Zackenberg i Nordøstgrønland
|
|
- Albert Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet
2 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog Innovationsstyrelsen, samt Klima- og Energi ministeriet Tekst: Hans Meltofte Fotografer: Thomas B.G. Berg, Hanne H. Christiansen, Mads C. Forchhammer, Toke T. Høye, Ko de Korte, Hans Meltofte, Niels M. Schmidt, Charlotte Sigsgaard og Erik Thomsen Grafisk tilrettelæggelse: Kathe Møgelvang, Juana Jacobsen Grafisk værksted, DMU Udgivet: November 2008 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Udgivet både på grønlandsk, engelsk og dansk og kan hentes på adresserne: Hæftet er udarbejdet på grundlag af forsknings resultater præsenteret i bogen: High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate. Ten Years of Monitoring and Research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland (Redaktion: Hans Meltofte, Torben R. Christensen, Bo Elberling, Mads C. Forchhammer og Morten Rasch), Advances in Ecological Research, Bind 40, Academic Press. Hæftet er produceret med støtte fra
3 Nord for Scoresbysund bor der kun mennesker på nogle få vejrstationer og militære baser. Nordøst- og Nordgrønland udgør sammen med en stor bid af Indlandsisen verdens største nationalpark, men indtil Forskningsstation Zackenberg blev påbegyndt i 1995, foregik der ingen systematisk indsamling af viden om naturen og dyrelivet i national parken. Hvor natur og dyreliv er blevet fulgt gennem mange år i det beboede Vestgrønland, kendte vi derfor ikke ret meget til variationer fra år til år i naturen og i dyrelivet i Nordøstgrønland. Vi kendte heller ikke til effekterne af de mere langsigtede ændringer af klimaet, som altid er sket, og som forventes at få et væsentligt omfang i Nordøstgrønland i fremtiden. Forskningsstation Zackenberg Da de menneskeskabte klimaændringer blev alment kendt i løbet af 1980 erne, var der derfor en gruppe forskere, som tog initiativ til etablering af en forskningsstation i nationalparken. Dansk Polarcenter tog ideen op og gjorde en sådan forskningsstation til et af sine væsentlige indsatsområder. Zackenberg nær Slædepatruljen Sirius base i Daneborg blev valgt som det bedste sted, og med støtte fra især Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Miljøstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, Københavns Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Asiaq har der nu været arbejdet i Zackenberg i mere end 10 år. Arbejdet består i hvert år at registrere mere end 1500 parametre i økosystemet, dvs. alt fra vandføring og sedimenttransport i elvene til blomstring hos planterne, tidspunktet for æglægning hos fuglene og kalveproduktion hos moskusokserne. Hertil kommer en lang række mere dybgående forskningsprojekter. Resultaterne er nu publiceret i en 580 siders bog, der er udgivet på engelsk af Academic Press i New York. I dette hæfte præsenteres de vigtigste resultater.
4 Arktis opdeles yderligere i en højarktisk og en lavarktisk zone. I den lavarktiske zone er der ofte frodigt med buske og andre planter i knæhøjde, mens der i den højarktiske zone kun er planter i ankelhøjde, og her når middel temperaturen for den varmeste måned normalt ikke over 6 graders varme. Yderligere falder der langt mindre sne i Højarktis. På sydspidsen af Grønland falder der således 100 gange så meget nedbør som i det nordligste Grønland, hvor der nærmest er ørkenklima med kun 25 mm nedbør pr. år. Nordøst grønlands placering i Højarktis Arktis har navn efter det græske ord for stjerne billedet Store Bjørn Arktikós nær Nordstjernen. Det er landet nord for trægrænsen, hvor der er tundra. Tundra kommer af finsk tunturi som betyder land uden træer. Her er gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned under graders varme. Hele Vestgrønland er lavarktisk, mens Nord- og Nordøstgrønland og dermed hele nationalparken er højarktisk. Grunden til, at Nordøstgrønland er højarktisk, er, at Storisen ofte ligger i et flere hundrede kilometer bredt bælte ud for kysten. I perioder med meget Storis er der tørt kontinentalt klima i Nordøstgrønland, mens der i perioder med mindre Storis er maritimt klima med meget sne om vinteren og meget tåge om sommeren. Mængden af Storis, der driver ned langs Østgrønlands kyst er således helt afgørende for klimaet i Nordøstgrønland.
5 Ikke alene er der kun helt lav vegetation i Nordøstgrønland, men der er også store områder, hvor sneen blæser væk om vinteren, og som er så tørre, at der næsten ikke er nogen planter. Det er nøgne grus- og stenflader og skråninger. Ellers er der fjeldhede ofte med et smukt blomsterflor af fjeldsimmer, kantlyng, fjeldvalmuer og purpurstenbræk. I lavninger og på skråninger, som overrisles af store smeltende snefaner hele sommeren, er der kær og græsland. Takket være det stabile kontinentale klima er der både lemminger og moskusokser i højarktisk Grønland. Hvor moskusokserne i Vestgrønland er flyttet dertil af mennesker, er okserne i højarktisk Grønland selv indvandret fra Canada. Både lemminger og moskusokser er helt afhængige af stabilt vinterklima uden længere tøvejrsperioder. Højarktisk plante- og dyreliv Hvis sneen smelter, og det fryser igen, dannes der islag i sneen og på vegetationen, så lemminger og moskusokser ikke kan komme til de planter, som de lever af. Derfor har moskusokserne været uddøde i store områder mange gange i historien. Ellers domineres dyrelivet i høj grad af tundraens vadefugle samt gæs, kjover og snespurve. De trækker alle væk om vinteren, hvor der kun er ryper, ravne og sneugler tilbage i vintermørket og kulden, der ofte når minus grader.
6 Zackenbergs klima nu og i fremtiden Halvfems procent af nedbøren i Zackenberg falder som sne under vinterens snestorme, og nedbøren er tiltaget i løbet af de sidste 50 år. Også temperaturen er steget, og gennem de sidste 100 år har de fem varmeste år alle været indenfor de seneste 10 år. I fremtiden forventes temperatur og nedbør at stige endnu mere, fordi Storisen ud for kysten bliver af meget mindre udstrækning under et varmere klima. Resultatet er, at klimaet i Nordøstgrønland kan blive lavarktisk med meget mildere vintre ligesom i Sydøstgrønland, mens temperaturen i de få sommermåneder måske ikke vil ændre sig så meget. Sammenlagt forventes det, at antallet af dage med positive middeltemperaturer vil øges fra de nuværende ca. 80 til ca. 110 efter år 2050, ligesom nedbøren vil stige med omkring 60 procent. Det vil fuldkommen ændre levevilkårene for dyr og planter i Nordøstgrønland. Kombinationen af mere sne og højere forårstemperaturer vil resultere i stort set uændret gennemsnitligt tidspunkt for snesmeltningen, men variationen fra år til år vil blive betydeligt større. Og i områder, hvor vinden stuver sneen sammen, vil snesmeltningen ske 2-3 uger senere. Da tidspunktet for snesmeltningen er en af de vigtigste faktorer for mange naturlige processer i det højarktiske miljø, vil det være med til at ændre levevilkårene for planter og dyr. De forventede klimaændringer er så store, at det er meget svært at forudsige, hvordan de enkelte arter og økosystemer vil reagere, så vi tør kun udtale os om, hvad der kan tænkes at ske indenfor de nærmeste årtier.
7 Ifølge vores beregninger for der er ingen, der har lavet boringer ved Zackenberg er jorden frosset ned til mellem 200 og 400 meters dybde. Kun de øverste cm det såkaldte aktivlag tør op om sommeren. Denne dybde, hvortil jorden smelter hver sommer, er imidlertid øget siden vi begyndte undersøgelserne i I fremtiden vil jorden tø endnu dybere, og der vil derfor formentlig blive flere jordskred og anden erosion. I disse år transporterer Zackenbergelven op mod tons mudder pr. år ud i fjorden Young Sund, men nogen år kan der blive skyllet lige så meget ud på få dage, som der andre år bliver skyllet ud på en hel sommer. En årsag til sådanne ekstreme vand- og sedimentafstrømninger kan være gennembrud af isdæmmede søer ved gletschere i baglandet, hvor alt vandet så løber ud på én gang. Flere hundrede meter tyk permafrost En dybere optøning af permafrosten om sommeren vil give planterne adgang til flere næringsstoffer i jorden, hvilket kan føre til frodigere vegetation og mere udbredt plantedække som følge af den forøgede nedbør. Men den øgede snemængde vil formentlig også medføre ændret fordeling af plantesamfundene med større områder med en fattig vegetation under sent smeltende sne. Nye plantearter kan også forventes at indvandre sydfra, efterhånden som forårsklimaet bliver mildere, mens andre kan forsvinde. Ændret fordeling af plantesamfundene
8 Modsat sydligere breddegrader, hvor der er mange planter, som kun lever en enkelt sommer, og så formerer sig ved frø, så er næsten alle planterne i Arktis flerårige, ja mange lever endda i flere hundrede år. Den korte arktiske sommer, som ofte kan være så barsk, at planterne ikke når at sætte frø, betyder, at der kan gå år imellem, at planterne formerer sig. Frøene er også helt nødvendige for at planterne kan sprede sig og kolonisere nye områder. Tidspunktet for snedækkets bortsmeltning kombineret med temperaturerne er helt afgørende for, hvornår plantevæksten kommer i gang og dermed for, hvornår planterne blomstrer. Plantevækst og blomstring styres af snesmeltningen Da sneen først smelter i løbet af juni, hvor Solen står højst på himlen, så har det stor betydning, hvor tidligt planterne kommer i gang. Jo tidligere de kan påbegynde væksten og blomstre, jo mere gavn har de af Solens maksimale kraft. Og jo tidligere, de kan blomstre, jo tidligere udvikles frøene. I år med sen snesmeltning er der mange planter, der ikke når at færdigudvikle frøene. Da vækstsæsonen i Højarktis er så kort, udvikler planterne deres blomsterknopper året inden blomstringen, så de er parate til at springe ud, så snart sneen er væk. Derfor er sommertemperaturerne året før af stor betydning for, hvor mange blomster, de enkelte plantearter sætter. Nogle år kan fjeldhederne f.eks. være hvide af kantlyngblomster, mens der i andre år er meget få blomster.
9 Myg er som bekendt en plage overalt i arktiske områder, men der er andre insekter, som forekommer i langt større mængder. Det er især dansemyg, som ikke stikker, men som trives overalt, hvor der er fugt nok til, at deres larver kan trives blandt døde plantedele på tundraen. Også edderkopper forekommer i meget store mængder. Fremkomsten af flyvende insekter om foråret og kulminationen om sommeren er helt afhængige af tidspunktet for snesmeltningen, ligesom det er tilfældet for planternes vækst og blomstring. Det betyder, at der er stor forskel på insekternes fremkomst i forskellige områder i relation til, hvornår sneen forsvinder. Insekterne er stærkt afhængige af snesmeltningen Hvis klimaet ændrer sig som forudsagt, vil vi derfor se store ændringer i insekternes og de andre leddyrs forekomst i fremtiden, hvor tidspunktet for snesmeltningen vil blive meget mere variabel. I de områder, hvor der vil ske en forøgelse af sneens tykkelse, kan det tænkes, at mange arter helt vil forsvinde. Til gengæld vil vegetationen kunne brede sig ud over andre områder, hvor sneen vil forsvinde tidligere end i dag, så insekterne vil få nye levesteder. Tidspunktet for isens smeltning og længden af den isfrie periode er også helt afgørende for livet i søer og damme. Mængden af alle de mikroskopiske alger samt de mange smådyr i søerne styres af, hvor tidligt isen forsvinder, samt af hvor mange næringsstoffer, der vaskes ud i søerne under snesmeltningen. Hvis de forøgede snemængder under et fremtidigt klima resulterer i, at søerne bliver senere isfri, så vil produktiviteten i søerne blive reduceret. Men mere sne vil også betyde, at der udvaskes flere næringsstoffer til søerne, så resultatet er uvist. Søerne er meget følsomme overfor ændringer i sne- og isdækket
10 Lemmingerne i risikozonen i fremtiden Mere plantevækst og dybere sne om vinteren vil gavne lemmingerne, som bygger deres vinterreder under sneen, så de er bedre beskyttede mod polarrævene. Længden af perioden med et egentligt snedække er således vigtigt for lemmingernes trivsel. Det er en af forklaringerne på de meget voldsomme variationer i antallet af lemminger fra år til år, som kendes næsten overalt i Arktis. Antallet af lækatte har vist sig at være en anden meget væsentlig faktor i Nordøstgrønland. Lækatten er specialist i at jage lemminger og ligeså afhængig af sneen om vinteren som lemmingen. Den er lille nok til at kunne forfølge lemmingerne i deres gange under sneen, og en lækat flytter ofte ind i en lemmingrede, efter at den har ædt alle beboerne. Det stærkt forøgede antal dage med tøvejr i fremtiden vil dog have den stik modsatte effekt af den øgede snemængde, idet lemmingerne risikerer at dø ud over store områder i vintre med voldsomt tø. De vil dermed miste det beskyttende snelag, ligesom der vil dannes islag i sneen og på jorden, som kan forhindre lemmingerne i at nå vegetationen. Hvis lemmingerne forsvinder, vil de rovdyr, der er afhængige af lemmingerne, også forsvinde eller aftage betydeligt i antal. Foruden lækattene gælder det især den lille kjove, som stort set kun får unger på vingerne i de år, hvor der er mange lemminger. Kjoverne møder trofast op hvert forår fra deres overvintringsområder i det sydlige Atlanterhav, men ligesom sneuglerne lægger de kun æg i år, hvor der er tilstrækkeligt med lemminger, til at de kan opretholde deres egen kropsvægt og opfostre unger.
11 Moskusokserne også truede Moskusokserne vil også have gavn af en øget plantevækst i fremtiden, men ligesom for lemmingerne, vil øget forekomst af tøvejr om vinteren være en alvorlig trussel mod bestanden. I den tid, hvor vi har kendt til forholdene i Nordøstgrønland, er moskusokserne således næsten blevet udryddet flere gange i store dele af landet, når overisninger har glaseret landskabet og vegetationen med is, så moskusokserne ikke har kunnet komme til føden, og derfor er døde af sult.
12 Fuglenes yngle succes styres af insekter, sne smeltning og prædation Vadefuglene er den dominerende fuglegruppe på tundraen, både hvad angår antallet af arter, og hvad angår de totale tætheder af fugle. Efter det lange træk fra overvintringsområderne i Vesteuropa og Vestafrika, som kan bestå af flere tusinde kilometers nonstop flyvning i 2-4 kilometers højde, ankommer de omkring 1. juni til en tundra, hvor de snefrie arealer ofte kun udgør små pletter. Her er hunnerne helt afhængige af mængderne af insekter og edderkopper for at kunne opbygge de ressourcer i kroppen, som skal sætte dem i stand til at lægge et kuld æg, der ofte vejer lige så meget som fuglen selv. Det betyder, at mængden af denne føde styrer, hvor hurtigt efter ankomsten, de kan lægge æggene. I år med udbredt snedække kan sneen imidlertid overtage den afgørende rolle for æglægningstidspunktet, og æglægningen kan i snerige år være forsinket i op til 2-3 uger. I sådanne år klækker ungerne tilsvarende senere, og de har dermed mindre tid til at vokse sig store og stærke, inden de i en alder af kun 6-10 uger skal ud på det lange træk til overvintringsområderne. Inden da vil rovdyrene især polarrævene have ædt mindst halvdelen af æggene, og ræve og kjover vil i fællesskab have gjort et tilsvarende indhug i antallet af unger. I år med mange ræve går det derfor hårdt ud over vadefuglenes æg og unger. Snedækket er også af stor betydning for de totale bestandsstørrelser, fordi mængden af snefri vegetation styrer fødemængden og dermed hvor mange fugle, der kan yngle i et givent område. For dem alle gælder, at de fremtidige klimaændringer vil vende op og ned på mange af de forhold, som de er afhængige af. Især vil de store år-til-år-forskelle i snesmeltningen udsætte dem for langt mere varierende ynglesucces end nu.
13 Kultveilte (CO 2 ) er den luftart, som er årsag til det meste af den menneskeskabte drivhus effekt. Vores afbrænding af kul, olie og gas frigiver en masse CO 2, som opblandes med luften i atmosfæren. Her virker den på samme måde som glasset i et drivhus, idet Solens kortbølgede stråler slippes igennem til jordoverfladen, mens en større del af den langbølgede varme-udstråling fra Jorden opfanges i atmosfæren bl.a. på grund af CO 2. Optager eller afgiver tundraen kultveilte? Men der er andre kilder til CO 2 end afbrænding af fossile brændsler. Omkring 20% af det organisk bundne kulstof ved jordens overflade (dvs. kulstof i levende og døde planter mv.) findes i tørvelagene i arktiske områder. På grund af de lave temperaturer rådner de døde planter ikke, men ophobes i tykkere og tykkere tørvelag i moser og kær. Med fremtidens højere temperaturer kan disse tørvelag gå i forrådnelse, hvorved kulstoffet frigives som CO 2 og sumpgas (metan, CH 4 ). Højere temperaturer vil dog også betyde øget plantevækst, og under væksten optager planterne CO 2. Spørgsmålet er nu, hvordan balancen bliver mellem frigivelse af kultveilte ved forrådnelse og optag af kultveilte ved plantevækst? Mængden af kulstof i de levende planter kulminerer oftest i juli, og det er også på det tidspunkt, at tundraen optager mest kultveilte. Snesmeltningen er dermed en helt afgørende faktor for, om tundraen optager mere kultveilte, eller om der frigives kultveilte ved biologiske processer i jorden. Under de nuværende forhold optager tundraen i Nordøstgrønland mere CO 2, end der frigives, men dette kan meget vel tænkes at blive omvendt i fremtiden.
14 De fleste forskere ankommer til Arktis, når sneen er væk, og planterne står i fuldt flor. Men på det tidspunkt er mange af de vigtigste processer i den arktiske natur for længst forbi. Vores undersøgelser gennem mere end 10 år i Zackenberg viser, at tidspunktet for snesmeltningen er langt den væsentligste faktor for det højarktiske økosystem. Tidspunktet og forløbet af snesmeltningen bestemmes af en kombination af vinterens snemængder, stormenes omfordeling af sneen og forårets temperaturer. Alle tre forhold vil ændre sig markant i fremtiden, idet de både er påvirkede af Den Nordatlantiske Oscillation og af udbredelsen af Storis udfor Nordøstgrønland. Forårets snedække og temperaturer er nøglefaktorer Mængden af vinternedbør og dermed snedækkets tykkelse vil øges betydeligt i fremtiden, men samtidig vil forårstemperaturerne og dermed afsmeltningen stige, så de to faktorer måske vil udligne hinanden. Det er meget sandsynligt, at variationen fra år til år i blandt andet snedækket samtidig vil stige betydeligt, således at der vil blive væsentligt større forskel mellem år med tidlig snesmeltning og år med ekstremt sen snesmeltning. Især er effekten af længerevarende tøvejrsperioder om vinteren og om foråret en ubekendt faktor, da sneen måske kan smelte bort i perioder allerede inden foråret indtræffer. Omvendt kan år med store snemængder og et koldt forår forårsage noget nær total mangel på forplantning hos mange planter og dyr. Alt dette betyder, at Nordøstgrønlands og dermed nationalparkens natur går store forandringer i møde.
15 På de foregående sider har vi set, at klimaændringer vil påvirke mange forskellige dele af økosystemet ved Zackenberg. Det betyder, at hele økosystemet vil ændre sig, fordi klimaet ikke kun påvirker en organisme alene, men også alle de andre, der lever i det samme miljø. Man kan sige, at klimaet kan påvirke den samme organisme på flere måder både direkte f.eks. i form af temperatur og nedbør og indirekte via andre arter, som den f.eks. lever af. Skematisk oversigt over, hvordan forandringer i klimaet får betydning for samspillet mellem rovdyr, byttedyr og planter. Hele økosystemet i Zackenberg vil ændre sig med klimaet Fra Zackenberg ved vi, at dette er rigtigt. De sidste 10 års studier har vist, at megen sne om vinteren betyder, at flere moskusokser vil dø, og at de vil føde færre kalve, fordi de har svært ved at få fat i føden under sneen. Men fordi megen vintersne også forkorter planternes vækstsæson, vil disse ændringer også påvirke moskusokserne negativt. På den måde kan klima altså påvirke den samme organisme direkte og f.eks. indirekte gennem dens føde. Mange forskere arbejder med at beskrive og forstå dette, og fordi man skal holde styr på så mange ting samtidig, er Zackenberg det bedste sted at undersøge det. Dette gælder ikke kun for moskusokserne og deres planteføde, men for mange organismer i økosystemet ved Zackenberg, der lever af eller med hinanden. Og netop fordi klimaet ikke kun påvirker en organisme, men alt omkring den, vil et økosystem ikke kun komme til at se anderledes ud, men også fungere helt anderledes.
16 For at kunne undersøge effekterne af klimaændringer på natur, planter og dyr i Grønland er det nødvendigt med lange tidsserier af data på så mange elementer i økosystemerne som muligt. Derfor er der etableret to økosystem-observatorier henholdsvis ved Zackenberg i det højarktiske Nordøstgrønland og ved Kobbe fjorden nær Nuuk i lavarktisk Grønland. Hvert sted arbejder 4-6 forskere hver sommer på at følge udviklingen i naturen, mens andre forskere går i dybden med særlige emner i den lokale natur. Zackenberg er ældst, og herfra foreligger der nu så mange undersøgelser, at vi kan begynde at sige noget om, hvilke faktorer, der har størst betydning for økosystemernes, planternes og dyrenes trivsel. I dette hæfte kan du læse om de vigtigste resultater, og om hvad der kan ske med naturen i verdens største nationalpark under de forventede klimaændringer, som formentlig vil blive særlig voldsomme i Østgrønland.
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereZACKENBERG ET HOLISTISK
ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereZACKENBERG ET LANGTIDS-
ZACKENBERG ET LANGTIDS- MONITERINGSPROGRAM Af Morten Rasch & Hans Meltofte En flok moskusokser går og græsser i dalen under fjeldet Zackenberg i det øde højarktiske Nordøstgrønland. Stilheden brydes af
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereAf Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen
ZACKENBERG JORD, PERMAFROST OG KULSTOF Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mere41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?
41/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Sne, is og 35 graders kulde Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Sne, is og 35 graders kulde
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs merePermafrosten tør. hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget?
Bo ELBERLING Dr. scient., ph.d. og professor i miljøgeokemi ved Institut for Geografi og Geologi,Københavns Universitet samt ved Universitetscentret på Svalbard. Permafrosten tør hvad ved vi om bidraget
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereINDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs merePermafrost og lattergas
10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første
Læs mere4rd Jordbunden indeholder et lager
4rd Jordbunden indeholder et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereZackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland
Kaskelot 127/2000_q3 22/06/00 11:16 Side 1 Biologforbundets blad Nr. 127 juni 2000 Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Redigeret af Morten Rasch Kaskelot
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereJordbund og klima på Grønland
Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereAt give den gas i laboratoriet
At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mere1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN
1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereGylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland
Gylp fra Lille Kjove og Sneugle i relation til lemmingbestanden ved Zackenberg i Nordøstgrønland Thomas Bjørneboe Berg & Hans Pedersen (With a summary in English: Pellets from Long-tailed Skuas and Snowy
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereI dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med
Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mere