk samfund anno Således er flertallet af skolens pc er mere end fire år gamle. Mange elever har selv deres egen bærbare PC er med i skole, men dette finder bestyrelsen ikke rimeligt. Skolebestyrelsen ønsker derfor flere PC ere til skolen, således at også børn fra de økonomisk dårligst stillede familier har adgang til en PC er. har siden august 2010 haft rullende skolestart i indskoling. I forbindelse med evalueringen ved skoleårets afslutning sommeren 2011 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene, som var særdeles positiv. Uagtet at skolen pga. nedskæring af SFO-personale i undervisningstiden har været presset på personaleressourserne er det utrolig positivt, at implementeringen af rullende skolestart er gennemført med så stor succes på. Det mener vi også kan tilbageføres til meget engagerede lærere Skolebestyrelsen ønsker igen i år at gøre opmærksom på, at tilgængeligheden af de særlige kompetencer, kommunen kan tilbyde i distriktet, stadig ikke kan honorere de behov, skolen har. Det gælder først og fremmest utilstrækkelige tilbud og medvirken fra sagsbehandlerne i børne- og familieafdelingen. Endvidere har vi et stort behov for støtte fra AKT-teamet og PPR. Afslutningsvis vil skolebestyrelsen gerne kvittere for, at vi med tilfredshed har læst, at der på budget 2012 er afsat 1 mio kroner til projektering af renovering af. Skolebestyrelsen håber naturligvis på, at der i forlængelse heraf i de kommende år afsættes penge til den egentlige renovering af klasselokalerne i B-afdelingen på, idet det er nødvendigt for at kunne dække behovet for tidssvarende lokaler på skolen. Side 20 af 60

21 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Side 21 af 60

22 Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 22 af 60

23 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 23 af 60

24 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 24 af 60

25 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum Side 25 af 60

26 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 26 af 60

27 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 27 af 60

28 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 21,1 20,0 Side 28 af 60

29 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 3,8 5,0 Side 29 af 60

30 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 0,0 0,0 Kommentarer til nøgletallet 0 Side 30 af 60

31 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 31 af 60

32 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt Side 32 af 60

33 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS Side 33 af 60

34 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 34 af 60

35 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 12,8 2,6 11,1 12,6 3,8 11,2 Side 35 af 60

36 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 5,0 67,3 20,1 12,7 5,3 66,3 21,0 12,7 Side 36 af 60

37 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 39,4 34,3 37,7 32,8 Side 37 af 60

38 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 30,8 31,5 Kommentarer til nøgletallet 31, Side 38 af 60

39 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 39 af 60

40 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 3,0 2,9 Side 40 af 60

41 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 96,7 99,6 Side 41 af 60

42 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for I året var det samlede procenttal for kommunen 75,00% Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning i dansk som andetsprog 100,0 100,0 Side 42 af 60

43 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnint for I året var det kommunale gennemsnit: 49,48% Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret Skoleåret Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 37,5 48,8 Side 43 af 60

44 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2010 Det er ikke muligt at udregne et kommunalt gennemsnit for Fordelingen kommunalt var i skoleåret : Dansk 96,67%, Matematik: 94,76% Natur/teknik: 71,83% Fysik/kemi: 100% Engelsk: 96,34% Historie: 58,6% Idræt: 88,35% Biologi: 68,33% Kristendom: 46,45% Samfundsfag; 74,42% Tysk: 100% Håndarbejde: 100% Sløjd: 96,77% Hjemmekundskab: 96,55% Musik: 94,37% Billedkunst: 84,43% Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret Skoleåret Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk 100,0 93,8 63,6 100,0 100,0 53,9 75,0 100,0 100,0 71,4 66,7 100,0 100,0 100,0 63,6 100,0 100,0 46,2 81,3 100,0 100,0 71,4 66,7 100,0 Side 44 af 60

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 29-1 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 9-1 Periode Vis kun

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN September 2012 IKAST- BRANDE KOMMUNE NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen 1 1. Nøgletal 2011-2012 i... 3 2. Forudsætninger for talmaterialet... 4 3. Rammebetingelse undervisningsdel...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten:

Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten: Hornbæk Skole Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2012 13 Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten: 2. Fakta om skolerne Figur 1

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 06-12-2011 IKAST- BRANDE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune 1 Kvalitetsrapport 2010-2011 i Ikast-Brande Kommune... 5 1. Indledning... 5 2. Fakta

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole

1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole . juli 24 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 23-24 Indholdsfortegnelse...2.3 2. 2. 2.2 2.3 2.4 3. 3. 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4. 4.2 4.3 5. 5. 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere