Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
|
|
- Caroline Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
2 INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier Hvad er målguppens behov? Løsning 1: Indsatser med fokus på viden Løsning 2: Indsatser med fokus på sociale netværk og sammenhold i familien Boligsociale familiekurser skaber netværk og viden Løsning 3: Indsatser med fokus på fysisk og psykisk trivsel Løsning 4: Indsatser med fokus på brobygning Løsning 45: Indsatser med fokus på opbygning af kompetencer, netværk og selvværd Kontakten til familierne Organisering af indsatserne
3 - 3 -
4 LØSNINGER TIL UDSATTE FAMILIER Fattige børnefamilier, hvor forældrene har et lavt uddannelsesniveau og/eller er på overførselsindkomst er mere almindelige i udsatte boligområder end i resten af Danmark.I en del af familierne er forældrene enten enlige forsørgere eller har en stor børneflok at tage sig af. Mange af familierne har anden etnisk baggrund, hvor forældrene har ringe kendskab til det danske samfund, og muligvis problemer med i bagagen som fx traumer fra krig i hjemlandet. Håndbogen er baseret på CFBU s rapport Fokus på sårbare familier i udsatte boligområder en kortlægning af problemstillinger og indsatser. I rapporten kan du læse mere om de forskellige problemstillinger og løsninger, som beskrives i håndbogen. God læselyst. Alle disse forhold kan gøre det svært at være en god forælder, og gør familierne sårbare. De kan derfor have brug for en særlig social indsats for at forebygge at børnene mistrives. Så hvad kan man gøre i det boligsociale arbejde for at styrke sårbare familier? Det har vi givet vores bud på i denne håndbog, som du med fordel kan læse, hvis du overvejer at opstarte en boligsocial indsats for sårbare familier. Håndbogen understreger behovet for på forhånd at afklare målgruppens behov og at samarbejde tæt med socialforvaltningen omkring arbejdet med sårbare familier. Desuden skitserer håndbogen forskellige problemstillinger og hvilke indsatser, der kan imødekomme disse
5 HVAD ER MÅLGRUPPENS BEHOV? Inden du iværksætter en boligsocial indsats, rettet mod sårbare familier i et boligområde, er det vigtigt at afdække hvilke problemstillinger, som særligt karakteriserer sårbare familier i det pågældende boligområde. Denne proces bør finde sted i et tæt samarbejde imellem den boligsociale indsats og socialforvaltningen. Socialforvaltningen ligger inde med en stor viden om, hvilke problemstillinger nogle af familierne i boligområdet kæmper med og selvom de ikke kan udveksle oplysninger på et individuelt plan, kan det være vigtigt at få denne viden bragt i spil, når man tilrettelægger sin indsats. I det følgende vil vi pege på nogle af de problemer, som udsatte familier kæmper med og foreslå nogle indsatser, der adresserer de forskellige problemer. I de fleste tilfælde vil en familie være karakteriseret ved problemer på flere forskellige fronter samtidig og det kan derfor være nødvendigt at sammensætte indsatser, som kombinerer de forskellige indsatser. Desuden er det vigtigt at koordinere indsatserne overfor målgruppen, så man sikrer den bedst mulige synergi imellem boligsocial indsats og kommunal drift. Samtidig kan samarbejdet omkring at udvikle den bedst mulige boligsociale indsats for sårbare og udsatte familier i boligområdet være startskuddet til et mere systematisk samarbejde og koordinering mellem boligsocial indsats og det kommunale myndighedsarbejde
6 LØSNING 1: INDSATSER MED FOKUS PÅ VIDEN MANGLENDE VIDEN OM SAMFUNDET OG FORVENTNINGERNE TIL FORÆLDRE I DANMARK Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved manglende viden om de forventninger, der er til forældre i det danske samfund? Har forældrene svært ved at gennemskue, hvilke krav der er til dem og hvilke muligheder de har for at få hjælp fra de forskellige aktører, som de og deres børn kan komme i berøring med som fx skole, socialforvaltningen, SSP osv. Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved generationskonflikter, kulturelle konflikter og forældre, som har svært ved at håndtere forældreskabet i Danmark? Nogle indsatser tager form af familiekurser med en fast deltagergruppe, mens andre tager form af åbne arrangementer, som er et tilbud til alle områdets beboere. Overvej at lave lukkede arrangementer med fokus på forældreskab mellem to kulturer, hvis familiernes primære udfordringer består i generationskonflikter og kulturelle konflikter. I disse tilfælde er det vigtigt at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, og det er en god idé at det er den samme gruppe af familier, der deltager hver gang. Da dette er et følsomt emne, er det vigtigt at have en oplægsholder, som med autoritet og indlevelse kan tage disse problemstillinger op til diskussion i et trygt forum. Hvis målgruppens primære udfordringer består i manglende forståelse af hvilken rolle de forskellige aktører omkring deres barn spiller, kan det være fint at lave åbne temaarrangementer, hvor de forskellige aktører kan komme og præsentere sig selv eller invitere familierne på besøg på fx fritidsklubben og skolen. Det er her afgørende, at oplæggene er tilpasset målgruppens sproglige niveau og viden om samfundet. LØSNINGEN Hvis målgruppens primære udfordringer er beskrevet i punktet ovenfor, så er det en god idé at lave arrangementer, som præsenterer familierne for de forskellige aktører på en måde, som er let forståelig for målgruppen og som lægger op til dialog om temaerne. Det handler her om at tilføre sårbare forældre mere viden om forskellige tilgange til børneopdragelse, børns udvikling samt om de forskellige aktører, man som børnefamilie kan komme i berøring med. Indsatserne har fokus på at formidle viden til forældrene gennem forskellige former for faglige oplæg fra relevante aktører
7 LØSNING 2: INDSATSER MED FOKUS PÅ SOCIALE NETVÆRK OG SAMMENHOLD I FAMILIEN SOCIAL ISOLATION OG MANGLENDE SAMMENHOLD Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved social isolation? Måske er de arbejdsløse og har derved ikke den naturlige berøringsflade til samfundet som et arbejde udgør. De kan have svært ved at indgå på en meningsfuld måde i det danske samfund, hvilket også påvirker forældrenes indlevelsesevne i deres børns liv. Eller de kan mangle venner og bekendte. Det kan også være, at familiens interne sammenhold ikke er stærkt, og at de trænger til at få nogle fælles positive oplevelser for at styrke familiens samhørighed. LØSNINGEN I disse tilfælde kan det være en god idé at lave sociale aktiviteter for en afgrænset gruppe af relevante familier med et eksplicit formål om at skabe sociale netværk på tværs. Det er imidlertid vigtigt, at man på forhånd lægger en plan for, hvordan disse netværk skal opstå i kraft af aktiviteten og hvordan de kan støttes efter aktiviteten. Hvis man ikke lægger en sådan plan, er der en risiko for, at aktiviteterne måske nok bliver nogle gode oplevelser for familierne, men at de ikke skaber grobund for et større socialt netværk. Gennem forskellige former for sociale aktiviteter, som fx familielejre, udflugter for flere familier, fællesspisning for flere familier ad gangen osv., er det formålet at styrke relationen mellem forældre og børn, og samtidigt styrke familiernes sociale netværk. Tanken bag denne type indsats er, at familier lærer om nye måder at være familie på, når de opdager hvordan andre familier er sammen og ved at gøre nye ting sammen. Desuden kan de bryde deres sociale isolation ved at dele positive oplevelser med andre familier
8 BOLIGSOCIALE FAMILIEKURSER SKABER VIDEN OG NETVÆRK Familiekurser er et eksempel på en indsats, som både tilfører forældre ny viden og som samtidig styrker forældrenes og familiens sociale netværk. Boligsociale familiekurser er kursusforløb for en afgrænset gruppe af forældre eller familier, som har til formål at styrke familierne og særligt forældrenes muligheder for at støtte deres børn. Forløbene vil typisk bestå af en blanding af faglige oplæg om relevante temaer, diskussion og erfaringsudveksling og sociale aktiviteter, som styrker de sociale netværk mellem familierne eller forældrene på kurset. CFBU har evalueret to boligsociale familiekurser, nemlig det boligsociale familiekursus på Amagerbro og Mind- Spring forældregrupper. Evalueringerne viser, at forældrene oplever, at de efter kurset kommunikerer med deres børn på en ny måde, har fået en bedre forståelse for de forskellige aktører i deres børns hverdag og føler sig bedre rustet til at forebygge, at deres børn bliver involveret i kriminalitet. Du kan læse mere om familiekurserne i rapporterne Boligsociale familiekurser erfaringer fra Amagerbro og MindSpring forældregrupper - Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København. BYG PÅ SAMARBEJDE Hvis man vælger at lave et familiekursus i den boligsociale indsats, er det vigtigt, at man gør det i tæt samarbejde med relevante aktører i boligområdet. De har en faglig viden om de forskellige temaer og er derfor vigtige parter i et familiekursus
9 HVILKE FAMILIER SKAL DELTAGE? En stor udfordring, når det kommer til at tilrettelægge et familiekursus i en boligsocial sammenhæng er beslutninger omkring, hvordan man skal sammensætte holdet for familiekurset. Et familiekursus er en forholdsvist intensiv indsats for en mindre gruppe deltagere. Det er derfor vigtigt, at deltagerne har et reelt behov for indsatsen. På den anden side viser erfaringerne, at et er vigtigt, at et familiekursushold ikke udelukkende består af familier, som er tungt belastede. Der skal også være familier, som har mere overskud og energi, som får holdet til at hænge sammen og som kan fungere som positive forbilleder for de andre familier. HVILKE ETNISKE OG SPROGLIGE GRUPPER? En anden overvejelse når man skal sammensætte holdet er, om det skal være et blandet hold med forskellige etniske og sproglige grupper, eller om det skal være et folk for en bestemt etnisk og sproglig gruppe. Hvis man ønsker at bygge bro mellem forskellige etnisk grupper i boligområdet, er blandede grupper naturligvis et godt valg. Udfordringen ved det kan være problemer med kommunikationen og at det kan være forskellige problemstillinger, som karakteriserer de forskellige etniske grupper. Fordelen ved at lave familiekurser for enkelte etniske grupper er således, at det giver forældrene mulighed for at udtrykke sig mere frit, hvis det er på deres modersmål eller hvis der er tolk. En anden fordel er, at man kan målrette indholdet mod denne gruppes særlige udfordringer, som fx opdragelse i eksil. Sidst men ikke mindst er det relevant at overveje kønssammensætningen af holdet. Hvis man ønsker, at der også skal være fædre med på holdet, viser erfaringerne, at man skal lave en meget målrettet rekruttering af mænd
10 LØSNING 3: INDSATSER MED FOKUS PÅ PSYKISK OG FYSISK TRIVSEL FYSISKE OG PSYKISKE PROBLEMER Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre, som har fysiske og psykiske problemer, og derfor ikke har meget overskud til at være gode forældre for deres børn? Det kan fx være, de har problemer som Post Traumatisk Stress Syndrom eller depression eller måske har de problemer med smerter i kroppen eller egentlig sygdom. Er målgruppen i dårlig fysisk form og er de ikke vant til at være fysisk aktive? LØSNINGEN Hvis ovenstående udfordringer gælder for målgruppen, kan det være en god idé at lave lavintensitets motionsaktiviteter lokalt i boligområdet for at arbejde med forældrenes fysiske og psykiske sundhed. Motionsaktiviteterne har dels til hensigt at forbedre forældrenes fysiske tilstand, da sådanne problemer ofte kan være en barriere for at løse andre problemer. Aktiviteterne har ligeledes en social funktion, da de skaber en tryg platform, hvor forældrene kan dele positive oplevelser og opbygge nye venskaber med hinanden. Hermed er de langsigtede formål med aktiviteterne, at forældrene både trives bedre fysisk og psykisk og dermed kan være bedre forældre for deres børn. Motionsaktiviteterne er ofte en del af en større indsats i boligområdet og fungerer dermed også brobyggende til andre aktiviteter eller aktører
11 LØSNING 4: INDSATSER MED FOKUS PÅ BROBYGNING KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER OG SVÆRT VED AT NAVIGERE I SYSTEMET Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre med komplekse problemstillinger, som har svært ved at finde rundt i systemet? Er forældrene i en kaotisk personlig situation og har de svært ved at gennemskue, hvor de skal henvende sig for at få hjælp? Måske har de økonomiske problemer, helbredsmæssige spørgsmål, som de ikke kan finde svar på, eller problemer med opholdstilladelsen. Ofte vil disse familier have flere berøringsflader med kommunen og have svært ved at navigere i forhold til det. boligsociale medarbejder tager med til møder på kommunen for at hjælpe familierne med at forstå mødets indhold og for at sikre, at familiernes perspektiv på sagen kommer frem. Den boligsociale medarbejder kan således have en tovholderfunktion for de mest sårbare familier. Denne type indsats har til formål at hjælpe sårbare forældre med at få mere styr på deres personlige situation, således at forældrene på lang sigt trives bedre og dermed også kan fungere som bedre forældre for deres børn. LØSNINGEN Når ovenstående beskrivelse passer på målgruppen, kan det være en god idé, at den boligsociale indsats bygger bro og måske ligefrem fungerer som tovholder for familierne i deres kontakt med de forskellige kommunale aktører. I nogle boligområder er der fremskudte indsatser, som fx familierådgivning og jobcenter. Dette gør det lettere for de boligsociale indsatser at bygge bro, og der opstår en særlig god synergieffekt, hvis disse ligger i samme hus som helhedsplanen. Når der ikke er en fremskudt kommunal indsats, finder brobygningen typisk sted ved, at den
12 LØSNING 5: INDSATSER MED FOKUS PÅ OPBYGNING AF KOMPETENCER, NETVÆRK OG SELVVÆRD LANGTIDSLEDIGHED OG LAVT SELVVÆRD Er familierne i boligområdet primært karakteriseret ved forældre, der er langtidsledige og som er afkoblet fra samfundet? Kæmper forældrene med lavt selvværd og har svært ved at fungere som positive rollemodeller overfor deres børn? Har de svært ved at magte hverdagen og er der langt mellem succesoplevelserne? LØSNINGEN I de tilfælde hvor målgruppens primære udfordringer er beskrevet ovenfor, kan det være en god idé at tilbyde forældrene mulighed for at lave frivilligt arbejde eller indgå i praktikforløb i helhedsplanen fx efter aftale med jobcentret. Erfaringer med denne type indsats viser, at forældrene kan få afprøvet nye sider af sig selv og finde ressourcer, som de ikke var klar over, at de havde. Rationalet bag denne tilgang er at give forældrene succesoplever med at magte små opgaver og derigennem styrke deres tro på, at de kan magte hverdagen og blive en aktiv del af samfundet. Det langsigtede formål med indsatserne er dermed at forældrene får styrket deres selvværd, får større socialt netværk og en tro på, at det er muligt for dem at indgå som en ressource i samfundet. Herigennem kan forældrene få styrket deres position som forbilleder for deres børn
13 KONTAKTEN TIL FAMILIERNE Succesfulde indsatser for sårbare familier kræver, at den boligsociale indsats har et bredt netværk blandt familierne i boligområdet, og et godt og tillidsfuldt forhold til familierne. Det kan tage lang tid at skabe et tillidsfuldt forhold og motivationen for at deltage fra familiernes side. Det er gennem de mange små møder og en vedholdende indsats fra den boligsociale medarbejder, at dette opstår. familierådgivningen, men også den lokale fodboldklub eller andre foreninger er alle i dagligdagen i berøring med børn og familier i boligområdet. De har derfor ofte en viden om familier med udfordringer, som helhedsplanens medarbejdere ikke nødvendigvis kender til. Denne viden er ofte afgørende i arbejdet med sårbare familier, omend vidensdelingen selvsagt skal foregå inden for lovens rammer. Det kan derfor være en god idé at lægge ud med fx motionsaktiviteter eller at stille sig til rådighed for henvendelser om hjælp til at svare på breve fra kommunen for på den måde at opbygge et fundament. Man skal derfor være opmærksom på, at man ikke fra den ene dag til den anden kan starte fx et forældrekursus, men at man må afsætte en lang periode til kontaktskabelse. Når man vil arbejde med sårbare familier er det desuden vigtigt, at man ikke blot arbejder med de familier, som man kender til fra helhedsplanens øvrige aktiviteter. Det er her vigtigt at gøre en særlig indsats for at rekruttere familier, der ikke selv har overskud til at være opsøgende. Det kan her være en god idé at trække på både frivillige og professionelle netværkers viden om familierne i boligområdet. Fx. skolelærere, klubpædagoger, pædagoger i børnehaver,
14 ORGANISERING AF INDSATSERNE AFKLAR SNITFLADERNE TIL DEN KOMMUNALE INDSATS Arbejde med udsatte familier er en kommunal kerneopgave, og det er derfor som udgangspunkt ikke den boligsociale indsats opgave at arbejde med de interne problemstillinger i udsatte familier. Som boligsocial medarbejder skal man derfor altid koordinere sin indsats for udsatte familier med socialforvaltningen. Det er derfor vigtigt med en tidlig dialog og fælles analyse af problemstillingerne og mulighederne. Dette øger sandsynligheden for egentligt samarbejde omkring indsatsen. Den boligsociale indsats og den kommunale samarbejdspart skal finde en niche, som understøtter den kommunale drift vedrørende sårbare og udsatte familier. Man skal finde ud af, hvordan den boligsociale indsats bedst muligt understøtter eller supplerer den kommunale indsats. Denne niche vil typisk være, at den boligsociale indsats har gode forudsætninger for at skabe et godt og tillidsfuldt forhold til sårbare familier, og derfor har mulighed for at arbejde med familier, som socialforvaltningen kan have svært ved at komme i kontakt med. Hvordan denne kontakt skal bruges kan være forskelligt fra boligområde til boligområde. I nogle tilfælde vil det være ved at brobygge til den kommunale kernedrift. I andre tilfælde giver det måske mere mening, at kommunen bidrager til at iværksætte mere lokale indsatser
15 - 15 -
16 Tekst: Nana Øland Frederiksen, Sidsel Vinther Breau, Layout: Nikolaj Avlund Fotos: Kristian Brasen. Alle fotos er fra boligafdelingen 3B i Sydhavnens familietur til Møn. Udgivet: Marts 2016 Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER
Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de
Læs mereHåndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereHåndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereLØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereNY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.
NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Læs mereEVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården
EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården Mødrenetværk- Babygruppen er støttet af BUPLs udviklingspulje og er sammenkædet med Børnehusets Lindegårdens udviklingsprojekt Forældres betydning for
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereVIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs merePræsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.
Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs merePræsentation af projekt og metode MindSpring
Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePIXI UDGAVE. Boligsocial helhedsplan
PIXI UDGAVE Boligsocial helhedsplan 2018-2021 Velkommen til Nivå Nu 2018-2021 Siden 2009 har vi i den boligsociale helhedsplan Nivå Nu arbejdet for at gøre de almene boligafdelinger i Nivå til et endnu
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder,
Læs mereFOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser
FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom
Lighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom ERFARINGER FRA TRE SATSPULJEPROJEKTER 1 INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING FAMILIERNE OG DERES BEHOV OPSPORING OG REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN
Læs mereLighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom
Lighed i håndteringen af børn og unge med en kronisk somatisk sygdom ERFARINGER FRA TRE SATSPULJEPROJEKTER INDHOLD INDLEDNING FAMILIERNE OG DERES BEHOV OPSPORING OG REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN INDSATSENS
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereDet århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK 15. MAY 2019 Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal og Egedal kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen/anden samarbejdspart...3 2 Data vedrørende
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen
Læs mereBoligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen
Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier Chefanalytiker Gunvor Christensen Baggrund for undersøgelsen at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters gennemslagskraft inden for følgende fire temaer
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereAnbefalinger til integrationsprogrammet
Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet
Læs mereKLUBBER OG VÆRESTEDER. Bilagsrapport
KLUBBER OG VÆRESTEDER Bilagsrapport BILAG 1 - SÅDAN HAR VI GJORT I rapporten undersøger vi væresteder for unge 13-18-årige i udsatte boligområder gennem en række datakilder. Bilaget gennemgår de datakilder
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Læs mereIntegrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet
Læs mereFrivillighåndbog FamilieSamvirket
Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereHåndbog: SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG HELHEDSPLANER
Håndbog: SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG HELHEDSPLANER SAMMEN OM STYRKET TRIVSEL Trivsel i folkeskolen er vigtig for trivslen i fritiden og vice versa. De børn og unge, der ikke trives i skolen har ofte mindre
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereMINDSPRING- FORÆLDRE- GRUPPER. Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København
MINDSPRING- FORÆLDRE- GRUPPER Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København MINDSPRING-FORÆLDREGRUPPER MINDSPRING-FORÆLDREGRUPPER Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereAnmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen
2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereDelaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre ansvar
Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre ansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereArbejdsmarkedets Feriefonds støttepolitik Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram
Arbejdsmarkedets Feriefonds støttepolitik 2019-2020 Formål Arbejdsmarkedets Feriefonds formål er at yde støtte til ferieformål for lønmodtagere. Fonden yder fortrinsvis støtte til ferieophold for vanskeligt
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereFremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereRahma Omar Salad:- Sygeplejerske og nu er studerende til kandidat for folkesundhedsvidenskab
1 HVEM ER TUSMO? Tusmo er en forening, som blev stiftet i 2016. Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn, og er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser og fungerer med frivillig
Læs mereForankring blandt frivillige er det ren utopi? V. Maria Norup Hertz, frivilligchef i Fonden Mødrehjælpen
Forankring blandt frivillige er det ren utopi? V. Maria Norup Hertz, frivilligchef i Fonden Mødrehjælpen Mødrehjælpen hvorfor, hvordan og hvad Over 100 år gammel humanitær organisation Yder social, uddannelsesmæssig,
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBeboerne_som_motor_i_udviklingen
14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf
Læs mere