Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende)

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: September 2011 Udf rdiget af: Annette B rnholdt, Faglig Leder, Błrn-Handicap, Socialafdelingen. Vedrłrende: Anbringelse af błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende) Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget og handicapr det Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende) Form let med anbringelsesgrundlaget er at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og łkonomisk styring af anbringelsesomr det. Anbringelsesgrundlaget er en overordnet fastl ggelse af kommunens serviceniveau p omr det og udgłr en beskrivelse af, p hvilket grundlag Socialafdelingen, Błrn-Handicap, i Randers Kommune anbringer błrn og unge. Anbringelsesgrundlag indeholder en beskrivelse af m lgruppen samt en beskrivelse af anbringelsesformer. M lgrupper I Błrn-Handicap kan m lgruppen af błrn og unge, der anbringes uden for hjemmet i store tr k opdeles i tre kategorier: Błrn og unge med massiv behandlingsm ssig eller plejem ssige behov, fx multihandicappede błrn, błrn med hjerneskade, błrn med infantil autisme og lignende. Błrn og unge med massive udviklingsforstyrrelser, fx ADHD i sv gennemgribende udviklingsforstyrrelse, Asperger syndrom osv r grad, anden 3. Błrn og unge, hvor anbringelsen sker p baggrund af for ldrenes mangelfulde for ldrekompetence: Błrn og unge med funktionsneds ttelse, hvor for ldre ikke magter

2 - 2 - omsorgsopgaven ift. barnet/den unge. Słskende til błrn og unge med funktionsneds ttelse, hvor for ldrene ikke magter omsorgsopgaven Błrn og unge med for ldre, som p grund af vidtg ende funktionsneds ttelse ikke magter omsorgsopgaven ift. barnet/den unge. Forinden en anbringelse af barnet er der foretaget en błrnefaglig undersłgelse af barnets forhold. Denne undersłgelse er drłftet p młde i afdelingen, hvor der tr ffes beslutning om, at der skal arbejdes videre med anbringelse af barnet udenfor hjemmet og hvilken form for anbringelse der kunne v re aktuel. Herefter undersłger barnets socialr dgiver mulighederne for anbringelse, og peger p den lłsning, som vurderes hensigtsm ssig. Dette indstilles til visitationsmłde i afdelingen med deltagelse af faglig leder og afdelingsleder, hvor der tr ffes beslutning om den konkrete anbringelse. Błrn og unge med massiv behandlingsm ssig eller plejem ssige behov M lgruppen omfatter błrn og unge med s massive behandlings- og plejem ssig behov, at der oftest er iv rksat en massiv forebyggende indsats i hjemmet forinden en anbringelse. En anbringelse af denne karakter vil oftest vare barndommen ud og efterfłlges af dłgnanbringelse i voksenregi. Błrn og unge med massive udviklingsforstyrrelser Denne m lgruppe opdeles i yderligere to undergrupper: Błrn og unge med behov for massiv behandlingsm udviklingsforstyrrelse (fx asperger, autister) ssig indsats i forhold til deres Unge med udadreagerende adf rd, sociale vanskeligheder, begyndende kriminalitet, begyndende misbrug, manglende skolegang osv. (oftest unge med sv r ADHD) Den fłrste kategori af błrn og unge er ofte kendetegnede ved, at deres udviklingsforstyrrelse kommer til udtryk ved indadvendt, depressiv, angstpr get evt. selvskadende adf rd. Den anden gruppe af błrn og unge, oftest błrn og unge med sv r ADHD, er kendetegnede ved en impulsstyret, udadreagerende adf rd, med manglende forst else for rsagsvirkningssammenh ng og manglende refleksion over egen handling. Typisk skifter sygdommen karakter i puberteten. Den ydre hyperaktivitet kan ndres i retning af en indre uro, rastlłshed og ansp ndthed i teenage rene. Unge med ADHD har en tendens til at forn gte sygdommen og v grer sig ved at tage medicin, da de ikke łnsker at skille sig ud fra kammeraterne. Der ses ofte lavt selvv rd, stof- og alkoholmisbrug og kriminalitet. Disse błrn og unge kan have brug for anbringelse udenfor hjemmet i professionelle plejefamilier eller behandlingsinstitutioner, som er specialiseret indenfor bestemte m lgrupper. Begge grupper kan have brug for anbringelse uden for hjemmet i en periode i deres liv. Der er ikke nłdvendigvis tale om langvarige anbringelser. Der kan v re tale om anbringelser, hvor der arbejdes enten p hjemgivelse igen eller p at flyttet barnet/den unge til en mindre indgribende foranstaltning.

3 Błrn og unge, hvor anbringelsen sker p baggrund af for ldrenes mangelfulde for ldrekompetence: I forhold til alle tre underkategorier af błrn i denne gruppe, vil det v re alvorlige mangler i for ldrenes kompetencer, der fłrer til en anbringelse. Det vil sige utilstr kkelig omsorg for og behandling af barnet med risiko for fejludvikling til fłlge. Vurderingen af for ldrenes kompetence vil ofte bygge p en for ldrekompetencevurdering. Indsatser skal iv rks ttes s tidligt som muligt. Det betyder, at barnet med et forebyggende sigte kan anbringes fra barnets fłdsel, n r for ldrene ikke kan sikre barnets sundhed og udvikling. S fremt kommende for ldres omsorgskompetencer vurderes at v re utilstr kkelige, skal der iv rks ttes en undersłgelse, og forvaltningen skal senest 2 m neder fłr forventet fłdsel udarbejdes en plan for indsatsen. Disse omsorgsanbringelser vil ofte v re langvarige. Der vil kunne arbejdes p, hvorvidt barnet/den unge vil kunne rummes i en mindre indgribende foranstaltning. Valg af anbringelsessted: Forvaltningen skal tr ffes afgłrelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf Ved valg af anbringelsessted skal kommunen v lge det anbringelsessted, som bedst kan imłdekomme barnets eller den unges behov. Der skal l gges v gt p anbringelsesstedets muligheder for at tilbyde n re og stabile voksenrelationer, og herunder vurderes, om en anbringelse i en plejefamilie jf. 66 er mest hensigtsm ssigt. Visitation til anbringelse skal ske efter fłlgende prioriteringer, som r dgiveren skal vurdere og begrunde: Anbringelse i familien eller netv rket Anbringelse p eget v relse med stłtte fra kontaktperson Anbringelse i plejefamilie Anbringelse p Randers Kommunes egne dłgntilbud Anbringelse i eksternt tilbud I Błrn-Handicap vil der ofte v re tale om błrn og unge med et stort behandlingsm ssigt behov. Det betyder, at en anbringelse i familien eller netv rket vil kr ve en s rlig indsats og stłtte til netv rket, ligesom der vil v re błrn med s store behandlingsm ssige problematikker, at netv rksanbringelse ikke vil v re relevant. Netv rksanbringelse vil is r v re relevant i forhold til błrn og unge, som anbringes p grund af for ldrenes manglende evne til at varetage błrnenes behov. For de łvrige m lgrupper i Błrn-Handicap, vil anbringelse oftest ske p baggrund af barnets diagnose og dermed et specifikt behandlingsbehov, hvilket som oftest vil foruds tte tilstedev relse af s rlige kompetencer i plejefamilien eller p anbringelsesstedet. Samtidig med valg af anbringelsessted skal kommunen tages stilling til barnets eller den unges skolegang jf. 68b. Dette sker i samarbejde mellem r dgiver og PPR. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune en barnets eller den unges opholdsskommune, har

4 - 4 - opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen. Jf. 68b skal der v lges samme anbringelsessted til słskende anbragt udenfor hjemmet, medmindre de łvrige słskendes, eller barnets eller den unges behov eller andre v sentlige forhold, taler imod dette. Akutte anbringelser En akut anbringelse defineres som en situation, hvor der opst r en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true barnet/ den unges sundhed og udvikling, eller hvor den akutte situation indeb rer en risiko for andre personer. S fremt akut anbringelse er en realitet, skal der etableres et t t samarbejde med det akutte anbringelsessted med henblik p afklaring af det videre forlłb. Inden 3 uger efter en akut anbringelse tr ffes beslutning om det videre forlłb. Som udgangspunkt finder en akut anbringelse sted i en af de kommunale plejefamilier, som er ansat til at modtage błrn/ unge i akutte situationer. Anbringelse i familie/ netv rk Der skal generelt łget fokus p anbringelser i familien/ netv rket, og p at yde en s rlig vejledning og stłtte til disse familier. Familien/ netv rket skal have tilbud om lłbende supervision og mulighed for hurtig professionel hj lp, s fremt der opst r behov herfor i relation til plejeopgaven med barnet. Anvendelse af plejefamilier Der skal v re łget fokus generelt p opdyrkning og opsłgning af plejefamilier, s ledes der kan findes egnede plejefamilier til de błrn, som skal anbringes udenfor hjemmet. Da det forventes, at de opgaver, som skal lłses i plejefamilierne bliver mere komplekse og kr vende, skal der ske en opprioritering og oprustning i forhold til uddannelse, professionel stłtte/ vejledning og tilstr kkelig supervision/ sparring. Grundig opfłlgning og fokus p hjemgivelse Det er helt afgłrende, at der sker en systematisk opfłlgning i alle anbringelsessager. Det er karakteren af den konkrete anbringelsessag, der er afgłrende for, hvor ofte der skal v re en opfłlgning. Jf. 70 skal r dgiver senest 3 m neder efter iv rks ttelse af en foranstaltning vurderes, om indsatsen skal ndres, og om handleplanen, jf 140, skal revideres. R dgiver skal herefter med hłjst 6 m neders mellemrum foretages en s dan vurdering via et tilsynsbesłg p anbringelsesstedet, hvor r dgiveren taler med barnet eller den unge, s vidt muligt uden tilst dev relsen af ansatte fra anbringelsesstedet. N r der p baggrund af opfłlgning bliver tale om hjemgivelse, udarbejder r dgiveren en plan for hjemgivelsen og evt. hvilke indsatser, der i den forbindelse skal iv rks ttes. Generelt skal der v re fokus p, om der kan arbejdes p overgang til mindre indgribende anbringelse, n r et barn er p institution og ikke kan hjemgives. Dette medmindre, at helt s rlige omst ndigheder hos barnet taler for, at forblive p institution. Efterv rn / overgang fra ung til voksen S tidligt som muligt, og senest fra den unges 16. r skal der arbejdes p en plan for den unges fremtid, jf. 140, stk. 6. Ved det 17. r indstiller r dgiver til en konkret plan ved et 17 rs

5 - 5 - młde, hvor der tr ffes beslutning om hvilken afdeling der fremover varetager sagsbehandling vedrłrende fremtidig forsłrgelse, bolig og stłtte. Efterv rn kan efter servicelovens 76 ydes efter en konkret vurdering af den unges udviklingsmuligheder. S fremt det vurderes, at det er af v sentlig betydning af hensyn til den unge behov for stłtte kan der ydes efterv rn for de unge. Denne afgłrelse skal tr ffes senest 6 m neder fłr den unge fylder 18 r. Ligesom ved valg af anbringelsessted ydes efterv rn ogs efter mindst indgribende princip og efter en konkret individuel vurdering for sat sikre en m lrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemme i et anbringelsessted umiddelbart inden det 18. r, kan der tr ffes afgłrelse om: at dłgnophold, jf. 55 opretholdes at udpege en fast kontaktperosn for den unge, jf at etablere en udslusningsordning, fx 55, i det det hidtidige anbringelsessted at tildele andre former for stłtte, der har til form l at bidrage til en god overgang til en selvst ndig tilv relse for den unge. Ovenst ende kan jf. 76, stk. 4 tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. r, hvis: - den unge fortryder tidligere at have afvist stłtte og behovet fortsat er tilstede, - hvis den unges situation ndrer sig, s der senere opst r et behov for stłtte eller - n r stłtten er ophłrt, og behovet herfor opst r igen.