Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale

Transkript

1 Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale Den politiske Sundhedsaftale er bygget op om følgende vision; Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Hertil kommer, at der er formuleret 4 overordnede politiske pejlemærker, hvortil der knyttet politiske mål; 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk Mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Politisk Mål: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur Politisk Mål: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum. 4. Sundhedstilbud på nye måder Politisk Mål: Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. I forbindelse med udarbejdelsen af Den Administrative Sundhedsaftale er der nedsat fire arbejdsgrupper, bestående af repræsentanter fra PLO Nordjylland, de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange Arbejdsgrupperne har d. 1. september afleveret udkast til Den Administrative Sundhedsaftale. Herunder er der foretaget et resumé af gruppernes udkast. Arbejdsgrupperne har fremsat forslag til konkrete indsatser. Herunder er disse forslag gengivet samt en angivelse af, hvilket politisk mål, indsatsen skal medvirke til at indfri. Sidstnævnte er markeret med en pil.

2 1. Sundhedsaftale om Forebyggelse Formål indsatsområdet Forebyggelse Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Forslag om konkrete indsatser I afsnittet vedr. forebyggelse i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser foreslået: Arbejdsdeling og borgere med psykiatriske lidelser Gruppen af borgere med psykiske lidelser skal stratificeres med henblik på afklaring af, hvor forskellige grupper mest hensigtsmæssigt kan modtage forebyggende tilbud. Arbejdsdeling indenfor tobak, alkohol og stoffer Fokus på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud indenfor tobak, alkohol og stoffer. Der er fastsat årlige måltal for henvisning i hele aftaleperioden. Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Der arbejdes på at etablere et fælles kommunalt datagrundlag, der kan monitorere på børn og unges sundhed og trivsel. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Beskrive og implementere en proaktiv indsats, der øger antallet af børn, der deltager i forebyggende helbredsundersøgelser. Der skal sikres kommunikation mellem almen praksis om den kommunale sundhedspleje om de børn, hvor der opstår bekymring for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling. Forældrene inddrages i al kommunikation omkring barnet. Forløbsprogram for overvægtige børn Udvikling af et forløbsprogram for overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Programmet skal beskrive det optimale tilbud samt arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. I forløbsprogrammet inddrages erfaringer fra tidligere projekter mellem Aalborg Kommune og Børnespecialet på Aalborg Universitetshospital. Forældreuddannelser Alle kommuner skal indenfor aftaleperioden etablere forældreuddannelser i samarbejde med regionen Jordemodervæsen. De tværsektorielle tilbud til førstegangsfødende skal være af sammenhængende karakter. Side 2 af 12

3 Specialtilbud til gravide - Familieambulatoriet Det skal sikres, at alle gravide i målgruppen kan modtage tilbuddet. Der skal udarbejdes forslag til samarbejdsmodeller, der imødekommer de geografiske udfordringer. Andre udsatte gravide Det afdækkes hvilke grupper af sårbare og socialt udsatte gravide, der ikke kan deltage i forældreuddannelserne eller er i målgruppen for Familieambulatoriet. Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Udviklingstendenser omkring børn og unge med trivselsproblemer udveksles mellem parterne. Der skal fremsættes forslag til forebyggende indsatser. Informationsindsats om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse Det afdækkes, om der er behov for en fælles indsats, der sikrer information til borgere om sundhedsvæsenet, sundhed og forebyggelse. En fælles løsning, der omfatter eks. sundhedscentre, sygehuse og almen praksis beskrives. Den regionale rådgivningsforpligtelse Regionen vil tilbyde tværsektorielle temadage, tilrettelægge kursusforløb og informere om tilgængelige tilbud. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Kompetenceudvikling Sammenhæng i den regionale og kommunale forebyggelsesindsats skal bygge på samme faglige dokumentation/evidens. Tværsektoriel kompetenceudvikling skal medvirke til at sikre dette. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Samarbejdsaftaler om infektionshygiejne Alle kommuner skal inden 2017 have adgang til infektionshygiejne. Forskellige modeller for samarbejdsaftaler og rådgivning skal være opdaterede i overensstemmelser med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Tidligere sundhedsaftaler Forebyggelsesdelen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. Arbejdsdeling mellem almen praksis, kommuner og sygehuse på forebyggelsesområdet Indsatsen vedrørende børn af psykisk syge Skabelon Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om den tidlige indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier (Familieambulatoriet) Side 3 af 12

4 2. Sundhedsaftale om Behandling og Pleje Formål indsatsområdet Behandling og Pleje Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Forslag om konkrete indsatser I afsnittet vedr. behandling og pleje i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser foreslået: Tværfaglige og tværsektorielle forløbsbeskrivelser At der i aftaleperioden udarbejdes og implementeres tværfaglige og tværsektorielle forløbsbeskrivelser for borgere med behov for særligt fokus. Forløbsbeskrivelserne skal udarbejdes på en måde, så der er plads til individuelle hensyn til den enkelte borger. - Der skal være fokus på tværsektoriel implementering og kommunikation til og med borgeren. Nationale kliniske retningslinjer implementeres De nationale kliniske retningslinjer implementeres løbende, efterhånden som de udarbejdes. Ligeværdig og respektfuld involvering af borgere og pårørende I aftaleperioden sikres en ligeværdig og respektfuld involvering af de enkelte borgere og dennes pårørende samt relevante parter fra det øvrige sundhedsvæsen. Systematisk, kvalitativ og tværsektoriel opfølgning på borgerforløb I aftaleperioden foretages der systematisk, kvalitativt og tværsektorielt opfølgning på borgerforløb, der har involveret flere sektorer. Styrkelse borgernes brug af livstestamente I aftaleperioden skal der ske en styrkelse af borgeres brug af livstestamente, så borgerens valg respekteres. Side 4 af 12

5 Vurdering af eksisterende datakilder Det skal vurderes om eksisterende datakilder (f.eks. Sundhedsprofilen) er tilstrækkelige til at vurdere udvikling, eller om der er brug for supplerende datamateriale. og hinanden om Udvide målgruppen for udgående funktioner I aftaleperioden skal der arbejdes på at udvide målgruppen for den eksisterende udgående funktion til at omfatte alle voksne borgere. På sigt skal den kommunale udgående funktion kunne håndtere lettere, akutte psykiatriske problemstillinger. Samarbejdsaftale omkring akutpladser Det sundhedsfaglige indhold på akutpladser skal afklares i en dialog mellem kommuner, almen praksis og sygehuse via en samarbejdsaftale. En forudsætning for relationel og sikker drift er lægedækning. Aktiv opfølgning på borgere, der har svært ved at passe aftaler I aftaleperioden sikres en særlig aktiv opfølgning på de borgere, der har svært ved at passe aftaler eller i øvrigt har lav mestringsevne i forhold til egen sundhed/sygdom. Telemedicinsk udviklingsprojekt Igangsætning af endnu et større telemedicinske udviklingsprojekt skal afvente evalueringen af eksisterende Telecare Nord projekt, så erfaringerne herfra kan inddrages i det videre arbejde. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Kontroller på sygehuse erstattes af individualiserede forløb Faste kontroller på sygehusene erstattes af individualiserede tilrettelagte forløb planlagt mellem sygehus, almen praktiserende læge, ambulatorium og den enkelte borger i de tilfælde, hvor det giver mening. Forbedret forløbskoordinering for borgere med flere kroniske sygdomme Der arbejdes på en forbedret forløbskoordinering for borgere med flere kroniske sygdomme. Side 5 af 12

6 og hinanden om. Klare aftaler i forhold til opgaveoverflytning ved receptfornyelse I aftaleperioden laves der overordnede klare aftaler i forhold til opgaveflytning i forbindelse med receptfornyelser. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. NordKap som koordinator for kommunale praksiskonsulenter NordKap skal tilbyde en koordinerende rolle i forhold til de kommunalt ansatte praksiskonsulenter såfremt kommunerne ønsker dette samt bevilger timer til konsulenternes deltagelse. Formålet er at styrke netværk og understøtte forpligtende fælles kommunale initiativer. Samarbejde mellem kommuner og almen praksis Etablering af processer til sikring af udviklingen af det nære samarbejde mellem kommune og almen praksis (f.eks. i form af praktikophold eller fælles kompetenceudvikling). Anvendelse af tværsektorielle audits Tværsektorielle audits anvendes til at kvalitetssikre forløbskoordineringen i forbindelse med indlæggelse og udskrivninger under hensyntagen til reglerne for videregivelse af personfølsomme oplysninger. Planlagt opgaveflytning / opgaveudvikling Inden en planlagt opgaveflytning fra regionen afklares det, om der er de nødvendige faglige kompetencer til stede i kommunerne til at kunne yde den nødvendige indsats til borgerne herunder hvilken kompetenceudvikling. Selvstyret AK-behandling indgåelse af en aftale om selvstyret AK-behandling (behandling med blodfortyndende medicin), hvor aftalen om sikring af planlagte opgaveflytninger anvendes. Aftale om IV behandling Indgåelse af en aftale om IV behandling i eget hjem (opstart og opfølgning på intravenøs behandling), hvor aftalen om sikring af planlagte opgaveflytninger anvendes som udgangspunkt. Evaluering af Vejledning om den gode henvisning Side 6 af 12

7 Udarbejdelse en evaluering og eventuelt en revidering af vejledningen om den gode henvisning med baggrund i de nationale tiltag. Indhold i ikke-akutte henvisninger Alle ikke-akutte henvisninger skal indeholde: hvad der er sagt til borgeren, og hvad borgeren forventer bliver løst, og at dette printes ud til borgeren. Etablering af kontaktordning for borgeren og sundhedspersonalet Etablering af en kontaktordning på baggrund af de erfaringer (evaluering), der er på kontaktordningen, der er på sygehusets akutområde; En kontaktordning, hvor borgere og evt. pårørende, kommunalt sundhedspersonale og praktiserende læger har mulighed for at kontakte ambulatorium eller udskrivende afdeling telefonisk i op til tre hverdage efter besøget/udskrivelsen og få et hurtigt svar. Ensartet model for telefontilgængelighed Implementering af en ensartet model for lettere telefontilgængelighed mellem sygehuslæge og praktiserende læge. Beskrivelse af problemstillinger som FMK ikke løser Udarbejdelse af en beskrivelse af de problemstillinger, som implementeringen af FMK ikke løser og en beskrivelse af eksisterende organisering af medicinområdet, og igangsætte tiltag, som kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden. Tidligere sundhedsaftaler Behandling og Pleje delen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. Sundhedsaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Bilag til Sundhedsaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Sundhedsaftale til sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning Sundhedsaftale om kommunikation på fødselsområdet Sundhedsaftale om forløbskoordinering af den ældre medicinske patient Indledning. Mennesker med sindslidelse (generel indledning til de efterfølgende bilag fra Psykiatrien) Aftale vedrørende voksne med sindslidelse Aftale vedrørende børn og unge med sindslidelse Aftale vedrørende retspsykiatriske patienter Aftale vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Aftale vedrørende ældrepsykiatriske patienter Side 7 af 12

8 3. Sundhedsaftale om Genoptræning og rehabilitering Formål indsatsområdet Genoptræning og rehabilitering Det overordnede formål med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Forslag om konkrete indsatser I afsnittet vedr. genoptræning og rehabilitering i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser foreslået: En helhedsorienteret / rehabiliterende tilgang Der skal i den kommende periode arbejdes systematisk med at udbrede ICF tankegangen (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) Både indenfor psykiatri og somatik. Støtter op omkring sætningen umiddelbar før visionen i Sundhedsaftalen Dette ud fra en fælles forståelse af at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst muligt fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Model for tværsektorielt samarbejde omkring komplekse patienter I den kommende periode arbejdes der med at udvikle en generisk model for tværsektorielt samarbejde vedrørende de meget komplekse patienter Børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade Fortsat forankring af et kontaktpunkt i kommune og region således at information bliver videreformidlet i rette tid, og til de rette personer / instanser i hver af sektorerne. Sikring af elektronisk kommunikation på området i lighed med det, der kendes fra voksenområdet. At undersøge om erfaringerne fra voksenområdet omkring en tidlig og struktureret dialog eller lignende modeller kan finde anvendelse på børneområdet. Voksne med erhvervet hjerneskade Udvikling og forankring af en tidlig og struktureret dialog i sektorovergangen for voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering og monitorering af det nye tværsektorielle samarbejde omkring rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i relation til den regionale omstrukturering af indsatsen på apopleksiområdet. Parallelt til børneområdet skal der fortsat være fokus på at sikre et kontaktpunkt i kommunen og i regionen m.h.p. at sikre den tværsektorielle kommunikation. Side 8 af 12

9 Hjælpemidler og behandlingsredskaber Konsolidering, kvalitetssikring og videreudvikling af den sikre drift, der med Casekatalog og den samarbejdsorganisation omkring håndtering af enkeltsager, er skabt og udviklet i den første aftaleperiode. Genoptræning Implementering af forventet ny model for stratificering af patienter på genoptræningsområdet. JF. ny vejledning for genoptræningsområdet er en ny stratificering af patienterne i 4 kategorier blevet et centralt emne, som forventes at blive udgangspunktet for arbejdet på genoptræningsområdet fremover. Styrket samarbejde mellem terapeuter i kommunerne og både sygehuse og almen praksis. Kortest mulig ventetid har været et krav gennem de senere år, og det er rigtigt i mange tilfælde, men langt fra alle. Samtidig er monitorering af ventetid meget usikker, blandt andet fordi der ikke findes koder for at patienten fx udebliver fra den første træning, at patienten fx selv vælger at udskyde starttidspunktet eller at anden faglig prioritering kan være skyld i en længere ventetid. Kompetenceudvikling gennem nye måder at samarbejde på. Der er et ønske om at styrke den tværsektorielle kompetenceudvikling indenfor genoptræningsområdet, herunder at udvikle nye måder at samarbejde på fx ved i højere grad at have delestillinger eller benytte jobrotation mellem sygehuse og kommuner. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Kronikerindsatsen Monitorering af kronikerindsatsen. Der er igangsat et udviklingsarbejde, som skal se på mulighederne for en tværsektoriel monitorering af kronikerindsatsen. Håndtering af udfordringerne omkring mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme. Der er derfor behov for at se nærmere på, hvordan udfordringerne for de mennesker, der har flere samtidige kroniske sygdomme, håndteres. Mulighed for rådgivning og vejledning fra det specialiserede niveau, både generelt og i enkeltsager. Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Træning i stedet for operation Der udarbejdes og implementeres en model for kvalitetssikring af træning i stedet for operation i regi af den kommende sundhedsaftale. Kroniske smertepatienter udvikling af koordineret tværsektoriel indsats Der udvikles et pilotprojekt, hvor den tværsektorielle koordinerede indsats (herunder fælles tilgang og kompetenceudvikling) udvikles, afprøves og evalueres. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og Side 9 af 12

10 Ligestilling af psykiatri og somatik Der udformes et projekt, hvor integration af forskellige områder er i fokus. Målgruppen skal i første omgang være personer med angst og / eller depression, men det er hensigten at den senere udvides til også at omfatte mennesker med personlighedsforstyrrelser. Der lægges op til at både sygehuse og almen praksis skal kunne henvise til disse tilbud. Projektet monitoreres og evalueres, gerne med udgangspunkt i ICF modellen, således at der også varetages et helhedssyn i denne del af projektet. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Tidligere sundhedsaftaler Genoptræning og rehabiliterings delen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. Behandlingsredskaber og Hjælpemidler Genoptræning Rammeaftale for Kronikerindsatsen Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes type 2 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kræft Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Muskel-skelet Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Skizofreni Sundhedsaftalen for Voksne med erhvervet hjerneskade Sundhedsaftalen for Børn og Unge med erhvervet hjerneskade 4. Sundhedsaftale om Sundheds IT og digitale arbejdsgange Formål indsatsområdet Sundheds IT og digitale arbejdsgange Det overordnede formål med indsatsområdet er at sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, så overgange og samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan ske planlagt, hurtigt og sikkert, og så risikoen for genindlæggelser, fejlmedicinering og unødige hjemmebesøg mv. reduceres.. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Forslag om konkrete indsatser I afsnittet vedr. Sundheds IT og digitale arbejdsgange i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser foreslået: Telemedicin og telesundhed Med afsæt i TeleCare Nord undersøges i aftaleperioden muligheder for at igangsætte nye telemedicinske storskalaprojekter indenfor andre sygdomsområder. og hinanden om. Etablering af en overordnet styringsmodel for tværgående IT samarbejde Side 10 af 12

11 Der etableres i aftaleperioden en overordnet styringsmodel for det tværgående it-samarbejde og projekter som en del af sundhedsaftalesamarbejdet, som kobles tæt til den øvrige organisering. og hinanden om. Kvalitetsudvikling og data Digital kommunikation og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse bidrager til at dokumentere indsatser, blandt andet med henblik på at sikre ensartet kvalitet og understøtte kvalitetsudvikling fremadrettet. De registrerede data giver mulighed for udtræk til evaluering, information om patientforløb samt projekter. Data kan danne grundlag for at prioritere konkrete projekter og indsatser som i triple aim tankegangen. Data kan anvendes af aftalens parter under hensyn til gældende lovgivning. og hinanden om. Forslag vedr. IT fra de øvrige indsatsområder Arbejdsdelingen indenfor alkohol, tobak og stoffer. En del af indsatsen består i at opbygge en elektronisk henvisningsstruktur, hvor almen praksis og sygehusene via sygehushenvisningen kan henvise borgere til kommunal forebyggelse indenfor alkohol, tobak og stoffer. Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Forebyggende helbredsundersøgelser til børn. En del af indsatsen består i at skabe mulighed for elektronisk kommunikation (via korrespondancemodulet) mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester. Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Samarbejdsaftale om anvendelse af korrespondancemeddelelser. Det foreslås, at der laves en samarbejdsaftale, der reviderer principper og relevans for anvendelsen af korrespondancemeddelelserne i kommunikation mellem kommune og sygehus, kommune og almen praksis og sygehus og almen praksis. Projekt til optimering af den digitale arbejdsgang i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger: Der er i forrige periode sket et stort fremskridt i forhold til at understøtte en effektiv tværsektoriel kommunikation om indlæggelses og udskrivningsforløb, men der mangler fortsat en konsolidering og driftsoptimering af den digitale arbejdsgang. Afklaring af, hvordan MedCom kommunikationsstanderne skal implementeres i psykiatrien. Det har i sidste aftaleperiode ikke været muligt at få implementeret MedCom kommunikationsstandarderne på psykiatriområdet. Der er derfor igangsat et større udredningsarbejde med henblik på at klarlægge, hvad der IT-teknisk er muligt og hensigtsmæssigt. Begge sektorer har ansvar for at løfte opgaven. Side 11 af 12

12 Teknisk muliggørelse af IT-understøttet kommunikation på børneområdet: Marts 2015 er det muligt at kommunikere elektronisk med alle kommuner på fødselsområdet. På børneområdet generelt har færre kommuner den nødvendige IT-platform for at kunne indarbejde børneområdet i eksisterende aftale. Det ønsket aftalt, at kommunerne snarest muligt i aftaleperioden sikrer den nødvendige IT-understøttelse af kommunikationen på fødsels- og børneområdet. Udvikling af den elektroniske kommunikation i forhold til; Udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler, hvor der er udført et pilotprojekt, som der kan arbejdes videre med. Ambulante kontroller på sygehus i forbindelse med genoptræningsforløb i kommunerne. At understøtte en direkte kommunikation mellem terapeuter i kommunerne og de behandlende sundhedspersonaler på sygehusene. At understøtte den kommunikation der lægges op til på hjerneskadeområdet (både børn/unge og voksne), herunder at understøtte et kontaktpunkt i kommunerne og i regionen. Side 12 af 12