Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Transkript

1 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen

2 Klima problemerne

3 Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside

4 Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000 år Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009

5 Tro på videnskaben ikke tågehornene Slide fra Stefan Rahmsdorfers præsentation på KU s klimakonference i Bella Center 2009

6 Tro på videnskaben ikke tågehornene Slide fra Stefan Rahmsdorfers præsentation på KU s klimakonference i Bella Center 2009

7 Udledningerne fra produktion stiger meget fra de fattige lande CO 2 udledning pr. år CO 2 udledningen pr land opgøres efter den nationale produktion

8 Regner man på forbrug, så stiger udledningerne også fra de rige lande CO 2 udledning pr. år

9 EU s klimapolitik

10 EU s klimapolitik Energiforsyningssikkerhed for fossile brændsler og for transmissionsledninger Økonomisk vækst og øget konkurrenceevne Klima-bekymring

11 EU bliver mere afhængig af fossile brændsler EU s Grønbog om Energi fra 2000

12 EU importerer fossile brændsler

13 Her kommer EU s Gas fra Kilde: Prospex Research og Magasinet Commodities Now 2007

14 Olien fylder godt i OPEC s kasse

15 EU s handelsunderskud skyldes import af fossile brændsler Kilde: WWF 2010

16 Danmark eksporterer mere energiteknologi end EU s gennemsnit Kilde: DI Energi Industrien

17 EU s beslutning 20 % reduktion af udledninger af klimagasser i 2020 i forhold til % hvis andre påtager sig lignende reduktioner 20 % vedvarende energi i EU i % energieffektivisering i EU i 2020 frivilligt mål

18 20 % i 2020 er langtfra nok En EU beslutning om 30 % (hjemligt) vil sætte mere gang i klimaforhandlinger og vise EU lederskab EU skal også gå til 30 % af andre grunde: Kvotehandelssystemet giver ikke incitament til CO 2 besparelser og investeringer For lavt mål skader energibesparelserne Der er masser af nye lokale jobs i at gå til 30 % Energieffektivitet i EU er nødvendigt i konkurrencen med Kina, Sydkorea, Indien, Taiwan m.fl.

19 EU er handlingslammet De nuværende EU 27 lande har alle store underskud på betalingsbalancen Nogle EU lande er på fallitten rand Nationale politikere fokuserer på at sætte hegn EU mangler sammenhængskraft og politisk mod EU lande kæmper med sig selv og mod hinanden og taber til Asien

20 Energibesparelser er centralt Uden massiv energispareindsats nås EU s klimamål ikke Energistrategien kom fra Kommissionen den EU-Parlamentets ITRE komite stemte for bindende energisparemål i 2020 den Energieffektiviseringstrategien er forsinket til februar 2011 Finansiering af energibesparelser skal massivt med i EU budgettet 2014 til 2020 Det danske EU formandskab i 2012 forventes at prioritere energieffektivisering

21 ECO-design direktivet Direktivet åbner for mindstekrav til energiforbrugende apparater og energimærkning Vi får en skala med op til A+++ Produkter med energieffekt medtages også En række apparater kommer snart igennem For TV er der mulighed for at en stort A++ mærket TV er ringere energimæssigt end et lille B-mærket TV Effektive kedler og vandvarmere har stor betydning, men der er gået kage i mærkningen Det går alt for langsomt

22 Vedvarende energi skal op på 20 % 20 % VE i EU i 2020 stiller krav Mange lande planlægger biomasse i stedet for kul Danmark skal omstille helt til VE senest i 2050 Dette kræver: Energibesparelser Fleksibelt energiforbrug Lagre i form af fjernvarme, varmepumper, el-biler og bygninger Udbyggede transmissionsforbindelser vind til vand

23 Markedsbaserede økonomiske styringsmidler må til EU s s kvotesystem skal strammes, så der opstår en høj CO 2 pris Energibeskatningsdirektivet skal strammes og omfatte husholdninger Smart grid skal sikre markedsfunktion, som hjælper integration af mere VE Økonomiske incitamenter og sikkerhed for priser for VE skal forstærkes Øgede energipriser vil udløse energibesparelser

24 FN s klimaproces

25 FN s klimaproces er lang Klimaprocessen bygger på to ben: Klimakonventionen, som sætter frivillige mål og som definerer at rige lande skal gå forrest Kyoto Protokollen, som udmønter dette med bindende krav til de rige lande (undtagen USA, som ikke ønskede reduktionskrav) Forhandlinger sker i de to spor i det ene debatteres de rige landes nye reduktionsforpligtelser og i det andet, hvordan de fattige lande kan bidrage og hvordan de skal hjælpes

26 FN s klimaproces Opdelingen i rige og fattige blev lavet for længe siden Det giver problemer nu i en ny verdensorden, hvor økonomi og konkurrenceevne er på vej til at flytte fra USA og EU til Asien USA, EU og Japan vægrer sig ved at reducere og betale, hvis ikke især Kina, Sydkorea og Indien også skal have omkostninger De frygter at konkurrenceevnen flytter for meget Og så er der lige det faktum, at klimaforandringerne rammer de fattigste hårdest

27 Processen op til COP15 Klimaministeriet satte dagsorden for COP15, som baserede sig på bredt kendskab til alle landegrupper EU tog fejl i Bangkok ved at fokusere på én fælles aftale for både de rige og de fattige lande dette gav medvind til de problematiske lande Statsministeriet ændrede dagsorden kort før COP15 - nu blev der satset på at USA kunne være med - og på Kina, Indien og Brasilien Statsministeriet fortsatte i dette spor med det lækkede papir, som ikke indeholdt en bevarelse af Kyoto- Protokollen uden koordinering med UNFCCC

28 Processen under COP statsledere var ikke en god idé USA kom ikke med noget tilbud på reduktioner de store u-lande kunne derfor ikke give meget Forhandlinger på de to spor går trægt fremad Statsministeriets strategi gav en åben bane for kritik fra u-lande af processen det tog tid og skabte en dårlig og konfronterende stemning Især Lars Løkke Rasmussens manglende forberedelse og arrogante optræden gravede dybe grøfter Resultatet - Copenhagen Accord - er ikke godt nok

29 Efter COP15 - Mexico og Sydafrika Ingen tegn på samlet aftale Enkeltdele kan håbes på at afsluttes EU må tage lederskab USA er fuldstændig blokeret i mindst to år Vil EU og Kina gå videre uden USA i forhandlingerne? Eller har Kina det fint med, at forhandlingerne går langsomt, så de selv kan tage den grønne dagsorden? Ingen chance for tilstrækkelige reduktionsmål Ingen chance for at få finansiering på plads

30

31 De riges landes løfter i CA er langt fra nok Nødvendige reduktioner og faktisk løfter fra de rige lande 50 (1,5 grader) Reduktion i % i 2020 i forhold til (2 grader) IPCCC udmelding Nyere forskning 13,2 De rige landes løfter Nedre ende af løfter 6,4 De rige landes løfter inkl. varm luft -2,6 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks 17,8 De rige landes løfter Øvre ende af løfter 11 De rige landes løfter inkl. varm luft 2 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks Kilde: IPCCC, nyere forskning og meddelelse fra Klimakommissæren COM(2010) 86 final