Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager"

Transkript

1 Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager 1. Baggrund Økologiske gartneriafgrøder er højværdi afgrøder, hvor dyrkningssikkerheden og produktets kvalitet i høj grad er afgørende for det økonomiske resultat. Normalt kan gartnerne ikke komme af med deres grønsager, hvis kvaliteten ikke lever op til klasse 1. Kassering af grønsagerne betyder, at gartneren får et voldsomt tab, og det er således store økonomiske risici, som gartneren står overfor, når der skal træffes beslutning omkring gødningstilførsel. For konventionelle gartnere er det vha. mineralske gødninger muligt at følge en gødningsstrategi helt nøjagtigt. For økologer, der udelukkende arbejder med organiske gødninger, er denne præcision ikke så ligetil. Idet frigivelsen af næringsstoffer kræver en mineralisering, som styres af mange ukontrollerede og kontrollerede forhold. Derfor kan gødskning med organiske gødninger føre til overgødskning med deraf følgende belastning af miljøet med bl.a. kvælstof, idet gartneren for at være sikker på en tilstrækkelig gødningsforsyning, giver afgrøden rigeligt at leve af. Modsat kan det også føre til undergødskning med medfølgende kvalitetsforringelse. I nærværende projekt sætter vi fokus på styring af N-gødning til økologiske grønsager og demonstrer styringsværktøjer der er anvendelig på operationelt niveau og som gartneren kan anvende som beslutningsværktøj. I projektet vil vi demonstrere det hollandske program der hedder NDICEA. NDICEA er et kvælstofstyringsprogram, der passer særdeles godt til gartneriafgrøder. Programmet tager således hensyn til afgrødens kvælstofoptag igennem sæsonen, i forhold til hvor meget kvælstof der er tilgængeligt uge for uge, bl.a. med udgangspunkt i hvilken gødning man har brugt(hvilket er meget vigtig i forhold til grønsager). Derudover tager programmet hensyn til rigtig mange andre faktorer som f.eks. jordtype, forfrugt gennem flere år, type af gødning der er anvendt gennem de senere år, forventet udbytte osv. Endelig findes stort set alle grønsagsafgrøder i programmet. Det betyder at NDICEA tilbyder en meget mere bevidst styring af kvælstoffet igennem sæsonen, selvom der anvendes organiske gødninger. Det er der ikke nogen model/program, der kan i Danmark. Det vil derfor være meget værdifuldt at få dette program gjort tilgængelig og kendt i Danmark. NDICEA er frit tilgængelig på nettet og programmet er meget brugervenlig. Det betyder at gartneren selv kan anvende programmet til at tjekke hvor meget N han skal tilføre sine marker og hvordan den valgte gødning passer til den enkelte kultur. På sigt skal NDICEA dog tilpasses til danske forhold, ved at der skal indarbejdes meteorologiske data fra Danmark. Men det vurderes, at programmet godt kan anvendes i sin nuværende udformning. Vi vil sammenligne NDICEA med 2 andre metoder, der er almindelig anvendt i Danmark. Dels gartnerens bedste bud(erfaring) dels Plante info model + N-min analyser(nmin beregning). Sideløbende hermed vil vi også afprøve forskellige hurtigmetoder til at måle nitrat N samt Nmin(nitrat + ammonium) i marken. Mineraliseringsprofiler af gødninger til brug i økologisk jordbrug Et andet vigtig aspekt ved dyrkning af grønsager er at man skal vælge den rigtige type af gødning i forhold til afgrødens behov igennem sæsonen. Der er meget stor forskel på hvor hurtigt forskellige typer af gødninger virker. Derfor ønsker vi at demonstrere hvor hurtig frigivelsen finder sted ved de enkelte gødninger. Hastigheden på frigivelsen vil blive sammenholdt med C/N forholdet i gødningen. 1

2 Målet er således at demonstrere overfor gartneren hvordan han vælger den optimale gødning i de enkelte situationer. Projektet ønskes fortsat i Projektets formål kvalitet. 3. Projektets indhold Projektet er efter tilsagnsgivelse efter aftale med GAUs administration gearet med landdistriktsmidler og omfanget af projektet er øget betydeligt. Der udarbejdes således ikke længere udelukkende en beslutningsmodel, som bygger på et skøn ud fra de nævnte kriterier i ansøgningen, men en kvantitativ model til kvælstofstyring, der kan håndteres af avler og rådgivning. Redskabet til dette er et hollandsk kvælstofstyringsprogram NDICEA, der er blevet udviklet af Wageningen Universitet og videreudviklet og vedligeholdt af Louis Bolk Instituut. Litteraturstudier Litteraturstudier mht. optimering af gødskning med organiske gødningsmidler er udført især gennem internettet. Her har projektansvarlig udnyttet de sproglige fordele han som Hollænder har, da mange relevante projekter og meget viden udelukkende er tilgængelig på hollandsk. Også programmet NDICEA, som ikke har været markedsført eller anvendt i Danmark, blev fundet på denne måde. Dette program viste sig at passe perfekt ind i projektets formål og indhold. NDICEA En god, sund og velforsynet afgrøde er målet for jordbrugeren. Kvælstof spiller her en væsentlig rolle: helst i tilstrækkelig mængde og frigivet på det rette tidspunkt. I økologisk produktion stammer hovedparten af plantetilgængeligt kvælstof fra mineralisering af organisk materiale. Selvom kvælstofforsyningen til dels reguleres ved direkte gødskning, er der faktorer, der er historisk begrundet såsom forfrugt, og er afhængig af stedbundne faktorer som jordbund og vejr. Dette har indflydelse på omsætningshastighed af det aktuelle organiske gødningsmiddel, og forfrugtsvirkning. Desuden medfølger generelt begrænsede N-mængder i et økologisk system med et mål om selvforsyning med kvælstof. Derfor er der behov for en effektiv N-management, der oversætter kompleksitet til anvendelig information. Modellen NDICEA s formål er at vurdere forskellige strategier med organisk gødning til agerbrug og frilandsgartneri. Målet med modellen er at kunne lave en vurdering baseret på enkle agronomiske informationer. Modellen kombinerer således jordbrugerens kendskab til jorden og afgrøden, og på den anden side en matematisk model, der beregner de komplekse interaktioner mellem jordens organiske materiale, gødning, afgrøderester, grøngødninger og vejr. Programmet NDICEA sigter på at give jordbrugeren svar, om afgrøderne er forsynet tilstrækkelig med kvælstof gennem vækstsæsonen. På følgende måde er NDICEA et effektivt planlægningsprogram: Mineraliseringsniveau og N-niveau kan nulstilles vha. N-prøver fra jorden, f.eks. taget med Nitrachek, et hurtiganalyseapparat, som måske ikke er helt nøjagtigt, men alligevel giver et rimeligt bud. N-min-prøver er selvfølgelig mere nøjagtige. Resultaterne kan give et bedre billede af parcellens N-dynamik og tages med i datasættet. N-mineralisering af forskellige organiske kilder i jorden beregnes, afhængig af jordtype, temperatur og nedbør. 2

3 N-tab til omgivelser bl.a. udvaskning eller denitrifikation medregnes Den endelige mængde N til rådighed sammenlignes i en ugentlig skala med afgrødens behov gennem hele sæsonen Forskellen fra den danske model Bedriftsløsning er netop muligheden for at se mineralisering som en tidslinje, der fortæller os proaktiv, hvornår afgrøden mangler kvælstof eller har et overskud, og for at se den aktuelle mineralisering og ikke en standardværdi. Modellen er bygget på en meget enkel brugerflade, der gør at man let kan teste virkningerne af forskellige tiltag i sædskifte og dyrkning. Desuden er NDICEA beregnet til kvælstofplanlægning, og er derfor - modsat Bedriftsløsning - ikke bygget op til et administrativt formål. Den bliver løbende opdateret og forbedret med hensyn til brugervenlighed, ny information om kvælstofdynamik, samt ændringer i afgrødedata. Softwaren er tilgængelig som freeware indtil videre og kan downloades fra og fås både på engelsk og hollandsk. Da der kun er klimadata for Holland og Flandern lagt ind i NDICEA, er en del af det arbejde der skal laves i projektets videre forløb at lægge klimadata for Danmark ind. Modellen var ikke færdigt udviklet i 2009, da der manglede data for klima for de specifikke regioner, der blev gjort forsøg i. Der er dog blevet prøvekørt nogle sædskifter og udvalgt nogle kulturer hos de udvalgte bedrifter, der svarer til de i ansøgningen nævnte kriterier. NDICEA er et brugbart redskab til at vurdere forfrugt, eftervirkning, og organiske gødningsstoffers virkning over tid, hvilket betyder, at optimering af gødskning af grønsager kan effektiviseres og tab kan reduceres. Redskabet er også anvendeligt til rådgivning. Mineraliseringsprofiler af diverse gødninger For at optimere gødningsstrategier er det afgørende at kende gødningsmidlernes mineraliseringsevne. Hvor hurtig kan man forvente at gødningen er til rådighed, og hvor meget kan planterne udnytte i den tid de optager kvælstof? Det er disse spørgsmål, som vi har forsøgt at belyse ved at afprøve mineraliseringshastighed i forskellige gødninger. Gødningerne er blevet udbragt på begge bedrifter, der har hhv. sandjord (JB2) og sandblandet lerjord (JB5), i mindre parceller på 3x1,5 m., som er holdt sort i den periode der er målt i. Der er taget N-min-prøver 7 gange med fastsatte intervaller umiddelbart før udbringning, hhv. 1, 2, 3, 5, 8 og 12 uger efter udbringning. Prøverne er taget i 30 cm s dybde. Der er udbragt gødning svarende til i alt 150 kg.tot-n pr.ha. Der er afprøvet 8 forskellige slags gødninger, der er tilgængelige for økologer. Derudover er der anlagt 2 referenceparceller der ikke er tilført gødning og har dannet grundlag for baggrundsmineralisering. Tab.1: Gødninger, der er afprøvet i 2009 Type Indhold Bemærkning % N-P-K Kvæggylle 0,325 6,94% TS, 1,71 kg Amm-N Farmer Lupin Knust lupin Farmer høns mm piller Farmer kompost Kompost Lucernepiller 2,8 8 mm piller Vinasse 3,8-0-7 Flydende Binadan mm piller Monterra mm piller 3

4 Resultateter Fig.1 Det målte Nmin-indhold i jorden i de ugødede referenceparceller på Billeslund (JB2). Forfrugt var løg med eftersået og veletableret vintervikke. Y-aksen viser N-min i 30 cm s dybde. Fig.2: Mineralisering af diverse gødningsmidler på Billeslund (JB2) i de første 7 uger efter udbringning. Y-aksen viser N-min i 30 cm s dybde. Resultaterne af gødningsafprøvningerne viser, at der har været problemer med udkørsel af kvæggyllen, idet der er bragt væsentligt mere ud end de planlagte 150 kg Ntot/ha. Alligevel medtages data, idet kurven af mineraliseringshastighed for gødningsmidlet må anses at ligge parallel med linjen, dog med en lavere top. Iøjnefaldende er for næsten alle de afprøvede gødninger, at mineralisering er en lynhurtig proces, hvor melle 1/3-del og 1/2 delen af Ntot mineraliseres indenfor 14 dage, hvilket vi også finder i litteraturen. Gødningsstrategier I projektet ønsker vi at udvikle optimale og miljøvenlige gødningsstrategier for 4 forskellige typer af grønsager. Følgende typer af grønsager ønsker vi at arbejde med: Type 1. Grønsager med en lang vækstsæson og højt kvælstof behov. Type 2. Grønsager med en lang vækstsæson og lavt-moderat gødningsbehov. Type 3. Grønsager med kort vækstsæson og højt gødningsbehov. 4

5 Type 4. Grønsager med kort vækstsæson og lavt-moderat gødningsbehov. Ikke alle typer er afprøvet i 2009, da klimadata i programmet NDICEA ikke var tilgængelige, men der er lavet prøvekørsler i programmet af planteløg (type 4) på Billeslund, og spidskål (type3) på Skiftekær. Der er indgået aftale med udvikleren af programmet Louis Bolk Instituut i Holland om opdatering af disse data til Der er vedlagt en udskriftskopi af Billeslund for den aktuelle gødskning, samt Skiftekær for den aktuelle gødskning, samt en revideret modellering med reduceret gødskning med kvæggylle, samt en revideret modellering med yderligere reduceret gødskning med kvæggylle, og en eftergødskning med Binadan. 4. Målopfyldelse kvalitet. Formålet er opfyldt gennem afprøvning at et kvælstofstyringsprogram NDICEA, som gøres tilgængeligt og anvendeligt under danske forhold for gartnerne, hvilket: - øger gartnernes bevidsthed om hvilke typer af gødning der egner sig godt til de forskellige typer af grønsager. - øger gartnernes bevidsthed om brugen af efterafgrøder og grøngødning, og derved få skabt en mere miljøvenlig økologisk produktion - vil føre til en bedre kvalitet af grønsagerne 5. Offentliggørelse og formidling I forbindelse med projektet er følgende arrangementer afholdt: Der blev afholdt møde på Billeslund den 11.juni 2009 for en gulerodserfa-gruppe. Antal deltagere 21. Der blev afholdt møde på Skiftekær den 1.juli Antal deltagere 6. Der blev afholdt møde på Billeslund den 20.august 2009 i samarbejde med Økologisk Landsforening. Antal deltagere 18. Der blev afholdt møde på Skiftekær den 14.december 2009 for kartoffel-erfa-gruppen. Antal deltagere 9. Der er skrevet en artikel til Frugt og Grønt, som blev udgivet i Frugt og Grønt nr I 2010 planlægges en del flere besøg og artikler, bla. med medvirkning af Louis Bolk Instituut Geert- Jan van der Burgt. Desuden gøres NDICEA tilgængeligt for danske gartnere, idet der åbnes for danske klimaregioner. 6. Resumé kvalitet. Der er gennemført litteraturstudier mht. optimering af gødskning med organiske gødningsmidler og det har ledt frem til beslutningen om at anvende det Hollandske IT program NDICEA, som ikke har været markedsført eller anvendt i Danmark. Dette program viste sig at passe perfekt ind i projektets formål og indhold. Programmet NDICEA sigter på at give jordbrugeren svar, om afgrøderne er forsynet tilstrækkelig med kvælstof gennem vækstsæsonen. NDICEA er et effektivt planlægningsprogram, som har en meget enkel brugerflade, der gør at man let kan teste virkningerne af forskellige tiltag i sædskifte og dyrkning. Modellen var ikke færdigt udviklet i 2009, da der manglede data for klima for de specifikke regioner, der blev gjort forsøg i. Der er dog blevet prøvekørt nogle sædskifter og udvalgt nogle kulturer hos de udvalgte bedrifter, der svarer til de i ansøgningen nævnte kriterier. NDICEA er et brugbart redskab til at vurdere forfrugt, eftervirkning, og organiske gødningsstoffers virkning over tid, hvilket betyder, at optimering af gødskning af 5

6 grønsager kan effektiviseres og tab kan reduceres. Redskabet er også anvendeligt til rådgivning. Der gennemført forsøg, der skal vise mineraliseringsprofiler af forskellige gødninger. Der er afprøvet 8 forskellige slags gødninger, der er tilgængelige for økologer. Der er vedlagt en udskriftskopi af Billeslund for den aktuelle gødskning, samt Skiftekær for den aktuelle gødskning, samt en revideret modellering med reduceret gødskning med kvæggylle, samt en revideret modellering med yderligere reduceret gødskning med kvæggylle, og en eftergødskning med Binadan. 4. Målopfyldelse kvalitet. Formålet er opfyldt gennem afprøvning at et kvælstofstyringsprogram NDICEA, som gøres tilgængeligt og anvendeligt under danske forhold for gartnerne, hvilket: - øger gartnernes bevidsthed om hvilke typer af gødning der egner sig godt til de forskellige typer af grønsager. - øger gartnernes bevidsthed om brugen af efterafgrøder og grøngødning, og derved få skabt en mere miljøvenlig økologisk produktion - vil føre til en bedre kvalitet af grønsagerne 5. Offentliggørelse og formidling I forbindelse med projektet er følgende arrangementer afholdt: Der blev afholdt møde på Billeslund den 11.juni 2009 for gulerodserfa-gruppen. Antal deltagere 21. Der blev afholdt møde på Skiftekær den 1.juli Antal deltagere 6. Der blev afholdt møde på Billeslund den 20.august 2009 i samarbejde med Økologisk Landsforening. Antal deltagere 18. Der blev afholdt møde på Skiftekær den 14.december 2009 for kartoffel-erfa-gruppen. Antal deltagere 9. Der er skrevet en artikel til Frugt og Grønt, som blev udgivet i Frugt og Grønt nr I 2010 planlægges en del flere besøg og artikler, bla. med medvirkning af Louis Bolk Instituut Geert- Jan van der Burgt. Desuden gøres NDICEA tilgængeligt for danske gartnere, idet der åbnes for danske klim 6

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Økologi nøgletal 2018 (GHI) Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Daisy: et procesbaseret modelsystem Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park Projekter støttet af Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug Program

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget 1. Baggrunden Der er i erhvervet et ønske om at optimere og reducere anvendelsen af gødning,

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

15. Regler for gødning og jordforbedring

15. Regler for gødning og jordforbedring 15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge

Læs mere

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST DERFOR SKAL DU BRUGE HAVE-/PARKKOMPOST Udgivet af Økologisk Landsforening 2018 Forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Redigering og korrektur Janne

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Delprojekt N-mineralisering af organiske gødninger i planteskoler

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere