STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING I SMAGSDOMMERNE

Transkript

1 STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING I SMAGSDOMMERNE Opgave 3 - Cross Media Gruppe 1: Ayan, Fredrik, Rasmus V. og Rikke Mia

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Valg af TV program Side: 3 2. Målgruppe og community Side: 3 3. Nye elementer til brugerinvolvering Side: 3 4. Tidsperspektiv Side: 4 5. Brugerinvolvering Side: 4 6. Involveringsgrad og brugerskabelse Side: 6 7. Platforme Side: 6 8. Succeskriterier for involvering Side: 7 Side 2 af 9

3 1. Valg af TV program Vi har valgt programmet Smagsdommerne på DR K. Det er et kulturprogram, der sendes ugentligt med værten Adrian Lloyd Hughes. De tre smagsdommere er kulturpersoner, der inviteres ind af redaktionen og skiftes ud ugentligt. De har hver deres kulturelle fagområde, som de er eksperter i. I ugens løb skal de se eller opleve 3-4 kulturbegivenheder, fx musik, teater, film eller litteratur. Derefter skal de i studiet fortælle om deres oplevelser og holdninger, og efterfølgende debattere emnet. Til slut anbefaler, hver dommer én af begivenhederne/værkerne, som seerne skal opsøge. Grunden til vi har valgt Smagsdommerne er, at programmets DNA baseres på holdninger, og dermed er oplagt til brugerinvolvering. Programmet er optaget på ugebasis, så mulighederne for decideret co- creation er til stede. Smagsdommerne benytter sig på nuværende tidspunkt minimalt af de muligheder for brugerinvolvering der er på de forskellige platforme. Fx har programmet hverken en hjemmeside eller Twitterkonto, hvor brugerne kunne involvere sig og fastholdes. Vi ser mange muligheder for brugerinvolvering, som kunne gøre programmet mere synligt og attraktivt for seerne og forhåbentligt øge seertallene. Siden lanceringen i 2005 har programmet været beskyldt for at være for for smalt og elitært og denne holdning vil vi gerne forsøge at mane til jorden ved at involvere seerne i højere grad. 2. Målgruppe og community DRKs kanalredaktør Flemming Hedegaard har defineret kanalens kerneseer, som ældre og interesseret i kunst, kultur, historie, samt tro og eksistens. De er samtidig en del af det moderne fællesskabsorienterede segment. DR- medieforskning har fastlagt alderen på kerneseeren til at være mellem år. Vi vil med vores brugerinvolverende tiltag engagere den nuværende DRK- målgruppe i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Den ældre målgruppe begynder i langt højere grad at benytte sig af Facebook, så der ligger store muligheder på netop den platform for brugerinddragelse. Derudover er et socialt medie, som Twitter relevant ift. vores målgruppe. Det er primært mediefolk, meningsdannere og kulturpersonligheder, som benytter sig af det medie og derfor ville det være oplagt at få denne målgruppe inddraget og i tale. Udover de sociale medier, så er de interessante communities at få inddraget; Politiken Plus, Louisiana Klubben, DIAMANTklubben o.lign. DRK er pt. ikke en kanal for den yngre, målgruppe, men vi vil prøve at appellere til dem via Instagram og derigennem få dem inddraget i programmet. 3. Nye elementer til brugerinvolvering Seernes anbefaling I slutningen af hvert program, bliver smagsdommerne enige om hvilken, af de anmeldte værker, der er deres anbefaling. Vi vil give denne mulighed til seerne også. I forrige program, har Adrian informeret om, hvilke værker der anmeldes i næstkommende. Listen over disse værker bliver så udgivet på facebook, som enkelte statusopdateringer. Nu er det muligt for brugerne at kommentere/anmelde hvert enkelt værk, samt kommentere på hvilken af de udvalgte værker der er deres personlige anbefaling. På baggrund af likes og kommentarer, Side 3 af 9

4 udvælger redaktionen hver uge Seernes anbefaling. Den bedste anbefaling/kommentar bruges i programmet, og vinder evt. en billet til et af næste uges værker. Second Screen Vi vil gøre hashtagget #smagsdommerne synligt i starten af programmet. Det er derfor muligt for brugeren selv at starte en second screen oplevelse ved hjælp af Twitter eller Instagram, for en mere direkte forbindelse til programmet og dets indhold. Vi vil desuden råde programmets smagsdommere, til selv at bruge dette hashtag, og komme med ekstra indhold, som brugeren så kan kommentere på. Faste Facebook- og Twitter-opslag Da Smagsdommerne endnu ikke har en twitterprofil, vil vi skabe en for dem. Her vil vi (sammen med facebook- profilen) indlægge faste opdateringer, og således skabe en forventning hos brugerne, om hvad de kan kommentere på. Som Facebook- gruppen ser ud nu, er der ingen decideret rød tråd. Den vil vi forsøge at skabe ved hjælp af opslag såsom: Diskussioner / er du enig med smagsdommerne? Hvad synes du om værket? Hvilken smagsdommer er du enig med? Det essentielle her, er at opdateringerne har en kontinuerlig form. Hvem skal bedømme? Hvad skal vi bedømme? Vi vil give brugerne mulighed for selv at komme med bud på, hvem panelet af smagsdommere skal sammensættes af, samt bud på hvad der skal bedømmes/værker. Det vil vi gøre som statusopdatering, så selve resultatet ikke er så let aflæseligt, men stadig giver følelsen af co- creation hos brugerne. Her er der ingen rammer for, hvad buddet kan være, og det vil forhåbentlig give kreative løsninger til redaktionel brug. Quiz på Facebook Inspireret af Eurovisions hvem ligner du mest af deltagerne quiz, vil vi skabe delinger med quizzen: Hvilken smagsdommer er du? Quizzen er, ligesom hos Eurovision, bygget op af 10 forskellige spørgsmål, og skaber et resultat, som derefter er nem at dele med sit netværk. Quizzen er tænkt som et trafikgenererende element, der giver noget åbenlyst for brugeren at dele. #Smagsdommerne imellem programmer/sæson Brugerne kan aktivt gå ud og opleve f.eks. et teaterstykke, og bruge hashtagget #smagsdommerne, når de poster et billede af oplevelsen, som Rie Hededal har gjort på Instagram (Billede TH). Selvom hashtagget er det samme der bruges til kommentarer i en Second Screen oplevelse, mener vi, at det godt kan tilføre en merværdi for brugerne imellem programmerne. Det kunne f.eks. være en positiv oplevelse, hvis man som bruger søger på hashtagget inden et program, og bliver mødt af et potpourri af billeder fra de foregående anmeldelser. Side 4 af 9

5 4. Tidsperspektiv Hvad angår den egentlige tidsplan for vores strategi, har vi valgt at rulle alle de nye muligheder for brugerinvolvering ud på samme tid. Vi er bevidste om, at de nye muligheder godt kan virke overvældende for seerne, og derfor vil vi synliggøre hashtagget i starten af programmet, og lade Adrian fortælle om de nye muligheder på facebook i forbindelse med kåringen af Seernes anbefaling. De forskellige nye elementer har hver deres force før, under og efter programmet: Før programmet er det meningen, at brugerne skal kommentere på de forrige værker der er blevet anmeldt. Her kommer Seernes anbefaling til sin ret, da det taler til de brugere der har oplevet det pågældende værk. Det er også her Hvem skal bedømme, og hvad skal vi bedømme er aktuel, da det taler til, hvilket indhold der skal skabes fremadrettet. Under programmet er det selvfølgelig Second screen - elementet der er i højsædet ift. brugerinvolvering. Her håber vi, at vi kan skabe en verden, hvori den enkelte brugers stemme bliver hørt igennem Instagram, Facebook og Twitter. Seernes anbefaling er også repræsenteret her, da forløsningen gives i flow- formatet, i form af en kommentar og en vinder fra Adrian Hughes. Efter programmet er sendt, har brugerne gjort sig et indtryk af, hvem de enkelte smagsdommere er som personer. Det er her Quiz - elementet kan skabe mere trafik for afsenderen, og forhåbentlig give flere likes på Facebook, og dermed udbygge fællesskabet (Se Succeskriterier for involvering). Det er også her de mere ensartede opslag på Facebook og Twitter har sin store gennemslagskraft, da brugeren kan regne med at spørgsmålene bliver stillet, og det derfor er nemmere for dem at give deres mening til kende. 5. Brugerinvolvering Vi vil gerne have, at brugerne får en større dialog omkring programmet, og skaber en debat brugerne imellem. Her kan de også give til kende, om de er enige med smagsdommerne eller ej. Vi vil gerne vide hvad brugerne mener, så vi ikke kun hører smagsdommernes mening - desuden vil det skabe noget identificerbart for seerne. Vi tror mange sidder og vurderer, om det er et værk de synes om, eller aldrig kunne finde på at opsøge. Målet er at de deler deres holdninger på Twitter og Facebook, og deler deres oplevelser via billeder på Instagram. De kan, til en vis grad, påvirke indholdet - ved seernes anbefalinger om, hvem der skal være smagsdommere, og deres bud på hvad der skal bedømmes. I relation til The Social Technographics Ladder (se Bilag 1) er der mulighed for, at brugerne kan være critics. Her kan de kommentere på, hvad de synes om de forskellige værker, der diskuteres i programmet. Det kan de gøre på Twitter ved at bruge hashtagget #smagsdommerne og i en tråd på Smagsdommernes Facebook- væg. Det kan både være en samtale, debat, mening om smagsdommerne, eller en anmeldelse af den oplevelse man selv har haft med værket. Her er målet med brugerinvolveringen at nå en form for kritikerniveau, da programmet indbyder til det. Brugerne har mulighed for at være collector når de bruger tagget #smagsdommerne på Instagram og Twitter. Her kan de poste deres billeder, og på den måde også se, hvad andre brugere har postet. Brugerne kan være joiner, når de følger Smagsdommerne på Facebook. Der er rig mulighed for, at brugerne kan være spectators ved at se programmet, følge med i Side 5 af 9

6 debatten på Facebook og Twitter, og se videoer på Smagsdommernes Facebook- væg. Samtidig kan man læse, hvad andre brugere anmelder, og hvilken holdning de har til det. Endeligt er der også mulighed for, at brugerne kan være inactives, men det er selvfølgelig ikke målet. Vi kan ikke forvente, at brugerne er aktive på alle niveauer, men hvis debatten skal være interessant, så kræver det en vis grad af involvering, og opmærksomhed på at det er en mulighed. Når man skriver en kommentar henvendt til programmet på Facebook, kan man også som bruger forvente, at Smagsdommerne svarer tilbage - det er de ret gode til i forvejen, og på den måde skabes der en dialog mellem brugerne og programmet. 6. Involveringssgrad og brugerskabelse Peter Svarre mener, at mennesket har et behov for at være med til at skabe et produkt, og at brugerskabelse er blevet en del af vores hverdag. Menneskets værdi opnås gennem skabelse af ens egen identitet, og er et led i vores identitetsprojekter. Vi er konstant omgivet af forskellige elementer, hvor vi enten kan tage stilling, involvere os og/eller benytte diverse platforme /forum, hvor vi kan udtrykke os på. Dette behov er allestedsværende, og er også en del af vores identitetsfortælling, og de kanaler (de sociale medier) vi benytter er nogle som vi omgiver os med. Der er kommet et større behov for, at fortælle sin egen unikke historie, og de kanaler vi vælger, at dele vores historie på, siger også noget om vores identitet. Den målgruppe, der ser "Smagsdommerne" bruger en blanding af Peter Svarres to niveauer af brugerskabelse (mellem & lavt). Gruppen deltager ikke rigtig på de sociale medier, udover at kommentere lidt på Twitter eller Facebook, og liker måske hinandens billeder på Instagram. Men med denne strategi vil vi forsøge at få målgruppen til også at benytte sig af det høje niveau. Målgruppen skal være mere aktive på Facebook, hvor de skal dele deres statusopdatering om programmet, og distribuere hvad andre har skrevet om diverse værker på de sociale medier. I forbindelse med involveringsgraden er skabelsen af nyt indhold ikke det primære fokus, men derimod vigtigheden af at kommentere eller tilføje noget nyt til andres anmeldelser, dele billeder, bedømme andres anmeldelser, og evt. blot beskue den information, der er tilgængelig om værkerne. Vi stræber efter, at målgruppen der er dedikerede seere af programmet, får lyst til at dele deres historier eller oplevelser endnu mere med andre. De kan også anbefale værker og agere som smagsdommere på nettet, som de smagsdommere, der optræder i programmet. Bestræbelserne er realistiske for målgruppen, der allerede eksisterer på Facebook og Twitter, men de skal alligevel have en opfordring fra værten, så de ved at der er mulighed for interaktion og co- creation på de sociale medier. 7. Platforme Smagsdommerne har en Facebook- profil, hvor der lige nu er 3016 likes, og hvor brugerinvolveringen er til stede, men ikke er så høj. Det er overraskende, netop fordi programmet er så gode til at interagere med deres brugere, og svarer ret hurtigt på Side 6 af 9

7 spørgsmål/kommentarer. Det er også på Facebook, at programmet poster nogle teasers i form af billeder af dommerne, der medvirker i aftenens program eller værker, der skal anmeldes. På Twitter er programmet ingen profil. På trods af dette, så sørger brugerne/seerne for, at programmet er synligt på denne platform i form af hashtagget #smagsdommerne, der også bliver benyttet af kulturinstitutioner. Det samme hashtag går også igen på Instagram, hvor seerne/brugerne deler deres oplevelser. Kanalen DR K er på Instagram, og her kunne de uploade billeder fra Smagsdommerne. Kanalen har 1137 kun følgere og dermed et udviklingspotentiale. Det er Facebook vores målgruppe primært benytter (der, hvor udviklingen er størst nu er hos de +60- årige - pa- facebook- 2013/ ) Det er også platformen, hvor indhold har den bedste mulighed for viralspredning. Det er her, at vores brugere har flest venner/følgere, og derfor er der flere der vil se ens opslag om programmet, end på de andre sociale medier. På Twitter eksisterer hashtagget #smagsdommerne allerede, og derfor er det oplagt at benytte os af Twitter som forum. Her er der mulighed for backchannel, hvor brugerne kan dele deres holdninger/meninger med hinanden. Instagram henvender sig primært til unge, men brugerne i vores målgruppe, benytter sig i højere grad af dette medie, end tidligere. Deres tilstedeværelse her, er også en måde at dele deres brugeroplevelse ved at benytte samme hashtag som Twitter og Facebook (#smagsdommerne). Vores strategi er at styrke programmets deltagelse på de ovennævnte sociale medier, for at få en højere brugerinvolvering og interaktion. 8. Succeskriterier for involvering Succeskriterierne for involveringen er, at der kommer større dialog og debat omkring værkerne. Det kræver at der kommer flere følgere på deres Facebook- side. I skrivende stund er der 3016 der synes godt om siden. Så hvis der skal være en livlig aktivitet, hvor man kan forvente at 1 % er aktive, så vil et succeskriterium i første omgang være brugere der synes godt om. Opmærksomheden til siden vil primært være i forbindelse med, at værten Adrian Hughes i slutningen af programmet nævner seernes anbefaling fra Facebook, og opfordrer til at man skal kan anbefale og skrive sin mening på siden. Desuden vil der være et link på skærmen. Der er ikke så mange der bruger #smagsdommerne som hashtag. I skrivende stund er der kun 74 opslag med hashtagget på Instagram. Det kan sagtens blive højere, og et succeskriterie ville være fx 500 Instagram- billeder i løbet af en sæson. Det gøres blandt andet ved at hashtagget bliver synligt i starten af programmet. Kulturpersonlighederne skal dele hashtagget via deres community - som fx Aveny- T har gjort i forbindelse med Jon Stephensen (se billede på næste side). Side 7 af 9

8 I forhold til Twitter er succeskriteriet, at hashtagget bliver brugt i langt højere grad, så der kan komme en brugerdebat. Det kan udbredes mere ved, at smagsdommerne bruger deres community af følgere til at udbrede det. Til gengæld tror vi ikke det er realistisk, at der sker et kæmpe boom på Twitter, da det mere er Facebook der er målgruppens foretrukne sociale medie. Side 8 af 9

9 BILAG 1 Side 9 af 9