Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Transkript

1 Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Mandag den 30. januar kl v. Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1

2 Indhold Ordblinderisikotesten Indsatser før og efter Ordblinderisikotesten DVO-testen og nye standarder for Elbros lister slutningen af 2. kl. Retskrav på udredning af ordblindhed Ordblindetesten Indsatser før og efter Ordblindetesten Pause kl. 14:30-14:45 Side 2

3 Ordblinderisikotesten Et testmateriale til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Side 3

4 Hvem må teste? Den enkelte skoleleder skal udpege en eller flere testvejledere. Testvejlederen skal være læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer inden for læsning, læsevanskeligheder (herunder ordblindhed) samt testning. Side 4

5 Adgang til Ordblinderisikotesten Onsdag den 9. november sendte Undervisningsministeriet information om Ordblinderisikotesten og login-oplysninger til testmaterialet til alle grundskoler. Hvis du mangler login, skal din skoleleder skrive til: Side 5

6 Spørgsmål til Ordblinderisikotesten? Kontakt: Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Mail: Tlf.: Christina Staalgaard, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Mail: Tlf.: Side 6

7 Formål med Ordblinderisikotesten At bidrage til tidlig identifikation af elever, der har forøget risiko for at udvikle ordblindhed. Vigtigt at kunne udføre en tidlig identifikation, da man kan forebygge og reducere ordblindevanskeligheder væsentligt gennem en forstærket tidlig indsats. Side 7

8 Fokus i Ordblinderisikotesten Mulige årsager til læsevanskeligheder Afkodningsvanskeligheder Sprogforståelsesvanskeligheder Ordblinderisikotesten Side 8

9 Hvilke elever skal testes? Alle elever Ordblindhed i familien. Lav score på sprogvurdering. Elever, der har svært ved at nå opmærksomhedspunkterne i Fælles Mål for børnehaveklasse og 2. klasse. Vanskeligheder med tilegnelsen af bogstaver og bogstavlyde. Vanskeligheder i den tidlige læse- og staveundervisning (kan ikke læse lydrette ord og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser). Side 9

10 Oversigt Ordblinderisikotesten Slut 0. klasse Midt 1. klasse Slut 1. klasse 1. Ordlæsning (rigtige ord) 2. Bogstavbenævnelse 3. Dynamisk afkodningstest 1. Ordlæsning (rigtige ord + nye ord) 2. Bogstavbenævnelse 1. Ordlæsning (rigtige ord + nye ord) Obs: præcision OG hastighed Side 10

11 Statiske vs. dynamiske test Statiske test Dynamiske test Fokus på aktuelt færdighedsniveau Ingen hjælp under testning Fokus på læringspotentiale Hjælp mens der testes, fx cues, feedback og gentagelser Side 11

12 Test ved slutningen af 0. klasse Trin 1: Højtlæsning af ordlister (rigtige ord) Trin 2: Bogstavbenævnelse Trin 3: Dynamisk afkodningstest Side 12

13 Dynamisk afkodningstest Afdækker et læringspotentiale ikke et aktuelt færdighedsniveau. Hvor let har denne elev ved at lære sig basale afkodningsfærdigheder? Lille konstrueret alfabet, der skal indlæres først. Derved starter alle med samme afsæt. Eleven kan få hjælp via feedback, cues og gentagelser det dynamiske. Al instruktion foregår via gestik og mimik. Side 13

14 Deltest 1: Indlæring af nyt alfabet Indlæring af 3 nye symboler og deres lyde: [m] [α] [s] Side 14

15 Deltest 2: Læseindlæring med nyt alfabet Udgangsposition: Midterposition: Sidste position (syntese): Side 15

16 Deltest 3: Videre læsning med nyt alfabet Side 16

17 Eksempel på regneark slut 0. klasse Delresultater: Grøn test kan stoppes. Hvid fortsæt test. Samlet resultat: Rød: risiko for at udvikle dysleksi. Side 17

18 Test i midten af 1. klasse Trin 1: Højtlæsning af ordlister ord og nye ord Trin 2: Bogstavbenævnelse Side 18

19 Eksempel på regneark midt 1. klasse Grønt delresultat: Alexia stopper efter rigtige ord, Beate efter nonord. Hvidt delresultat: Christian, Sundas og Milad skal fortsætte test. Samlet resultat viser, at Christian er i risiko, da hans score er rød. Side 19

20 Test i slutningen af 1. klasse Trin 1: Højtlæsning af ordlister ord og nye ord Nu med tidsmåling (rigtighed og hastighed) Side 20

21 Eksempel på regneark slut 1. klasse Grønt delresultat: Alexia kan stoppe test efter rigtige ord. Hvidt delresultat: Beate, Christian og Sundas skal fortsætte test. Samlet resultat viser, at Sundas er i risiko, da hans score er rød. Side 21

22 Oversigt Ordblinderisikotesten Slut 0. klasse Midt 1. klasse Slut 1. klasse 1. Ordlæsning (rigtige ord) 2. Bogstavbenævnelse 3. Dynamisk afkodningstest 1. Ordlæsning (rigtige ord + nye ord) 2. Bogstavbenævnelse 1. Ordlæsning (rigtige ord + nye ord) Obs: præcision OG hastighed Side 22

23 Løbende opmærksomhed Fejlagtigt udpegede elever. (Endnu) ikke udpegede elever. Vanskeligheder kan skyldes andet end ordblindhed. Sammensatte vanskeligheder. Side 23

24 HUSK Ordblinderisikotesten er IKKE en test af ordblindhed. Side 24

25 Indsatser før og efter Ordblinderisikotesten Ordblindhed i grundskolen - et inspirationsmateriale Inspirationsmateriale på EMU.dk målrettet: Læsevejledere Læsekonsulenter Elever Forældre Lærere Skoleledelser Inspirationsmaterialet giver eksempler på cases, metoder og overvejelser fra professionelle fagfolk. Materialet bygger desuden på viden og råd fra ordblinde elever og fra forældre til ordblinde børn. Side 25

26 Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller Ordkendskab og forhåndsviden Sammenbinding af tekstbånd Logiske følgeslutninger Kendskab til tekstopbygning Opmærksomhed på forståelse Ordlæsning Bogstav-lyd-kendskab Genkendelse af betydningsdele Genkendelse af hele ord Automatisering Side 26

27 Prædiktorer for udvikling af læsefærdigheder Scarborough, 1998 Sproglige færdigheder i førskolealderen Korrelation med senere læsefærdigheder Tidlige læsefærdigheder.57 (32%) Bogstavkendskab.53 (27%) Fonologisk opmærksomhed.46 (21%) Produktivt ordforråd (billedbenævnelse).45 (20%) Hukommelse for sætninger og historier.45 (20%) Hurtig seriel benævnelse.38 (14%) Receptivt ordforråd (billedudpegning).33 (11%) Sproglig hukommelse (ord, cifre).33 (11%)

28 Færdigheder i førskolealderen, som korrelerer stærkt med senere læseudvikling Stærk sammenhæng (korrigeret for iq og SES) Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed, herunder fonemopmærksomhed Hurtig automatiseret benævnelse af bogstaver og tal Hurtig automatiseret benævnelse af genstande og farver At kunne skrive isolerede bogstaver og at kunne skrive sit navn Verbal arbejdshukommelse ( the ability to remember spoken information for a short period of time ) National Institute for Literacy (2008). Developing Early Literacy.

29 Fonologisk OG ortografisk træning Det är tydligt att effekterna av en intervention bliver större om fonologi kopplas til ortografi på ett systematiskt och tydligt sätt: Interventioner som visar på länkarna/kopplingen mellan fonem och grafem är mer effektiva än strikt fonologisk träning som inte innehåller sådana länker til skriftspråket (Ehri mfl. 2001; Hatcher, Hulme & Ellis, 1994; refereret i Gustafson, 2009) Links

30 Mere af det gode Instruction for children who have difficulties learning to read must be more explicit and comprehensive, more intensive, and more supportive than the instruction required by the majority of children (Foorman & Torgesen, 2001) Side 30

31 Undervisning af elever i risiko for at udvikle ordblindhed Synlige læringsmål (sæt ord på, hvad eleverne skal lære, og hvorfor) Direkte instruktion (tydelig og modellerende) Struktur og systematik (step by step, samme opbygning) Grafiske modeller (kan fungere som stillads) Intensiv (eleven har mange anledninger til at lære sig noget, time on task) Multisensorisk (varierede tilgange) Mange gentagelser (mulighed for overindlæring) Aktivér det eleverne ved i forvejen Der er ingen anden enkeltfaktor, der er så vigtig for, hvad en person husker og forstår af et givet lærestof, som den baggrundsviden, han eller hun bringer med sig ind i læringssituationen (Samuelstuen & Bråten, 2005) Ikke nyt og andet, men mere eller mindre grad af stilladsering Beskrivende feedback (National Reading Panel, 2000; Foorman & Torgesen, 2001; Meyer, 2006; NCCA)

32 Multisensorisk tilgang (mange knager at hænge viden op på) Brug legoklodser, pomponer etc. til at illustrere lyde Brug spejl/billeder til at vise, hvordan vi laver lydene Træk lyde sssss, iiiiiii, Skriv ordet Associer lyde til betydning. Mmm- smage godt, sssss- slange, ffffff---luft ud af ballon, ttt toglyd osv., bbbbb-bobler Rønberg, UCC

33 DVO-testen og Elbros lister Slutningen af 2. klasse DVO-testen Elbros lister med nye standarder for slutningen af 2. klasse Side 33

34 Retskrav på udredning af ordblindhed Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens vanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetin efter samråd med eleven og forældrene. Forældre, som finder, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Side 34

35 Ordblindetesten Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning (Elbro, 2007) Side 35

36 Hvem skal testes med Ordblindetesten? Scorer lavt i afkodning i National test i læsning Scorer lavt i DVO-testen Scorer lavt i Ordblinderisikotesten Vanskeligheder i læse- og staveundervisningen Familiær ordblindhed Mistanke om ordblindhed Eleven undervises på (nogenlunde) samme niveau, som elevens UNI-Login svarer til (ellers anden ordblindetest) Side 36

37 Læsefærdighed Afkodning Sprogforståelse Ordblindhed

38 Indsatser før og efter Ordblindetesten Ordblindhed i grundskolen - et inspirationsmateriale Inspirationsmateriale på EMU.dk målrettet: Læsevejledere Læsekonsulenter Elever Forældre Lærere Skoleledelser Inspirationsmaterialet giver eksempler på cases, metoder og overvejelser fra professionelle fagfolk. Materialet bygger desuden på viden og råd fra ordblinde elever og fra forældre til ordblinde børn. Side 38

39 Undervisning af ordblinde elever Synlige læringsmål (sæt ord på, hvad eleverne skal lære, og hvorfor) Direkte instruktion (tydelig og modellerende) Struktur og systematik (step by step, samme opbygning) Grafiske modeller (kan fungere som stillads) Intensiv (eleven har mange anledninger til at lære sig noget, time on task) Multisensorisk (varierede tilgange) Mange gentagelser (mulighed for overindlæring) Aktivér det eleverne ved i forvejen Der er ingen anden enkeltfaktor, der er så vigtig for, hvad en person husker og forstår af et givet lærestof, som den baggrundsviden, han eller hun bringer med sig ind i læringssituationen (Samuelstuen & Bråten, 2005) Ikke nyt og andet, men mere eller mindre grad af stilladsering Beskrivende feedback (National Reading Panel, 2000; Foorman & Torgesen, 2001; Meyer, 2006; NCCA)

40 Mere af det gode Instruction for children who have difficulties learning to read must be more explicit and comprehensive, more intensive, and more supportive than the instruction required by the majority of children (Foorman & Torgesen, 2001) Side 40

41 Skriftens principper Ordspecifikke udtaler mig, otte, jaloux Betydningsprincippet bide bidsk, ledning + spisning, misforstå, løber Lydprincippet- bogstavfølger tid, lev, sur + sjal, sang + spå, sti, sko Lydprincippet- enkeltbogstaver ti, syl, klo, vitamin, roligan + små, klo + næse, måne

42 Ikke kun afkodning og stavning Læseforståelse Vær opmærksom på variationen i læseforståelsesredskaber. Enighed i team, årgang mm. Gør det klart for eleverne, at du vægter læseforståelsesprocessen. Vis hvordan du udfører strategien (fx ved at tænke højt). Forklar hvad en strategi består af. Forklar hvorfor en strategi er vigtig. Vis hvornår en strategi skal bruges i en læse- eller skrivesituation. Guide eleverne gennem eksempler, som gradvist bliver mere komplekse. Side 42

43 Ikke kun afkodning og stavning Skrivning Eleven har brug for inspiration, støtte og konkret vejledning i forhold til: Indhold (skal handle om noget, som er værd at tale om). Form (peg på gode formuleringer). Formål og modtager (tekster bliver brugt til noget og indhold og form bliver diskuteret i forhold til formål). Side 43

44 Læse- og skriveteknologi Obligatorisk Instruktion (elev og forældre). Adgang til digitale tekster i alle fag. Støtte i brug af læse- og skriveteknologi i alle fag. Opfølgning på brug af læse- og skriveteknologi i alle fag. Supplerende Ældre ordblinde elever underviser yngre ordblinde elever i brug af læse- og skriveteknologi. Side 44

45 Specialpædagogisk støtte efter grundskolen Udlever Ordblindetestrapporten til elevens forældre. Informér forældre om at give besked til efterskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse. linde Læse- og skriveteknologi Instruktionstimer Studiestøttetimer Side 45

46 Evt. dialog om dataanvendelse Hvad ønsker I Hvordan ser I anvendelse af data fra dagens tests i jeres team? Hvad vil I gerne have til at ske og hvorfor er det vigtigt? Hvad skal der til for, at ønsket bliver til virkelighed Hvordan har I brugt data fra dagens tests? Hvor har I set det virke med effekt på elevernes læring? Hvordan undgår I, at de relevante data ikke bare bliver ord på papir, men rent faktisk bruges til noget? Hvilke præmisser, strukturer og/eller hvilket fundament skal være i orden, før det kommer til at fungere hos jer og leve i praksis? Ny praksis i teamet Hvilke konkrete tiltag skal iværksættes? Hvad kommer først og hvem skal gøre det? Hvornår har I erfaret, at det virker Hvordan gør I så i praksis Side 46