OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang langtidsledighed og førtidspension og andre permanente ydelser. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Fuldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Svendborg/Langelang/Ærø og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen i Beskæftigelsen i er siden finanskrisens start i 8 faldet med 9 %, svarende til at der i dag er ca.. færre beskæftigede i jf. figur 1. Faldet i beskæftigelsen har dermed ramt hårdere end gennemsnittet for Region, hvor beskæftigelsen samlet set er faldet med 7 pct. i perioden. Fig. 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til oktober jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion Fig. : Udviklingen (netto) i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher fra august 8 til august 1 Antal Industri Handel Bygge anlæg Offentlige mv Vidensservice Finans og fors. Transport Ejendomshandel mv Anden service Hotel og restaur. Landbrug mv Rengøring mv Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. Antal

3 Tre hovedtendenser 1. Langtidsledigheden stiger, men udviklingen ser måske ud til at vende Stigningen i langtidsledigheden i er en af de højeste blandt alle kommunerne i klyngen. Der er det seneste år kommet 88 pct. flere langtidsledige dagpengemodtagere. Langtidsledige har ofte svært ved at vende tilbage på arbejdsmarkedet og derfor er det vigtigt med en fokuseret indsats for denne gruppe. I det seneste halvår er langtidsledigheden i dog begyndt at flade ud. Lykkes det at vende udviklingen til et fald i langtidsledigheden, vil det have en mærkbar positiv økonomisk betydning for kommunen. Lykkes det f.eks. at afkorte det gennemsnitlige ledighedsforløb med én uge i 11, vil kommunen spare ca.,9 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og hente ca. 1,7 mio. kr. ekstra i skatteindtægter.. Faldende tilgang til permanente ydelser er en af de kommuner i klyngen, der har haft den største stigning i antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Stigningen ses på alle de permanente ydelser, men i særlig grad på fleksjob og ledighedsydelse. Størstedelen af modtagere af permanente ydelser kommer fra langvarige sygedagpengesager eller fra svagere kontanthjælpsgrupper. har en større andel af langvarige sygedagpengesager, men færre svagere kontanthjælpsmodtagere end klyngen generelt. oplever imidlertid en større stigning i svagere kontanthjælpsgrupper, end det er tilfældet i de sammenlignelige jobcentre. Det er vigtigt, at disse grupper får en indsats, som bringer dem i retning af arbejdsmarkedet frem for i retning af permanent forsørgelse. 3. har godt fat i sine målgrupper har generelt godt fat i sine målgrupper, hvilket er et vigtigt udgangspunkt for at skabe gode resultater fremover. Kommunen anvender meget virksomhedsrettet aktivering dvs. den type aktivering, der erfaringsmæssigt virker bedst. Kommunen har samtidig en relativt tidlig og hyppig kontakt med borgerne. 3

4 Langtidsledige Fig. 3. Udvikling i antal langtidsledige a- dagpengemodtagere (ledighed over 39 uger), og klynge, nov. 9 nov. 1 Udvikling i pct Kilde: jobindsats.dk Kalundborg Lolland Guldborgsund Norddjurs Randers Sv.borg/Langel./Ærø Vordingborg Nyborg Slagelse I kommer en tredjedel af de nyledige dagpengemodtagere i job igen efter mindre end tre måneders ledighed. Det vidner om, at der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, og der dermed er mange, der kommer hurtigt tilbage i job. Men der er desværre også en gruppe personer, der bliver hængende i ledighed. Langtidsledigheden for a-dagpengemodtagere er således steget kraftigt i de seneste år. Alene det seneste år er antallet af langtidsledige a- dagpengemodtagere steget med 88 pct. Dette er mere end i de fleste øvrige kommuner i klyngen. Der er dog tegn på, at udviklingen er ved at vende. Langtidsledigheden for a-dagpengemodtagere har således været svagt faldende siden juni 1. Langtidsledige har ofte sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Efter 39 uger er 3 pct. af dagpengemodtagerne fortsat på offentlig forsørgelse, og derefter er afgangen lav. Det er derfor er vigtigt, at der ydes en aktiv indsats for at få langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til langtidsledighed. For de a-dagpengemodtagere, der allerede er blevet langtidsledige, kan en virksomhedsvendt indsats give nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse. En aktiv indsats hjælper langtidsledige En ny analyse fra Beskæftigelsesregion viser, at en aktiv beskæftigelsesindsats har positive effekter for de langtidsledige. Langtidsledige, der kommer i job, har modtaget flere jobsamtaler og er aktiveret mere end langtidsledige, der ikke er kommet i job, fremgår det af analysen. Kilde: Indsats for langtidsledige i, Beskæftigelsesregion 1. har både en tidlig og hyppig kontakt med de forsikrede ledige, hvilket er centralt i forhold til at forebygge langtidsledighed. anvender i høj grad virksomhedsvendt aktivering til de forsikrede ledige og har en udnyttelsesgrad på 9 pct. af den kommunale løntilskudskvote. Lykkes det at begrænse langtidsledigheden, har det store kommunaløkonomiske konsekvenser. Til illustration sparer ca.,9 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca. 1,7 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis det gennemsnitlige ledighedsforløb blandt forsikrede afkortes med én uge i Fokusområder for : Fastholde en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Fortsat udbygge brugen af virksomhedsrettet aktivering. Bruge en målrettet og tidlig indsats i forhold til risikogrupper. 1 Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i 1.

5 Førtidspension og andre permanente ydelser Fig.. Andel af befolkningen (1- år) på permanente forsørgelsesydelser, sep. 1 Andel i % Kilde: jobindsats.dk Klyngen Bedste i klynge Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Fig. 5. Fremskrivning af antallet af modtagere af førtidspension i, hvis tilgangen i 9 og -1 hhv. fortsættes eller reduceres s andel af borgere på permanente forsørgelsesydelser er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen. I Kommune er 1,3 pct. af befolkningen mellem 1 og år på permanent forsørgelse, heraf 7, pct. på førtidspension. Der har i 1 været en stigning af påbegyndte førtidspensionsforløb i forhold til påbegyndte forløb i 9. I januar 11 havde 3.79 på permanent forsørgelse, heraf.715 på førtidspension. Fortsætter den nuværende tilgang til førtidspension, vil der i 15 være ca..95 førtidspensionister i. Dette vil medføre kommunale merudgifter på 1 mio. kr. Hvis kommunen i 15 skal holde antallet af førtidspensionister på det nuværende niveau, skal der, jf. figur, være en reduktion i tilgangen på mere end pct. I har der været en stigning i tilkendelserne til førtidspension til borgere under år. Mange unge førtidspensioneres pga. psykiske lidelser, herunder lidelser der kan behandles, eller hvis forløb bliver mildere med tiden Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion % Reduktion 3% Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra kontanthjælp og sygedagpenge. For at mindske tilgangen til permanente ydelser er det afgørende med en beskæftigelsesrettet indsats over for disse grupper. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud. har fokus på flere ting, der potentielt kan mindske tilgangen til permanente ydelser. Jobcentret har en tidlig og hyppig kontakt med indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og har en høj anvendelse af virksomhedspraktikker. For de sygemeldte er det vigtigt at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygemelding. Det er her positivt, at har en høj anvendelse af både delvise raskmeldinger og virksomhedspraktikker. Fokusområder for : Begrænse tilgangen til permanente ydelser fra sygedagpenge og kontanthjælp gennem en aktiv og målrettet indsats. Begrænse tilgangen af unge til førtidspension. Styrke den virksomhedsvendte indsats. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. 5

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), dec. 9 dec ,5,8 8, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget mere end i klyngen generelt. Dette dækker over en større stigning i antallet af dagpengemodtagere og et mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Andelen af ledige i reserven er højere end i klyngen generelt. -3 -, Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender i høj grad virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jan. 1 jan ,8,5-3, 1,1 er et af de jobcentre i klyngen med den største stigning i antallet af personer på permanente ydelser. s andel af borgere på permanente ydelser er lig andelen i klyngen generelt. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. har en større andel af befolkningen i langvarige sygedagpengeforløb end klyngen. I forhold til kontanthjælpsmodtagere i match og 3 har haft en større stigning end klyngen. har godt fat i virksomhedsvendt aktivering til risikogrupperne. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, dec. 9 dec , 3, -, 1, har en større stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end klyngen. Imidlertid er en mindre del af s unge på offentlig forsørgelse end i klyngen. har oplevet en reduktion i de jobklare kontanthjælpsmodtagere, mens der har været stigninger blandt de unge indsatsklare og midlertidigt passive samt unge førtidspensionister. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, dec. 9 dec. 1 har haft en større stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse 1 11, end i klyngen generelt. Herudover har en 1 større andel af gruppen på offentlig forsørgelse end 8 5,5 klyngen generelt. - - Kilde: Jobindsats.dk 5,1 -, Til gengæld har en langt mindre andel af ikke-vestlige indvandrere på de permanente ydelser end klyngen generelt.