Roskilde Ny Nordisk Skole
|
|
- Camilla Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen Svogerslev 5 km vest for Roskilde. Byen har ca indbyggere. Skolen er en meget velholdt skole med rummelige faglokaler, teatersal, gode idrætsfaciliteter og grønne områder. Skolen har 619 elever fra klasse fordelt på 29 klasser. Lærerne er organiseret i selvstyrende team. Flertallet af eleverne kommer fra ressourcestærke hjem. Lynghøjskolen er en udviklingsorienteret skole, hvor både det faglige, sociale og det praktisk/musiske indhold vægtes højt i alle fag. Vi arbejder med tværfaglige emner og projekter. Det er vores målsætning og pejlemærke for vores daglige virke, at elever, der forlader Lynghøjskolen, er nysgerrige, tolerante, selvstændige og ansvarlige unge med solide faglige og sociale kompetencer. Vi er ambitiøse på elevernes vegne, og vi lægger stor vægt på, at eleverne mødes med faglige udfordringer, så de lærer mest muligt uanset deres forudsætninger. 85 % af Lynghøjskolens elever fortsætter efter 9. eller 10. klasse på en gymnasial ungdomsuddannelse. Hvorfor vil vi gerne være med i projektet? Lynghøjskolen ønsker at støtte op om de intentioner, som Ny Nordisk Skole repræsenterer, og som er i overensstemmelse med skolens værdier og vision. Det er en del af vores målsætning at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. Vi har som mål altid at være ambitiøse og sætte krævende og realistiske mål for såvel elever som ansatte. Vi er ambitiøse og ønsker at give undervisning og læring endnu et fagligt løft ved at anvende videndeling og faglig sparring med lærere fra andre skoler. Det er skolens erfaring, at forankring af it- understøttet læring i fagene bedst opnås ved at tage udgangspunkt i fagenes mål, og at dette gøres bedst ved at styrke lærernes fagdidaktiske kompetencer. Trods fagligt dygtige elever og elevernes høje motivation for anvendelsen af it i undervisningen, oplever vi ikke, at it i tilstrækkelig grad bliver inddraget i den daglige undervisning. Der er flere årsager til dette, men det er vores vurdering, at det primært skyldes manglende tilgængelighed til it og udfordringer med lærernes kompetenceudvikling. For at understøtte tilgængeligheden og fælles digitale læringsrum har vi derfor besluttet, at vi allerede i indeværende skoleår vil afsætte midler til opsætning af projektorer i alle undervisningslokaler. Vi har ligeledes besluttet, at hver lærer vil få mulighed for at få/låne en pc eller tablet. Alle elever i overbygningen vil blive opfordret til at medbringe egen pc, men skolen stiller selvfølgelig pc er til rådighed for de elever, der ikke kan medbringe egen pc. Skolen har store forventninger til denne investering, men har erkendt, at det store arbejde ligger forude med selve 1
2 kompetenceudviklingen af lærerne, innovering af undervisningen og videndeling i forhold til god faglig undervisning understøttet af it. Vi vil med de nye digitale medier og teknologier helt ude i det enkelte undervisningslokale nytænke undervisningen og fagdidaktikken og forløse nye læringspotentialer for alle elever. Adgangen til digitale læremidler vil udfordre vanetænkning og få den enkelte lærer til at tænke undervisning pa nye mader. Skolens største udfordring bliver at fa forankret it-understøttet læring i udvalgte fag til gavn for alle elever, og at få alle lærere til at tage ansvar for valg af metoder og arbejde i et systematisk undersøgende samarbejde med professionsforskere. Hvordan vil I skabe forandringen? Roskildes Ny Nordiske Skole er et projekt, der nytænker undervisning og udvikling af uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne i projektet har sammen udviklet den forandringsmetode, som projektet vil udvikle sine resultater med. Forandringerne vil projektet skabe ved at anvende samarbejdsdrevne innovationsmetoder, som bygger på erfaringer i Roskilde, der peger på, at resultater genereret i udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kan implementeres og forankres, hvis elever, medarbejdere og ledelse samarbejder om udviklingsprocesser ved hjælp af innovative metoder. Projektet er i dialog med en Professionshøjskole, og det er intentionen at professionsforskere samarbejder med de tre institutioner om udvikling af projektets resultater. I projektet vil undervisningen og organiseringen af undervisningen være eksperimenterende og have som ambition at udvikle forbedret læring for alle elever indenfor rammerne af de opstillede mål. Projektets aktører vil udvikle ny og blivende praksis i en inter-institutionel forandringsproces, der skal bidrage til at skabe de ledelsesmæssige-, strukturelle og relationelle forudsætninger for forankring af projektets resultater på de tre deltagende institutioner. Organisatoriske forandringsområder Forandringsledelse Forankring og videreudvikling af resultater Pædagogisk ledelse og i særdeleshed forandringsledelse ser vi som afgørende for, om projektet vil lykkes, idet vi har erfaret at ildsjæle alene, ikke kan løfte forankringsopgaver på uddannelsesinstitutioner, og at ledelseslaget skal tættere på de reelle udviklingsprocesser end tidligere antaget. Projektet ser ikke forankringsambitionen som en formidlingsopgave. Projektet udfordrer, hvordan uddannelsesinstitutioner på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelse og på tværs af offentlig og privat virksomhed kan lære af og med hinanden. Projektplan Januar marts 2013: april- juni 2013: August-december 2013: Januar-juni 2014: August-november 2014: December 2014: Udvikling af overordnet projekt- og evalueringsdesign. Udvikling af de første overordnede designs af undervisningsforløb. Afprøvning af undervisningsforløb, evaluering og re-designs. Afprøvning af re-designs, evaluering og udvikling af forankringsplan Forankring af ny praksis på institutionerne. Evaluering af projektet. 2
3 Hvilke udfordringer vil I løse med Ny Nordisk Skole? Vi vil gøre anvendelsen af it til en naturlig del af hverdagen. It skal være tilgængelig i alle undervisningslokaler og anvendelse som et naturligt redskab i udvalgte fag. Planen er, at børn og unges it- og mediekompetencer på skolen skal udvikle sig i takt med nutidens informations- og vidensamfund. Internettets muligheder og de deraf følgende udfordringer har stor betydning for, hvordan undervisning foregår på skolen. Vi vil udfordre vores elever i overbygningen, sa de bliver sa dygtige, som de kan, ikke til it, men til at udfolde sig i de udvalgte fag. Det er helt centralt for os, at vores it satsning løfter fagligheden yderligere, og vi ønsker, at vores elever bliver endnu dygtigere i hele skolens fagrække. Vi har valgt at sætte særligt fokus på fagene dansk, matematik og engelsk. For lærerne vil der blive brug for en målrettet kompetenceudvikling på flere niveauer. Dels tekniske kompetencer og dels kompetencer i forhold til at arbejde med pædagogisk med digitale læremidler. Vi har på skolen en god kultur for videndeling, hvor vi i fællesskab stadig dygtiggør hinanden. Vi deler undervisningsforløb, sparrer formaliseret med hinanden og begrunder valg af metoder. Den kultur ønsker vi forsat at udvikle på skolen og i samarbejde med lærere på de to andre deltagende institutioner i projektet. Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle på jeres institution? Erkendelsen bag forandringsmetoden er, at hvis vi skal udvikle medarbejdernes virke og forankre denne til blivende og ny praksis, gøres dette bedst sammen med medarbejderne, og ved at inddrage medarbejderne i flest mulige processer. Projektet udfordrer med sin forandringsmetode forestillingen om at selvledende medarbejdere præsterer bedst i ledelsesfrie rum. I Roskilde har vi set, at medarbejderstyrede uddannelsesprojekter ofte kun opnår en relativt begrænset succes, idet de ikke har kunnet sprede resultaterne og udvikle hele uddannelsesinstitutionen. Problemet har været, at projekterne ikke har haft et løbende samarbejde med ledelsen. Ledelsen har ofte kun været med i projektopstarten og i projektafslutningen, og har derfor haft vanskeligt ved at være med til at identificere og evaluere projekternes resultater og efterfølgende vurdere, hvilke resultater der er robuste nok til at kunne spredes til hele organisationen. Derfor fordres nye ledelsesgreb, som kan iscenesætte mere løbende og dynamisk forandringsledelse, hvor ledelsen i langt højere grad kan støtte sine medarbejdere i forandringsprocesserne. I Roskilde har vi gennem flere år udviklet gode meget praksisnære resultater i samarbejdet ml. lærere og professionsforskere. Dette samarbejde vil vi gerne indenfor rammerne af projektet videreudvikle, da vi forudser, at de faglige forandringsområder især kan drage nytte heraf. Lærere og professionsforskere vil samarbejde om tre forskellige processer: Design af undervisningsforløb og re-design af undervisningforløb. Afprøvning af undervisningsforløb Analyse og evaluering Forandringsprocesserne starter med en designfase og bygger på erfaringer i Roskilde om, at det første design og den efterfølgende afprøvning af designet i praksis ofte mislykkes, da designet ikke har taget højde for alle praksis udfordringer. Den første afprøvning bruges derfor mest til at få blotlagt de ubekendte faktorer, som altid er på spil, når praksis i undervisningen udfordres grundlæggende. Afprøvningen analyseres i workshops i samarbejde mellem lærere og professionsforskere. På baggrund af evalueringen re-designes undervisningsforløbet og afprøves 3
4 derefter igen. Forandringsprocessen fortsætter, indtil den nye og forbedret praksis er forankret i elevernes læringsrum. Beskrivelse af konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer samt beskrivelse af, hvordan disse konkrete mål kan relateres til de tre mål for Ny Nordisk Skole Elever på Lynghøjskolen skal møde en undervisning, som ruster dem til at klare sig godt i det digitaliserede samfund og videre uddannelsesforløb. Ledelse og medarbejdere vil derfor i tidsrummet udvikle skolens digitale profil, så alle elever får de bedste muligheder for at tilegne sig digitale færdigheder. Der vil opstå helt nye muligheder og helt nye læringsprocesser og potentialer, når elevernes og lærernes adgang til it ændres så radikalt, som vi har planlagt. Når vi har valgt at gøre it tilgængeligt helt ude i klasserne er det, fordi vi ønsker, at lærerne skal inddrage og gøre it til en naturlig del af undervisningen. Undervisningen og læringsprocesserne ændres dog ikke ved tilgængelighed alene. Lærere og elever kan også med fordel arbejde sammen og at udvikle de digitale læringsrum. Denne udvikling kræver risikovillighed og innovativ tænkning af lærere og ledelse. På baggrund af overstående har vi opsat følgende ambitiøse mål for vores projekt: De tre partner institutioners fælles mål It skal understøtte elevernes læring i fagene dansk, matematik og engelsk i grundskolens overbygning og for 1.g og 1.hf. Vi vil undersøge og udvikle, hvordan it kan styrke elevernes nysgerrighed, så alle unge kan blive så dygtige, som de kan. Vi vil undersøge og udvikle hvordan it kan understøtte undervisningsdifferentiering, så alle elever kan tilbydes meningsfulde læringsrum. Lynghøjskolens mål for projektet It skal anvendes til at understøtte læring for elever med særlige vanskeligheder. Skolernes virksomhedskultur skal understøtter videndeling, erfaringsudveksling, sidemandsoplæring om anvendelsen af it som redskab i dansk, matematik og engelsk Målenes relation til de tre mål for Ny Nordisk Skole På Lynghøjskolen dannes og uddannes vore børn og unge fra Svogerslev og omegn. Vi lægger I fællesskab fundamentet for de ressourcer, fremtidens samfund rummer. På Lynghøjskolen mødes børn, forældre, lærere og pædagoger på tværs af, sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og for nogle få elever også kulturelle og etniske forskelle. Lynghøjskolen er med andre ord med til at sikre sammenhængskraften i vores lille samfund og forberede eleverne til livslang uddannelse. Derfor er det så afgørende for os, at eleverne mødes af professionalisme, faglig dygtighed og stærke lærere. Vores børn skal stå på tæer, og de skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale, mens de er på skolen. Vi ønsker med afsæt i fælles mål i de enkelte fag og ved hjælp at digitale redskaber at udfordre alle børn og unge, sa de bliver sa dygtige, de kan. Vi tror på at anvendelsen af it og lærernes fagdidaktiske udvikling, kan være med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. It åbner op for en anden tilgang til læring, som passer mange af vores drenge. Spil og anvendelsen af sociale medier i en faglig kompetent undervisning vil kunne imødekomme elevgrupper, som vi oplever ofte mister interessen og motivationen for undervisningen i de første teenageår, og hjælpe lærerne med undervisningsdifferentieringen. 4
5 Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? De tre uddannelser er rundet af forskellige kulturer og skolesyn og vil derfor udfolde forandringsmetoden på hver deres særegne måde, således at potentialet i forandringsmetoden forløses bedst muligt på de tre institutioner. Samtidigt vil institutionerne, i et formaliseret samarbejde, lære af hinandens forskellige måder at håndtere og iscenesætte forandringerne på. De tre institutioner vil løbende udvikle og sparre om forandringsledelse og forandringsmetodernes udvikling og anvendelse i praksis på to organisatoriske niveauer: Styregruppe Tre faglige udviklingsgrupper Styregruppen Styregruppen vil fra projektstart blive nedsat med deltagelse af ledere fra hver institution samt koordinatorer fra de faglige udviklingsgrupper. Styregruppen mødes løbende gennem hele projektet. Roskilde Kommune stiller et projektsekretariat til rådighed for projektet samt en forandringskoordinator, som skal samarbejde med styregruppen om at understøtte forankringen af projektets resultater. Hovedopgaven for styregruppen bliver at sørge for, at de tre faglige udviklingsgrupper holder fokus på projektets overordnede mål samt sørge for at vilkårene for, at udviklingsgrupperne kan præstere og udvikle ny praksis løbende justeres. Styregruppen vil også sparre om forandringsledelsen på egen institution og løbende revurdere, om ledelsesgrebene fungerer hensigtsmæssigt og om nødvendigt re-designe forandringsledelsen. Tre faglige udviklingsgrupper Lærere og professionsforskere samarbejder i tre faglige udviklingsgrupper; én i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk om udviklingen af ny praksis jvf. projektets mål. De faglige udviklingsgrupper ledes af faglige koordinatorer fra de tre institutioner. Deltagerne vil være faglærere fra hver institution. Vores forventninger til arbejdet i netværket Vi ønsker at indgå i et fællesskab med andre skoler og ungdomsuddannelser for ikke at begrænse lærernes faglige sparring til egen skole. Vi vil gerne videndele med lærere fra andre skoler og skoleformer og på den måde udvide muligheden for videndeling. Vi er overbeviste om at faglig sparring med f.eks. lærerne på et gymnasium, hvor 85% af vores elever forsætter deres uddannelse, vil udvikle vore læreres og gymnasiets lærere didaktiske tilgang til såvel eleverne som til fagene. Et tættere samarbejde, en forventningsafstemning og fagdidaktisk samarbejde med ungdomsuddannelserne på lærerniveau, forventer vi vil løfte det faglige niveau og lette overgangen til ungdomsuddannelserne for den enkelte elev. Vi vil også være interesseret i et samarbejde med de øvrige skoler på elev- og klasse niveau. Vi forestiller os fx samarbejde om faglige forløb i dansk, matematik og engelsk mellem en 9. klasse og en 1.g. klasse. 5
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereNy Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereNy Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereAnsøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution
Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereNOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereVores Skole i et globalt perspektiv
Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereNy Nordisk Skole. Hvad giver mening i NNS? Hvilke udfordringer har der været med NNS? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NNS?
Ny Nordisk kole Hvad giver mening i NN? Hvilke udfordringer har der været med NN? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NN? konso liderin g forand ri ng Gennem samarbejde i netværk, videndeling, udvikling
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs merePædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePartnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it
Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it Baggrund I den netop indgåede økonomiaftale for 2018, er regeringen og KL enige om, at vi skal styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mere