Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND

Transkript

1 Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND

2 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland Resume: Flere udenlandske lønmodtagere, på trods af finanskrisen. Den samlede beskæftigelse er faldet med siden 2008 i Nordjylland. Samtidig er der kommet 301 flere udenlandske lønmodtagere i Nordjylland. Udenlandske lønmodtagere har de kompetencer virksomhederne efterspørger. I 2010 var udenlandske lønmodtagere i Nordjylland. Det er 52 flere end i I samme periode blev der færre lønmodtagere samlet set, hvoraf de fleste var danske. Industrien topper den udenlandske arbejdskrafts hitliste med lønmodtagere. Det er dog industrien der har haft det største fald i antallet af beskæftigede med udenlandsk baggrund. Finanskrisen har næsten fjernet 1/3 af arbejdspladserne for udlændinge siden Landbrug, sundhed og socialvæsen er nr. to og tre på hitlisten over udenlandsk arbejdskraft. Sundhed og socialvæsen har haft den største vækst på 161,5% siden 2008 Polske lønmodtagere topper listen over udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland med 983. Den polske arbejdskraft er primært beskæftiget inden for industrien, sundhedsområdet og inden for operationel service. Ukrainerne arbejder næsten udelukkende inde for landbruget mens tyskerne hovedsageligt arbejder inden for sundhedsområdet og i industrien. I Aalborg og Thisted kommuner har der været vækst i den udenlandske arbejdskraft og samtidig et fald i den danske arbejdskraft i perioden marts Lønmodtagerne 1 i Nordjylland har været hårdt ramt af finanskrisen og dens følgevirkninger på beskæftigelsen, jf. figur 1. Fra 2008 til 2009 faldt det gennemsnitlige antal lønmodtagere med i Nordjylland. Det svarer til et fald på 3,0%. Fra 2009 til 2010 fortsatte faldet i beskæftigelsen, men dog kun med Det svarer til et fald på 2,2% i den gennemsnitlige beskæftigelse. Først i starten af 2011 ser det ud til at beskæftigelsesfaldet har nået bunden. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland har til gengæld haft en svagt stigende beskæftigelse, på trods af finanskrisen og dens generelt set negative påvirkning på beskæftigelsen. Fra 2008 til 2009 var der i gennemsnit 249 flere lønmodtagere fra udlandet i Nordjylland. Antallet steg fra til 6.518, en stigning på 4,0%. Fra 2009 til 2010 steg antallet af udenlandske lønmodtagere i Nordjylland fra til 6.570, en stigning på 52 personer eller 0,8%. Virksomhederne har beholdt den udenlandske arbejdskraft, mens der har været stigende ledighed for danske lønmodtagere. 1 Alle beskæftigede der indbetaler arbejdsmarkedsbidrag tælles med. Selvstændige erhvervsdrivende tælles ikke med. Kilde: egne udtræk fra DREAM databasen. Øvrige data stammer fra Jobindsats.dk. Den udenlandske arbejdskraft har bopæl i Danmark og arbejdssted i Nordjylland. 2

3 Figur 1 Lønmodtagere i Nordjylland og udenlandske lønmodtagere Lønmodtagere i Nordjylland Lønmodtagere i alt Gennemsnit i alt 2008: Udellandsk arbkr.: Gennemsnit i alt 2009: Udvikling i alt 08-09: Gennemsnit udl. arbk Udvikling udl. Arbk Gennemsnit i alt 2010: Udvikling i alt 09-10: Gennemsnit udl. arbk Udvikling udl. arbk m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m Udenlandske lønmodtagere Kilde: Jobindsats.dk og DREAM databasen, egne beregninger. Industrien er den branche der beskæftiger klart mest udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er det den branche der har haft det største fald i den udenlandske arbejdskraft. Finanskrisen har påvirket den udenlandske arbejdskraft i industrien. Industribeskæftigelsen toppede i slutningen af 2008 med udenlandske lønmodtagere. Siden slutningen af 2008 har der været et samlet fald, med enkelte fluktuationer, til et niveau på udenlandske lønmodtagere. Det er et fald på 541 eller 29,2%. Landbruget har traditionelt set også tiltrukket en del udenlandsk arbejdskraft. Udviklingen har været en nogenlunde jævnt stigende beskæftigelse for den udenlandske arbejdskraft siden Der kan ikke spores negative påvirkninger fra finanskrisen af den udenlandske arbejdskraft i landbruget. Landbrugets brug af udenlandsk arbejdskraft var på 696 i starten af 2008 og var på 946 i marts Det er en stigning på 250 personer eller 35,9% Sundhed og socialvæsen er den branche, der har haft den største %-vise vækst i den udenlandske arbejdskraft. I starten af 2008 var der 364 udenlandske lønmodtagere inden for sundhed og socialvæsen. I marts 2011 var der 952 udenlandske lønmodtagere. Det er en vækst på 588 personer eller 161,5%. En række mindre brancher har generelt set haft en svagt stigende beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft siden

4 Figur 2 Udenlandsk arbejdskraft og brancher Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter branche Top jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 Kilde: Jobindsats.dk Landbrug, skovbrug og fiskeri Sundhed og socialvæsen Industri Det seneste år er der kommet 172 flere udenlandske lønmodtagere i de nordjyske virksomheder, jf. tabel 1. Der har været størst vækst inden for offentlig administration mv., undervisning og sundhed og socialvæsen, med samlet set 366 flere lønmodtagere. Til gengæld har der været mindre fald i den udenlandske arbejdskraft inden for kultur og fritid, rengøring og andre serviceydelser. Tabel 1. Antal udenlandske lønmodtagere i Nordjylland efter branche. Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland mar-09 mar-10 mar-11 Udv Branche i alt ,7% Industri ,7% Sundhed og socialvæsen ,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% Undervisning ,9% Hoteller og restauranter ,6% Rejsebureauer, rengøring mv ,8% Handel ,3% Offentlig administration mv ,1% Videnservice ,9% Bygge og anlæg ,1% Kultur og fritid ,9% Andre serviceydelser mv ,6% Transport ,9% Information og kommunikation ,4% Ejendomshandel og udlejning ,5% Finansiering og forsikring ,0% Vandforsyning og renovation ,7% Energiforsyning ,0% Råstofindvinding ,3% Uoplyst aktivitet ,3% Kilde: Jobindsats.dk 4

5 Udenlandsk arbejdskraft i kommunerne i Nordjylland Aalborg kommune topper med udenlandske lønmodtagere klart listen over kommuner i Nordjylland med flest udenlandske lønmodtagere. Det svarer til at 45,4% af den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland arbejder i Aalborg kommune. Derefter kommer Thisted, Vesthimmerland og Hjørring med hhv. 665, 650 og 517 udenlandske lønmodtagere. Det seneste år fra marts har der været størst vækst i den udenlandske beskæftigelse i Aalborg med 119 (4,1%) og i Vesthimmerland med 62 (10,5%). Der har været et fald i antallet af udenlandske lønmodtagere i bl.a. i Frederikshavn med 85 færre (-16,9%), og på Mors med 34 færre udenlandske lønmodtagere (-15,4%). Det samlede antal lønmodtagere steg med 200 lønmodtagere i Nordjylland fra marts jf. tabel 2. Fra april 2010 til april 2011 faldt det samlede antal af lønmodtagere dog igen med 895 i Nordjylland. Jf. figur 1 er det en indikation på, at bunden er ved at være nået for faldet i beskæftigelsen, men at der stadig er et stykke vej endnu, inden antallet af lønmodtagere igen begynder at stige mærkbart. I Aalborg og Thisted steg antallet af udenlandske lønmodtagere fra marts , samtidig med at det samlede antal faldt. Der er derfor blevet færre lønmodtagere med dansk baggrund. I Frederikshavn og på Mors faldt antallet både af udenlandske og danske lønmodtagere. I Brønderslev, Mariager fjord og i Vesthimmerland blev der flere af både de udenlandske og af de danske lønmodtagere fra marts Figur 3 Udenlandsk arbejdskraft i kommunerne i Nordjylland Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland Aalborg Kilde: Jobindsats.dk Thisted Vesthimmerland Hjørring Mariagerfjord Frederikshavn Jammerbugt Rebild Brønderslev Morsø Læsø 5

6 Tabel 2 Udenlandske lønmodtagere og alle lønmodtagere i Nordjylland Udenlandske lønmodtagere og Udenlandske lønmodtagere mar-10 mar-11 udv. udl. arbkr. mar-10 mar-11 Lønmodtagere i alt inkl. udenlandske Udv. i alt. alle lønmodtagere Nordjylland ,7% ,1% Aalborg ,1% ,1% Brønderslev ,5% ,2% Frederikshavn ,9% ,5% Læsø ,7% ,4% Hjørring ,2% ,0% Jammerbugt ,3% ,3% Mariagerfjord ,8% ,4% Morsø ,4% ,6% Rebild ,1% ,2% Thisted ,4% ,2% Vesthimmerland ,5% ,4% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, egne beregninger På tværs af kommuner er det typisk de samme brancher der beskæftiger flest udenlandske lønmodtagere, jf. bilag 2. Forskelle i erhvervsstrukturen og volumen mellem kommunerne kan dog ses i forskellig efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft. Den udenlandske arbejdskraft inden for undervisning tæller ex. 639 i Aalborg kommune ud af et samlet antal på 803. Det er 79,6%. Den udenlandske arbejdskraft inden for hoteller og restauranter er ligeledes koncentreret i Aalborg med 349 ud af 547 i Nordjylland, hvilket svarer til 63,8%. I Aalborg kommune har der været størst vækst i den udenlandske arbejdskraft inden for undervisningsområdet med 75 flere, mens væksten i Brønderslev har været størst inden for sundhed og socialvæsen med 22 flere udenlandske lønmodtagere. I Frederikshavn kommune har der været størst fald i den udenlandske arbejdskraft inden for industrien, mens det største fald på Mors har været inden for rengøringsområdet, jf. bilag 3. 6

7 Udenlandsk arbejdskraft og nationalitet Polske lønmodtagere topper listen over udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland med 983 i marts 2011 jf. figur 4. Den polske arbejdskraft er primært beskæftiget inden for industrien med 47,8%, inden for sundhedsområdet med 10,9% og inden for operationel service med 9,2% jf. figur 5. Det seneste år fra marts er der kommet 14 flere polske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. På andenpladsen kommer lønmodtagere fra Ukraine med 541 i marts De ukrainske lønmodtagere er med 89,3% næsten udelukkende beskæftiget inden for landbruget jf. figur 5. Det seneste år fra marts er der blevet 51 færre ukrainske lønmodtagere i Nordjylland. På tredjepladsen er lønmodtagerne fra Rumænien med 493 i marts Rumænerne er primært beskæftiget inden for landbruget med 35,9%, inden for videnservice med 14,4% og inden for operationel service med 12,2% jf. figur 5. Det seneste år fra marts er der kommet 134 flere rumænske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. Fjerdepladsen indtages af tyske lønmodtagere i Nordjylland med 445 i marts De tyske lønmodtagere arbejder primært inden for sundhedsområdet med 22,6%, i industrien med 19,8% og inden for undervisningsområdet med 13,6% jf. figur 5. Det seneste år er der kommet 31 flere tyske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. Figur 4 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet i marts Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet. Top Polen Kilde: Jobindsats.dk Ukraine Rumænien Tyskland Litauen Norge Thailand Sverige Storbritannien Bosnien- Hercegovina 7

8 Figur 5 Udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine, Polen, Rumænien og Tyskland. Top 4 lande ud fra antal. Udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine Andre brancher 10,7% Udenlandsk arbejdskraft fra Polen Landbrug 7,4% Andre brancher 24,7% Industri 47,8% Landbrug 89,3% Operationel service 9,2% Sundhed mv. 10,9% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Udenlandsk arbejdskraft fra Rumænien Udenlandsk arbejdskraft fra Tyskland Industri 9,9% Industri; 19,8% Landbrug 35,9% Videnservice 14,4% Andre brancher ; 39,3% Byggeri 4,6% Andre brancher 27,6% Operationel service 12,2% Undervisning 13,6% Sundhed 22,6% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger 8

9 Bilag 1 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet. Antal personer. Udenlandsk arbejdskraft efter nationalitet Nationalitet i alt mar-09 mar-10 mar-11 Udv. mar Udv. i % ,7% Nordiske lande i alt ,5% Finland ,1% Island ,4% Norge ,5% Sverige ,8% EU/EØS/EFTA uden Norden ,4% Belgien ,0% Bulgarien ,7% Cypern ,0% Estland ,6% Frankrig ,0% Grækenland ,2% Holland ,0% Irland ,9% Italien ,6% Letland ,8% Liechtenstein... Litauen ,0% Luxemburg ,0% Malta ,0% Polen ,4% Portugal ,7% Rumænien ,3% Schweiz ,8% Slovakiet ,7% Slovenien ,0% Spanien ,8% Storbritannien ,5% Tjekkiet ,0% Tyskland ,3% Ungarn ,4% Østrig ,8% 3. lande i alt ,2% Afghanistan ,4% Bosnien-Hercegovina ,4% Brasilien ,4% Filippinerne ,9% Indien ,4% Irak ,3% Kina ,7% Makedonien ,0% Paki stan ,9% Rusland ,0% Somalia ,9% Thailand ,4% Tyrkiet ,2% USA ,6% Ukraine ,6% Øvrige 3. lande ,6% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger 9

10 Bilag 2 Udenlandsk arbejdskraft efter kommune og branche i Nordjylland i marts 2011 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland i marts 2011 Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring mv Offentlig administration mv Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser Uoplyst aktivitet Kilde: Jobindsats.dk Bilag 3 Udviklingen i den udenlandske arbejdskraft efter kommune og branche marts Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland i marts Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring mv Offentlig administration mv Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser Uoplyst aktivitet Kilde: Jobindsats.dk Læsø Læsø Hjørring Hjørring Jammerbugt Jammerbugt Mariagerfjord Mariagerfjord Morsø Morsø Rebild Rebild Thisted Thisted Vesthimmerland Vesthimmerland 10

11 Data og definitioner (jf. Jobindsats.dk) : Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark - branche, opholdsgrundlag, bopælsland og nationalitet. Hvad viser målingen og begreber? Måling 1: Antal udenlandske statsborgere Målingen opgør, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode. Hvordan er målingen beregnet? Målingen tager udgangspunkt i personer med udenlandsk statsborgerskab baseret på oplysninger i CPR-registeret. Denne population sammenkøres med SKATs eindkomstregister og der udtrækkes personer med lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eindkomstregisteret blev etableret. Populationen opdeles derefter i personer som har bopæl i Danmark hhv. ikke har registreret bopæl i Danmark, jf. registreringerne i CPR-registeret. De personer, der ikke har registreret bopæl i Danmark, betegnes som (grænse-)pendlere. Populationen opdeles endvidere i personer med meddelt ophold til erhverv hhv. studie baseret på oplysninger fra Udlændingeservices udlændingeregister. Personer uden meddelt ophold til erhverv eller studie indgår i grupperingen Øvrige med lønindkomst. Alle grænsependlere hhv. personer med ophold til erhverv eller studie indgår i populationen. Udenlandske statsborgere, som hverken er (grænse-)pendlere eller har et opholdsgrundlag til erhverv og studie, indgår i populationen såfremt de var mindst 18 år ved udstedelsen af cpr-nummeret. Dvs. såfremt de er kommet til landet i en erhvervsaktiv alder. Personer i denne gruppe indgår dog ikke i populationen, såfremt de har fået udstedt et CPR-nummer før 23. september 1991, da det før dette tidspunkt ikke er muligt at afgøre personens alder ved tidspunktet for udstedelse af CPRnummeret. Lønindkomst opgøres på baggrund af oplysninger i eindkomst og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A- indkomst med følgende modifikationer: 1. Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse, bidragspligtig pension, som er pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere samt bidragspligtig pension, som indføres fra og med Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DISindkomst: nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland. Der er ingen krav om en mindsteindkomst pr. måned eller krav om indbetaling af ATP-bidrag. Dette svarer til den seneste opgørelse af lønmodtagere i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik) fra 2009 fra Danmarks Statistik. Alle ansættelsessteder en person måtte have inden for den valgte periode indgår i opgørelsen. Da udenlandske statsborgere således kan skifte ansættelsessted eller have flere sideløbende ansættelser i løbet af den valgte periode, vil summen af antal udenlandske statsborgere i de enkelte brancher hhv. områder kunne overstige det totale antal unikke udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark som det fremgår af Branche i alt hhv. Hele landet i variablen område. Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse, jf. registreringerne i CPR registeret. Der fordeles på Bopæl i Danmark og Uden bopæl i Danmark. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark. Nationalitet (udenlandsk statsborgerskab) er opgjort historisk, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Det betyder, at de udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, kun vil indgå i opgørelsen som udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i de perioder, hvor de er udenlandske statsborgere. Statsborgerskabet opgøres primo måneden. Nationalitet er opdelt i tre hovedkategorier: Nordiske lande, EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande samt resten af verden under fællesbetegnelsen: Tredje lande. Under hovedkategorierne Nordiske lande hhv. EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande indgår en underopdeling på samtlige lande. Under Tredje lande indgår en underopdeling på landeniveau på de 15 lande, der pr. november 2010 havde flest udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. De resterende lande i denne kategori indgår under Øvrige tredje lande. Personer med statsborgerskab fra det tidligere Tjekkoslovakiet er placeret i kategorien Tjekkiet. Personer med statsborgerskab fra Monaco er placeret i kategorien Frankrig. 11

12 Opholdsgrundlag opgøres ud fra det seneste registrerede opholdsgrundlag i måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have ét opholdsgrundlag. Opholdsgrundlaget er opdelt i en erhvervsdel, studiedel samt øvrige med lønindkomst. Kategorien øvrige med lønindkomst indeholder udenlandske statsborgere, som har haft lønindkomst i Danmark, men som ikke har fået udstedt et opholdsgrundlag til erhverv eller studie i perioden fra januar 2004 og frem. I denne kategori indgår således statsborgere der har andre opholdsgrundlag end til erhverv og studie samt statsborgere, der ikke behøver et opholdsgrundlag. Nordiske statsborgere behøver ikke et opholdsgrundlag for at bosætte sig og finde beskæftigelse i Danmark. Erhvervsdelen omfatter dels registreringsbeviser samt arbejdstilladelser til EU-borgere som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændigt erhverv, dels arbejdstilladelser til borgere fra 3. lande, herunder arbejdstilladelser efter positivlisten, jobkortordningen, beløbsordningen, koncernarbejdstilladelser, green card, specialister og trainees samt en øvrig kategori ( Øvrige ophold til erhverv ). Øvrige ophold til erhverv omfatter personer med dels familietilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, dels personer med tilstrækkelige midler, folkepensionister mv. Green Card tildeles statsborgere fra 3. lande, der på baggrund af et pointsystem, baseret på uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, erhvervserfaring og alder, vurderes at kunne finde kvalificeret arbejde i løbet en periode indenfor seks måneder. Opholdsgrundlag som trainee tildeles statsborgere fra 3. lande, der har arbejde i en virksomhed i Danmark i en kortere periode med det formål at uddanne sig. Ansøgeren skal gennemgå et uddannelses- og/eller kursusforløb i virksomheden i Danmark. Det samlede trainee-ophold her i landet kan ikke udstrækkes over mere end 24 måneder. Opholdsgrundlag efter positivlisten (jobkortordningen) tildeles statsborgere fra 3. lande, der har fået arbejde inden for jobområder opført på en positivliste over stillingsbetegnelser, der giver adgang til beskæftigelse i Danmark. Opholdsbeviset gives under forudsætning af et konkret jobtilbud og ansættelse hos en dansk arbejdsgiver efter dansk overenskomst. Personerne forudsættes at kunne forsørge sig selv under opholdet. Koncernopholdstilladelse tildeles statsborgere fra 3. lande, der normalt arbejder i et andet land for en virksomhed, der også er repræsenteret i Danmark. Koncernopholdstilladelsen giver adgang til i en begrænset periode skiftevis at arbejde i Danmark og i udlandet. Statsborgere fra Norden og EU med opholdsgrundlag til studie, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i Danmark. Statsborgere fra 3. lande som får ophold på studieområdet, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i begrænset omfang. Statsborgere fra 3. lande optaget på videregående uddannelser i Danmark har mulighed for at arbejde op til 15 timer om ugen ved siden af deres studie samt være fuldtidsansat i månederne juni, juli og august. Udenlandske studerende bidrager til det danske arbejdsmarked, og er dermed relevante at blive talt med i den samlede bestand af udenlandsk arbejdstagere. Studiedelen omfatter uddannelse, praktikanter og øvrige ophold til studie. Kategorien øvrige ophold til studie omfatter arbejdstilladelse til studerende fra de nye EU-lande (EU/EØS-bkg.) og ophold til statsborgere for 3. lande i øvrigt. Hvor kommer data fra? CPR-registeret, SKAT s DetailCOR (E-indkomst), Udlændingeservices Udlændingeregister samt CVR-registeret. 12

13 Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til: Lars Pilgaard Beskæftigelsesregion Nordjylland Tlf Mail: Lpi@ams.dk