Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Transkript

1 NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Nærværende notat er udarbejdet som en hjælp til et hurtigt overblik over baggrunden, indholdet og resume af de væsentligste pointer fra evalueringsrapporten af Fokus på Folkeskolen. Fokus på Folkeskolen er den lokale skolereform i Vordingborg Kommune, som blev implementeret i 2012, og evalueringsrapporten er udarbejdet af Vordingborg Kommune i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut primo For et mere grundigt indblik i evalueringens pointer henvises til den samlede rapport og dens forskellige kilder. Disse findes på Baggrund for og indhold i den lokale skolereform Fokus på Folkeskolen fra februar 2012 Da kommunalbestyrelsen i 2010 besluttede at nedsætte et bredt sammensat politisk udvalg, for hvordan man kunne styrke folkeskolerne i Vordingborg Kommune, var baggrunden et miks af følgende forhold. Børnetallet var faldende, og der var en uens fordeling af børn/ressourcer mellem skolerne: I nogle områder kunne man med stor sikkerhed sige, at der i 2020 ville være 30 % færre børn i skolerne, mens der i andre områder kun var tale om et fald på 3-4 %. Disse forskelle gjorde det nødvendigt at kigge på, hvordan man kunne skabe en mere retfærdig fordeling af pengene til skolerne. Oveni disse udfordringer lå det faktum, at karakterniveauet på skolerne lå blandt de ti laveste kommuner i Danmark, at for få elever efterfølgende gennemførte en ungdomsuddannelse og skoleområdet kørte med konstante merforbrug især på specialundervisningsområdet, hvor der blev brugt 36 % af hele skoleområdets budget. Med afsæt i disse udfordringer besluttede man politisk i foråret 2011 ni anbefalinger, som i løbet af efteråret 2011 blev oversat til en række konkrete forslag af en bred kreds af ledere og medarbejdere på skoleområdet. Alt blev sendt i høring, inden man i november 2011 politisk besluttede et oplæg til ny skolestruktur, ny budgettildelingsmodel og en lang række af forslag til andre tiltag. Det politiske oplæg blev efter høring justeret, og den 23. februar 2012 besluttede et flertal i Kommunalbestyrelsen den endelig udformning af Fokus på Folkeskolen. Hovedelementerne i Fokus på Folkeskolen var følgende: Fra 12 skoler med 15 matrikler til 5 skoler med 13 matrikler Ny budgetmodel: Pengene følger barnet (almen undervisning og specialundervisning), alle børn undervises fremover i deres distriktsskole. Oprettelse af Kompetencecenter Kalvehave og nedlæggelse af alle specialklasser Frigivne penge blev på skoleområdet til kvalitetsløft (7,5 mio. kr.i skoleåret 12/13 stigende til 15 mio. kr. i 2016)

2 De nye tiltag: Faste rammer om dagen: 0.-3.årgang kl (med fast tilbud om en times lektiecafe hver dag i SFO) 4.-6.årgang kl årgang kl Fokus på øget faglighed med hold på tværs af klasser og årgange Styrket samarbejdet mellem SFO og skole i klasse Nye rammer for udskolingen med flere valgmuligheder (linjer og profil) 20 min. læsebånd hver dag Tilbud om lektiecafé på mellemtrin og udskoling Teamsamarbejde styrkes markant (årg., på tværs af årg. og fag) Styrket efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger Styrket fokus på kompetenceudvikling af lederne Markant løft på IKT (informations- og kommunikationsteknologi) trådløse net, flere devices, øget brug af relevante undervisningsplatforme, øget strømforsyning Rammerne og organiseringen af de nye tiltag blev gjort klar fra slut februar til skolestarten i august 2012, således at der allerede fra starten kunne frigøres midler til bl.a. kompetenceudvikling og investeringer i IT på skolerne. Sammen med den politiske beslutning i februar 2012 blev det fastlagt, at der skulle gennemføres en evaluering af Fokus på folkeskolen i foråret Overordnet resume af Evalueringsrapport vedr. Fokus på folkeskolen fra marts 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget traf i september 2013 beslutning om den samlede evalueringspakke inklusiv anvendelse af ekstern evaluator i form af EVA; Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen søger at besvare tre overordnede evalueringsspørgsmål: Hvad har Fokus på Folkeskolen foreløbigt resulteret i? Hvordan er centrale dele Fokus på Folkeskolen implementeret? Hvordan kan arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle og elevernes læring støttes fremadrettet? Evalueringen baserer sig på en kombination af store spørgeskemaundersøgelser blandt forældre, elever og medarbejdere, fokusgruppeinterviews og selvevalueringer fra forskellige grupperinger. Samlet set vurderes data at være valide. Evalueringen er opdelt i tretten hovedpunkter, hvor de to første punkter vedr. hastighed og informationsniveau er af mere general karakter. De elleve øvrige punkter behandler fokuspunkterne som Vordingborg Kommune har bedt evaluator om at spørge direkte ind til. De elleve punkter er overskrifterne på de ændringer som Fokus på Folkeskolen medførte. På de følgende sider er samlet en række af de hovedpointer, som fremgår af rapporten, ligesom der er resumeret administrationens forslag til anbefalinger for det videre arbejde. Da rapporten er på 150 sider plus et omfattende bilagsmateriale, vil de udvalgte hovedpointer i dette notat ikke dække alle centrale pointer i rapporten. Derfor opfordres man til at læse den samlede rapport, som kan findes på 2

3 1. Hastighed af implementering Kritik af for højt tempo fra stort set alle parter i foråret og efteråret 2012 Anbefaling: plan for den kommende implementering af folkeskolereform skal rulles ud over flere år 2. Informationsniveau Forældre og medarbejdere efterspørger mere og bedre målrettet information og kommunikation især i skoleåret 2012/13 Medarbejderne efterspørger tydeligere oversættelse af mål Anbefaling: målrettet, systematisk kommunikation til forældre, medarbejdere og elever 3. Læringsmiljøer for alle elever Både forældre og medarbejdere mangler oversættelse af inklusion, og hvad målet med de nye læringsmiljøer er 30 % af alle forældre synes, at der er for få faglige udfordringer for deres barn 50 % af forældrene er skeptiske overfor den øgede inklusion samme billede hos forældre til nyinkluderede børn Skolens inddragelse af forældre er svag 70 % vil gerne inddrages mere Medarbejderne vil gerne, men føler sig ikke klædt på til de nye opgaver Elevernes trives (svarer til landsgennemsnit) Anbefaling: styrket kommunikation for mål og resultater, tydelige mål og opfølgning for alle elever, øget forældreinddragelse, konkret sparring til medarbejdere fra ressourcepersoner, fortsat kompetenceudvikling 4. Ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Selve skolestrukturændringen får ganske få kritiske bemærkninger Primært kritik af hastigheden i de første måneder, særligt fra forældre til nyinkluderede børn Store variationer i opfattelse af budgetmodel pengene følger barnet Skoleledere positive og afdelingsledere mindre positive Medarbejdere mangler overblik og gennemsigtighed Medarbejdere efterspørger, at faglighed og økonomi ikke blandes sammen Skolebestyrelser efterspørger ressourcer svarende til landsgennemsnit Bemærkninger om små klasser/klasseoptimering specielt på de mindre afdelinger og evt. socioøkonomisk skævvridning Anbefaling: øget gennemsigtighed i økonomi for alle og fortsat kompetenceudvikling af ledelserne 5. Nedlæggelse af special- og centerklasser/inklusion Mange kritikpunkter vedr. hastigheden fra opstarten i 2012 både fra forældre til nyinkluderede børn, den brede forældre gruppe og medarbejdere Nedlæggelse af specialklasser mv. ikke organiseret godt nok med for mange fejl i 2012, bedre i 2013 Medarbejdere oplever nedlæggelse af specialklasser som spareøvelse 3

4 Ca. 75 % af forældrene til nyinkluderende børn oplever nu, at deres børns tilbud understøtter barnets udvikling Ca. 75 % af forældrene til nyinkluderende børn er tilfredse med udviklingsplaner og evalueringsmøder for deres barn Lærere og pædagoger er ikke klædt godt nok på til de nye opgaver Anbefaling: Fortsat kompetenceudvikling, gøre det lettere for medarbejdere/teams at få sparring fra psykologer, familierådgivere og øvrige specialister, tydelig mål for den enkelte elev, kommunikation om økonomi og rammer til medarbejdere og forældre 6. Fleksibel skole og længere skoledag Forældre er generelt tilfredse med lektiecafe Fleksibelt skema, holddannelse mv. virker bedre nu Utydelig kommunikation om ugeplaner og skemaer skaber forvirring hos børn og forældre Den længere skoledag ok, men der har manglet ressourcer Anbefaling: Den nye reform sikrer medarbejdere til undervisning, understøttende undervisning, lektiecafe mv. i hele skoledagen, forbedret kommunikation om mål, planer mv. til elever og forældre 7. Udskolingslinjer Generel tilfredshed med de nye linjer, bedre i år end 1. år Ønske om tydeligere kommunikation om kobling mellem faglige mål og linjer Efterspørgsel af sparring/netværk på tværs af skolerne Anbefaling: tydelig kommunikation om linjerne, styrket kobling til ungdomsuddannelserne 8. Faglig læsning Enighed om vigtigheden, men ikke alle har haft fokus nok på emnet midt i implementeringen af alle de øvrige ting Anbefaling: den besluttede handleplan for faglig læsning implementeres på alle klassetrin, styrket uddannelsesindsats på området 9. Informations- og kommunikationsteknologi Forældre efterspørger generelt mere brug af it, men er kritiske overfor om teknologien virker. 1:2 strategi er ikke kommunikeret tydelig Medarbejderne generelt mere tilfredse med udbud af digitale læremidler, efterspørger fortsat mere viden Brugen af it i fagene er steget markant fra år 1 til år 2, og 60% af lærerne vil aktivt bruge digitale læremidler i undervisningsplaner for næste skoleår Anbefaling: fortsat kompetenceudvikling, fortsat samme investeringsniveau, udbredelse af demonstrationsskole-projekter på Kulsbjerg og Præstø skoler 10. Fysiske rammer Store variationer af tilfredshed afhængig af, hvor man er Primært efterspørgsel efter ændret indretning og bedre uderum Anbefaling: sidste del af 56 mio. kr. plan implementeres, inspiration til indretning 4

5 11. Ledernes arbejde Enormt arbejdspres for lederne i 2012/13, bedre nu Medarbejderne efterspørger mere synlig ledelse der kan give sparring i hverdagen Fortsat uklarhed om ændringer i lederrollen efter den nye skolestruktur Forskel i skolelederes og afdelingslederes vurdering Efterspørgsel efter kommunikation fra ledelserne om mål og forventninger til medarbejdere og forældre Anbefaling: fortsat kompetenceudvikling af den samlede ledelse, styrket klarhed om roller og samarbejdsstrukturer, uddelegering af opgaver til teamkoordinatorer og andre nøglepersoner 12. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Kæmpe efterspørgsel efter kompetenceudvikling for både team, individ, fagfagligt og nye undervisningsmetoder mv. Generel tilfredshed med praksisnær efteruddannelse som knyttes til de daglige opgaver Medarbejdere oplever ikke, at de har fået nok efteruddannelse/kompetenceudvikling til de nye opgaver Medarbejdere efterspørger praksisnær sparring Anbefaling: Flerårige planer for efteruddannelse og kompetenceudvikling, fortsat praksisnær kompetenceudvikling med en større andel tilpasset det enkelte team 13. Ressourcepersoner Ønske om styrket sparring fra skolernes ressourcepersoner (trivselscoach, inklusionsmedarbejder, læringskonsulent, frontløber, it-didaktisk vejledere, læsevejleder, psykologer, familierådgivere m.fl.) Kritik af at nogle ressourcepersoner ikke er praksisnære nok Mangler klarhed over adgang til ressourcepersoner Anbefaling: tydelig kommunikation om ressourcepersoners ydelser, fortsat kompetenceudvikling af ressourcepersoner Per Larsen, skolechef, tlf , mail: pelar@vordingborg.dk 5