INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

Transkript

1 Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen Dir. tlf.: BYG, BEREDSKAB OG EJENDOM

2 Nedenstående rapport er blevet opdateret i forbindelse med den endelige udarbejdelse af PCB-rapport, idet nogle af problemerne er sammenfaldende. Indeklimamålinger i skolerne CO2- og lydmålinger. Indeklimaproblemer i undervisningsrum har de senere år tiltvunget sig stigende opmærksomhed, bla. som følge af landsdækkende undersøgelser, som har påvist væsentlige problemer, men også på grund af et stigende antal indeklimapåbud fra Arbejdstilsynet. Indeklimaet i undervisningsrum er vigtigt, da et dårligt indeklima påvirker sundhed og velbefindende. Der er mange faktorer, der spiller ind, når indeklimaet i et lokale skal bedømmes - herunder luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt indeklima kan medføre forskellige gener som manglende koncentrationsevne, hovedpine, irritation i øjne, næse og hals, m.m. I Byg, Beredskab og Ejendom har vi de senere år modtaget et stigende antal påbud fra Arbejdstilsynet pga. indeklimaproblemer. Påbuddene synes ofte lidt tilfældigt uddelte. F.eks. med påbud for nedbringelse af co2 indholdet i et undervisningslokale, men ikke i de tilstødende, ens udformede, lokaler. I forbindelse med håndtering af lydproblemer for hørehæmmede elever på 2 skoler, er vi ligeledes blevet opmærksomme på, at vi har en række generelle problemer vedr. akustik og lydregulering. Co2-problemer: Bygningsreglementet (BR10) angiver følgende: Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsning som udsugning og varmegenvinding. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² gulv, samtidig bør det sikres at CO2-indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. CO2. (1000 ppm). Side 2 af 14

3 Arbejdstilsynet opererer ligeledes med en CO2-grænse på 1000 ppm i indeluften, med accept af en mindre overskridelse af mindre varighed: Når kuldioxidkoncentrationen er under 700 ppm, betegnes luften som god. Når kuldioxidkoncentrationen er mellem 700 ppm og 1200 ppm, betegnes luften som acceptabel. Når kuldioxidkoncentrationen er over 1200 ppm, betegnes luften som dårlig. Oplysningerne stammer fra arbejdstilsynets hjemmeside. Ved højere koncentrationer vurderer Arbejdstilsynet på rumstørrelser og personbelastning, og kan derudfra udstede påbud. Undervisningsrum i Assens kommune er ikke opgraderet, og de har vidt forskellige udluftningsformer: Nogle har naturlig ventilation, andre har mekanisk styret vinduesopluk, direkte mekanisk udsugning uden genindvinding, mekaniske ventilationsanlæg af ældre dato samt nyere anlæg med genindvinding. I Assens Kommune er der på nogle skoler sket sammenlægning af klasser, så elevantallet er blevet hævet i de enkelte klasser, hvilket betyder øget co2 indhold. I samme periode er man på skolerne blevet stadig mere energi-(økonomi)bevidste, hvorfor naturlig udluftning i frikvarterer m.m. sjældent forekommer. Co2 ophobning i dårligt ventileret lokale. Side 3 af 14

4 CO2 er ikke i sig selv sundhedsskadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre, men undersøgelser viser, at et stigende CO2-indhold, dvs. mangelfuld ventilation, får indlæringsevnen hos børn og unge til at falde jo højere co2 koncentration jo lavere koncentrationsevne. Co2-målinger De praktiske co2-målinger er udført i typiske klasselokaler med dårlige ventilationsforhold på de enkelte skoler. Der er ikke foretaget målinger i lokaler med nyere ventilationsanlæg. Måleresultaterne er påført vedhæftede bilag 1. Co2 målinger. Konklusion Som angivet betegner Arbejdstilsynet et Co2 indhold på over 1200 ppm i indeluften som dårlig. Vi har valgt kun at medtage måleresultater på over 1500 ppm, idet mindre overskridelser skal løses lokalt med udluftning. Målingerne er foretaget i 2-5 undervisningsrum på hver skole, og nedenstående samlede antal dækker således over sammenlignelige rum på de enkelte skoler: Konklusionen herudfra er følgende: I 38 undervisningsrum ligger Co2-måleresultaterne på mellem 1500 og 2000 ppm. I yderligere 70 klasselokaler ligger målingerne periodevis på over 2000 ppm. I det værste tilfælde er der målt op til 3400 ppm. Side 4 af 14

5 Løsning Hvad kan man så gøre for at forbedre luftkvaliteten? Der er selvfølgelig ingen grund til at læne sig tilbage og afvente at nye tekniske installationer sørger for et godt indeklima. Skolerne kan naturligvis selv gøre noget. Co2-koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i klasselokalerne regelmæssigt. Eleverne bør derudover forlade klasselokalerne i frikvartererne, så Co2-koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. De steder hvor der er mekaniske vinduesopluk, bør disse ligeledes aktiveres i alle frikvartererne. På nogle skoler er der cts-styring på vinduesopluk, som imidlertid ofte kun åbner morgen og aften. Disse bør ligeledes omprogrammeres til, som minimum, at åbne i alle frikvartererne. Ventilationsanlæggene er ofte tidsstyrede til at følge undervisningstiden. Ved ældre anlæg kan det anbefales, at igangsætte anlæggene f. eks. 1 time inden skolestart, så rummene er velventilerede, inden timerne begynder, samt at øge luftskiftet på de anlæg hvor det er muligt. Der er dog ingen tvivl om, at dette ikke vil løse problemerne i en lang række undervisningsrum. Side 5 af 14

6 Den optimale løsning, for at mindske varmespildet og for at holde en konstant god luftkvalitet med et Co2-indhold på mellem 500 og 1200 ppm, vil være at udskifte, eller nyetablere, ventilationsanlæg med co2- styring og varmegenvinding. Dette er imidlertid en omkostningstung løsning. 108 undervisningslokaler svarer til ca m2 bygningsareal, til en ventilationsanlægspris på ca kr./m2. Heri er ikke indregnet nødvendige bygningsmæssige ændringer. Lydproblemer: Assens kommunes undervisningslokaler er karakteriseret ved en lang række forskelligartede lofttyper, med meget varierende lydreducerende egenskaber. Der er anvendt alle lofttyper, fra pudsede lofter til træfiberlofter, asbestholdige lofter, gipspladelofter med varierende lydegenskaber, metalpladelofter, træbetonlofter og mineraluldslofter, hvoraf det kun er et fåtal, der opfylder de nutidige krav til efterklangstid. De nugældende krav i Bygningsreglement BR10 er angivet med et specifikt krav til undervisningsrum (klasselokaler og faglokaler), med en efterklangstid der ikke må overskride 0,6 sekunder. I grupperum, og områder der anvendes til gruppearbejde, er angivet en efterklangstid på 0,4 s. Allerede med de undervisnings- og indretningsformer der fulgte af folkeskoleloven fra 1993, blev der behov for en række ændringer i lydbestemmelserne for undervisningslokaler. Der blev således i højere grad tale om lokaler, der skulle anvendes til gruppe- og projektarbejde, fremfor podieundervisning med envejskommunikation. Samtidigt blev der også opmærksomhed om betydningen af gode akustiske forhold i relation til indlæring, sprogfærdigheder og ro i klassen. Side 6 af 14

7 Lyd- og støjforholdene i skoler og institutioner er påvirket af en række parametre som f.eks. antallet af børn i et lokale, deres adfærd og aktiviteter, undervisningsformer og pædagogik mv., men også af lokalernes bygningsmæssige indretning. Lydmålinger De praktisk udførte lydmålinger har vi fået foretaget i lokaler med forskellige udvalgte loftstyper, som erfaringsmæssigt kan være problematiske. Efterklangstiden måles ved forskellige frekvenser målt i Hz: 125, 250, 500, 1000, 2000 og Side 7 af 14

8 Der er målt på nedenstående lofttyper med følgende resultat: Side 8 af 14

9 Som det fremgår, er der lydmæssige problemer ved en række forskellige lofttyper. For overskuelighedens skyld, er de i nedenstående konklusion inddelt i sammenlignelige grupper. Det skal nævnes, at ingen grupperum opfylder de skærpede krav, uanset valgte lofttype. Troltektlofter: Træbetonlofterne forventes generelt at overholde lydkravene. Kun helt specielle omgivende konstruktionsforhold kan give individuelle problemer. Mineraluldslofter: i alt ca m2 undervisningslokaler. Mineraluldslofterne overskrider kun grænserne i mild grad, for enkelte frekvensområder. De individuelle problemer kan afhjælpes ved opsætning af opslagstavler eller mindre felter med mineraluldsplader på væggene. Metalpladelofter: i alt ca m2 undervisningsrum. Perforerede metalpladelofter overskrider grænseværdierne lidt, ved høje frekvensområder. Problemet kan afhjælpes ved opsætning af mindre områder med supplerende mineraluldsfelter på væggene. Gipsplader med runde eller firkantede huller: I alt ca m2 undervisningslokaler. Perforerede gipsplader overskrider grænseværdierne ved lave og/eller mellemste frekvensområder. Problemerne kan afhjælpes ved oplægning af mineraluld i plastposer i felter over loftpladerne eller ved opsætning af en del supplerende mineraluldsfelter på væggene. Side 9 af 14

10 Gipspladeloft med supplerende mineralulds vægfelter. Asbestholdige perforerede plader: i alt ca. 850 m2 De asbestholdige plader er overmalet mange gange, for at forsegle asbestfibrene. Pladernes lydegenskaber er derfor formindsket betydeligt. Pladerne vil overskride grænseværdierne på alle frekvensområder. Loftpladerne bør udskiftes. Hårde perforerede masoniteplader: i alt ca. 900 m2 Masoniteplader blev anvendt i 1960-erne, og de forventes at overskride grænseværdierne på alle frekvensområder. Problemerne kan evt. løses ved montering af mange supplerende mineraluldsfelter på væggene, eller ved undermontering af nye mineralulds- eller træbetonplader på lofterne. Side 10 af 14

11 Blød selotexplade: i alt 170 m2. Selotexplader har udmærkede lydreducerende egenskaber, men de bør alle udskiftes på grund af meget dårlige brandegenskaber. Uperforerede gipslofter, trælofter samt pudsede lofter: i alt ca m2 Lukkede lofter med ringe lyddæmpende egenskaber. Grænseværdierne overskrides for alle frekvensområder. Problemerne kan løses ved montering af nye mineralulds- eller træbetonplader under lofterne. Konklusion: I lokaler med mineraluldslofter eller metalpladelofter forventes det, at eftermontering af lyddæmpende vægfelter på ca. 10 m2/rum vil være tilstrækkeligt til at overholde grænseværdierne. I alt ca. 150 undervisningslokaler: Omkostning ca. kr. 0,7 mil. kr. I lokaler med perforerede gipspladelofter forventes det, at eftermontering af lyddæmpende vægfelter på ca. 20 m2/rum vil være tilstrækkeligt til at opfylde grænseværdierne. I alt ca. 100 undervisningslokaler: ca. kr. 1,0 mil. kr. I lokaler med ringe lydegenskaber, er det de fleste steder nødvendigt at montere nye lofter, incl. diverse installationsflytninger, asbestsaneringer m.m. I alt ca. 65 undervisningslokaler: ca. kr. 3,5 mil. kr. Side 11 af 14

12 Bilag 1, Co2-målinger Side 12 af 14

13 Side 13 af 14

14 Side 14 af 14