1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Byskovgård Adresse: Byskov Alle Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: byskov@slagelsekommune.dk Åbningstider: 6:30-17:30 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Lena Johansen Vi er en integreret institution med tre afdelinger, vuggestue, børnehave og specialafdeling. I specialafdelingen er målgruppen børn med varig nedsat funktionsevne på det fysisk/motorisk område. Institutionen består af to huse og er beliggende i Slagelse østby tæt ved skole, hal, skov og købmand. Vi har til huse i et kvarter bestående af en blanding af boligblokke og parcelhuse. 44 børnehavebørn. 12 børn i specialafdelingen. 32 vuggestuebørn. 1

2 Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: 25 ansatte. 0-6 år Vuggestuebørn i alderen fra 0-2 år. Børnehavebørn i alderen 3-6 år. En Specialgruppe for børn med nedsat fysisk funktionsevne i alderen 0-6 år. Indsatsområder/ aktuelle projekter: Fokustemaer I den pædagogiske læreplan for , har vi valgt at have fokus på følgende læreplanstemaer. Sociale kompetencer Mig og fællesskabet Kulturelle udtryksformer og værdier Mig og kreativiteten Natur og naturfænomener Mig og naturen (Læs mere i den pædagogiske læreplan) Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang. Teoretisk er vi inspireret af Daniel Stern og Howard Gardner Fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog talepædagogog, sprogpædagoger, motorikkonsulenter, sagsbehandlere, familerådgivere, støttepædagoger, synskonsulent og sundhedsplejerske. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeut, køkkenassistenter og rengøringsassistenter, samt ansatte i løntilskud. 2

3 Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende. 3

4 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Uddannelsesplan første praktikperiode Den studerende får indsigt i / bliver en del af vores kultur og organisation gennem vejledning, samt ved at indgå i den daglige pædagogiske praksis. Vi støtter den studerende i at tage ansvar for egen uddannelse. Den studerende kan arbejde med sociale relationer gennem f.eks. kontakt-dialog-samspil-leg og konfliktløsning med børnene i hverdagen. F.eks. - At igangsætte og deltage i leg med børnene. - At planlægge og udføre aktiviteter. - At afholde samling. Vi forventer den studerende forsøger at arbejde med anerkendelse i pædagogikken, hvor udgangspunktet er respekt og accept af det enkelte barn. F.eks. - Konfliktløsning. - At forholde sig til magt og etik i relationerne. - Støtte op om børnenes indbyrdes relationer. - Anerkendelse af barnet. - Den studerende får mulighed for at reflektere over egne og andres pædagogiske processer. F.eks. - Observation af børn og pædagogiske processer. - Refleksion i forbindelse med logbog, vejledning og praktikdokument. 4

5 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende kan lære : Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) - Vigtigheden i at samarbejde, både børn/børn. børn/voksne og voksne/voksne. - Relationens betydning for det enkelte menneskes selvværd. - Hvordan man kan støtte op om relationerne. - At bruge teorien i praksis. - At arbejde bevidst med konflikthåndtering. - Indgå i leg og pædagogiske aktiviteter. F.eks. samling med en gruppe børn og igangsættelse af lege. - Ved at være reflekterende. F.eks. logbogen og vejledning. - Indgå i konflikthåndtering. F.eks. arbejde med materialet. Trin for trin. - Dialog og samarbejde med det øvrige personale. F.eks. mødevirksomhed m.m. På forbesøg med praktikvejleder På mødet får vi en snak om gensidige forventninger og evt. mål for kommende praktik. Dette arbejdes der videre med på 2. forbesøg og på de første vejledninger. Praktikvejlederen støtter den studerende i forhold til, refleksioner, vedligeholdelse af praktikdokumentet og evaluering af forløbene. Vi støtter den studerende i skriftlighed i forbindelse med dokumentation, logbøger, observationer og vedligeholdelse af praktikdokument. Litteratur: At blive et mig sig selv Lise Gullestrup Anerkendelse og iagttagelse i børnehøjde Susanne Krogh/Søren Smidt Inklusionens pædagogik - Carsten Pedersen m.fl. Socialt samvær mellem børn Borgunn Ytterhus Der er vejledning ca. 1 gang om ugen. Den studerende udarbejder dagsorden til vejledningstimerne hvor bl.a. praktikdokumentet, refleksioner og evaluering er på dagsordnen. Den faste vejledning varetages af praktikvejlederen. Det øvrige personale giver den studerende vejledning indenfor de kompetenceområder den enkelte har. 5

6 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Uddannelsesplan anden praktikperiode 6

7 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme Få indsigt i de rammer der er for en daginstitution. - Dagtilbudsloven. - Slagelse kommunes børne- og unge politik. - Forældrebestyrelsens principper. - Institutionens pædagogiske læreplan - Slagelse kommunes integrationspolitik. - Folkeskolensloven 4a om sprogstimulering. - Slagelse kommunes Med-aftale. - Diverse politikker. - Handleguiden Den studerende vil dagligt blive konfronteret med forældrenes og samfundets opfattelse af og holdning til børneopdragelse, samt forældrenes forventninger til en daginstitution. Familier har forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende får indsigt i / bliver en del af vores kultur og organisation gennem vejledning, samt ved at indgå i den daglige pædagogiske praksis. Vi støtter den studerende i at tage ansvar for egen uddannelse Via vejledning med lederen vil den studerende blive orienteret om institutionens organisering og ledelse. Gennem tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde får den studerende mulighed for at forholde sig til det enkelte barn. - Dets familiemæssige baggrund. - Kulturelle baggrund. - Sociale baggrund. - Dets kompetencer. Få indblik i samarbejdet med og omkring børn/ familier. Internt og eksternt. - Handlequide. - Tværfagligt samarbejde. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) At hvert enkelte barn har sin egen personlighed og historie som vi tager udgangspunkt i. Sammenhæng mellem samfund, institution rammer og pædagogisk praksis. Kultur og organisering på institution. Indgå og bidrage til tilrettelæggelsen/organiseringen samt evaluering af det daglige pædagogiske arbejde, med udgangspunkt i barnet/børnegruppen og den afdeling den studerende er på. F.eks. - Ved at arbejde med kultur og traditioner i forskellige lege og aktiviteter. - Ved at tilrettelægge aktiviteter hvor børnene udtrykker sig kreativt. - Ved at sørge for at børnene får oplevelser uden for huset. 7

8 Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Den studerende skal: - Dokumenter pædagogiske praksis overfor forældrene via logbøger, slideshow, udstilling m.m. - Få indblik i brug af handlequide og tværfagligt samarbejde omkring enkelte børn/familier. - Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis i forbindelse med vejledning og praktikdokument. - Komme med forslag til forandringsprocesser samt bidrage til og deltage i institutionens udviklingsprocesser. På forbesøg med praktikvejleder På mødet får vi en snak om gensidige forventninger og evt. mål for kommende praktik. Dette arbejdes der videre med på 2. forbesøg og på de første vejledninger. Praktikvejlederen støtter den studerende i forhold til, refleksioner, vedligeholdelse af praktikdokumentet og evaluering af forløbene. Vi støtter den studerende i skriftlighed i forbindelse med dokumentation, logbøger, observationer og vedligeholdelse af praktikdokument.. Vi støtter den studerende i at tage ansvar for egen uddannelse. Dagtilbudsloven. Slagelse kommunes børne- og unge politik. Handleguiden Slagelse kommunes integrationspolitik. Folkeskolensloven 4a om sprogstimulering. Institutionens pædagogiske læreplan Anerkendelse i praksis Lis Møller Socialt samvær mellem børn Borgunn Ytterhus Mere anerkendelse i børnehøjde Berit Hertz/Frank Iversen Om observation i institution og skole Søren Gytz Olesen Der er vejledning ca. 1 gang om ugen. Den studerende udarbejder dagsorden til vejledningstimerne hvor bl.a. praktikdokmentet, reflektioner og evaluering er på dagsordnen. Den faste vejledning varetages af praktikvejlederen. Det øvrige personale giver den studerende vejledning indenfor de kompetenceområder den enkelte har. 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål 8

9 Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Uddannelsesplan tredje praktikperiode Barnet er centrum i og udgangspunkt for vores pædagogiske arbejde og i samarbejdet med forældrene. Den studerende skal arbejde med afsæt i institutionens pædagogiske læreplan. Den studerende skal indgå i det daglige pædagogiske arbejde i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale. Vi forventer den studerende forsøger at arbejde med anerkendelse i pædagogikken, hvor udgangspunktet er respekt og accept af det enkelte barn. Vi er inspireret af Daniel Stern og Howard Gardner. Den studerende skal få en forståelse for, at det pædagogiske arbejde er begrundet i refleksioner i forhold til teori, samfundsforhold og det enkelte individ. Den studerende skal få afklaret sin egen rolle og identitet som pædagog samt i forhold til professionens arbejdsområder, begrænsninger og muligheder. Den studerende skal have en forståelse for muligheden/vigtigheden i det tværfaglige samarbejde og kunne gøre brug af det i forhold til det pædagogiske arbejde. 9

10 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) - Den studerende skal kunne indgå i den pædagogiske praksis. - Tage udgangspunkt i det enkelte barn/ børnegruppen. - Være målrettet i planlægning, udførelsen, evaluering og dokumentation af det pædagogiske arbejde. - Omsætte teori til praksis. - Reflektere og analysere egen og andres pædagogiske praksis. - Bidrage til fornyelse og udvikling. - Gennem observation, beskrivelse af enkelte børn/gruppe og udarbejde handleforslag. - Gennem planlægning og udførelse af pædagogiske aktiviteter, ud fra institutionens pædagogiske læreplaner og relevant teori. - Gennem redegørelse og dokumentation. - Gennem deltagelse i pædagogiske debatter på diverse møder. På forbesøg med praktikvejleder På mødet får vi en snak om gensidige forventninger og evt. mål for kommende praktik. Dette arbejdes der videre med på 2. forbesøg og på de første vejledninger. Praktikvejlederen støtter den studerende i forhold til, refleksioner, vedligeholdelse af praktikdokumentet og evaluering af forløbene. Vi støtter den studerende i skriftlighed i forbindelse med dokumentation, logbøger, observationer og vedligeholdelse af praktikdokument.. Vi støtter den studerende i at tage ansvar for egen uddannelse Pædagogens praksis Peter Ø. Andersen Inklusionens pædagogik Socialt samvær mellem børn Borgunn Ytterhus Der er vejledning ca. 1 gang om ugen. Den studerende udarbejder dagsorden til vejledningstimerne hvor bl.a. praktikdokumentet, refleksioner og evaluering er på dagsordnen. Den faste vejledning varetages af praktikvejlederen. Det øvrige personale giver den studerende vejledning indenfor de kompetenceområder den enkelte har. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 10

11 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 11

12 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? - Den studerende kan indgå i det daglige pædagogiske arbejde, hvor vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor udgangspunktet er respekt og accept af det enkelte barn. - Gennem refleksioner i praktikdokumentet - Gennem faglige debatter - Ved vejledning - Gennem faglitteratur. - Deltagelse i tværfagligt- og forældresamarbejdet. - Gennem observationer af børn og familie. - Afprøve sig selv i forhold til konfliktløsning. - Efter bearbejdning i praktikdokumentet. - Indsigt i 4 a arbejdet (Sprogstimulering) - Indsigt i brug af handleguiden. Inklusion og eksklusion - Ved at indgå i vores arbejde omkring inklusion i forhold til børn og familier. Her tænkes på f.eks. på familier af anden etnisk herkomst og familier med børn der er indskrevet i specialafdelingen. Omsorg, magt og relationsdannelse - Gennem observation og refleksion af samspillet barn -barn og voksen barn imellem. Herunder også egen rolle. - Tage aktiv del i hverdagen. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter - Ved at deltage og planlægge aktiviteter, såsom leg, teater, sang, musik etc. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats - Gennem daglig kommunikation med forældrene. - Ved deltagelse i forskellige møder f.eks. bestyrelsesmøde, forældremøder og forældresamtaler. - Gennem observationer af børn med særlige behov. - Deltage i udfærdigelser af handleguide/handleplaner i samarbejde med vejlederen. Forebyggende arbejde og interventionsformer - Deltagelse i eller information om det forbyggende arbejde i netværksgrupperne. - Vejledning og evt. deltagelse i forældrearbejdet. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende - Den studerende har mulighed for at opnå kendskab til: 12

13 Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole - Dagtilbudsloven - Slagelse Kommunes børne- og unge politik - Forældrebestyrelsens principper - Institutionens pædagogiske læreplan - Slagelse Kommunes integrationspolitik - Folkeskoleloven 4a - Slagelse Kommunes Med-aftale - Diverse politikker - Handleguiden - Den studerende kan opnå kendskab til institutionens læreplan samt brugen af sprogvuderingsskemaer (TRAS og RITO) - Den studerende kan opnå viden om og evt. deltage i brobygningsarbejde mellem institution og skole. Andre specialiseringsmuligheder - Kendskab til vores specialafdeling. 13

14 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? - Den studerende kan indgå i det daglige pædagogiske arbejde, hvor vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor udgangspunktet er respekt og accept af det enkelte barn. - Gennem refleksioner i praktikdokumentet. - Ved vejledning - Gennem faglige debatter på møder og i hverdagen - Gennem faglitteratur Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår - Deltagelse i tværfagligt- og forældresamarbejdet. - Gennem faglitteratur - Gennem faglige debatter - Ved vejledning - Ved at deltage i arbejdet omkring et enkelt barn og dets familie - Gennem det pædagogiske arbejde med børnene - Indsigt i brug af handleguiden. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder - Gennem det daglige pædagogiske arbejde med børnene - Vejledning af det pædagogiske personale og fysioterapeut - Have fokus på barnets/børnenes muligheder frem for begrænsninger - Arbejde med observation, beskrivelser og handleplaner i forhold til børnene/barnet. Inklusion og eksklusion - Observation og refleksion i forhold til inklusion og eksklusion af det enkelte barn, den øvrige børnegruppe og samfundet. - Gennem debatter og faglitteratur - Gennem leg og deltagelse i aktiviteter i de andre afdelinger med et eller flere børn. - Gennem aktiviteter ud af huset Omsorg, magt og relationsdannelse - Gennem observation og refleksion af samspillet barn -barn og voksen barn imellem. Herunder også egen rolle. - Tage aktiv del i hverdagen. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle - Deltagelse i forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde omkring et enkelt barn - Vejledning og refleksion med praktikvejlederen 14

15 Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen - Det pædagogiske arbejde i hverdagen - Deltage i forbindelse med udfyldelse af handleguide, tests og andre skemaer Ved at deltage i planlægning og udførelse af hverdagens pædagogiske aktiviteter, herunder med særlige tilbud som: - Sanserum - Fysioterapi - Svømmebassin Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Gennem medinddragelse af børnenes egne valg i forhold til dem selv, hverdagen, leg og aktiviteter. - FN s miljørelateret handicappolitik - Slagelse Kommunes børn og unge politik - Socialministeriets børn og unge politik - Få vejledning ved afdelingsleder Kompensationsmuligheder - Daglig pædagogisk praksis - Brug af hjælpemidler - Vejledning ved praktikvejleder og fysioterapeut Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder Brug af hjælpemidler: - Boardmakersymboler - Computer Brug af tegn til tale Brug af kropssprog og billedmateriale Vejledning 15

16 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 16

17 17