Dato: 16. februar qweqwe

Transkript

1 Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2, ligesom skov kan bruges til at beskytte drikkevands og grundvandsressourcer. Derfor er det et nationalt mål at øge skovarealet fra 11% til 20 25% i perioden 1990 til Skovrejsningsområder Skovrejsning er ny skov der plantes på landbrugsjord. Der plantes primært løvskove med danske hjemmehørende arter som eg, bøg ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen og vildtets skyld. Ofte genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer i forbindelse med skovrejsningsprojekter, og der bliver lagt vægt på, at skoven passes ind i landskabet så terrænet og flotte udsigtssteder bevares. En ny skov skal være på mindst 2 ha, men bør være større af hensyn til træproduktionen. De

2 nærmere regler findes i vejledning om privat skovrejsning, der er udgivet af Naturstyrelsen. Skov i Halsnæs Kommune Der er i dag ca ha. skov, svarende til ca. 11 % af kommunens areal. Størstedelen af skovarealerne ligger ved Arresødal, Tisvilde Hegn, på Arrenæs og ved Grønnesse. Af kortet fremgår, at størstedelen af Halsnæs Kommune er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket, mens der kun er enkelte områder udlagt til skovrejsning. Det skyldes, at Halsnæs Kommune omfatter mange værdifulde landskaber og kulturhistoriske interesseområder, der ikke er forenelige med skov. Uønsket skovrejsning Skov er et meget karakteristisk landskabselement, og det kan være med til at udviske andre knap så stærke, men vigtige elementer. Det gælder fx kirkeomgivelser, områder der er udpeget som kulturmiljøer samt værdifulde landskaber, lavbundsområder, geologiske interesseområder og vindmølleområder m.m. Det betyder, at de steder i det åbne land, der er udpeget som kirkeomgivelser, kulturmiljø eller værdifuldt landskab, er det som udgangspunkt ikke ønskeligt, at der plantes skov, fordi det kan være med til at udviske de værdifulde landskabselementer. Derfor ønskes der eksempelvis ikke plantet skov i nærheden af

3 Kregme, Vinderød og Torup kirker eller i områder med fri udsigt over det åbne land. På samme måde er der lavbundsområder, hvor skov vil sløre oplevelsen af de lavtliggende områder fx lavbundsområderne ved Arresø og på Arrenæs. Hvis der plantes skov i umiddelbarnærhed af vindmølleområder, vil det genere vindmøllerne, og det er derfor uønsket, at der plantes skov der. Plantning af skov og tilskud Inden for de udpegede skovrejsningsområder kan der opnås et højere tilskud til plantning af skov i henhold til Skovloven. I det øvrige landområde kan der også plantes skov, men med lavere tilskud, og endelig er det ikke tilladt at plante skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Halsnæs Kommune udpeger områder til skovrejsning, og områder hvor skovrejsning er uønsket. Naturstyrelsen vurderer ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning og tildeler tilskud. Fremtidig planlægning Det er muligt, at der i løbet af planperioden bliver behov for at revidere udpegningerne af, hvor der kan rejses skov og hvor skovrejsning er uønsket. Hvis udpegningerne skal revideres, er der en række forhold, som det er relevant at forholde sig til.

4 Grundvandsbeskyttelse Undersøgelser har vist at plantning, at skov kan være med til at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser, fordi der generelt udvaskes mindre kvælstof under skove og bruges mindre pesticider i forbindelse med skovdrift end i landbrugsproduktionen. Derfor kan det eksempelvis være en fordel af plante skov i nitratfølsomme indvindingsområder. Kulturmiljø Plantning af ny skov kan være med at sløre knap så stærke landskabselementer. Det betyder blandt andet, at skov kan sløre strukturer i landskabet som hegn og diger, der vidner om tidligere tiders dyrkningsstrukturer, fx hvordan en landsby er udskiftet. Derfor bør områder der er udpeget som kulturmiljø som hovedregel friholdes for skovrejsning, og hvis der af hensyn til andre interesser alligevel er et ønske om at plante skov, skal det vurderes om skoven i det konkret tilfælde vil sløre de kulturhistoriske spor. Landskabelige værdier Oplevelser af det åbne landbrugslandskab, med forholdsvis lange kik, er en vigtig landskabelig kvalitet i Halsnæs Kommune. Ved udpegning af nye skovrejsningsområder er der derfor væsentligt at tage højde for hvordan ny skov vil påvirke oplevelsen af åbenhed

5 i landskabet. Biodiversitet Ny skov kan bidrage positivt til forbedring af biodiversiteten fordi skovene kan fungere som gode levesteder for dyrog planter. Det gælder især hvis tilplantning af skov kombineres med etablering af nye vandhuller, vådområder, åbne skovenge og lignende varierede naturtyper. Skovbryn er ligeledes i sig selv gode levesteder for dyr og planter. Derfor kan nye skove også fungere som gode spredningskorridorer, hvis de plantes i nærheden af eksisterende større naturområder. Rekreative formål Undersøgelser viser, at skovene er den mest besøgte naturtype i Danmark, og skovene rummer generelt gode muligheder for forskellige former for friluftsliv. Etablering af bynær skov kan øge attraktiviteten af boligområder fordi skoven giver gode muligheder på rekreative aktiviteter. Bynære skove kan også virke som en glidende overgang mellem byen og det åbne land. Der findes i dag forholdsvis meget bynær skov i Halsnæs Kommune. Her kan du læse mere Vejledning om tilskud til privat skovrejsning, Naturstyrelsen, 2003

6 Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992 Beskyttelsesinteresser i det åbne land, Hovedstadens Udviklingsråd, december 2006