SØNDERBORG KOMMUNE. Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL

Transkript

1 2016 Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Få Kontur på DIN ipad SØNDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL

2 INTRO Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af indsatssporet viden i bevægelse i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv. Kontur 2016 tegner en profil af kommunens rammer og indbyggere. Efterfølgende vil der, som led i opfølgningen på vækst- og udviklingsstrategien, blive udarbejdet rapporter, der også tegner en profil af livskvaliteten i de syddanske kommuner. Alt sammen er det med til at give et samlet billede af det gode liv regionalt, kommunalt og lokalt. Indhold KOMMUNEPROFIL / side 4 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Med venlig hilsen Iværksætteri Klima Huspriser Regional Udvikling / Strategi & analyse INDBYGGERPROFIL / side 26 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Kontur 2016 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Kommune Foto: Lasse Hyldager og Colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Uddannelse Sundhed Tryghed Kontur INTRO

3 INTRO Kommuneprofilen tegner et billede af kommunens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækstog udviklingsmuligheder kommunen har, og hvilke udfordringer kommunen står overfor. Her findes fakta om arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet, klima og huspriser. Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen, og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt findes her fakta om befolkningsudviklingen, demografi, pendlingsstrømme, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet. SØNDERBORG I TAL Indbyggere: befolkningsudvikling ( : -1,9% arbejdspladser: største byer: sønderb0rg ( nordborg (6.000 gråsten (4.200 arbejdspladser inden for 60 min. fra sønderborg: Kontur INTRO

4 KOMMUNEproFIL I Kommune er der arbejdspladser. Det svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år. Inden for en times kørsel i bil har man fra adgang til arbejdspladser, heraf knap i Tyskland. I kommunen er 72,9 pct. af de årige i beskæftigelse. Godt 16 pct. af de privat beskæftigede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket er noget over regionsgennemsnittet på 13,4 pct. s erhvervsmæssige styrkepositioner er inden for ressourceområderne energi/miljø, bygge/bolig og fødevarer, og kommunen er især specialiseret inden for delområdet fremstillingserhverv. Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser Kommunens energiforbrug pr. indbygger hører til blandt de laveste i Syddanmark. Hvad angår huspriser ligger under gennemsnittet for Syddanmark, men har dog oplevet en fremgang på 5,1 pct. i perioden Kontur KOMMUNEPROFIL

5 Kontur KOMMUNEPROFIL

6 lønmodtagerbeskæftigelse Udvikling i antal Beskæftigede lønmodtagere ,5% -0,6% -0,8% -0,9% -1,2% -1,4% -2,1% -2,2% -2,3% 1,4% 1,0% 1,0% 1,0% 0,8% 0,6% 0,5% 0,5% 0,0% 0,6% 1,1% 2,1% 2,6% 3,4% 3,9% Kerteminde Vejen Aabenraa Middelfart Vejle Odense Nordfyns Esbjerg Billund Fredericia Kolding Langeland Tønder Fanø Faaborg-Midtfyn Varde Nyborg Haderslev Assens Ærø Svendborg Syddanmark Hele landet Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Indeks, 2009 = 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

7 strukturel beskæftigelse arbejdspladser 2014 Antal arbejdspladser (heraf private Assens ( (53 Billund ( (104 Esbjerg ( ( ( (47 Fredericia ( (64 Faaborg-Midtfyn ( (52 Haderslev ( ( ( ( ( (78 Langeland ( (47 Middelfart ( (62 Nordfyns ( (46 Fanø Kerteminde Kolding Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2014 (ultimo november. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Nyborg ( (46 Odense ( (61 Svendborg ( ( ( (62 Tønder ( (62 Varde ( (62 Vejen ( (71 Vejle ( (64 Ærø ( ( ( ( ( ( ( (63 Aabenraa Syddanmark Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Antal arbejdspladser pr årige (heraf private Hele landet ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2014 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN til til til til til 75 0 til 249 Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2014 (ultimo november. Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2014 (ultimo november. KONTUR Kontur 2016 Book.indb 7 7 KOMMUNEPROFIL :24:28

8 Beskæftigelse strukturel beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser ,4% -3,9% -0,3% -0,3% -0,7% -0,7% -1,1% -1,6% -2,3% 2,5% 2,3% 2,0% 2,0% 1,9% 1,2% 0,4% 0,2% 0,1% 0,0% 0,9% 1,3% 6,0% 4,8% 4,6% Kerteminde Vejen Middelfart Langeland Vejle Esbjerg Odense Aabenraa Haderslev Svendborg Billund Kolding Nordfyns Fredericia Varde Fanø Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Tønder Ærø Syddanmark Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden (ultimo november. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet., bearbejdet af e-statistik.dk adgang til arbejdspladser 2016 Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2015 indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM, Axciom og Speedmap Antal beskæftigede borgere 2014 Antal arbejdspladser inden for 30 min. Antal arbejdspladser inden for 60 min. (heraf tyske Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev ( Kerteminde Kolding ( Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg ( Tønder ( Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa ( Kontur KOMMUNEPROFIL

9 strukturel beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2016 Antal arbejdspladser inden for 60 min. kørsel i bil: Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor 60 min. kørsel i bil fra det pågældende område i Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2015 indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl Kilde: Region Syddanmark, CVR, OSM, Acxiom og Speedmap. Beskæftigede med MVU eller LVU 2014 Privat sektor 8,1% Varde 9,0% Tønder 9,4% Vejen 9,7% Langeland 10,5% Haderslev 10,6% Aabenraa 10,6% Nordfyns 11,2% Kerteminde 12,2% Nyborg 12,3% Faaborg-Midtfyn 12,7% Fanø 12,9% Fredericia 12,9% Middelfart 13,0% Esbjerg 13,0% Ærø 13,9% Assens 13,9% Vejle 14,4% Kolding 15,3% Svendborg 16,1% 16,8% Odense 17,3% Billund 13,4% Syddanmark 19,2% Hele landet Langeland Billund Ærø Tønder Varde Nordfyns Haderslev Nyborg Faaborg-Midtfyn Fredericia Vejen Assens Kerteminde Middelfart Aabenraa Fanø Esbjerg Svendborg Kolding Vejle Odense Syddanmark Hele landet Offentlig sektor 31,7% 33,7% 34,6% 37,0% 39,1% 39,6% 40,0% 40,8% 41,4% 41,6% 42,0% 42,1% 42,1% 42,9% 44,9% 45,4% 46,7% 48,4% 48,7% 50,7% 52,1% 53,1% 46,5% 48,4% Figurerne viser andel højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i 2014 (ultimo november. Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

10 strukturel beskæftigelse Billede Kontur KOMMUNEPROFIL

11 strukturel beskæftigelse Andel årige i beskæftigelse ,6% 69,7% 70,2% 71,4% 72,3% 72,9% 73,3% 73,5% 73,6% 73,6% 74,1% 74,3% 74,5% 74,5% 75,2% 75,9% 76,8% 77,6% 77,7% 78,5% 78,7% 78,7% 74,2% 75,4% Figuren viser andelen af de årige i beskæftigelse i 2014 (ultimo november. socioøkonomisk status % 7,1 8,3 13,4 9,9 2,9 3,4 3,4 3,1 68,9 70,3 Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og fleksydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller 0% 4,1 5,2 Hele landet Figuren viser den socioøkonomiske status (i pct. for borgere i alderen år i 2014 (ultimo november. Kontur KOMMUNEPROFIL

12 strukturel beskæftigelse arbejdsstyrke og beskæftigelse Andel af befolkningen (25-64 årige Arbejdsstyrke (Hele landet Arbejdsstyrke ( Beskæftigelse (Hele landet Beskæftigelse ( Figuren viser udviklingen i andel årige, der er i beskæftigelse og andel årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige. Opgørelsen er foretaget ultimo november. forsørgerbrøk ,3 Antal borgere at forsørge pr årig 1,2 1,1 1,0 0,9 Syddanmark Hele landet 0, Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige. De stiplede linjer er fremskrevne tal. Kontur KOMMUNEPROFIL

13 strukturel beskæftigelse ledighed Udvikling i ledighed i forhold til august 2015 (pct. point: 2,5% 4,0% 2,5% 3,3% 3,5% 3,9% 5,0% 3,5% 4,3% 4,7% Stort fald (under -0,5 Lille fald (0 til -0,5 Stigning (0 til 0,6 4,1% 3,7% 5,2% 6,3% 4,4% 4,3% Ledighedsprocent august 2016: Hele landet: 4,3% Syddanmark: 4,3% 3,4% 4,6% 4,1% 4,2% 3,8% 4,6% Kortet viser den sæsonkorrigerede ledighed i august 2016 samt udviklingen i ledighed i perioden august 2015 til august Udvikling i ledighed fordelt på køn 10% 8% Ledighedsprocent 6% 4% Mænd (Hele landet Mænd ( Kvinder (Hele landet Kvinder ( 2% 0% Figuren viser udviklingen i den faktiske ledighed fordelt på mænd og kvinder i perioden januar 2007 til august Ledighedsprocenten opgøres i procent af arbejdsstyrken. Kontur KOMMUNEPROFIL

14 erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor % 6% 5% 7% 18% 16% 69% 3% 68% 5% Hele landet Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Private arbejdspladser Figuren viser fordelingen mellem private og offentlige arbejdspladser i 2014 (ultimo november. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur privat sektor 2014 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Procent Syddanmark Hele landet Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2014 (ultimo november. Se appendiks side 51 for en forklaring af ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

15 erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2014 Energi/miljø Bygge/bolig Fødevarer Turisme Transport Møbler/beklædning IT/kommunikation Medico/sundhed 1,22 Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2014 (ultimo november. Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet. Øvrige erhverv 0,0 1,4 2,8 4,2, bearbejdet af e-statistik.dk Procent Detaljeret erhvervsstruktur 2014 Fremstillingserhverv Ressourceområde Primære erhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret Tabellen viser antal private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2014 (ultimo november. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

16 erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Møbler/beklædning Turisme IT/kommunikation Fødevarer Bygge/bolig Medico/sundhed Hele landet Energi/miljø Transport Øvrige erhverv Offentlig sektor Alle private erhverv Procent Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsspecialisering og -udvikling 15% Udvikling i antal arbejdspladser ( % 5% 0% -5% -10% Møbler/beklædning Turisme Øvrige erhverv IT/kommunikation Bygge/bolig Medico/sundhed Fødevarer Transport Energi/miljø Udvikling i antal arbejdspladser i hele landet Udvikling i antal arbejdspladser i kommunen Erhvervsspecialisering -15% 0Ingen Neutral 1 2 Meget 3 4 specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser i hele landet : Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialisering (2014 og udviklingen i antal arbejdspladser ( i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

17 erhvervsstruktur Erhvervsstruktur og uddannelsesniveau 2014 Uden erhvervskompetencegivende udd. Erhvervsfaglig udd. KVU MVU LVU Fødevarer 47% 44% 4% 2% 3% Møbler/beklædning 39% 49% 6% 4% 2% Turisme 66% 24% 2% 4% 4% Bygge/bolig 24% 48% 8% 11% 8% IT/kommunikation 23% 40% 13% 17% 8% Transport 41% 49% 5% 4% 2% Energi/miljø 27% 37% 9% 19% 9% Medico/sundhed 17% 34% 6% 23% 20% Øvrige erhverv 38% 40% 5% 11% 7% 34% 43% 7% 10% 7% Syddanmark 36% 44% 6% 8% 6% Hele landet 35% 38% 6% 9% 11% Tabellen viser uddannelsesniveauet inden for ressourceområder (private arbejdspladser i kommunen samt uddannelsesniveauet inden for alle private erhverv i kommunen, Syddanmark og hele landet i 2014 (ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i antal private arbejdspladser ,3% 4,2% 1,3% 5,8% 3,5% -0,5% 1,1% 5,2% -1,9% 7,0% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit -0,5% 4,4% -1,4% 2,5% -1,9% -0,1% Landsgennemsnit: 2,3% Regionsgennemsnit: 1,6% -4,4% 2,3% 1,5% -1,9% -6,0% -0,2% Kortet viser udviklingen i antal private arbejdspladser i kommunerne i perioden Kontur KOMMUNEPROFIL

18 erhvervsstruktur Job fordelt på arbejdssteders størrelse job job job 50+ job 19,5% 12,4% 15,3% 52,8% Syddanmark 22,3% 14,1% 19,9% 43,7% Hele landet 21,2% 12,8% 18,6% 47,4% Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen i 2014 (ultimo november. Både den private og offentlige sektor er inkluderet i tabellen., bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling ,4% -0,3% -0,4% -1,2% -1,8% -2,1% -2,9% 5,4% 5,3% 4,3% 4,2% 4,1% 3,3% 2,6% 2,2% 1,8% 1,5% 1,4% 1,1% 1,0% 0,7% 0,4% 1,8% 0,2% Vejle Billund Kerteminde Svendborg Middelfart Esbjerg Fanø Varde Tønder Nyborg Kolding Nordfyns Odense Vejen Aabenraa Assens Langeland Faaborg-Midtfyn Ærø Haderslev Fredericia Syddanmark Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk. Datakilden er ændret ift. samme opgørelse i Kontur Kontur KOMMUNEPROFIL

19 Billede Kontur KOMMUNEPROFIL

20 Iværksætteri nye virksomheder 2014 Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Fredericia 144 7,7% Kolding 314 7,3% Odense 514 7,2% Vejle 345 6,8% Haderslev 137 6,4% Fanø 13 6,3% 145 6,0% Nordfyns 76 6,0% Assens 107 6,0% Esbjerg 262 5,8% Kerteminde 54 5,8% Svendborg 137 5,6% Middelfart 106 5,5% Varde 121 5,4% Aabenraa 130 5,4% Nyborg 59 5,3% Faaborg-Midtfyn 117 5,2% Vejen 99 5,1% Billund 59 5,0% Langeland 27 5,0% Ærø 15 4,6% Tønder 70 4,4% Syddanmark ,2% Hele landet ,6% andel nye virksomheder 2014 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 7,6 pct. Regionsgennemsnit: 6,2 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

21 iværksætteri iværksætteri overlevelse og jobvækst 3,0 Fredericia Aabenraa Tønder Odense Kerteminde Jobskabelse 2,0 Haderslev Esbjerg Vejen Vejle Kolding Fanø Middelfart Billund Varde Assens Ærø Faaborg-Midtfyn Svendborg Langeland Nyborg Nordfyns 1,0 55% 60% 65% 70% 75% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2009 og 2010, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2013 og 2014 (ultimo november, dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel ,6% 4,7% 5,4% 6,0% 6,1% 6,3% 6,4% 6,4% 6,4% 6,5% 6,6% 6,8% 6,9% 7,1% 7,3% 7,3% 7,6% 7,6% 8,2% 9,3% 9,4% 6,6% 7,2% 11,8% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2014 (ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

22 klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2015 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning 41% 31% 52% 43% Husholdning Erhverv Energiforbrug Husholdning 59% 69% 48% 57% Erhverv Hele landet Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger i erhverv og husholdninger i tal Figuren viser Danmarks fordelingen Statistiks af henholdsvis foreløbige COtal. 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger i erhverv og husholdninger i Metoden 2015-tal er bag Danmarks denne opgørelse Statistiks bygger foreløbige på en tal. regional og kommunal fordeling af energiforbrug og CO 2 -udledning, der sikrer, at summen svarer Kilde: Region til den Syddanmark nationale og Danmarks total. Lokale Statistikopgørelser kan afvige fra denne opgørelse. CO 2 udledning pr. indbygger ,3 9,1 8,7 7,5 6,5 6,3 6,1 6,1 6,0 5,9 5,7 5,6 5,5 5,5 5,3 5,1 5,1 5,0 4,9 4,5 3,5 3,3 5,8 6,2 Fredericia Billund Tønder Aabenraa Nordfyns Faaborg-Midtfyn Varde Vejen Ærø Assens Kolding Haderslev Nyborg Langeland Kerteminde Middelfart Esbjerg Vejle Svendborg Odense Fanø Syddanmark Hele landet energiforbrug pr. indbygger 2015 Fredericia Billund Tønder Aabenraa Ærø Nordfyns Faaborg-Midtfyn Varde Kolding Assens Vejen Langeland Haderslev Kerteminde Nyborg Esbjerg Middelfart Vejle Svendborg Odense Fanø Syddanmark Hele landet Figuren viser CO 2 udledning (ton pr. indbygger i tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Metoden bag denne opgørelse bygger på en regional og kommunal fordeling af energiforbrug og CO Figuren viser CO 2 udledning (ton pr. indbygger 2 -udledning, i der sikrer, at summen svarer til den nationale total tallet er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Lokale opgørelser kan afvige fra denne opgørelse. Figuren viser energiforbrug (gigajoule pr. indbygger i tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Metoden bag denne opgørelse bygger på en regional og kommunal Figuren viser fordeling energiforbrug af energiforbrug (gigajoule og pr. CO indbygger 2 -udledning, i der sikrer, 2015-tallet at summen er Danmarks svarer Statistiks til den nationale foreløbige total. tal. Lokale opgørelser kan afvige fra denne opgørelse. Kontur KOMMUNEPROFIL

23 klima udvikling i energiforbrug og co 2 udledning Energiforbrug (Hele landet Energiforbrug ( CO 2 udledning (Hele landet CO 2 udledning ( Indeks, 2005 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO 2 -udledning udledning i i perioden 2015-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Metoden 2015-tal er bag Danmarks denne opgørelse Statistiks bygger foreløbige på en tal. regional og kommunal fordeling af energiforbrug og CO 2 -udledning, der sikrer, at summen svarer til den nationale total. Lokale opgørelser kan afvige fra denne opgørelse. bidrag til co 2 udledning 2015 husholdninger og erhverv Udledning pr. indbygger (ton CO Udvikling pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,6 0,8-21% -28% Fremstilling 1,9 1,7-25% -40% Service 0,7 1,7-31% -30% Erhverv i alt 3,2 4,3-26% -34% Husholdninger 2,3 1,9-32% -35% Tabellen viser niveau og udvikling i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledning pr. indbygger tal Tabellen er viser Danmarks niveau og Statistiks udvikling foreløbige i erhvervslivets tal. og husholdningernes bidrag til CO 2 udledning pr. indbygger tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Metoden bag denne opgørelse bygger på en regional og kommunal fordeling af energiforbrug og CO 2 -udledning, der sikrer, at summen svarer Kilde: Region til den Syddanmark nationale og Danmarks total. Lokale Statistikopgørelser kan afvige fra denne opgørelse. Kontur KOMMUNEPROFIL

24 huspriser Huspriser i alle landets kommuner 2015 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne i Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen udvikling i huspriser Kvadratmeterpris (kr Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden (løbende priser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR Kontur 2016 Book.indb KOMMUNEPROFIL :24:59

25 huspriser huspriser i de syddanske kommuner Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2015 og 1. og 2. kvartal Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2016 (løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS Kommune Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 Udvikling Odense ,8% Kolding ,1% Middelfart ,1% Fredericia ,7% Vejle ,5% Esbjerg ,9% Svendborg ,6% Kerteminde ,6% Fanø ,5% Billund ,8% Nyborg ,0% ,1% Faaborg-Midtfyn ,7% Assens ,4% Varde ,7% Aabenraa ,0% Nordfyns ,8% Vejen ,2% Haderslev ,2% Ærø ,1% Tønder ,1% Langeland ,4% Syddanmark ,2% huspriser i syddanske byer kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i hhv. udvalgte syddanske byer og gennemsnittet for de udvalgte syddanske byer. Prisen er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2015 til og med 2. kvartal Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS Kontur KOMMUNEPROFIL

26 INDBYGGERproFIL Menneskene Der er indbyggere i Kommune, hvilket svarer til et lille fald på 1,9 pct. siden Dette skyldes primært fødselsunderskud og nettofraflytning. Man forventer et lille fald i antal indbyggere i gruppen 0-65 år i løbet af de kommende 20 år samt en stigning i antal indbyggere over 65 år. Denne stigning er dog mindre end den gennemsnitlige stigning i hele landet. Der pendler dagligt personer ind i kommunen. Godt hver fjerde af dem kommer fra udlandet, primært fra Tyskland. Antallet af arbejdspladser, der varetages af indpendlere, er steget med 2,1 pct. i perioden Hver syvende indbygger i Kommune pendler til arbejde i en anden kommune. Andelen af borgere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er på 74,6 pct., hvilket er stort set på niveau med landgennemsnittet. Man forventer at 58 pct. af drengene og 69 pct. af pigerne inden for 25 år vil have en videregående uddannelse. For drengenes vedkommende er det over landsgennemsnittet. Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed Kontur INDBYGGERPROFIL

27 Kontur INDBYGGERPROFIL

28 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 2016 Hele landet år år år år år år år år år Der er indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet pr. 1. juli 2016, afrundet total. Den grå kontur angiver aldersfordelingen i hele landet. befolkningsudvikling i kommunen Kortet viser befolkningsudviklingen i kommunen i perioden Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning (fx by Cirklerne viser størrelsen af byerne: Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over indb. Mellembyer ( indb. Landsbyer ( indb. Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kontur INDBYGGERPROFIL

29 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling ,6% -5,8% -4,0% -0,1% -0,2% -0,7% -0,8% -1,0% -1,3% -1,5% -1,9% 1,2% 1,2% 1,1% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% 0,9% 2,8% 2,4% 2,6% 4,6% 4,2% Odense Vejle Kolding Fanø Nyborg Fredericia Billund Middelfart Kerteminde Esbjerg Vejen Varde Haderslev Nordfyns Svendborg Assens Faaborg-Midtfyn Aabenraa Tønder Ærø Langeland Syddanmark Hele landet Figuren viser befolkningsudviklingen i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden årlig BEFolkningsudvikling kvt kvt Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Indeks, 1. kvartal 2011 = 100 Figuren viser den årlige befolkningsudvikling i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Herefter vises den kvartalsvise udvikling frem til 3. kvartal Kontur INDBYGGERPROFIL

30 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsregnskab Befolkningsudvikling Fødselsoverskud -841 Nettotilflyttede Nettoindvandrede Figuren viser befolkningsregnskabet i kommunen i perioden 2. kvartal 2011 til og med 2. kvartal Den samlede befolkningsudvikling i kommunen er et resultat af forholdet mellem antallet af fødte og døde, tilflyttere og fraflyttere til og fra andre kommuner samt indvandrere og udvandrere. andel årige 2016 Ærø 44,8% Fanø 47,1% Langeland 48,1% 48,8% Faaborg-Midtfyn 49,4% Kerteminde 49,5% Svendborg 49,6% Nyborg 49,6% Tønder 49,9% Varde 50,1% Assens 50,1% Middelfart 50,2% Haderslev 50,3% Billund 50,4% Aabenraa 50,5% Odense 50,5% Vejen 50,6% Fredericia 51,0% Kolding Vejle Nordfyns Esbjerg Syddanmark 51,0% 51,1% 51,1% 51,1% 50,3% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i Hele landet 51,4% Kontur INDBYGGERPROFIL

31 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år % -14% -5% -15% 11% 25% Sønderjylland -7% -10% -4% -13% 13% 32% Syddanmark -2% -1% -2% -4% 14% 37% Hele landet 1% 4% -0% 1% 15% 39% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2011 til 2016 og forventet befolkningsudvikling fra 2016 til 2036 i tre aldersgrupper. befolkningsfremskrivning Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Indeks, 2016 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden Kontur INDBYGGERPROFIL

32 FLYTTEMØNSTRE FLYTNINGER 2005 OG Vækst (pct. Tilflytning ,2 Indvandring ,6 Samlet tilflytning ,7 Fraflytning ,8 Udvandring ,5 Samlet fraflytning ,3 Nettotilflytning Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i kommunen. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling i flytninger Antal flytninger Samlet tilflytning Samlet fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2005 til Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. Kontur INDBYGGERPROFIL

33 flyttemønstre Flytninger fordelt på alder Antal flytninger Titel år år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt Titel Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene medregnet. Fra Til Netto FLY3_Flytninger fordelt på alder. 1. træk xlsx mellemkommunale flytninger netto og derover 100 til til til og derunder Kortet viser mellemkommunale flytninger (netto i hele landet i Netto defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kun flytninger mellem kommuner er medtaget. Ind- og udvandring indgår ikke. KONTUR Kontur 2016 Book.indb INDBYGGERPROFIL :25:21

34 flyttemønstre Assens flytninger til og fra kommune og derover 20 til til til til og derunder nettotilflytning fordelt på indkomst 2014 og kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning i forblå viser de kommuner, hvorfra der har været en nettoskellige indkomstintervaller i 2014 og Med i opgørelsen er tilflytning til. Rød viser de kommuner, hvortil der kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer, har været en nettofraflytning fra samlet i perioden der er fyldt 15 år FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst og træk xlsx FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst og træk xlsx top 10 over tilflytninger Fra Tilflyttere top 10 over fraflytninger Andel af samtlige tilflyttere ,6% Aarhus 546 8,7% Odense 492 Haderslev Til Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere ,1% Aarhus ,0% 7,8% Odense 750 9,8% 430 6,8% København 674 8,8% København 382 6,1% Haderslev 454 5,9% Tønder 307 4,9% Kolding 402 5,2% Kolding 269 4,3% Tønder 271 3,5% Esbjerg 186 3,0% Aalborg 248 3,2% Vejle 143 2,3% Esbjerg 235 3,1% Aalborg 136 2,2% Vejle 194 2,5% Aabenraa Aabenraa Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden KONTUR Kontur 2016 Book.indb INDBYGGERPROFIL :25:27

35 Kontur INDBYGGERPROFIL Kontur INDBYGGERPROFIL

36 pendling Pendlingsmønstre i kommunen 2009 og Vækst Indpendling Udpendling Antal (1.041* 2,1% I procent af antal arbejdspladser 12,6% 13,6% 1,1 pct.point Antal ,5% I procent af antal beskæftigede borgere 12,6% 14,5% 1,9 pct.point Nettoindpendling Antal i alt Tabellen viser pendlingsmønstret i kommunen. Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har Tabellen bopæl i kommunen, viser pendlingsmønstret men arbejder i i kommunen. anden. Indpendlere, der arbejder bor uden i kommunen, for landet, men indgår bor ikke. i en Udpendling anden kommune. til udlandet Udpendlere indgår. har bopæl Opgørelsen i kommunen, er foretaget men ultimo arbejder november. i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen *Tallet i parentes er foretaget viser antal ultimo fuldtidsbeskæftigede november. indpendlere, der bor uden for landet. Tallet i parentes indgår ikke i udregningen af nettoindpendlingen. pendling fordelt på uddannelsesniveau % 22% 21% 13% 13% 14% 12% 16% 15% 14% 14% 15% Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau, der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau, der er udpendlere Figuren viser andelen af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau, der varetages af indpendlere samt andelen af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau, der udpendler. Opgørelsen er foretaget ultimo november Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd., erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd., MVU (mellemlang videregående udd., LVU (lang videregående udd. og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K Kontur INDBYGGERPROFIL

37 pendling Udpendling fra 2009 og Aabenraa Haderslev Kolding Esbjerg Tønder Figuren viser antal udpendlere i 2009 og 2014 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. indpendling til 2009 og Aabenraa Haderslev Tønder Kolding Aarhus Figuren viser antal indpendlere i 2009 og 2014 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kontur INDBYGGERPROFIL

38 pendling så langt kan man komme i bil 2016 Varde Bogense Fredericia Taulov Strib Otterup Holsted Esbjerg Brørup Bramming Vejen Søndersø Lunderskov Middelfart Kolding Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Odense Langeskov Bellinge Ribe Nyborg Årslev Glamsbjerg Assens Haderslev Vojens Ringe Fra by i bil på: 0-30 min min. Toftlund Skærbæk Faaborg Svendborg Rødekro Løgumkloster Nordborg Aabenraa Augustenborg Tønder Rudkøbing Gråsten Thurø By # Broager Padborg Flensburg Schleswig Husum Eckernförde Kiel Rendsburg Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap så langt kan man komme med kollektiv trafik 2016 Varde Bogense Fredericia Taulov Strib Otterup Holsted Esbjerg Brørup Bramming Vejen Lunderskov Middelfart Kolding Søndersø Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Odense Langeskov Bellinge Ribe Nyborg Årslev Assens Haderslev Vojens Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Rødekro Løgumkloster Svendborg Nordborg Aabenraa Augustenborg Tønder 0-30 min min min. Rudkøbing Gråsten Thurø By Fra by med kollektiv trafik på: Broager # Padborg Flensburg Schleswig Husum Eckernförde Rendsburg Kiel Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv transport inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR Kontur 2016 Book.indb INDBYGGERPROFIL :25:40

39 indkomst kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr indkomst pr. indbygger 2014 Figuren viser den samlede indkomst pr. indbygger i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i Se appendiks side 51 for en definition af samlet indkomst. IND1_Indkomst pr. indbygger træk xlsx indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2014 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den samlede indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner i Se appendiks side 51 for en definition af samlet indkomst. KONTUR Kontur 2016 Book.indb INDBYGGERPROFIL :25:44

40 BEFOLKNINGSUDVIKLING indkomst udvikling i indkomst pr. indbygger Indkomst pr. indbygger (kr Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden Se appendiks side 51 for en definition af samlet indkomst. indkomstfordeling i kommunen kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Syddanmark Hele landet Figuren viser indkomstfordelingen (samlet indkomst for årige i kommunen, i Syddanmark og i hele landet i Se appendiks side 51 for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K Kontur INDBYGGERPROFIL

41 indkomst andel af befolkningen i lavindkomstgruppen ,7% 4,9% 6,0% 4,3% 5,4% 5,2% 5,8% 5,8% 4,9% 5,5% 5,6% 7,2% 5,2% 5,1% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 6,5% Regionsgennemsnit: 5,9% 6,0% 5,5% 6,9% 5,9% 6,8% 5,8% 8,1% 8,1% Kortet viser andel årige, som tilhører lavindkomstgruppen i Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under kroner. Se appendiks side 51 for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst. gennemsnitlig husstandsindkomst kr. og derover til kr til kr til kr. under kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m. Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst i 2014 for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark og KMS og Danmarks Statistik Kontur INDBYGGERPROFIL

42 uddannelse uddannelsesniveau 2016 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 21,0% 4,5% 43,4% 5,9% 17,5% 7,7% Sønderjylland 23,3% 4,3% 45,6% 4,9% 16,1% 5,9% Syddanmark 21,9% 4,9% 41,8% 5,3% 17,9% 8,1% Hele landet 19,6% 6,3% 37,2% 5,3% 17,6% 14,1% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse i Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse, MVU (mellemlang videregående uddannelse og LVU (lang videregående uddannelse. andel med erhvervskompetencegivende uddannelse ,1% 69,0% 70,1% 70,2% 71,4% 71,6% 72,0% 72,1% 72,4% 72,7% 73,1% 73,1% 73,3% 73,8% 74,0% 74,0% 74,2% 74,6% 75,3% 75,5% 76,5% 73,1% 74,2% 80,3% Figuren viser andelen af de årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse i Kontur INDBYGGERPROFIL

43 uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse 10% 23% 14% 12% 8% 13% 12% 13% 19% 17% 8% 9% 13% 11% 11% 9% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under landsgennemsnit Landsgennemsnit: 14,4% Regionsgennemsnit: 12,6% 15% 9% 13% 13% 9% 15% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2012, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn og Undervisning Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit 32% 33% 41% Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under landsgennemsnit 30% 41% 36% 44% 39% 36% 39% 44% 44% Landsgennemsnit: 41,5% Regionsgennemsnit: 39,6% 36% 39% 40% 37% 38% 38% 40% 42% 31% 48% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2012, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontur INDBYGGERPROFIL

44 uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og LIgestilling Andel med mindst en ungdomsudd. (pct. Andel med videregående udd. (pct. Drenge Piger Drenge Piger Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet De unges uddannelsessøgning % 19% 25% 27% 19% 18% 20% 22% 34% 17% 29% Over regionsgennemsnit Under regionsgennemsnit, men over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 21% 26% 24% 21% Landsgennemsnit: 18% Regionsgennemsnit: 21% 22% 17% 25% 20% 27% 31% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i Den syddanske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsfagliguddannelse i Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontur INDBYGGERPROFIL

45 uddannelse Karaktergennemsnit for piger og drenge ,5 6,8 6,8 6,8 6,9 6,9 6,2 6,3 6,0 6,0 5,7 5,8 9,1 6,9 7,2 7,2 7,2 7,3 7,3 7,3 7,4 7,4 7,5 7,6 7,6 7,7 7,7 7,8 6,9 6,9 6,6 6,2 6,3 6,2 6,4 6,5 6,6 6,6 6,8 6,3 6,5 6,7 7,3 7,4 6,4 6,6 6,4 6,5 Piger Drenge Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik for henholdsvis drenge og piger i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Karaktergennemsnit under 2 for drenge og piger ,6% 12,3% Piger Syddanmark 8,8% 11,5% Drenge Hele landet 10,4% 12,6% Figuren viser, hvor stor en andel af 9. klasses årgang, der enten ikke har taget en fuld afgangsprøve eller har karaktergennemsnit under 2 i dansk og/eller matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i kommunen, i Syddanmark og i hele landet i Kun prøvepligtige skoler er medtaget. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn og Undervisning Kontur INDBYGGERPROFIL

46 uddannelse bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 28% 26% Erhvervsfaglig + KVU 50% 64% MVU + LVU 22% 9% Samlet antal Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 17% 22% Erhvervsfaglig + KVU 36% 45% MVU + LVU 47% 33% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 15% 19% Erhvervsfaglig + KVU 24% 32% MVU + LVU 62% 49% Samlet antal Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 17% 22% Erhvervsfaglig + KVU 37% 46% MVU + LVU 46% 32% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i Kommune 15 år senere. Kontur INDBYGGERPROFIL

47 uddannelse hvor langt er der til de gymnasiale uddannelser 2016? Skjern Tarm Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX Handelsgymnasium (HHX Teknisk gymnasium (HTX Højere forberedelseseksamen (HF Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Brørup Vejen Bogense Fredericia Kolding Otterup Strib Lunderskov Søndersø Middelfart Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Ribe Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Bellinge Assens Haderslev Vojens Odense Nyborg Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Aabenraa Nordborg Augustenborg Tønder Thurø By Rudkøbing Gråsten Broager Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed. Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk hvor langt er der til de erhvervsfaglige uddannelser 2016? Skjern Tarm Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik (erhvervsskoler Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU-skoler Fødevarer, jordbrug og oplevelser (landbrugsskoler Fødevarer, jordbrug og oplevelser (erhvervsskoler Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Kolding Brørup Vejen Bogense Fredericia Otterup Strib Lunderskov Søndersø Middelfart Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Ribe Bellinge Vojens Assens Haderslev Odense Nyborg Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Rødekro Svendborg Aabenraa Nordborg Augustenborg Tønder Thurø By Rudkøbing Gråsten Broager Padborg Marstal Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed. Data er indsamlet i september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR Kontur 2016 Book.indb INDBYGGERPROFIL :25:53

48 Kontur INDBYGGERPROFIL

49 BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed middellevetid ,4 79,5 79,6 79,6 79,7 80,1 80,2 80,3 80,3 80,3 80,4 80,4 80,4 80,5 80,5 80,6 80,7 80,8 80,9 80,1 81,2 Figuren viser den forventede middellevetid (år for 0-årige i de syddanske kommuner. Data for Fanø og Ærø er ikke tilgængelige. antal sengedage og lægebesøg pr indbyggere Tønder Landsgennemsnit Antal lægebesøg pr indbyggere Aabenraa Haderslev Kolding Assens Nordfyns Syddanmark Varde Kerteminde Odense Billund Vejen Fredericia Faaborg-Midtfyn Svendborg Middelfart Esbjerg Fanø Langeland Landsgennemsnit Vejle Nyborg Ærø Antal sengedage pr indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og antal lægebesøg ved almen praktiserende læge pr indbyggere i de syddanske kommuner i De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og konsultationer. Kontur INDBYGGERPROFIL

50 TRYGHED anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere ,8 20,8 22,3 26,2 26,5 26,8 27,8 29,3 30,4 31,3 32,2 32,6 33,1 34,9 38,8 39,5 39,9 40,6 41,9 40,2 52,7 56,1 59,2 49,3 Figuren viser antal anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere ,2 1,2 2,5 1,3 1,2 1,6 1,3 1,6 1,7 1,1 1,2 0,9 2,1 0,9 1,2 2,0 Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit Landsgennemsnit: 1,6 Regionsgennemsnit: 1,6 1,4 1,3 1,9 1,5 1,5 Kortet viser antal anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere i de syddanske kommuner i Data for Ærø Kommune er ikke tilgængelige. Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik Kontur INDBYGGERPROFIL

51 APPENDIKS ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord via forarbejdning til salg (til bord. Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer: Primære erhverv (svineproduktion Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og ditribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. sam-k og line Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT. erhvervsspecialisering- og udvikling side 16 Figuren viser den erhvervsstruktur og -udvikling i kommunen. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser i hele landet i perioden På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen i perioden Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og Data2go, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Indkomstbegreber Samlet indkomst: Løn, virksomhedsoverskud, AMB. pligtige honorarer, arbejdsløshedsdagpenge mv., øvrige dagpenge fra A-kasser, kontakthjælp, aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse mv., syge- og barselsdagspenge, ekskl refusion til arbejdsgiver, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser, grøn check, efterløn, flexydelse, folke- og førtidspension, tjenestemandspension, ATP pension, arbejdsmarkeds- og privatpensioner, renteindtægt, øvrig formueindkomst (aktieindkomst mv. og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. Kontur KONTUR APPENDIKS

52 Som led i opfølgningen på vækst- og udviklingsstrategien vil der blive udarbejdet rapporter, der også tegner et billede af livskvaliteten i de syddanske kommuner. Det er sammen med Kontur med til at tegne et billede af det gode liv regionalt, kommunalt og lokalt Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv DET SIGER BORGERNE Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på vækst- og udviklingsstrategien, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Hent Kontur til ipad eller se mere på attraktiv aktiv produktiv Regional Udvikling Damhaven Vejle VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI