Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Transkript

1 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af mørket, lad os leve hver dag i opstandelsens lys Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) Vi er godt på vej til efterår, og selvom vi i den forløbne uge og forventeligt også i den kommende uge kan glæde os over varme og fine sensommerdage, så er det umiskendeligt, når vi når til aften.

2 Det bliver tidligt mørkt rigtig mørkt. Nætterne kan allerede nu være kulsorte ikke noget med lyse nætter mere, det er for længst overstået. Hvis man hører til dem, der af og til har søvnbesvær og ligger vågen om natten, så er man nok allerede ramt af mørket. Det mørke, som kan skabe helt andre tanker end dem der dominerer i dagslys. Måske er man blevet vækket en nat og har famlet rundt i det tykke mørke, hvor den smule man ser, og det man ellers kendte skifter form og ligner noget helt andet og mere uhyggeligt end det plejer. Ja, det kan endda være som om tingene har skiftet plads. og man ramler ind i ting, som i virkeligheden står der, hvor de altid har stået. Eller mørket gør at man ikke kan finde tingene, døren fx. Sådan var der pludselig forsvundet en dør i familiens hus, 2

3 helt præcis var det døren ind til lillesøsters værelse. Hun var vågnet og lå og kaldte på mor, som søvndrukkent svarede fra soveværelset: Kom ind til os, vi er her. Men lillesøster svarede grædende: Jamen, det kan jeg ikke, for jeg kan ikke finde døren!. Og så måtte mor kravle ud af sengen, vakle hen ad gangen imod datterens værelse, der vendte mod øst. Det blege lys fra østhimlen gjorde lige akkurat omridset af døren synlig, og mor tænkte som så: Hun kan vel ligeså vel som jeg se den døråbning, hvis hun vil. Inde i værelset kom lillesøster op på mors arm, og idet mor vendte sig for at tage hende med tilbage til soveværelset gik det op for hende, at barnet alligevel havde ret Døren VAR forsvundet! Den dør hun netop var trådt ind af var helt umulig at se, når lyset fra vinduet ikke faldt på den forfra. Heldigvis var moren voksen og erfaren, så hun kunne ræsonnere fornuftigt: 3

4 Døre forsvinder ikke, heller ikke midt om natten. Alligevel føltes det som at bevæge sig i ukendt land, da hun gik ud af den dør, der ikke var til at se, men som hun helt bestemt troede befandt sig, hvor den plejede. Og måske huskede hun i det øjeblik ordene fra Salme 139: Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. Hendes overbevisning - at der var en dør fik hende til at turde at gå ud af den, hvis hun havde skullet stole på sine øjne, så havde hun været nødt til at blive stående i gangen lige til det blev lyst. Altså begynder lyset allerede dér, i mørket Og nu er vi ved at nå frem til fortællingen om Lazarus, som netop er historien om hvordan lyset også findes i det allermørkeste mørke. 4

5 Lazarus ligger i graven og har gjort det i 4 dage, i mørket bag en stor sten er han lagt til hvile, ja, han stinker faktisk allerede. Hans søstre, Martha og Maria, er ulykkelige, selv i dagslys føler de sig ramt af mørket. Livets lys er blevet til mørke, for de har mistet en de holdt af. Døden kan vi ikke stille noget op overfor, andet end at være der for hinanden. Og der er da heldigvis også mange der er kommet for at trøste Martha og Maria i sorgen og magtesløsheden. Men Jesus deres alle 3 s gode ven har ladet vente på sig. De har faktisk sendt bud efter ham for flere dage siden; da det gik op for dem, at Lazarus var meget syg, så sendte de straks bud. Men Jesus kom ikke, ikke før der var gået yderligere 2 dage, SÅ kom han endelig, men så var det jo for sent. Lazarus var i gravens mørke. 5

6 - Det er som om det er en del af planen. Jesus siger selv at det skal tjene til Guds herlighed, at Guds søn ved dette skal have mulighed for at herliggøres. Men for os og for Martha og Maria er det mærkeligt, for havde Jesus været der i rette tid, så havde Lazarus ikke været død, så havde Jesus kunne helbrede ham. Det er ikke bare mærkeligt, det er sørgeligt. Maria ved ikke af andet end at græde. Der er så mørkt omkring hende. Da Jesus ser det, bliver han også ramt ramt af mørket og sorgen. Dødens alvor, gravens mørke Lazarus der er borte - det berører også Jesus. 6

7 Han er et menneske, der mærker menneskelivets sorg men han er også den der kan og skal åbenbare lyset og Guds herlighed. Han græder og sørger med Martha og Maria. - Han giver dem ret, ligesom moren i min første historie måtte give lillesøster ret i, at mørket var altfavnende og døren var væk. Fra lillesøsters synsvinkel var det sådan. Mørket og døden er reel, men Gud er i Jesus Kristus ikke magtesløs overfor det. Det åbenbarer Jesus, da han siger Tag stenen væk! Eller rettere da han kalder Lazarus frem i lyset med sit råb: Lazarus, kom herud! Og mørket forsvandt, dødens skygger blev til solskin på en skyfri himmel. Og Lazarus fandt vej ud af mørket, 7

8 det viste sig, at der var en vej ud af det mørke, hvor vi troede, der intet lys var. Der hvor døre forsvinder og alt ser håbløst ud, viste der sig en vej, Da stenen blev væltet fra kunne Lazarus vende ansigtet mod livet og lyset. Havde han set den anden vej, ind i gravens mørke, med lyset i ryggen, så havde han kun set den uendelige sorte intethed. Når vi i dag skal synge en påskesalme, er det fordi denne dag minder os om at påskens opstandelse og overvindelse af død og mørke gælder hele året. Halvvejs fra den ene påske til den anden er det godt at blive mindet om. Påsken gælder altid! Han der om sig selv siger: Jeg er opstandelsen og livet, han kalder også os ud af graven og mørket. Kom herud Så kan det godt være at vi har det som lillesøsteren og må sige: 8

9 Jeg kan ikke, for jeg kan ikke finde døren Så kommer Jesus, som en kærlig forældre, han tager os på armen og bærer os gennem den mørke gang og ud i lyset. Han taler til os med ord, ord der kan tænde lys også når mørket er kulsort. Selv i mørket kan vi genkende en elsket stemme, som barnet kender sin mors stemme, som Lazarus hører Jesus Kristus midt i gravens mørke. I mørket kan ordene trøste og glæde os. Det er muligt at finde en mening i det, der blev os givet. Selv når det er mørkt kan en kærlig stemme fra en vi holder af og ordene Kom ud vise os vej. Vi må tro at døren findes, at der er en åbning også der hvor vi ikke kan se den. I troen på Kristus skal vi se Guds herlighed. Han lukker en dør op for os, som ingen kan lukke i. 9

10 Han kalder os ud i lyset til livet, ja, han tager hånd om os ved selv at bære os frem til Guds herlighed. - Det er påske også i september. Det er påske og opstandelse hos os! Amen 10