SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Transkript

1 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund for undersøgelsen: Undersøgelsen er et bindeled i en større global skolebørns undersøgelse i hele 43 fra Europa og Nordamerika. Undersøgelsen har foregået igennem rigtig mange år og tager udgangspunkt i klassetrinene femte, syvende og niende klasse. Grundene til undersøgelsen er mange, men der er sat 3 særlig vigtige grunde op for undersøgelsen: Samfundet har en etisk forpligtelse til at sikre, at vores børn er sunde, og at de trives. En anden vigtig grund er, at problemer med sundhed, sundhedsadfærd og trivsel i barn- og ungdommen øger risikoen for sundheds- og trivselsproblemer og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd livet igennem. En tredje vigtig grund at fremhæve er, at gode og aktuelle data er et nødvendigt grundlag for at identificere og prioritere vigtige indsatsområder samt for at vurdere effekten af tidligere gennemførte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Baggrunden er en vigtig kilde til dokumentation og studier af danske skolebørns sundhed, sundhedsadfærd og trivsel (Rasmussen, 2014). Men ligeså vigtigt kan resultaterne hjælper eksperter (Lærer f.eks.) til at få et overblik hvor langt vi er i processen, og hvilket ting man skal have et fokus på fremover. Så helt overordnet handler det om at vi skal kunne sikre at vores børn i fremtiden er sunde og raske, så de kan køre samfundet videre. Som noget af det næste vil vi gerne kommentere lidt på nedenstående formål for undersøgelsen på verdensplan. 4 formål med undersøgelsen på verdensplan: At skabe større indsigt i, hvordan unge mennesker i denne aldersgruppe opfatter deres helbred og trivsel. At skabe større indsigt i hvorledes helbred, trivsel og sundhedsadfærd hænger sammen indbyrdes og med andre forhold i elevernes liv, fx deres sociale relationer, familieliv, skoleliv og almene levekår. At give et samlet overblik over børn og unges helbred, sundhedsadfærd og trivsel og som en del af dette dokumentere udviklingen over tid i disse. At producere og præsentere ny viden, som kan anvendes i det sundhedsfremmende arbejde blandt børn og unge. På den ene side er der som sagt baggrunden for undersøgelsen som skal give et helhedsoverblik over hvordan går det skolebørnene. Men ligesom at der læringsmål for eleverne i skolen, så har undersøgelsen også en slags læringsmål som skal give en videreudvikling. Her præsenteres de meget tydelige og klare. Der er ikke rigtig nogle tvivl om hvorledes undersøgelsen gerne skulle bevæge sig hen. Formålene har alle faktorerne med som på den ene eller anden måde kan på påvirke barnet i sit syn på sundhed.

2 Med udgangspunkt i baggrunden og formål laver vi en sammenfatning af punkterne (Tobak, E-cigaretter, alkohol og hash) og med en redegørelse af sundhedsadfærd som ligger til grunde for kapitlet. Til sidst vil vi lave en perspektivering omkring hvad vi kan gøre som lærer for at forebygge disse tendenser. Sundhedsadfærd De handlinger man udfører for sig selv eller andre, og som på længere sigt fører til sundhed (Rasmussen, 2014) Det er ikke noget nyt at sundhedsadfærden for børn- og unges levevilkår har stor indflydelse på deres helbred og trivsel i både barndommen og i ungdomsårene, men senere også i voksen livet. Det er bevist at børns adfærd i barndommen videreføres med stor sandsynlighed til voksenlivet (Rasmussen, 2014). Det er derfor vigtigt at have fokus på deres sundhedsadfærd helt fra barndommen. Det er nemmere at forebygge end at løse problemet når det er sket. Simpelthen fordi det er lettere at påvirke barnet inden barnet selv skaber sig en erkendelse, og allerede måske har skabt sine egne erfaringer med adfærden. Tobak: Siden starten af 1990 erne er andelen af unge, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere faldet over tid. Dette fald er fortsat fra 2010 til 2014 for de 13-og 15-årige drenge og piger (Rasmussen, 2014, s. 6) Dette står som noget af det sidste i sammenfatningen omkring rygning blandt børn og unge. Det er en tendens som er meget positiv, da tallene er faldende fra Vi vil senere komme ind på hvad grunden til dette er. Dog viser tabellerne igennem kapitlet at der stadigvæk er en forhøj procent som ryger eller er i omgangskreds af rygere.

3 Først vil vi nævne nogle af ting som er årsagen til at unge begynder med at ryge, og hvorfor man ryger. Forskningen viser at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge jo større sandsynlighed er der for at personen ender som storryger. (Rasmussen, 2014) Man bliver hurtigt afhængig af nikotinen, og det er bliver svært at stoppe. Vi kender alle årsagerne til dødsfald i Danmark hvor rygning og overvægtigt er nogle af de ting som får folk tidligt i graven. Derfor er der et kæmpe potentiale i at prioritere forebyggelse så de unge slet ikke begynder at ryge. Årsagen til at begynde er mange. Enten vil man gerne være lidt sej, eller også vil man gerne være med i gruppen som måske også er begyndt at ryge. Men den mest anvendte årsag til rygning er typisk påvirkning fra familiemedlemmer. Risikoen er langt større hvis man lever i omgivelser, hvor der ryges. Der er færre børn og unge som ryger fordi siden 2008, er alderen for at kunne købe tobak blev sat op fra 16 år til 18 år, man må ikke ryge på offentlige stede, SKOLER, i kollektive transportmidler og på serveringssteder. Det er samme omgang blevet forbudt at reklamere for tobak. Vi vil til slut kommentere på hvilken effekt forbudne har. E-cigaretter: De elektroniske cigaretter med væske smag er noget af det nyeste indenfor for nikotinindeholdende produkter. Derfor er der ikke lavet mange målinger. Dog er der nogle tal som viser at fra er andelen af årige fordoblet når man spørger om de har prøvet at ryge E-cigaretter. Ud fra de følgende tabeller kan man se at det er stigende grad e-cigaretter som mere og mere populære, og det kan hænge sammen med at den positive tendens der på rygning af tobak. De går simpelthen over til e-cigaretter. Alkohol: I årsalderen er det hver femte dreng drikker ugentligt, hvilket gælder for cirka hver tiende pige. Mere end hver tredje 15-årig har prøvet at være fuld. De fleste har haft deres alkoholdebut som 14- eller 15-årig, og de fleste har fuldskabsdebut som 15-årig. (Rasmussen, 2014) Som ovenstående citat beskriver så er alkohol et stort problem blandt unge. De danske unge drikker relativt meget, og det er en rekord som vi har haft i mange år. Hvis man tager udgangspunkt i at mange unge mennesker forbinder ungdomslivet med at drikke alkohol til fester og selskab med andre, så er alkoholen jo på den måde en god ting. Den samler folk. Det er også derfor at undersøgelsen giver et overblik over hvor mange som har prøvet at drikke alkohol. Men er det egentligt noget nyt? I Danmark har stort set alle prøvet at drikke alkohol, og langt de fleste unge mennesker som drikker alkohol er velfungerende, og langt de fleste unge mennesker har et godt forhold til deres familie, og trives godt i skolen. Simpelthen fordi vores kultur er blevet sådan at det er i weekenden at man drikker alkohol. Nu skal det hele jo ikke lyder så positivt, fordi undersøgelsen viser også at dem som et højt forbrug af alkohol har nogle negative konsekvenser både på kort og lang sigt. Trafikulykker, slagsmål, ubeskyttet samleje og alkoholforgiftning er nogle af de typiske årsager fordi alkoholen går ind og påvirker ens koncentrationsevne, og lammer nærmest ens bevidsthed på nogle områder. Undersøgelsen siger også at hvis man har et højt alkohol fra en ung alder kan det rammer en senere i livet. Disse konsekvenser som man kan få senere hen i livet kan komme fra mange faktorer som har betydning for de unge alkoholforbrug. F.eks. har det vist at det er forældrenes mening til deres barn alkoholforbrug som har stor betydning for de unges alkohol vaner.

4 Siger forældrene nej til at drikke alkohol påvirker det deres barn til at tage et valg om hvor vidt de skal høre efter eller de skal gå imod deres forældre og drikke i smug. Derudover handler det om barnet egen personlige holdning til alkohol. Den personlige holdning handler om hvordan barnet selv forholder sig til alkohol, og hvordan man ser sig selv sammen med andre når der skal alkohol på bordet. Tit og ofte bliver der ikke respekteret at man ikke drikker alkohol hvis man ikke har en god grund som f.eks. at dyrke sport på eliteplan eller man måske skal noget dagen efter. Den personlig holdning hænger godt sammen med andre faktorer som f.eks. kan være venner, skolemiljø og den alkohols kultur de unge vokser op i. Ud fra undersøgelsen er måske ligeså vigtigt at tage fat i den tendens som har været de sidste par år. Nemlig at den er på vej ned, og er fortsat nedadgående. Derfor har forebyggelsen, kravene til køb af alkohol, og en holdning af forældrene en stor betydning for barnets valg. Fra 2010 til 2014 er elevernes alkoholdebut og fuldskabsdebut blevet udskudt. Andelen, som har prøvet at drikke alkohol, har været faldende over en længere årrække også over den seneste periode fra 2010 til Det samme mønster ses for ugentligt indtag af alkohol og for erfaringer med fuldskab. Der er således fortsat en positiv udvikling, når det gælder de åriges alkoholforbrug. (Rasmussen, 2014) Hash: Næsten hver fjerde 15-årige dreng har prøvet at ryge hash, mens dette gælder for hver tiende pige. Fem procent af pigerne er regelmæssige brugere, mens dette er tilfældet for 11% af drengene. (Rasmussen, 2014) Som noget nyt kan det være skadeligt for de unges helbred at ryge hash, fordi det mindsker indlæringen og har nogle psykosociale konsekvenser. Så derfor er det en vigtig ting at tage fat på sammen med de unge. Tallene er selvfølgelig skræmmende, men når det er let tilgængeligt, og specielt ulovligt så gør det det mere attraktivt for unge at prøve det. Perspektivering Som en del af perspektiveringen vil vi kommentere lidt ekstra på nogle af de områder som der bliver taget fat i. Ud fra hvad sundhedsadfærden handler om, så ser vi et kæmpe potentiale i at påvirke eleverne helt fra starten af skolen. Eleverne bliver meget påvirket af medierne, så derfor er det et vigtigt fokus at tage fat i det når det er sket. Snakke med eleverne og høre hvordan de ser på tingene. Mest af alt handler det om at få sat ord på tingene i stedet for at eleverne går rundt med det selv, og måske falder i og bliver påvirket af det. Man kunne f.eks. tage fat i emner som hash og alkohol i samfundsfag hvor man kan snakke om hvilken betydning sådan noget har for at vores samfund kan fungere. Ellers er idræt jo også et godt fag fordi man fysiologisk (Som er en del af kravene til idrætsfaget) kan snakke om hvad tobak, hash og alkohol gør ved ens krops sundhed. Her er det forebyggelse, som jo ikke koster ekstra, fremfor at skulle bruge tid og penge på løse problemet senere i livet. Alkoholen har igennem mange år været et stort problem, og vi kan jo ikke sige til eleverne at de ikke skal drikke alkohol, fordi vi selv gør det når det er weekend. Dog ville man kunne snakke med eleverne omkring alle de positive ting som der er ved alkohol. Det samler folk, man er altså social. Det kan være med at bryde nogle barriere, så man føler sig mere tryg. Alle sådan nogle små ting som alkoholen gør godt, men hvor man så bagefter tager de lidt negative ting omkring hvad alkoholen kan gøre ved en, også f.eks. snakke lidt til de elever som gerne vil føle sig lidt sejere hvis de ryger.

5 Der vil helt sikkert også være nogle, specielt i udskolingen som har nogle uheldige situationer hvor alkoholen har hjulpet til. Her får vi sat både de negative og positive ting op mod hinanden, og der må eleverne gå til erkendelse og vælge hvilket ting de gerne vil stå for. En anden ting er de regler og love som der er blevet lavet omkring hash, tobak og alkohol. Det er nogle regler som er lavet for at sige hvornår man er klar til at tage ansvar. Men på den anden side, så regler tit lavet til at bruge brudt. Her snakker vi om at børn og unge har mulighed for at bryde nogle regler uden at der kommer nogle sanktioner. F.eks. så slår forældrene ikke så hårdt ned på at deres barn kommer hjem lidt for fuld. Det er egentligt også lidt for underligt at alkoholens påvirkning på nogle områder er de samme som hash, men hash er ulovligt og alkoholen er lovlig, men det er en helt anden sag. En sidste ting kunne være at have besøg af tidligere alkoholikere, eller hashmisbrugere. De kan komme og fortælle deres historie, altså noget fra den virkelig verden, omkring det at starte tidligt. Så kan eleverne få en virkelig historie fra en person som har prøvet det på egen krop.