Vi har den 19. november 2013 sendt udkast til afgørelse i sagen, som vi har modtaget følgende bemærkninger til:

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. december / x x x AFSLAG PÅ DELVIS NEDLÆGGELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. oktober 2013 over Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 om at nedlægge en del af den private fællesvej på matr. nr. 16u. Du skriver blandt andet, at du ikke er enig i afgørelsen og finder sagsbehandlingen mangelfuld blandt andet fordi o kommunen har inddraget ejeren af matr. nr. 16v i sagsbehandlingen o konklusionen på afgørelsen er betænkelig, fordi vejejerens interesser og hensyn i lignende sager normalt vægtes højere i forhold til de vejberettigedes hensyn (du henviser i den forbindelse til 3 sager, som Vejdirektoratet har behandlet) o der er foretaget en forkert afvejning af de modstridende hensyn kommunens sagsbehandler er inhabil og, at afslaget er i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip, idet afgørelsen afviger fra tidligere fulgt administrativ praksis. Vi har den 19. november 2013 sendt udkast til afgørelse i sagen, som vi har modtaget følgende bemærkninger til: Du har ved mail af 4. december 2013 blandt andet anført, at du ønsker en uddybning af betydningen af omfanget og prøvelsen af kommunens skøn du fortsat mener, at afgørelsen, som Vejdirektoratet har truffet er sammenlignelige med din sag, og at du ønsker en begrundelse for, at din ansøgning ikke kan sammenlignes med sådanne afgørelser. I brev af 10. december 2013 har du blandt andet anført følgende: Det fremgår ikke tydeligt, hvilke hensyn kommunen har lagt vægt på i forbindelse med din ansøgning om den delvis nedlæggelse af vejen, herunder fremgår det ikke af kommunens afgørelse, hvorledes den internt har behandlet sagen. Kommunen har ikke minutiøst gennemgået dine argumenter for at nedlægge en del af vejen. Det er ikke i overensstemmelse med god forvaltningskik, at Vejdirektoratet ikke har anmodet om en begrundelse for afvejningen af de modstridende interesser. Status for den sydlige indkørsel som sekundær adgangsvej er ikke vurderet. Det er overraskende, at Vejdirektoratet ikke efterspørger en vurdering af vejejers interesse i at råde over sin egen ejendom. Det er uventet, at Vejdirektoratet ikke vil tage stilling til, om kommunen har handlet i overensstemmelse med lighedsprincippet, fordi der forligger en række afgørelser, hvor Vejdirektoratet har anerkendt nedlæggelser af private fællesveje. Baggrund Den private fællesvej V, der ligger på matrikel 16u, bliver administreret i henhold til privatvejslovens afsnit I, II og IV. Det vil sige som en privat fællesvej på landet. Niels Juels Gade København vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 7 Vejdirektoratet hjemviste den 11. september kommunens oprindelige afgørelse om samme forhold. Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 er således en genoptagelse af en tidligere behandlet ansøgning af 15. februar 2013 om nedlæggelse af den sydlige del af vejen. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 er lovlig. Privatvejslovens bestemmelser Om nedlæggelse af en privat fællesvej på landet Private fællesveje på landet kan nedlægges af de private parter (vejejeren og de vejberettigede) uden kommunens medvirken. Kommunen kan dog afgøre spørgsmålet efter byreglerne 2 og skal gøre det hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det. Det fremgår af privatvejslovens 3 12, stk. 1 og 3. Hvis en grundejer med fornøden interesse beder kommunen om det, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om en privat fællesvej kan nedlægges helt eller delvist. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage spørgsmålet op. Det fremgår af privatvejslovens 72, stk. 1. Vejen skal helt eller delvist opretholdes som privat fællesvej: 1. hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang til ejendommen, eller 2. hvis den efter kommunalbestyrelsens opfattelse i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen afveje vejejerens interesse i, at vejen nedlægges over for den eller de vejberettigedes interesse(r) i, at den bliver opretholdt. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, her privatvejsloven, forvaltningsloven 4 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Og vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Vores vurdering Kommunens undersøgelse inddragelse af andre grundejere 1 Vejdirektoratets j.nr. 13/ Privatvejslovens kap. 11, Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012

3 3 af 7 Ifølge dansk forvaltningsret skal en sag oplyses og undersøges af den kompetente forvaltning så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Det er et helt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning, således at der kan træffes den materielt rigtige afgørelse. Kommunen har i forbindelse med din ansøgning om at nedlægge en del af vejen hørt ejerne af matr. nr. 16v og 16af. Kommunen har i sin udtalelse af 4. november 2013 oplyst, at bemærkningerne fra ejeren af matr. nr. 16v ikke er medtaget i kommunens afvejning af de modstridende interesser i sagen. Den har heller ikke medtaget argumenter om hævd, der måtte være fremkommet i forbindelse med kommunens oplysning af sagen. På baggrund af sagens oplysning har vi ikke grundlag for at kritisere, at kommunen har hørt ejeren af matr. nr. 16v med henblik på at oplyse sagen korrekt forud for sin afgørelse. Interesseafvejningen Afvejningen af modstridende interesser I sager om nedlæggelse af private fællesveje på landet fremgår det af privatvejslovens 12, stk. 3, jf. 72, stk. 1, i hvilke ganske bestemte situationer vejen ikke kan nedlægges. Det fremgår imidlertid ikke af loven, hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i vurderingen af, om vejen skal nedlægges eller opretholdes, hvis de i loven beskrevne situationer ikke foreligger. Skønnet er derfor i den situation frit og overladt til kommunen som vejmyndighed. Skønnet skal dog være foretaget på grundlag af saglige hensyn. Et sagligt hensyn for så vidt angår private fællesveje på landet er at afveje parternes modstående interesser i sagens udfald, idet private fællesveje på landet efter privatvejsloven alene skal betjene de vejberettigede. Privatvejsloven indeholder ikke en forudsætning om, at vejejerens interesser i at kunne udnytte vejarealet på sin ejendom til andre formål skulle veje tungere end de vejberettigedes interesse i at fastholde deres vejadgange eller muligheder for vejadgange. Den konkrete interesse afvejning Det fremgår din ansøgning af 15. februar 2013, at du ønsker at få afskåret den vejberettigedes mulighed for at bruge den sydlige overkørsel. Dermed vil du får mindre færdselsstøj, færre forstyrrelser ved ophold i dit sommerhus, mindre slidtage, større mulighed for vedligehold af din ejendom og undgå ulovlige parkeringer fra besøgende til de vejberettigede. Ved en partshøring i forbindelse med kommunens behandling af nedlæggelsessagen har du blandt andet anført, at den vejberettigedes brug af overkørsel nr. to ikke kan have den oprindelige vigtighed, at det er urimeligt, at du som ejer fratages muligheden for at udnytte den del af din ejendom, hvor overkørslen er og at den vejberettigede har mulighed for at bevæge sig på sin grund uden overkørsel nr. to.

4 4 af 7 I brev har 23. september 2013 anfører du observationer af færdslen til den del af vejen, der ønskes nedlagt, vurdering af den vejberettigedes behov for en ekstra overkørsel, herunder behovet for en færdselsadgang for større biler. Disse betragtninger kan efter din opfattelse ikke føre til, at vejen ikke kan nedlægges. Endvidere gentager du dine bemærkninger, om de fordele, som du vil opnå, hvis vejen nedlægges. Kommunen har i sin afgørelse af 2. oktober 2013 anført dels de vejberettigedes bemærkninger, der taler for en opretholdelse af den private fællesvej i sin fulde længde dels dine argumenter for at nedlægge en del af vejen. Under afsnittet begrundelse for afgørelse fremgår det, at kommunen skønner, at fordelene for dig ved at nedlægge en del af vejen ikke overstiger de ulemper, dette måtte medføre for de vejberettigede. Dette begrunder kommunen med følgende: Kommunen har afvejet oplysningerne om brugen af vejen, der er fremkommet fra dig og den vejberettigede, og herefter vurderet, at den oplyste færdsel ikke er ualmindelig for et sommerhusområde. Kommunen konstaterede, at vejen ikke er åben for gennemgående færdsel, og derfor kun anvendes af de vejberettigede og deres gæster. Kommunen mener derfor, at de gener som færdslen bevirker, er tilsvarende beskedne. Dette er uddybet i mail af 14. november 2013, hvor den oplyser, at den i den forbindelse har inddraget forhold som trafikintensitet og typer af køretøjer. Om vedligeholdelsen af arealet henviser kommunen til, at dette som vejareal skal vedligeholdes af de vejberettigede. Kommunen anerkender, at der ved en nedlæggelse af vejen vil være tale om en bedre herlighedsværdi for dig. Kommunen har vurderet, at den sydelige overkørsel er hovedindgangen for V 14 blandt andet på grund af indretningen af ejendommen. Denne vurdering har kommunen yderligt begrundet i mail af 14. november 2013, hvor den henviser til en besigtigelse af området og plantegninger for huset for V 14. Der lægges i den forbindelse vægt på ejendommens indretning, husets fremtoning og hvorledes beplantningen ved den sydlige indkørsel er vedligeholdt. Din vurdering af kommunens skønsudførelse Du har under klagesagen anført, at det hensyn, kommunen har taget stilling til ved vurderingen af din interesse i sagen, er forkert, fordi kommunen burde have lagt større vægt på vejejers interesser end på den vejberettigedes interesser i at opretholde vejen som privat fællesvej. Endvidere skriver du, at afslaget er i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip, idet afgørelsen afviger fra tidligere fulgt administrativ praksis. Kommunens interesseafvejning og skøn Kommunen har i forbindelse med sin vurdering vejet hensynet til de vejberettigedes vejadgang op mod dit ønske om at inddrage vejarealet til eget brug samt interessen i mindre støjgener. Resultatet af kommunens interesseafvejning er, at vejen skal opretholdes, fordi kommunen har vurderet, at ejeren af matr. nr. 16af s behov for vejen som adgangsvej til sin ejendom vejer tungere end de fordele, der opnås ved en nedlæggelse.

5 5 af 7 Vejdirektoratet kan konstatere, at kommunen har fortaget en indsamling af oplysninger om forholdene på vejen. Kommunens afvejning af interesserne er således sket på baggrund af konkrete oplysninger. Det er i privatvejsloven, som nævnt ovenfor, ikke beskrevet, at vejejers interesser skal veje tungere end de vejberettigedes interesser. Vi kan oplyse, at vurderingen af, om vejen er af vigtighed for en ejendom, er en konkret interesseafvejning, og at adgangsforholdene godt kan ligge til grund for dette skøn, hvis ejendommen har vejret. Vi kan konstatere, at kommunen har behandlet sagen, som en sag af denne type skal behandles. Kommunen har således ladet resultatet afhænge af en konkret afvejning af en eller flere modstående interesser i sagen. Og kommunen har begrundet sin skønsmæssige afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens 24, idet kommunen har forklaret, hvilke interesser (hovedhensyn) den har vurderet imod hinanden og hvilke faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Vi har, som klageinstans, ikke grundlag for at foretage en vurdering om kommunens afvejning er rimelig, men vi mener ikke, at kommunen har truffet sin afgørelse på baggrund usaglige hensyn. Det er domstolene, der eventuelt kan tage stilling til en vurdering af kommunens skøn. Afgørelser efter administrativ praksis og ligebehandlingsprincippet Kommunens afgørelse om afslaget på nedlæggelsen af den private fællesvej, beror som nævnt på vejmyndighedens (kommunens) skøn. Kommunen har således både ret og pligt til at skønne, hvilket indebærer, at kommunen som forvaltningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering over, hvorvidt vejen kan nedlæggelse som privat fællesvej. Kommunen kan ikke lovligt opstille interne regler for afvejningen, som indebærer, at forvaltningen ikke foretager den lovpligtige, konkrete afvejning i hvert enkelt tilfælde. Kommunen må således ikke administrere efter en praksis, skreven eller uskreven, som sætter skønnet under regel. Du henviser til en række afgørelser 5 fra Vejdirektoratet, og du mener på den baggrund, at kommunen ikke har behandlet sagen i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip. Ifølge det forvaltningsretlige princip, lighedsprincippet, skal forvaltningen i almindelighed behandle væsentligt lige forhold ens i retlig henseende. Dette betyder i praksis, at en myndighed, f.eks. en kommune, skal behandle borgerne i den pågældende kommune ens, når der er tale om to forhold, der er sammenlignelige. Dette kan f.eks. være tildeling af tilladelser. 5 VD j.nr. 12/10250, 11/07045 og 10/07895

6 6 af 7 I forbindelse med nedlæggelse af en privat fællesvej er der tale om særdeles konkrete forhold, hvor de vejberettigedes forhold meget svært lader sig sammenligne med andre veje blandt andet, fordi der f.eks. ikke er tale om samme brug af vejene eller i øvrigt er forskellige trafikintensiteter. Afgørelserne fra Vejdirektoratet, som du henviser til, er afgørelser, hvor de involverede kommuner (x Kommuner) har tilladt nedlæggelse af private fællesveje. Uanset at kommunerne i de nævnte tilfælde tillod en nedlæggelse, mener vi ikke, at sagerne er sammenlignelige i forhold til denne sag, fordi der er tale om andre forvaltninger, og fordi Kommunen ved sin behandling af din ansøgning om nedlæggelse af den private fællesvej V som nævnt har vurderet, at vejen bør opretholdes som privat fællesvej på baggrund af den konkrete interesseafvejning. Vi mener således ikke, at afgørelser fra andre kommuner om nedlæggelse af private fællesveje i disse lokalsamfund kan anvendes som begrundelse for at statuere, at Kommunen har handlet i strid med det forvaltningsretlige princip om usaglig forskelsbehandling på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende på og ved de private fællesveje. Om muligheden for at indbringe sagen herunder spørgsmålet om usaglig forskelsbehandling, henviser vi til vores søgsmålsvejledning sidst i denne afgørelse. Sagsbehandlerens habilitet og god forvaltningsskik Du henviser i din klage til, at du mener, at kommunens sagsbehandler er inhabil, fordi denne har behandlet den tidligere sag, som Vejdirektoratet hjemviste til kommunen til fornyet sagsbehandling. Du henviser i den forbindelse til forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1 Af denne bestemmelser fremgår det, at Den, der virker inden for den offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at kommunens sagsbehandler i denne har sådanne personlige eller økonomiske interesser i sagen, at han er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet. At samme person har behandlet sagen begge gange er således ikke tilstrækkeligt grundlag for, at vedkommende er inhabil. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til, om kommunens behandling af sagen, herunder hvordan kommunen internt har behandlet sagen, er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder længden af en høringsperiode, og hvordan kommunen besvarer borgernes henvendelser. Folketingets Ombudsmand kan tage stilling til dette spørgsmål. Samlet vurdering Kommunens afslag har hjemmel i privatvejslovens 12, stk. 3, jf. 72, stk. 1.

7 7 af 7 Konklusion Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88.