Slagtesvineproducenterne
|
|
- Arnold Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for slagtesvineproducenter De seneste års positive udvikling fortsatte i 2012 for slagtesvineproducenterne, se figur 1. Slagtesvineproducenterne opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på kr., hvilket skal bruges til at aflønne ejerens arbejdskraft og forrentning af den investerede kapital. Baggrunden for den positive udvikling er stigende priser på afgrøder fra planteproduktionen. Slagtesvineproducenterne har en betydelig planteproduktion og den har bidraget positivt til udviklingen. De producenter der har en lille selvforsyningsgrad, har derimod kun haft en lille fremgang, fordi rentabiliteten i selve slagtesvineproduktionen ikke er blevet væsentlig forbedret. Noteringen er ganske vist steget i 2012, se figur 2, men stykomkostningerne er steget tilsvarende pga. høje foderpriser. Prisen på færdigblandet foder til slagtesvin er steget 11 øre pr. FEsv fra 2011 til 2012, hvilket udhulede fremgangen i noteringen på 1,20 kr. pr. kg. Kapacitetsomkostningerne pr. slagtesvin er steget med 6 % og finansieringsomkostningerne er faldet fordi slagtesvineproducenterne nu er stort set uberørte af tab på finansielle kontrakter. Produktivitetsfremgang har også forbedret resultatet. Slagtesvineproducenterne øgede den daglige tilvækst, der nu er oppe på 897 gram. Forbedringen er foretaget uden at øge foderforbrug pr. kg. tilvækst, der er faldet til 2,78 FEsv pr. kg tilvækst. 15
2 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. 16
3 14, Slagtesvinenotering, kr. pr. kg. 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 Slagtesvin Smågrise, 30 kg. (80% beregnet notering, 20% puljenotering) Smågrisepris pr. stk. Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg svinekød inkl. efterbetaling og regulering, samt pris pr. 30 kg smågris ud fra 80 % beregnet notering og 20 % puljenotering. 17
4 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse (antal producerede slagtesvin), Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Slagtesvin pr. ha 50,3 66,3 47,4 39,0 28,2 Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt, kg Kr. pr. solgt slagtesvin Kr. pr. produceret slagtesvin (inkl. mark o.a.) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Aktiver i alt, ultimo Der er fratrukket ejeraflønning på kr. Indtjeningen på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 opdeler slagtesvineproducenterne i fire størrelsesgrupper efter antal producerede slagtesvin. Ejeraflønning er inkluderet i beregningerne, hvilket gør det muligt at sammenligne resultatet pr. slagtesvin. De små slagtesvineproducenter har mere jord pr. slagtesvin og dermed en højere selvforsyningsgrad. Indtjeningen fra planteproduktionen har haft en stor fremgang i 2012, hvilket afspejles i driftsresultatet. De største producenter har haft en fremgang på 40 kr. pr. slagtesvin og de mindste har haft en fremgang på 110 kr. pr. slagtesvin inkl. mark o.a., når driftsresultatet for hhv. de store og de små sammenlignes med resultatet fra De største producenter havde dog stadig den højeste indtjening pr. slagtesvin. Det skyldes forskel i dækningsbidraget fra svineproduktionen. De største producenter har et dobbelt så højt dækningsbidrag pr. slagtesvin som de mindste producenter. Årsagen til denne forskel skal findes i stykomkostningerne. Her er der stordriftsfordele i form af kvantumsrabatter og typisk vil der også være flere hjemmeblandere blandt de største producenter. Tallene fra effektivitetskontrollen viser også, at de bedste har et lavere foderforbrug pr. kg. tilvækst, hvilket sænker stykomkostningerne. Forskellen i dækningsbidraget fra slagtesvineproduktionen skyldes ikke billigere indkøbte smågrise eller højere afregning pr. slagtesvin. De kontante kapacitetsomkostninger pr. slagtesvin er højere hos de små producenter. Det skyldes ekstra kapacitetsomkostninger på planteproduk- 18
5 tionen og manglende stordriftsfordele, da mange kapacitetsomkostninger ikke stiger proportionalt med produktionsstørrelsen, bl.a. er omkostninger til vedligehold større hos de mindste producenter. Finansieringsomkostningerne pr. slagtesvin er højere hos de mindste producenter, hvilket sandsynligvis skyldes at de små producenter har renteudgifter på deres ekstra jordtillæg. Nøgletal Tabel 3 viser udvalgte nøgletal for slagtesvineproducenterne. De største producenter har haft den højeste afkastningsgrad. Afkastet på 3,8 % har været højere end de gennemsnitlige renteomkostninger, som var på 2,8 %, hvilket giver en højere egenkapitalforrenting. Fordelingen af afkastningsgraden for alle slagtesvineproducenterne er vist i figur 3. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 10 %, hvilket er tilfredsstillende og det bør være målet for afkastet fra landbrugsproduktionen. Slagtesvineproducenterne har den højeste soliditetsgrad sammenlignet med sohold, derfor kan de også acceptere en mindre forrentning af egenkapitalen, da egenkapitalen er placeret med mindre risiko. Fordelingen af soliditetsgraden er vist i figur 4, hvor kun 12 % af bedrifterne har en soliditetsgrad under 10 %. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse (antal producerede slagtesvin), Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 3,8 4,7 3,6 3,5 2,2 Egenkapitalens forrentning, procent 10,3 15,0 9,3 8,7 6,1 Overskudsgrad, procent 16,9 17,5 17,3 17,1 13,2 Dækningsgrad, procent 41,8 40,1 43,0 43,6 44,8 Kapacitetsgrad 1,6 1,7 1,5 1,5 1,3 Soliditetsgrad, procent 26,5 19,8 28,9 31,6 35, Antal bedrifter < 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% > 7,5% Afkastningsgrad Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad. 19
6 Antal bedrifter % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 < 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% > 60% Soliditetsgrad 0% Figur 4. Fordeling af afkastningsgrad. Investeringer Slagtesvineproducenternes investeringer ligger for tredje år i træk på et lavt niveau. Investeringerne er lavere end afskrivningerne når der ses bort fra investeringer i jord, hvilket giver negative nettoinvesteringer i produktionsanlægget, se tabel 4. Inkluderes investeringerne i jord bliver nettoinvesteringerne for landbruget positive. Der har været en stigende investering i jord og maskiner siden 2010, investeringer i driftsbygninger og inventar er stort set uændret. Udviklingen i nettoinvesteringerne er illustreret i figur 5. Lavpunktet var i 2010 og siden har der ikke været en ret stor fremgang i investeringer i produktionsanlægget. Dog var der store investeringer i 2008, og årene 2006 og 2007 var også år med positive nettoinvesteringer i produktionsanlægget. Slagtesvineproducenterne er solide nok til at finansiere nye investeringer og derfor vil nye investeringer give god mening, både i forhold til effektivitet og behov for at få tilstrækkelig med grise til slagtning i Danmark. Tabel 4. Fem års udvikling i investeringerne på slagtesvinebedrifterne. Gruppe Investering i: Beløb i kr Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Investeringer i jord m.v. (inkl. fast ejendom i '08 og '09) Nettoinvestering landbrug Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. 20
7 Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Dækningsbidraget pr. slagtesvin blev 130 kr. i 2012, dvs. stort set uændret i årene , men langt bedre end i årene , se figur 6. Spredning i dækningsbidrag pr. slagtesvin Tabel 5 viser slagtesvineproducenterne, fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. slagtesvin. Dækningsbidraget er 95 kr. højere hos den bedste gruppe i forhold til den ringeste gruppe, så de bedste har altså opnået mere end dobbelt så meget i dækningsbidrag pr. slagtesvin. Investering, kr Investeringer Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Figur 5. Fordelingen af investeringerne mellem driftsbygninger, maskiner og inventar. Kr. pr. slagtesvin Figur 6. Udviklingen i dækningsbidrag pr. slagtesvin,
8 Tabel 5. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, Gruppe Alle Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 11,99 12,07 12,02 11,92 11,94 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Forskellen skyldes især, at de bedste har lavere foderomkostninger, men også at de har højere bruttoudbytte fra salg af slagtesvin. Det bemærkes, at de bedste også er dem der producerer flest slagtesvin, mens de ringeste er dem der producerer færrest slagtesvin, en tendens der også har været der i tidligere år. og det er også med til at forklare den mindre fremgang hos FRATS-producenter relativt til almindelige slagtesvineproducenter. Alligevel er driftsresultatet pr. gris fordoblet fra 25 kr. pr. gris til ca. 50 kr. pr. gris, hvilket udelukkende skyldes et forbedret dækningsbidrag. Udviklingen i driftsøkonomien på bedrifter med FRATS-produktion FRATS blev inkluderet i pjecen sidste år. FRATS står for fravænning-til-slagtning, og disse producenter oplever samme økonomiske vilkår som almindelige slagtesvineproducenter. De har også haft en fremgang fra 2011 til 2012, om end den er lidt mindre end fremgangen hos de almindelige slagtesvineproducenter. Dette skyldes, at FRATSproducenterne har en dårligere selvforsyningsgrad og dermed mindre indtjening fra planteproduktionen i Kapacitetsomkostningerne er steget i samme omfang som produktionen, og derved er kapacitetsomkostningerne pr. gris uændret. Det samme gælder afskrivningerne, hvilket er tilfredsstillende og bedre end de almindelige slagtesvineproducenter. Finansieringsomkostningerne er også uændrede. FRATS-producenterne har ikke haft en nedgang i tab på finansielle kontrakter, hvilket de er ene om. I 2012 var der et tab på kr. 22
9 Tabel 6. Indtjening på bedrifter med produktion af FRATS. Gruppe Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg 8 8 Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt, ultimo Regnskabstal 2011 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 2012 er foreløbige tal. 23
10 Produktivitet Data fra brugere af AgroSoft og DLBR SvineIT bruges til at måle udviklingen i produktiviteten. Den daglige tilvækst er gået frem fra 2011 til Når der tages højde for ændret slagtevægt og vægt ved indsættelse er den daglige tilvækst steget til 897 g. Se figur 7 for de seneste 10 års udvikling. Foderforbruget pr. kg. tilvækst er faldet fra 2,79 til 2,78 FEsv og andelen af døde og kasserede havde også et lille fald fra 3,7 % til 3,6 %. Spredningen i daglig tilvækst kan måles ved bedste og dårligste fjerdedel. Her er opdelingen foretaget ud fra produktionsværdien pr. stiplads. Den dårligste fjerdedel er dog længere bagud end den bedste fjerdedel er foran, se tabel 7. Det samme gælder ved foderforbruget. Den bedste fjerdedel kan opretholde samme kødprocent som gennemsnittet ved en slagtevægt der er 0,4 kg højere. Derudover er andelen af døde og kasserede væsentlig lavere hos de bedste og højere hos de dårligste i forhold til gennemsnittet. Når bedste fjerdedel sammenlignes med senere års spredning, så er forspringet hos bedste fjerdedel faldet. I 2011 havde bedste fjerdedel et forspring på 93 g i daglig tilvækst, hvilket er faldet til 67 g i Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode 1 Alle Alle 2009 Alle 2010 Alle 2011 Alle 2012 Bedste 25 % 2012 Dårligste 25 % 2012 Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram FE sv pr. kg tilvækst 2 2,78 2,77 2,79 2,79 2,78 2,60 3,00 Vægt ved indsættelse, kg 32,3 31,9 31,9 31,7 31,5 31,0 31,9 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 80,9 81,4 82,3 81,6 81,8 82,2 81,3 Gennemsnitlig kødprocent 60,3 60,2 60,2 60,4 60,4 60,4 60,4 Døde og kasserede, % 4,3 4,1 4,0 3,7 3,6 2,7 4, følger kalenderåret er fra oktober til oktober. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 3 Tallene for 2008 er baseret på et større databrundlag end i tidligere års pjecer. Daglig tilvækst, gram Figur 7. Udvikling i den daglige tilvækst. 24
Slagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2016
Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2017
Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs merePRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af
PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereFinn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion
Læs mereAnalyse af svineregnskaber 2013
Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte
Læs mereSAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT
Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask
DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mere