Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet på Undervisningsministeriets område 2 New Public Management 2 Konstruktivismen 2 Definition på kompetence 3 Læringsvil kår, organisation og rekruttering 3 Globalisering - europæisk standardisering 4 Statens målsætninger på kompetenceudviklingsområdet 4 Kvalitetskriterier for den fremadrettede udvikling på uddannelsesområdet 4 1

3 Indledning Denne delrapport er en skriftlig opsummering af pointerne fra et foredrag, som blev holdt for arbejdsgruppen den 17. august 2005 med henblik på at perspektivere justeringen af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur i forhold til udviklingsperspektiverne for kompetenceudvikling på det primært ikke-akademiske område. Reformarbejdet på Undervisningsministeriets område Reformarbejdet i Undervisningsministeriets område er primært påvirket af to samtidige påvirkninger: En påvirkning fra den såkaldte New Public Management bølge, hvor udgangspunktet er, at den offentlige sektor i sit forsøg på effektivisering kan lære en hel del fra den private sektor En påvirkning fra konstruktivistisk teori, som bl.a. handler om at det enkelte individ i princippet selv konstruerer sin viden og således ikke nødvendigvis behøver at have en underviser til at fortælle alt men altså også kan selv. New Public Management New Public Management tilgangen betyder, at Undervisningsministeriets institutioner ikke mindst handelsskoler og tekniske skoler er stærkt optaget af: Kundeorientering Marked Økonomistyring Kvalitet Sammenhæng Fleksibilitet Dokumentation Konstruktivismen Samtidig bærer den konkrete undervisning i stigende omfang præg af troen på at elever og studerende kan mange ting selv, og at undervisning kan finde sted på mange forskellige måder og med forskellige metoder og midler. Der lægges derfor øget vægt på: Selvstændighed Brugerstyring Horisontal læring Fleksible miljøer Nye medier De to forskellige tilgange gør leveringen af uddannelse mere fleksibel og mere baseret på kundens ønsker og behov. Det er tydeligvis Undervisningsministeriets ambition at uddannelserne udvikles og gennemføres for at være/blive en støtte for praksis. Kompetencebaserede kvalifikationer skal således defineres på baggrund af den fremtidige anvendelsessituation. 2

4 Det er nødvendigt med en god sammenhæng mellem de kompetencer institutionerne råder over og de kerneydelser, de leverer. Det er også nødvendigt, at erhvervsskolerne kan levere de kompetencer som aftagerne efterspørger og på den mest effektive måde. Som konsekvens heraf ses det vigtigt at foretage en afvejet anvendelse af just in timeprincippet for at sikre, at de udviklede kompetencer rent faktisk bringes i anvendelse i rimelig tid fra indlæring har fundet sted gerne i sammenhæng med indlæringen, f.eks. ved anvendelse af Action Learning principper. Definition på kompetence Anvendelsen og forståelsen af begrebet kompetence har undergået nogen forandring. Den almindeligt anerkendte definition er således nu blevet evnen til at gøre en given ting i praksis. Der er således sket en ændring i opfattelsen af begrebet fra betydningen ret (bemyndigelse) til en nu kontekstbestemt brug af begrebet til at beskrivelse af evnen til at udøve en given adfærd. Læringsvilkår, organisation og rekruttering Iagttagelse af det betydelige ressourceforbrug, der kendetegner traditionel undervisning - gennemført under tilstedeværelse på egentlige undervisningssituationer - har frembragt erkendelse af en nødvendig identificering og anerkendelse af såkaldt erfaringsbaseret læring. Den erfaringsgivende aktivitet er her helt central! Kredsløbet kendetegnes ved en erfaringsgivende kæde, der indeholder trinene aktivitet refleksion erfaring - viden og kompetence. I forbindelse med realkompetenceafklaring vil det kunne klarlægges, hvilken læring der er sket i arbejdslivet eventuelt (delvist) ubevidst samt stedfunden læring i andre uddannelsesmæssige sammenhænge, herunder hvilke uddannelsesbeviser, der er opnået. Resultater fra læring i f.m. formel uddannelse herunder certifikater m.v. indgår i afklaringen. Et system til selvevaluering er under udarbejdelse. Systemet vil blive baseret på egenindtastning af input efterfulgt af ekstern evaluering. Implementering af disse principper skal understøtte den klare målsætning om at undgå kompetenceudvikling, der medfører en (dobbelt)udvikling af allerede erhvervede kompetencer. I forbindelse med kompetenceafklaring er det vigtigt at sikre, at afklaringen er præget af uvildighed, således at deltagelsen af eventuelle eksterne udbydere af kompetenceudvikling alene resulterer i prioriteret udvikling i overensstemmelse med de forventelige fremtidige vilkår for medarbejderen. Arbejdsgiverens evne til at tilbyde et attraktivt uddannelses- og jobindhold vil være afgørende for evnen til at rekruttere motiverede og kvalificerede medarbejdere. Det er imidlertid også vigtigt - gennem fornøden selektion - at sikre, at medarbejder(emnet) er i besiddelse af de nødvendige egenskaber og motiver som forudsætning for at kunne være aktiv deltager i udviklingsprocessen. Udvikling på læringsområderne selvopfattelse/holdninger/ værdier stiller krav til udviklingsprocessen og bør altovervejende trænes ved tilstedeværelse og ikke finde sted baseret på en erkendelsesproces, der er overladt til den enkelte i en ikke-organiseret form eller en udpræget decentral form. 3

5 Kernekompetence kan opfattes som det en organisation har brug for som forudsætning for at kunne levere sin kerneydelse. I en sådan opfattelse er kernekompetencen både måden at organisere sig (og arbejdet) på, kulturen, den anvendte teknologi og naturligvis de personlige forudsætninger hos medarbejderne. Det er derfor afgørende at sikre, at indlæring tager udgangspunkt i samspillet mellem elementerne organisation, teknologi, kultur og personer. Nye medier vil inden for så godt som alle uddannelsesområderne kunne bidrage væsentligt til opnåelse af målsætningerne på en måde der når anvendt rigtigt - kan opleves som fleksibel for både organisationen og den enkelte. Globalisering - europæisk standardisering European Credit Transfer System (ECTS) udgør i dag en fælleseuropæisk nøgle til sammenligning af uddannelser. Et års studier svarer således til 60 ECTS-point. Der sker en tiltagende modulisering. Hvert modul bliver vurderet og tildeles et antal ECTS-point som grundlag for sammenligning og kombinering af disse såvel i et nationalt som i et (delvist) internationalt kompetenceudviklingsforløb. Kombinationer af indhold og eksaminer afgør niveauet for den pågældende uddannelse. Systemerne bruges fortsat lidt forskelligt afhængigt af uddannelsesniveau (VVU, diplom, master) i de forskellige europæiske lande, hvorfor fuld sammenlignelighed på tværs af landegrænserne ikke vurderes opnåelige på kortere sigt. ECTS-systemets præmisser muliggør en mere nytænkende brug af indlæringsformer - eksempelvis brugen af kombinationen af tilstedeværelses- og/eller fjernundervisning. Et europæisk kompetence-cv er under udvikling. CV vil beskrive relevante personlige forhold, sproglige kompetencer, uddannelsesbaggrund, erfaring fra arbejde og beskriver tillige tekniske forhold samt organisatoriske erfaringer. Supplerende bilag kan underbygge beskrivelsen. Arbejdet med realkompetenceafklaring er baseret på Bologna- og københavnerdeklarationerne og afspejler således en fælles europæisk målsætning og tilgang. Statens målsætninger på kompetenceudviklingsområdet Regeringens overordnede målsætninger på uddannelsesområdet er kendetegnet ved opstilling af følgende kriterier for såkaldt bedre uddannelser : Faglighed Fleksibilitet Frie valg Innovation Outputstyring Kvalitetskriterier for den fremadrettede udvikling på uddannelsesområdet Basering på en klar og kvalitativt udviklet vision og strategi er afgørende, ligesom den ledelsesmæssige adfærd naturligvis skal understøtte indsatsen. Der forventes at ske en udvikling af flere uddannelser, idet en kombination af moduler kan bidrage til at sikre professionsretning af læringen. En kvalitativ brug af efteruddannelse vil ligeledes spille en central rolle. 4

6 Kvalitetssikring vil skulle ske gennem tilknytning af kvalificerede undervisere med et hensigtsmæssigt niveau og egnet profession som grundlag for undervisningsindsatsen såvel som ved implementering af egentlige kvalitetssikringssystemer, der kan understøtte en systematisk evalueringsindsats og målrettet udvikling af uddannelserne. En afvejet forskningstilknytning ses ligeledes som central. Etablering af læringsfremmende miljøer, der nyttiggør mulighederne for en varieret grad af fysisk/elektronisk formidling, og den systematiske tilknytning til nationale og internationale videnscentre for pågældende spidskompetence(område) vil kunne bidrage til at sikre, at kompetenceudviklingen kan ske på en hensigtsmæssig, kvalitativ og samtidig rationel måde. Den fremtidige levering af kompetenceudvikling vil kunne ske således: Leveres som hold Leveres i åbne værksteder Leveres hos kunden Leveres med støtte af e-læring Egentlig fjernundervisning Leveres i moduler Leveres i moduler fra forskellige institutioner Der er således langt bedre muligheder for at etablere kompetenceudviklingsforløb i dag end for bare få år siden. Der er langt mere fleksibilitet og bedre mulighed for at få udviklet meget målrettet uddannelse. eventuelt ved at etablering af et samarbejde med Undervisningsministeriet om udvikling af relevante moduler og/eller uddannelser. Mulighederne for at få godskrevet faktiske og reelle kvalifikationer/kompetencer fra arbejdet i forsvaret er øget betydeligt. 5