FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Transkript

1 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i det seneste statusmøde, møde med to-sprogskonsulenterne, den seneste statusanalyse og evalueringen af arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Velstimulerede børn. Engagerede lærere og forældre. Vilje til udvikling. Godt arbejds- og undervisningsmiljø. Opmærksomhed på anvendelse af I i undervisningen. Fokus på trivsel og anerkendende tilgang. Fokus på differentiering. Fokus på inklusion. Detaljeret kvartalsplanlægning. Det faglige og pædagogiske indhold styrer planlægning og skemalægning. Udvidet samarbejde mellem skole og FFO. Vilje og evne til videndeling. Resursenetværkets arbejde. Fokus på faglig progression og maksimalt udbytte for alle elever. Opmærksomhed på anvendelse af forskellige læringsmetoder. Opmærksomhed på faglighed i udskolingen. Opmærksomhed på sammenhæng mellem kommunikation og profilering. Forsat udvikling af dynamiske elevplaner med individuelle mål med udgangspunkt i differentieret undervisning. Arbejde med inklusion og udfordring på passende niveau af elever med særlige forudsætninger og behov. Det daglige arbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Alle elever skal trives og udvikle sig med udgangspunkt i arbejdet med selvtillid og selvværd. Samarbejdet mellem skole og FFO udvikles yderligere. Større engagement og fagligt udbytte hos eleverne i udskolingen. Større udnyttelse af I-områdets muligheder. Videreudvikling af videndeling. Videreudvikling af resursenetværksarbejde. Videreudvikling af kommunikations- og profileringsfora. 1

2 Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Fleksible planlægnings- og organiseringsmuligheder. Fokus på inkluderende praksis. Specialundervisning i sammenhæng med klassens arbejde. Holddannelse finder sted. Resursenetværk inden for alm. undervisningsvejledning, akt (adfærd, kontakt, trivsel), specialundervisning og inkluderende praksis. Værtsklassesamarbejde med ADHD-Centret. Vejledning gennem personalet i ADHD-Centret. ADHD centrets daglige leder er en del af skolens ledelsesteam. Mulighed for inkludering af enkeltelever fra ADHD i almenundervisningen. Videreudvikling af holddannelse, herunder særlig opmærksomhed på differentiering i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger. Videreudvikling af resursenetværk. Arbejde med forståelsen og brugen af en anerkendende tilgang. Styrke elevernes selvtillid og selvværd, så de trives og udvikler sig. Udarbejdelse af individuelle handleplaner, som tager højde for elevens potentialer og behov. Udvide brugen af individuelle mål og differentieret undervisning. Samarbejde mellem skole og FFO udvikles yderligere. Dansk som andetsprog Elever med dansk som andetsprog. Elevernes behov for særlig tilrettelagt undervisning afdækkes og tilgodeses. 2

3 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES-KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Faglighed At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Der arbejdes fortsat med udvikling af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Der er endvidere fokus på inkludering af elever med særlige forudsætninger (EMSF). Der er etableret samarbejde med Hareskov skole omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London og har videndelt med kolleger. Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der sættes fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Lærerne fra de to skoler mødes til fælles evaluering. Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Der evalueres med eleverne gennem elevsamtaler. Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne. Undervisningsdifferentiering: Projekt ro i klassen /Classroom Mangement lærerne og elevrådet har arbejdet med projekt ro i klassen bl.a. med udgangspunkt i Classroom Management og lærerens ledelse af, og bevidsthed om egen tilstedeværelse i klasserummet. Cooperative Learning (CL) der har været arbejdet med CL i Pæd.Råd, og der har været tilbudt flere 3

4 Hvordan følges der op på målet? workshopforløb til lærerne, som har haft stor tilslutning. Faglig læsning: Der har været tilbudt kurser/forløb i faglig læsning i udskolingen, som mange klasser med stor interesse har taget imod. Skolebestyrelsens årsmøde: Skolebestyrelsen valgte at sætte fokus på undervisningsdifferentiering på årsmødet. Nogle af skolens lærere gav oplæg om undervisningsdifferentiering med efterfølgende lejlighed til debat. Udskolingsaften: Skolen har tilrettelagt et åbent hus arrangement om udskolingen på Syvstjerneskolen med blandt andet fokus på undervisningsdifferentiering. Arrangementet var vel besøgt. Differentieringsforløb i forbindelse med EMSF:Lærerne har med baggrund i et teoretisk oplæg tilrettelagt undervisningsforløb med fokus på EMSF. Indsatsen blev rundet af med en videndelingseftermiddag bestående af workshops i samarbejde med kollegerne fra Hareskov Skole. I elevplanerne arbejdes der med, sammen med eleverne, at sætte differentieringsmål. Arbejdet foregår gennem løbende dialog med eleven. Undervisningsdifferentiering er et fast punkt på ledelsens samtaler med de enkelte team. Det vil forsat være et fokusområde i det kommende skoleår. Planerne vil fremgå af skolens faglige mål for Inklusion Fælles kommunale mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid. S For første gang udarbejder skole og fritidsordning dette dokument i fællesskab. Sammenhæng Begge parter har fokus på det enkelte barn og dets udvikling og har brug for en fælles forståelse af, hvad begreberne selvtillid og selvværd dækker. Vi vil tilrettelægge et forløb, der sammen med udvalgte elever, sætter fokus på begreberne. M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag a. Lærere og pædagoger beskriver forståelsen af begreberne selvværd og selvtillid. b. Udvalgte elever gennemfører et forløb med henblik på at styrke selvværd og selvtillid. a. Der afholdes fælles møde for alle lærere og pædagoger med henblik på at afklare begreberne og drøfte, hvordan de omsættes i praksis i skole og fritid. 4

5 Lærere og pædagoger informerer eleverne om forløbet. Ledelsen informerer bestyrelsen om forløbet og beskriver det på hjemmeside og forældreintra. b. Lærere og pædagoger udvælger elever, som de vurderer, har behov for støtte til at udvikle selvtillid og selvværd, og som de har inddraget i overvejelserne om støtte. En lærer og en pædagog gennemfører et kick-off arrangement for de udvalgte elever og deres forældre, hvor begreberne forklares, og indsatsen beskrives. Klasselærer og pædagog mødes med de udvalgte elever og udarbejder personlig handleplan med mål, delmål, handlinger, tidshorisont og plan for opfølgende møder. Lærer og pædagog informerer teamkolleger om handleplanen, og alle er ansvarlige for at støtte op om forløbet. Forældrene inviteres til møde med eleven, klasselæreren og pædagogen og inddrages i forløbet. Eleven, læreren og pædagogen mødes jævnligt til statusmøder med henblik på at evaluere indsats og status samt sætte nye mål, som beskrevet i handleplanen. Forældrene informeres og inddrages løbende. egn a. Lærere og pædagoger gennemfører et fælles møde. Der er udarbejdet et dokument med fælles definition af begreberne, som ligger på intra og hjemmeside. b. Udviklingsgruppen følger forløbet. Forløbet er sammenkoblet med fritidsdelens læreplaner og skolens handleplan. Alle arbejder bevidst ud fra den indsigt, man har fået. Handleplaner for de udvalgte elever er udarbejdet. E Evaluering Hvordan er det gået? Eleverne interviewes enkeltvis af en lærer/pædagog, som har arbejdet med i forløbet, men ikke haft den direkte kontakt med eleven. Spørgeskema til involverede lærere og pædagoger. Afsluttende opsamling på pædagogisk råd ved udviklingsgruppen. I institutionen sker afsluttende opsamling på et personalemøde. I erkendelse af behovet for at skabe en fælles værdimæssig ramme og platform for det kommende samarbejde, valgte vi at koble målene for Selvværd/Selvtillid sammen med målet At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. 5

6 Hvordan følges der op på målet? Vi tog udgangspunkt i etableringen af FFO og vores kommende udvidede samarbejde. Vi rammesatte det formelle lærer/pædagog samarbejde. Denne proces resulterede bl.a. i etableringen af IRfunktionen (rivsel/inklusion/relationer), hvilket bliver pædagogernes funktion i skolesamarbejdet. Den samlede personalegruppe var til fællesmøde med temaet Anerkendende Pædagogik med henblik på det fremtidige samarbejde. Mødet resulterede i en fælles forståelse og afklaring gennem oplæg og tværfaglige gruppedrøftelser. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet et inspirationsskatalog som arbejdsredskab for fremadrettede opgaver. Skolebestyrelsen og forældrerådet er informeret om forløbet. Bestyrelsen prioriterede emnet differentiering til årsmødet, hvilket betyder at nærværende fokus ikke blev taget op. Kataloget, der er lagt på Personaleintra, medbringes til teammøder (lærerteam, pædagogteam, fællesteam) og bruges i det videre forløb både på det personlige plan og i forhold til teamet. Inklusion Fælles kommunale mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S For første gang udarbejder skole og fritidsordning dette dokument i fællesskab. Sammenhæng Begge parter har fokus på anerkendende tilgang og har brug for en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker. M a. Lærere og pædagoger beskriver forståelsen af begrebet anerkendelse. Mål (konkretisering af ovenstående mål) b. Fritidsinstitution og skole gennemfører forløb med fokus på sprogbrug og respekt blandt elever og personale. iltag a. Der afholdes fælles møde for alle lærere og pædagoger med henblik på at afklare begreberne og drøfte, hvordan de omsættes i praksis i skole og fritid. Lærere og pædagoger informerer eleverne om forløbet. Ledelsen informerer bestyrelsen om forløbet og beskriver det på hjemmeside og forældreintra. b. Skole og fritidsinstitution gennemfører forløbet i en fastlagt periode. Forløbet tager udgangspunkt i to af de De syv stjerner : Vi taler pænt til hinanden 6

7 Vi viser respekt for hinanden Forløbet kobles sammen med elevrådets projekt om Arbejdsro i timerne. Bestyrelsen tager emnet op på årsmødet og involverer forældrene. Forældrene informeres og inddrages løbende. egn a. Lærere og pædagoger gennemfører et fælles møde. Der er udarbejdet et dokument med fælles definition af begrebet, som ligger på Intra og hjemmeside. b. Udviklingsgruppen udarbejder ramme for arbejdet i klasserne og for den kollegiale sprogbrug og respekt. eamene arbejder med emnet i klasserne og inddrager elevrådets repræsentanter. Lærere og pædagoger arbejder med emnet interkollegialt bl.a. på pædagogisk dag med temaet Det psykiske arbejdsmiljø. Fritidsinstitutionen arbejder med emnet i mødesammenhæng og i aktivitetsforløb med børnene. Alle arbejder målrettet med at fremhæve stjernestunderne. E Evaluering Hvordan er det gået? I hver klasse gennemføres en undersøgelse med Klassens temperatur. rivselsundersøgelse gennemføres i forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen/Børnemiljøvurderingen. Personalets temperatur tages før pædagogisk dag om det psykiske arbejdsmiljø og igen efterfølgende. Udviklingsgruppen konkluderer og bringer resultaterne tilbage til drøftelse i pædagogisk råd. I institutionen gennemføres en mindre trivselsundersøgelse blandt personalet før og efter forløbet. I erkendelse af behovet for at skabe en fælles værdimæssig ramme og platform for det kommende samarbejde, valgte vi at koble målene for Selvværd/Selvtillid sammen med målet At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. Vi tog udgangspunkt i etableringen af FFO og vores kommende udvidede samarbejde. Vi rammesatte det formelle lærer/pædagog samarbejde. Denne proces resulterede bl.a. i etableringen af IRfunktionen (rivsel/inklusion/relationer), hvilket bliver pædagogernes funktion i skolesamarbejdet. Den samlede personalegruppe var til fællesmøde med temaet Anerkendende Pædagogik med henblik på det fremtidige samarbejde. Mødet resulterede i en fælles forståelse og afklaring gennem oplæg og tværfaglige gruppedrøftelser. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet et inspirationsskatalog som arbejdsredskab for fremadrettede opgaver. Skolebestyrelsen og forældrerådet er informeret om forløbet. Bestyrelsen prioriterede emnet differentiering til 7

8 Hvordan følges der op på målet? årsmødet, hvilket betyder, at nærværende fokus ikke blev taget op. I øvrigt: Der er gennemført en trivselsundersøgelse på 7. og 8. klassetrin. Resultaterne anvendes i hverdagen. Lærer- og elevråd har indledt arbejdet med projekt Arbejdsro i timerne i forhold til de 2 stjerner Vi taler pænt til hinanden og Vi viser respekt for hinanden. For skolens vedkommende besluttede udviklingsgruppen at gennemføre den pædagogiske dag med temaet psykisk arbejdsmiljø med Forum eater som ramme og mulighed for efterfølgende refleksion over egen praksis. I FFO1(Lillestjernen) er der gennemført en rivselsundersøgelse blandt personalet og i FFO 2 (Syvstjerneklubben) indgik undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Der er ligeledes arbejdet med samarbejdskultur i forbindelse med en pædagogisk weekend. I FFO 1 og FFO 2 er der gennemført forskellige trivselsforløb med forskellige børnegrupperinger. I det kommende år (2011/2012) er et af vores fokusområder Inklusion og her vil erfaringerne fra Selvværd/Selvtillid og Anerkendende menneskesyn indgå. Arbejdet med projekt Arbejdsro i timerne fortsætter og vil også være et fokusområde i skolebestyrelsens arbejde. 8