Befolkningsprognose, budget

Transkript

1 Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose er udarbejdet i februar-marts og dette notat beskriver prognosens væsentligste forudsætninger og resultater. Hovedresultater: Den nye befolkningsprognose indeholder i hovedtræk de samme tendenser som de seneste års prognoser. En stigning i det samlede indbyggertal grundet nye boliger, flygtninge og flere indbyggere i nuværende boliger først i perioden. I tidligere prognoser var det forventet, at indbyggertallet ville runde personer ved udgangen af, det skete allerede i primært på grund af flere flygtninge og en højere fortætning i boligerne. Der er nu sket en mindre opjustering af det samlede indbyggertal. Opjusteringen sker som følge af ændrede forudsætninger omkring flere boliger i perioden, der forventes flere fødsler pr. kvinde end tidligere, og sluttelig er det forudsat, at Fredensborg Kommune modtager en større kvote flygtninge end tidligere. Justeringerne bevirker primært at der nu forventes lidt flere børn 0 5 år og flere årige. Udviklingen med flere ældre og færre personer i de erhvervsaktive aldersgrupper forventes at nå et vendepunkt i perioden. Således forventes aldersgruppen af årige at falde efter år, mens aldersgruppen år forventes at stige allerede fra. Den nye befolkningsprognose fra giver anledning til justeringer af budgettet på dagpasnings-, skole- og ældreområdet. Udviklingen indebærer en opjustering af budgettet på pasningsområdet, en nedjustering på skoleområdet samt en større opjustering på ældreområdet. Disposition 1. Samlet resultat - prognosen 2. Flere boliger hvilke byer er der størst ændringer i? 3. Flygtninge 4. Dødsfald og levetid 5. Fødsler - kvinder føder flere børn 6. Flere i den erhvervsaktive alder 7. Udtynding eller fortætning i boligerne 8. Evaluering af sidste års prognose 9. Demografiregulering til budget på baggrund af ny befolkningsprognose Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Samlet resultat prognosen: Fredensborg Kommunes befolkning har siden været stigende jf. figur 1. Befolkningstallets vækst har været højere end antaget i den tidligere prognose, hvor indbyggertallet først forventedes at runde de indbyggere i. Forventningerne til udviklingen i befolkningen er, at den fortsat er stigende med udgangspunkt i et lidt højere niveau. Figur 1: Befolkningsprognose sammenlignet med -prognosen Personer prog -prog Historisk 2. Flere boliger hvilke byer er der størst ændringer i? I prognoseperioden frem til forventes bygget i alt nye boliger inklusiv plejeboliger, se figur 2. Det er flere boliger end tidligere års prognoser og afspejler en forventning om en bedre konjunktursituation og et mere optimistisk boligmarked i Fredensborg Kommune. Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv udarbejder en plan for det forventede antal boliger i perioden, i de fire bysamfund og landdistrikterne ud fra godkendte og forventede byggeprojekter. Byggeprojekternes igangsætning og færdiggørelse er typisk behæftet med usikkerhed, og derfor er der indarbejdet en vis usikkerhed. Side 2 af 13

3 Antal boliger Figur 2: Oversigt 2002, nye boliger Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ældreboliger Anden boligtype I tabel 1 ses det forventede antal nye boliger for de forskellige år, og i perioden forventes nu opført godt nye boliger årligt. Der er tale om et varierende mix af parcel- og rækkehuse, samt etage- og ældre boliger. Tabel 1: Flere nye boliger i Ny prognose - i alt Gammel prognose () Ny prognose () Forskel Minus: færre boliger end i prognosen, Plus: flere boliger end i prognosen I perioden frem til er der tale om en forøgelse på 169 boliger i forhold til den gamle prognose der blev lavet i. De nye boliger er ikke jævnt fordelt mellem de fire bysamfund, tværtimod er de meget uens fordelt nogle byer har således markant flere boliger, mens andre har færre boliger. Det er især i byerne Nivå og Fredensborg, der forventes bygget flere boliger end tidligere, mens situationen er omvendt i Humlebæk, hvor der forventes færre boliger pga., at det store område Humlebæk Syd ikke længere optræder i prognosen med nye boliger. Side 3 af 13

4 Flygtninge Der er i prognosen indarbejdet, at Fredensborg Kommune tildeles en kvote på 82 flygtninge i. Og tilsvarende forventes også i de øvrige år at der modtages flygtninge; et antal der dog er faldende gennem perioden frem til. Forventningen til antallet af flygtninge i perioden til fremgår af tabel 2. Disse forventninger er selvsagt usikre og baserer sig på lokale administrative skøn. Der er ikke udsendt centrale skøn fra Social- og Indenrigsministeriet eller KL. Tabel 2: Antallet af flygtninge i perioden til : - Flygtninge I perioden frem til forventes i alt 392 personer i kategorien flygtninge, der nu regnes selvstændigt med i prognosen. Sidste år var der uklarhed på tidspunktet for udarbejdelsen af prognosen i februar om kvoten og det blev antaget at Fredensborg ikke ville få væsentligt flere flygtninge end i årene, hvor tallet lå på 5 8 personer pr. år og det indgik i de almindelige forudsætninger om mønstrene om fortætning eller udtynding i de eksisterende boliger. I ændrede situationen sig imidlertid radikalt vedrørende flygtninge, og Fredensborg fik på linje med andre kommuner en væsentligt større kvote end forventet. Der har således ikke tidligere været forudsat noget separat om at der skulle modtages flygtninge i den størrelsesorden som det er tilfældet nu. Dermed kan stigningen i det samlede indbyggertal i perioden frem til, således også siges at være forstærket af den ændrede forudsætning om et stigende antal flygtninge. Figur 3: Flygtningenes aldersprofil 5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% Mænd Kvinder Side 4 af 13

5 Middellevetid Forventningen til flygtningenes aldersprofil fremgår af figur 3 og er anvendt som forudsætning i prognosen. Forventningen er estimeret ud fra gennemsnitsalderen på de hidtil modtagne flygtninge. 4. Dødsfald og levetid Figur 4: Antal dødsfald Antallet af dødsfald var 374 i, et relativt højt antal set i forhold til de foregående 5 år. Figur 4 viser antallet af dødsfald pr. år. Det høje niveau i formodes at hænge sammen med, at der i året før - i, var et relativ lavt niveau på 298 dødsfald. Figur 5. Middellevetid i Fredensborg og på landsplan 82,0 81,0 80,0 79,0 78,0 77,0 76,0 75, ' ' ' ' ' ' ' ' ' '13 - '14 - '15 Hele landet 77,1 77,3 77,6 77,8 78,1 78,3 78,6 78,8 79,1 79,4 79,8 80,1 Fredensborg 77,5 77,4 77,4 77,8 77,9 78,1 78,4 79,0 79,4 80,1 80,8 81,3 Middellevetiden i Fredensborg er nu på 81,3 år og har været stigende siden Samme tendens ses på landsplan, men siden 2007 har Fredensborg overhalet landsplan i forhold til middellevetid så man i Fredensborg nu i gennemsnit lever over et år længere end i resten af landet. Side 5 af 13

6 Fødsler - kvinder føder flere børn Antallet af fødsler har været faldende i perioden 2002 til, hvorefter der har været en svag stigning i antallet af fødsler. Således blev der i 2002 født 472 børn og i var der 312 fødsler et fald i perioden på 160 fødsler. I var der 334 fødsler, hvilket var det højeste niveau for fødsler i 4 år jf. figur 6. I samme periode faldt antallet af kvinder i den fødedygtige (26 39 år) alder med 236, så forklaringen på det stigende antal fødsler er stigende fertilitet. Figur 6: Antallet af fødsler i perioden til Nedenfor er vist udviklingen i fertilitetsniveauet i Fredensborg og på landsplan i perioden Fredensborg Kommune ligger generelt over landsgennemsnittet. Figur 7: Fertilitetsniveauet i perioden Hele landet Fredensborg I var fertilitetsniveauet i Fredensborg på 1.987, hvilket betyder at kvinder fødte børn og som det ses af figur 7, er det en stigning på 77 børn i forhold til og 167 børn ift. niveauet i, hvor det var lavest. Side 6 af 13

7 I prognoseperioden frem til, er det forudsat at fertilitetsniveauet fra vil være gældende i hele perioden. Det begrundes blandt andet med den generelle forventning om forbedrede konjunkturer og mere optimisme, som også gør sig gældende omkring forventningerne til nye boliger. I forhold til tidligere befolkningsprognoser i perioden, giver den højere fertilitet sig udslag i en forventning om flere børn i første omgang i kategorien af 0 5 årige, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af 0-5 årige Fredensborg Kommune 0-5 år Prognose 0-5 år Prognose 0-5 år Historisk 0-5 år 6. Flere i den erhvervsaktive alder Figur 9: Udviklingen i antallet af årige Fredensborg Kommune år Prognose år Prognose år Historisk år Side 7 af 13

8 Ifølge den nye befolkningsprognose forventes den erhvervsaktive aldersgruppe, de årige, at stige fra jf. figur 9, mens aldersgruppen med årige forventes at falde fra. Derfor antages det, at udviklingen med flere ældre og færre personer i den erhvervsaktive alder, som er konstateret de seneste 10 år, vender i perioden. 7. Udtynding eller fortætning I 00 erne var der en udtynding, dvs. at der boede færre borgere pr. kvadratmeter. Denne udvikling synes at være ved at vende eller i hvert fald er der ikke længere en tydelig udtynding, idet der i viste sig en fortætning, for første gang siden Dette skal dog sammenholdes med, at der året inden og året efter var en udtynding. Det er således ikke entydigt, hvordan udviklingen kan forventes i de kommende år. Figur 10: Udviklingen i fortætning/udtynding Personer Udtynding - fortætning I var der igen fortætning i de eksisterende boliger det vil sige der kom 174 flere indbyggere i boligerne. Den tildelte flygtningekvote på 64 personer i spiller ind i denne udvikling, da kvoten ikke var udmeldt ved prognose tidspunktet for udarbejdelsen af -prognosen. Forudsætningerne omkring denne parameter er således vanskelig, da tendenserne har været meget svingende. Det er valgt at forudsætte at parameteren udtynding/fortætning ændrer sig i løbet af prognoseperioden. Således er der indarbejdet fortætning de første år, mens dette efterfølgende ændrer sig gradvist til udtynding længere ude i perioden fra. Begrundelsen for dette er, at udtynding typisk ses under højkonjunktur, og det forventes også, generelt omkring boliger og fødselsniveau lidt inde i denne prognose. I perioden frem til forventes en gradvis mindre fortætning, i takt med den generelle forventning om bedre økonomiske konjunkturer. Side 8 af 13

9 8. Evaluering af sidste års prognose Befolkningsprognosen ramte 175 personer forkert, hvilket svarer til en afvigelse på 0,4 pct. Overordnet rammer de fleste aldersgrupper indenfor en afvigelse på 0-1 pct. De mere kritiske afvigelser dækker kategorierne af små børn (0 2 år), yngre voksne (25 39 år) samt de ældste borgere 90+ årige. I tabel 3 viser, hvor afvigelserne for prognosen for var i forhold til den faktiske befolkningsudvikling. Tabel 3: Prognosen og dennes usikkerhed Alder Prognose Faktisk Difference Pct. Afvigelse Kommentar ,5 % Lidt flere småbørn ,1 % Rammer stort set ,9 % Lidt færre skolebørn ,1 % Rammer stort set ,2 % En del flere årige ,1 % Rammer stort set ,3 % Rammer stort set ,0 % Rammer stort set ,5 % Lidt færre ældre Hovedtal ,4 % For de små børns vedkommende er hovedforklaringen, at der var forventet en lavere fertilitet. Med andre ord blev der født flere børn pr. kvinde i end forudsat i prognosen (se også under afsnit 5 om fødsler). Dette er der korrigeret for i befolkningsprognosen, idet fertiliteten er opjusteret. I aldersintervallet år er der også en større afvigelse. En del af forklaringen på afvigelsen i dette aldersinterval er den udmeldte kvote på 64 flygtninge, hvoraf hovedparten kom i. Denne kvote var ikke udmeldt, da prognosen for blev lavet sidste år, og var derfor ikke indarbejdet i prognosen. Som nævnt i afsnit 7 Udtynding eller fortætning, har denne fortætning været undervurderet i, delvist på grund af flere flygtninge end forventet. Der er også på dette punkt foretaget en justering af forudsætningen i den nye -prognose, således at flygtninge håndteres separat, og yderligere forventes en større fortætning frem til end tidligere. For kategorien af de ældste borgere 90+ forklares afvigelsen med det høje niveau af dødsfald for aldersgruppen i. Se evt. afsnit 4 Dødsfald og levetid for yderligere information. Side 9 af 13

10 9. Demografiregulering til budget på baggrund af ny befolkningsprognose På serviceområderne børn, skole og ældre tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således en tilsvarende justering af budgettet til området. Det gældende budget til dagpasnings-, skole- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. Den nye befolkningsprognose fra februar giver anledning til en fornyet beregning af udgifterne. Tabel 4: Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose I kr. - Børn Skole Ældre Ændring i alt Note: Plus = Opjustering af budget Minus = Nedjustering af budget Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på tre serviceområder: børn, skole og ældre. Hovedprincippet for demografimodellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af tilgang/afgang af antallet af borgere (institutionsbarn, elev, ældre). Den samlede justering for den kommende budgetperiode udgør 14,8 mio. kr., se tabel 4. Figur 11: Udviklingen i antallet af 0-2 årige Fredensborg Kommune 0-2 år Prognose 0-2 år Prognose 0-2 år Historisk 0-2 år Side 10 af 13

11 Figur 12: Udviklingen i antallet af 3-5 årige Fredensborg Kommune 3-5 år Prognose 3-5 år Prognose 3-5 år Historisk 3-5 år På børneområdet op- eller nedjusteres budgettet ud fra den demografiske udvikling. I befolkningsprognosen fra forventes et større antal børn i alderen 0-5 år, altså på pasningsområdet jf. figur 11 og 12, og derfor opjusteres budgettet på pasningsområdet med 3,8 mio., jf. tabel 4 Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose Figur 13: Udviklingen i antallet af 6-16 årige Fredensborg Kommune 6-16 år Prognose 6-16 år Prognose 6-16 år Historisk 6-16 år På skoleområdet justeres budgettet med 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling. De variable udgifter på skoleområdet udgør 75 pct. af de samlede udgifter. I befolkningsprognosen for forventes et faldende antal børn i alderen 6-16 år skoleområdet, jf. figur 13, og derfor nedjusteres budgettet på skoleområdet med 2 mio., jf. tabel 4 Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose. Side 11 af 13

12 Figur 14: Udviklingen i antallet af årige Fredensborg Kommune år Prognose år Prognose år Historisk år Figur 15: Udviklingen i antallet af 80+ årige Fredensborg Kommune 80+ år Prognose 80+ år Prognose 80+ år Historisk 80+ år Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på ældreområdet, tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere, i de forskellige aldersgrupper, med baggrund i den nye befolkningsprognose. Side 12 af 13

13 Modellen giver således et estimat på de fremtidige udgifter til plejeområdet, såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling er som forventet. Det er kun udgifter til plejecentre og hjemmepleje der er aldersfordelte data på. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, justeres budgettet med 50 pct. af de samlede forventede mer- eller mindre udgifter som følge af ændringen i antallet af 80+ årige. I befolkningsprognosen for forventes et stigende antal borgere på ældreområdet jf. figur 14 og 15, og derfor opjusteres budgettet på ældreområdet med 13 mio., se tabel 4 Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose. Side 13 af 13