Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
|
|
- Andreas Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan 2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning Tlf: sinding@herning.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7
2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Skolen har gennem flere år gennemført trivselsundersøgelser via DCUMs termometerundersøgelser. Disse trivselsundersøgelser er blev drøftet i elevråd, pædagogisk råd og i Fællesbestyrelsen. Der bliver efterfølgende udarbejdet en handleplan/antimobbeplan for endnu bedre trivsel på Sinding Skole. Ved de forskellige test viser det sig, at vi skal have endnu mere fokus på den faglige læsning i 3.-6.klasse. I vores helhedstilbud Huset går der pt. 7 drenge med vanskeligheder inden for AKT området. Disse elever får, via et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, et undervisnings- og fritidstilbud, som forbereder eleverne til det videre forløb i uddannelsessystemet. - At vores brug af IT i undervisningen også omfatter støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning i alle fag og derved bevarer lysten til at lære - At vi følger tæt op på vores antimobbestategi. Strategien lægges på hjemmesiden og sendes til alle hjem - At der sættes fokus på den faglige læsning på mellemtrinnet. - At Husets elever deltager i nogle af Skolen lektioner. På sigt er det målet at inkludere nogle af Husets elever i Skolens normaltilbud, hvilket vi håber lykkes til næste skoleår - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 6 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende,og tværfagligt - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - Hver fredag udnævnes "ugens elev" efter indstilling fra elevrådet. Ugens elev har fremstået som en god kammerat over for de andre elever. - En meget konsekvent holdning til mobning og ondsindet "fucksprog", som ikke accepteres - DCUM's termometerundersøgelse hvert år - Skolen er medlem af Young Enterprise som udarbejder krative og innovative undervisningsmidler forbl.a. grundskolen. - Fokus på faglig læsning - Læsestrategien for skolen udarbejdes og implementeres - Husets elever oplever læring og oplevelser Succeskriterier/tegn - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå og udvikles fra 0. klasse til 6. klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At de forskellige interne og nationale test viser et resultat over middel i gennemsnit for skolen. - At faglig læsning og læsning i alle fag indgår som en naturlig del af undervisningen - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra forældre og overbygningsskolerne Foregår ved forældremøder/samtaler, revisitation, elevplanen, i teamet, ved test, på PR og i Fællesbestyrelsen Rekruttering af lærere Lærerstillinger på Sinding Skole er besat med uddannede kvalificerede lærere. Vi har endnu ikke haft problemer med at ansætte kvalificerede lærere. Flere lærere vil gerne arbejde på en mindre skole med tæt kontakt til alle elever og kollegaer. Vi har i dette skoleår haft en mentorordning for to nyuddannede lærere, samt haft en 4. års lærerstuderende i praktik Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7
3 At Sinding Skole også fremover vil være i stand til at tiltrække uddannede kvalificerede lærere. Alle lærerstillinger skal fortsat besættes med uddannede kvalificerede lærere. Som det ser ud budgetmæssigt i øjeblikket, bliver der nok ikke brug for nyansættelser næste skoleår. Succeskriterier/tegn Fortsat fokus på vores hjemmeside, som ofte er vores første møde med evt. ansøgere. Vigtigt at evt. ansøgere får et godt førstehåndsindtryk ved besøg på skolen. I Fællesbestyrelsen Knæk kurven Skolen har på baggrund af den kommunale indsats i forhold til "knæk kurven" i skoleåret 09/10 haft øget fokus på holddeling og arbejder med holddeling både på tværs af klasser og årgange. Alle lærere deltog i 2010 på et kursus om relationspædagogik På Sinding skole har læringsstile med tilhørende undervisningsmaterialer været et indsatsområde de sidste 3 år. På Sinding Skole har vi på grund af vores størrelse mulighed for at rumme elever, som ellers ville være at finde i en specialklasse. Desuden er der på skolen enkelt integrerede elever, og vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT problemer er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. Et par af Husets elever deltager i nogle af skolens normaltimer. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på AKT uddannelsen. Vi er en TA PULSEN Skole med tilhørende forpligtelser - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er på 2008 niveau. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion - At skolens elever opnår optimalt udbytte af undervisningen uanset hvilket udviklingstrin de befinder sig på. - At holddeling/holddelingstimer vil være med til at sikre, at alle elever bliver udfordret og mødt på den rigtige måde. Skolens læringsmiljø med fokus på børnenes forskellige læringsstile skal være med til at inspirere eleverne. - At vores status som TA PULSEN skole vil være med til at knække kurven, da vi ser, at vores elever er i bedre form og lærer mere, når bevægelse er en naturlig del af undervisningen - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 26 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 6 af timerne - AKT uddannelse af lærer er påbegyndt - Fortsat fokus på læringsstile. Læringsstilsklasseværelse indrettes og skolegården nytænkes i forhold til bevægelse og læring - Vigtigt med grundig information ved forældremødet i den nye børnhaveklasse inden skolestart. Indskolingen er i princippet en klasse med underliggende niveaubaserede hold - Samarbejde med daginstitutionen Hvepsereden om en indskolingsmodel, kaldet Et godt liv, med holddeling på tværs af klasser og 26 lektioner pr. uge, hvoraf 6 lektioner er fælles tid. Lærere og pædagoger samarbejder i projektet. Eleverne undervises ud fra det niveau, de befinder sig på. Der tages løbende test af standpunktet for at placere eleverne i den rigtige gruppe. En hel dag hver uge er tværfaglig for alle hold. Knæk Kurven midlerne gjorde, at vi kunne lave små hold indenfor vores indskolingsmodel for elever, der havde brug for ekstra støtte. Succeskriterier/tegn - At undervisningen i indskolingen tænkes og planlægges i forhold til holddelingen. - At holddeling også vil være en integreret del af den øvrige undervisning. På grund af skolens elevtal bliver det fremover nødvendigt at tænke undervisning helt anderledes. Det kræver mod og kompetencer fra aktører omkring skolen. - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger, de måtte have. - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives. - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole. - At færre elever sendes i specialtilbud Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7
4 - Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet - I Fællesbestyrelsen Skolernes opfølgning af Kvalitetsrapporten Skolen er velholdt og siden sidste kvalitetsrapport har vi anskaffet os nye møbler til klasse samt fået interaktive tavler i to klasseværelser. Desuden er vores skolekøkken blev totalt nyrenoveret, hvilket vi er meget glade for. Vores intensioner om yderligere brug af netbaserede logbøger og netbasede elevplaner er ikke forløbet efter hensigten. Faktisk bruger vi vores egne elevplaner, da vi på den måde bedre kan formulere elevens standpunkt. Skolens arbejde med IT som et aktivt redskab i undervisningen forløber meget positivt. IT er en naturlig ting for eleverne, og vi håber fortsat at kunne mindske indkøbet af bøger og engangsmateriale. Vi er ved at mangle nyere elevmaskiner, idet tilførslen er mindsket på det sidste. Vores indsatsområde vedr. "barnets trivsel" har udvikllet sig til "TA PULSEN"- projektet, som vi har meget glæde af på Sinding Skole og i Midtpunktet Fortsætte vores arbejde med og implementering af indsatsområderne fra 08/09 Vores indsatsområder fra 08/09 er nu en del af "dagligdagen". Vi har stadigvæk fokus på områderne, men nye indsatsområder, som er bygget ovenpå de tidligere, er nu i fokus. Succeskriterier/tegn En rød tråd fra tidligere indsatsområder til de nuværende I Fællesbestyrelsen, i elevråd, på PR og ved forældremøder Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler - Via et tæt samarbejde mellem personalet i Skolen og Hvepsereden, skabes der mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange fra Skolen til Hvepsereden og omvendt - Der er et tæt samarbejde mellem 0. klasse og de ældste førskolebørn (2 lektioner pr. uge) - Før skolestarten er der fælles møder mellem Hvepsereden, Skolen, PPR og forældre med børn, som vurderes som værende sårbare - Idet Skolen og Hvepsereden er en del af Midtpunktet med en fælles bestyrelse er der ikke tavshedspligt mellem dagtilbud og skole. - Der er på en fælles pædagogisk dag for hele Midtpunktet udarbejdet et revideret fælles værdigrundlag for Midtpunktets arbejde. - Der arbejdes i øjeblikket med en ny ledelsesstruktur i Midtpunktet. Værdigrundlaget er funderet på følgende overordnede værdier: anerkendende menneskesyn, engagement, fællesskab og helhed. Hvepsereden og Sinding skoles fælles værdigrundlag er gennem et samarbejde mellem børn, forældre, ansatte og ledelsen at skabe et trygt, inspirerende, anerkendende og udfordrende miljø, der giver mulighed for løbende individuel udvikling personligt og fagligt for alle både børn og voksne. Samarbejdet og samspillet skal kobles med engagement, åbenhed, ærlighed, gensidig respekt samt ligeværdighed. Dette er nødvendige forudsætninger for børnenes alsidige udvikling, og for at hvert enkelt barn ud fra sine egne iboende kompetencer, behov og niveau oplever udfordringer og mulighed for udvikling personligt, kreativt, fagligt og socialt. Målet er at udvikle medansvar og hensyntagen til fællesskabet og Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7
5 derigennem at styrke trivsel og livsglæden hos hvert enkelt barn. - At der udarbejdes en lokalt koordineret sprog/læseindsats. - At samarbejdet mellem Skolens projekt "TA Pulsen" og Hvepsereden som idrætsinstitution udvikles - At den kommunale sprog/læsestrategi, som pt er under udarbejdelse, er grundlaget for Hvepseredens og Sinding Skoles arbejde med en koordineret sprog/læseindsats - I 2011 holdes fælles pædagogisk dag, hvor sammenhængen mellem sprogindsats i dagtilbud og læseindsats i skolen er på dagsordenen Succeskriterier/tegn - At implementeringsplanen er synlig i arbejdet på Hvepseredens- og skolens hjemmeside. - At de 0 5 årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget - At eleverne gennem hele skoleforløbet vedligeholder og anvender fleksible sprog-, læse- og skrivefærdigheder, der indgår som væsentlige elementer i de fleste skolefag og giver den enkelte elev gode forudsætninger for selvstændigt at anvende tale- og skriftsproget som et funktionelt redskab til at skaffe sig viden og udvikle sig intellektuelt alene og sammen med andre. - At skolen bevarer den høje score i læsetest og i de nationale test - At indsatsen bliver dokumenteret, at der bliver fulgt op på planen, og at der bliver evalueret i forhold til indsatsen. - Dette sker på fælles ledermøder, i Fællesbestyrelsen og på møder i Skolen og i Hvepsereden TA` PULSEN et bevægelses og sundhedsprojekt for klasser på 6 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Siden august 2010 har Skolen deltaget i aktiviteter knyttet til TA Pulsen projektet, her under en emneuge i uge 41. Denne uge blev om torsdagen holdt sammen med daginstitutionen Hvepsereden, som er en idrætsindttution. Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Hvepsereden haft fokus på kost og motion, og vi har i tre år haft en EU støttet frugtordning, og vores "lokale" madordning fungerer til alles tilfredshed. Styregruppen bag TA PULSEN har manglet en tovholder, siden Preben Staun stoppede, men lokalt er vi kommet godt i gang, og vi ser, at eleverne er i god form, og vi har ingen svært overvægtige børn på skolen - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhedog koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en time hver dag. - At eleverne udarbejder egen sundhedsprofil - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At idrætslærerne opkvalificeres indenfor aldersrelateret træning - Trivselsmiljøer: Skolemiljøet klasseværelser, gangarealer samt udearealer udvikles til bevægelsesklare områder, der appellerer til bevægelse og samvær. - Aktivitetsmuligheder: Skolegårdene og udearealerne ses som bevægelseszoner.. Børn skal opleve, ha det sjovt og ha lyst til at bevæge sig. Tarzanbaner, boldbaner, sprog og matematik - læring i skolegården med farvede arealer med tal og bogstaver. Skolens 6. klasser er legepatrulje for de små klasser. Legepatruljen er til stede inde i hallen i det store frikvarter om mandagen. Skolerne udarbejder: - Overordnet sundhedspolitik indeholdende som minimum områderne kost og bevægelse Skolerne underviser i: - Kostens betydning for velvære, vægt og fysisk udfoldelse Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7
6 - Bevægelsens betydning for fysisk duelighed og indlæring - Sammenhængen mellem kost og bevægelse Skolen deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Aktiv rundt i Danmark - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 - Alle relevante SI aktiviteter Succeskriterier/tegn - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og mulighederfor udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Nærmiljøet og de lokale foreninger inddrages og deler viden og erfaringer i forhold til børns trivsel og læring i relation til bevægelse og sund livsstil. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelses- og sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. I TA PULSEN samarbejdet og internt på skolen Holddeling i indskolingen og fokustid for mellemtrinnet: Indskolingen: Grundet det lave elevtal er vi nødt til at tænke nyt og anderledes. Derfor disse tiltag: - Besøg på Isenvad Skole 2010 for at se en ordning med rullende skolestart og samlæsning - Forældremøde foråret 2010, hvor modellen lægges frem, og der inviteres til samarbejde om modellen - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden. Fokustid på mellemtrinnet: I en del af dansk- og matematiktimerne undervises der efter niveau på tværs af klasse. Der har i dette skoleår været problemer med at få timerne startet op. Næste skoleår er det vores mål at lave samlæsning for klasse i indskolingen i alle fag og i alle timer, så indskolingen bliver en klasse. Indskolingen vil få 26 lektioner om ugen, og der vil deltage personale fra Hvepsereden i "fællestiden". Dagen vil blive en blanding af holddelt undervisning på tværs af alder, projektimer og basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste. Muligheden for rullende skolestart drøftes på et temamøde i Fællesbestyrelsen foråret Støre opmærksomhed på fokustiden, som faktisk fungerer godt, når timerne bliver planlagt - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden - Fokustid i mellemtrinnet Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7
7 Succeskriterier/tegn At skabe rammer der udfordrer og stimulerer og udvikler det enkelte barns fantasi, kreativitet, faglige og sociale egenskaber. Af alle involverede Vi har for få elever At få flere elever Pædagogisk dag den 24/2 2011, hvor emnet er ovenstående Succeskriterier/tegn At vi har 100 elever august 2014 Meget nemt - mandtal 2014 Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7
Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning
Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereU erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning
U erne 2010 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereUdviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:
Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereIdræts- og Sundhedsprofil 2008
Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereForældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej
Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mere