Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen"

Transkript

1 Halvårsrapport for 1. halvår 2015

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER FIGUROVERSIGT OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL AT LEVE LIVET... 4 TRYGHED I HVERDAGEN... 4 VENTETIDER... 5 SYGEFRAVÆR FRIHED TIL AT LEVE LIVET BEHOV FOR HJÆLP 12 MÅNEDER EFTER HVERDAGSREHABILITERING GENOPTRÆNING TRYGHED I HVERDAGEN ANTAL FORSKELLIGE HJÆLPERE I BORGERS HJEM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER ALLE BORGERE OVER 65 ÅR FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER - KENDTE BORGERE GENINDLÆGGELSER KORTTIDSINDLÆGGELSER FÆRDIGBEHANDLEDE BORGERE FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG REHABILITERING PATIENTRETTET FOREBYGGELSE BORGERRETTET FOREBYGGELSE RYGESTOPSAMTALER MED KORTUDDANNEDE KØBENHAVNERE FLERE GENNEMFØRER RYGESTOPFORLØB OG FORBLIVER RØGFRI VENTETIDER SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR HJEMMEPLEJE, HJÆLPEMIDLER OG PLEJEBOLIG VENTETID TIL PLEJEBOLIG VENTETIDER TIL GENOPTRÆNING SYGEFRAVÆR... 21

3 Kapitel 1: Frihed til at leve livet Overblik Pilene anvendes således: Indikatorer og mål med fremdrift Indikatorer og mål, hvor status er uændret Indikatorer og mål med tilbagegang Sundhedspolitikken Forebyggelse, behandling og rehabilitering Patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Kortuddannede som modtager rygestop Røgfri efter rygestopforløb Frihed til at leve livet Behov for hjælp 12 måneder efter hverdagsrehabilitering Genoptræning Tryghed i hverdagen Antal forskellige hjælpere i borgers hjem Forebyggelige indlæggelser alle borgere over 65 år Forebyggelige indlæggelser kendte borgere Genindlæggelser Korttidsindlæggelser Færdigbehandlede borgere Ventetider og sygefravær Ventetider Sagsbehandlingstider 4-ugers-garanti for plejebolig Ventetid på genoptræning Sygefravær Sygefravær blandt fuldtidsansatte og elever

4 Status Halvårsrapporten for 1. halvår 2015 viser, at det er gået fremad med at hjemtage borgerne, efter de er færdigbehandlet på sygehuset, og at borgerne i stigende omfang kan klare sig med samme eller mindre mængde hjælp 12 måneder efter de har modtaget hverdagsrehabilitering. Desuden overholdes 4-ugers garantien i større omfang. For resten af indikatorerne og målene, som afrapporteres i halvårsrapporten, er der tale om status quo eller tilbagegang. Denne halvårsrapport indeholder data om antal gennemførte rygestopforløb og andel røgfri kursister, som der ikke har været bragt data for tidligere. Nedenfor gives en kort status for hver indikator på de vedtagne politiske mål. Frihed til at leve livet Behov for hjælp 12 måneder efter hverdagsrehabilitering Der er sket en stigning i andelen af borgere, der har samme eller mindre behov for hjælp et år efter de har modtaget hverdagsrehabilitering fra 36 % for de borgere, der modtog hverdagsrehabilitering i 2. kvartal 2013, til 47 % for de borgere, der modtog hverdagsrehabilitering i 1. halvår Da effekten først måles 12 måneder efter rehabiliteringen er afsluttet, vedrører de nyeste oplysninger borgere, som modtog rehabilitering i Genoptræning Antallet af genoptræningsforløb efter Sundhedsloven for borgere over 65 år er steget fra forløb i 1. halvår 2014 til forløb i 1. halvår Antallet af genoptræningsforløb efter Serviceloven er faldet fra forløb til forløb i samme periode. Tryghed i hverdagen Antal forskellige hjælpere i borgers hjem Andelen af besøg i den kommunale daghjemmepleje, som er leveret af Kapitel 1: Frihed til at leve livet borgerens primære eller sekundære hjælper, er stort set uændret fra juni 2014 til juni I juni 2015 blev 59 % af besøgene leveret af borgers primære eller sekundære hjælper i juni 2014 var det 60 %. Forebyggelige indlæggelser alle borgere over 65 år Antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere over 65 år er steget fra 42,6 indlæggelser i perioden 4. kvartal kvartal 2014 til 46,9 indlæggelser i perioden 4. kvartal kvartal Forebyggelige indlæggelser - kendte borgere Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år, som er kendte af forvaltningen, er steget. I perioden 4. kvartal kvartal 2014 var der indlæggelser. I perioden 4. kvartal kvartal 2015 var der indlæggelser. Genindlæggelser Andelen af akutte genindlæggelser set i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år - er steget fra 7,7 % i perioden 4. kvartal kvartal 2014 til 9 % i perioden 4. kvartal kvartal Korttidsindlæggelser I perioden 4. kvartal kvartal 2015 var der 55 medicinske korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år. En stigning fra 52,8 korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år i perioden 4. kvartal kvartal Færdigbehandlede borgere Det samlede antal ventedage er faldet fra ventedage i 1. halvår 2014 til ventedage i 1. halvår 2015 et fald på 10 %. I 1. halvår 2015 var der 12 tilfælde, hvor en borger ventede mere end 14 dage på hospitalet efter udskrivning et fald sammenlignet med 1. halvår 2014, hvor 18 borgere ventede mere end 14 dage.

5 Kapitel 1: Frihed til at leve livet Patientrettet forebyggelse Antallet af patientrettede forebyggelsesforløb fra januar til maj 2015 ligger stabilt på samme niveau som januar til maj 2014, hvor der var 934 borgere i et forebyggelsesforløb. I samme periode 2015 var antallet 946. Borgerrettet forebyggelse Der har været et fald i antallet af borgere, der har deltaget i borgerrettede forebyggelsestilbud på forebyggelsescentrene fra i 1. halvår 2014 til i 1. halvår Det svarer til et fald på 17 %. Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Andelen af rygestopsamtaler hos STOPLINIEN med kortuddannede københavnere er faldet fra 54 % i 1. halvår 2014 til 47 % i 1. halvår Flere gennemfører rygestopforløb og forbliver røgfri Andelen af københavnere som gennemfører rygestopforløb er faldet fra 67,3 % i 1. halvår 2014 til 62,3 % fra januar til maj Andelen af de borgere der gennemfører, og som er røgfri ved forløbets afslutning, er uændret på 68,8 %. Hvor stor en andel der er røgfri efter 6 måneder for 2015 er endnu ikke muligt at opgøre, men fra 1. halvår 2013 til 1. halvår 2014 ses en stigning fra 29,5 % til 31,2 %. Ventetider til genoptræning Andelen af genoptræningsforløb hvor ventetiden er overholdt ligger i perioden januar til maj 2015 nogenlunde på niveau med tilsvarende periode Accelererede forløb efter sundhedsloven er dog faldet lidt, fra 94 % til 90 %. Sygefravær Sygefravær blandt fuldtidsansatte og elever Sygefraværet for under et såvel som for elever i Københavns Kommune er højere end det sæsonkorrigerede mål for 1. halvår Højest er det for elever, hvor fraværet ligger på 9,1 fraværsdagsværk per fuldtidsansat, hvilket er 2,1 dage over det sæsonkorrigerede mål for 1. halvår SUF eksklusiv elever har et fravær på 6,7 fraværsdagsværk per fuldtidsansat hvilket svarer til 0,5 dage over det sæsonkorrigerede mål for første halvår. Ventetider Sagsbehandlingstider Målsætningen om, at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne er overholdt på områderne; Hjemmepleje, tekniske hjælpemidler og personlige hjælpemidler. For plejebolig er andelen af sager hvor tidsfristen er overholdt faldet fra 84 % i 1. halvår 2014 til 75 % i 1. halvår På dette område overholdes målsætningen således ikke. Ventetid på plejebolig (4-ugers garanti) I første halvår 2015 blev 4-ugers garantien overholdt i 87 % af alle sager. Det er en stigning på 40 procentpoint fra 47 % i 1. halvår 2014.

6 Andel borgere med uforandet eller mindre behov for hjælp 12 mdr. efter hverdagsrehabilitering 1. Frihed til at leve livet 1.1 Behov for hjælp 12 måneder efter hverdagsrehabilitering I tillæg til at flest mulige borgere tilbydes hverdagsrehabilitering ønsker forvaltningen at støtte ældre i fastholde evnen til at kunne selv. Derfor måles der på om borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering, ét år efter har det samme eller mindre behov for hjælp. Dvs. der måles på borgere her i 2015, som modtog en rehabiliterende indsats i Andelen af borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering, som efter 12 måneder har uforandret eller mindre behov for hjælp (målt ved uforandret eller faldende ydelsesniveau). Der ses en stigning i andelen af borgere, som har det samme eller mindre behov for hjælp ét år efter, de har modtaget hverdagsrehabilitering på 11 procentpoint, fra 36 % i 2. kvartal 2013, til 47 % for de borgere, der modtog hverdagsrehabilitering i 1. halvår I alt blev givet 27 rehabiliterende forløb i 2. kvartal 2013 og 94 forløb i 1. halvår Kapitel 1: Frihed til at leve livet Figur 1- Behov for hjælp 12 mdr. efter hverdagsrehabilitering 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 28% 36% 54% 42% Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Note: 1. kvartal 2013 indgår ikke pga. overgang til KOS2 den 1. april % 2. kvartal halvår 2014 Nye borgere Kendte borgere I alt Forvaltningen vurderer, at stigningen i andelen af borgere, der har uforandret eller mindre behov for hjælp efter de har modtaget hverdagsrehabilitering, skyldes at den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen er blevet styrket.

7 Antal genoptræningsforløb Kapitel 1: Frihed til at leve livet 1.2 Genoptræning Figur 2 - Genoptræningsforløb for borgere over 65 år At modtage genoptræning efter sygdom eller tab af funktionsevne er en vigtig faktor for, at ældre i København i videst muligt omfang kan fortsætte det liv, som de gerne vil Antal genoptræningsforløb efter Sundhedsloven og Serviceloven for borgere over 65 år. Antallet af genoptræningsforløb efter Sundhedsloven for borgere over 65 år er steget med 7 % fra i 1. halvår 2014 til forløb i 1. halvår Antallet af genoptræningsforløb efter Serviceloven er i samme periode faldet med 8 % fra forløb til forløb halvår halvår halvår 2015 Serviceloven Sundhedsloven Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Antallet af terapeutfaglige udredninger efter Serviceloven har været faldende som udtryk for, at genoptræningsforløb i højere grad iværksættes på baggrund af lokale faglige vurderinger og ikke længere registreres som særskilt indsats.

8 Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper 2. Tryghed i hverdagen 2.1 Antal forskellige hjælpere i borgers hjem Sundheds- og Omsorgsudvalget har i fastlagt, at borgerne skal modtage hjælp og støtte fra en fast kreds af medarbejdere. Andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i den kommunale daghjemmepleje. Tallene er opgjort for borgere, der modtager hjemmepleje i mellem 1 og 12 timer om ugen. Andelen af besøg i den kommunale daghjemmepleje, som er leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper, er stort set uændret fra juni 2014 til juni I juni 2014 blev 60 % af besøgene leveret af borgers primære eller sekundære hjælper i juni 2015 er det 59 %. Forvaltningens analyse af øget brug af faste hjælpere pegede på, at der var behov for en ændret tilgang til måling af faste hjælpere. Forvaltningen arbejder derfor på at øge andelen af faste hjælpere og at udvikle mere dækkende indikatorer på området. Kapitel 2: Tryghed i hverdagen Figur 3- Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 59% Juni 2014 Juni 2015 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og indberetninger fra lokalområder. Note: Ved overgangen til KOS2 var det ikke muligt at opgøre valide tal, derfor er der ikke opgjort tal for juni Note: Ordninger som tøjvask, indkøb og madservice indgår ikke, idet disse ikke leveres af den kommunale hjemmepleje.

9 Antal forebyggelige indlæggelser per borgere over 65 år Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.2 Forebyggelige indlæggelser alle borgere over 65 år Hospitalsindlæggelser kan være en belastning for mange ældre, som i forvejen har et pleje- og omsorgsbehov, og den kommunale forebyggelsesindsats skal derfor modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Derfor måles på, hvor mange forebyggelige indlæggelser kommunens ældre borgere oplever. En af indikatorerne i Sundhedsaftalen er, at andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres. undgå indlæggelser ved at tilbyde udredning og behandling i tæt samspil mellem hospital og kommune. Figur 4 - Forebyggelige indlæggelser alle borgere over 65 år Antallet af forebyggelige indlæggelser er opgjort per borgere over 65 år bosiddende i Københavns kommune ,9 42,6 46,9 Forebyggelige indlæggelser omfatter en række udvalgte sygdomsgrupper, fx blærebetændelse, forstoppelse, knoglebrud og tryksår, som er kendetegnet ved, at det til en vis grad er muligt at forebygge dem, så indlæggelser på sigt kan begrænses kvt kvt kvt kvt kvt kvt Antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere over 65 år er steget fra 42,6 indlæggelser i perioden 4. kvartal kvartal 2014 til 46,9 indlæggelser i perioden 4. kvartal kvartal Det svarer til en stigning på 10 %. Også på landsplan ses en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser. Kilde: KØS i esundhed Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. Note: Forebyggelige indlæggelser er en indlæggelse med følgende diagnoser: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår og sociale og plejemæssige forhold. Forvaltningen vil i 2015 gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvad stigningen skyldes. I budget 2015 og 2016 er afsat midler til en fokuseret indsats for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser fra plejecentrene. Desuden indgår en videreførelse, og udvikling, af TUE (Tværsektoriel Udredningsenhed) i budgetprocessen i Københavns Kommune for budget Formålet er at

10 Antal forebyggelige indlæggelser Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.2 Forebyggelige indlæggelser - kendte borgere Hospitalsindlæggelser kan være en belastning for mange ældre, som i forvejen har et pleje- og omsorgsbehov, og den kommunale forebyggelsesindsats skal derfor modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Derfor måles på, hvor mange forebyggelige indlæggelser kommunens ældre borgere oplever. En af indikatorerne i Sundhedsaftalen er, at andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres. Hvor figur 5 ovenfor viste antallet af forebyggelige indlæggelser blandt alle borgere over 65 år, viser figur 6 antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år, der allerede er kendte af forvaltningen. Antallet af forebyggelige indlæggelser for kendte borgere i kommunen er opgjort som borgere, der havde hjemmepleje eller hjemmesygepleje i op til 10 dage før de blev indlagt, eller som boede på plejehjem eller rehabiliteringsplads på indlæggelsestidspunktet. Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 65 år, som er kendte af forvaltningen, er steget med 18 % fra indlæggelser i perioden 4. kvartal kvartal 2014 til indlæggelser i perioden4. kvartal kvartal Også på landsplan ses en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser. Forvaltningen vil i 2015 gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvad stigningen skyldes. Forvaltningen har taget initiativ til, at der fra og med sommeren 2015 udarbejdes kvartalsvis ledelsesinformation om bl.a. forebyggelige indlæggelser fordelt på de enkelte plejecentre. Dermed vil det fremover være muligt at fokusere indsatsen på de enheder, der har de største udfordringer og omvendt at lære af enheder, som har gode resultater med at forebygge indlæggelser. I budget 2015 og 2016 er afsat midler til en fokuseret indsats for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser fra plejecentrene. Desuden indgår en videreførelse, og udvikling, af TUE (Tværsektoriel Udredningsenhed) i budgetprocessen i Københavns Kommune for budget Formålet er at undgå indlæggelser ved at tilbyde udredning og behandling i tæt samspil mellem hospital og kommune. Figur 5 - Forebyggelige indlæggelser - kendte borgere kvt kvt kvt kvt Kilde: Berigede data fra esundhed Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. Note: Øvrige forebyggelige diagnoser er en indlæggelse med følgende diagnoser: Ernæringsbetinget blodmangel, tarminfektion, tryksår, sukkersyge og sociale og plejemæssige forhold.

11 Andel akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.3 Genindlæggelser En af målsætningerne i Sundhedsaftalen er at reducere antallet af genindlæggelser, der kunne have været forebygget ved en tidlig og koordineret indsats. Andelen af akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år bosiddende i Københavns kommune. En genindlæggelse opgøres som en fornyet indlæggelse indenfor 30 dage efter udskrivelse uafhængig af diagnose. Andelen af akutte genindlæggelser set i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år - er steget med 1,3 procentpoint fra 7,7 % i perioden 4. kvartal kvartal 2014 til 9 % i perioden 4. kvartal kvartal Også på landsplan ses en stigning i antallet af genindlæggelser. Forvaltningen vil i 2015 gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvad stigningen skyldes. Figur 6 - Genindlæggelser 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 8,6% 4. kvt kvt ,7% 4. kvt kvt ,0% 4. kvt kvt Kilde: KØS i esundhed Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. Fra og med sommeren 2015 udarbejdes kvartalsvis ledelsesinformation om indlæggelser fordelt på de enkelte plejecentre med henblik på at kunne fokusere indsatsen på de enheder, der har de største udfordringer. En videreførelse, og udvikling, af TUE (Tværsektoriel Udredningsenhed) indgår i budgetprocessen i Københavns Kommune for budget Formålet er at undgå indlæggelser ved at tilbyde udredning og behandling i tæt samspil mellem hospital og kommune.

12 Antal korttidsindlæggelser per borgere over 65 år Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.4 Korttidsindlæggelser Figur 7 - Korttidsindlæggelser Det er en indikator i Sundhedsaftalen, at andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser reduceres. 6000% 5000% 4000% Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser per borgere over 65 år bosiddende i Københavns kommune. Korttidsindlæggelser opgøres som akutte indlæggelser på medicinske afdelinger, hvor borgeren udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. 3000% 2000% 1000% 52,7 52,8 55,0 I perioden 4. kvartal kvartal 2015 var der 55 medicinske korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år. En stigning på 4 % fra 52,8 korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år i perioden 4. kvartal kvartal Også på landsplan ses en stigning i antallet af korttidsindlæggelser. Forvaltningen vil i 2015 gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvad stigningen skyldes. 0% 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: KØS i esundhed Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. Fra og med sommeren 2015 udarbejdes kvartalsvis ledelsesinformation om indlæggelser fordelt på de enkelte plejecentre med henblik på at kunne fokusere indsatsen på de enheder, der har de største udfordringer. En videreførelse, og udvikling, af TUE (Tværsektoriel Udredningsenhed) indgår i budgetprocessen i Københavns Kommune for budget Formålet er at undgå indlæggelser ved at tilbyde udredning og behandling i tæt samspil mellem hospital og kommune.

13 Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.5 Færdigbehandlede borgere Det er en indikator i Sundhedsaftalen, at andelen af borgere, der optager en seng på hospitalet efter de er færdigbehandlet, reduceres. Antallet af borgere over 65 år, der er blevet udskrevet fra et hospital - fordelt på, hvor mange dage, borgerne ventede på at blive hjemtaget efter færdigbehandling. Det samlede antal ventedage er faldet fra ventedage i 1. halvår 2014 til ventedage i 1. halvår 2015 et fald på 10 %. I 1. halvår 2015 var der 12 tilfælde, hvor en borger ventede mere end 14 dage på hospitalet efter udskrivning et fald sammenlignet med 1. halvår 2014, hvor 18 borgere ventede mere end 14 dage. Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling 1. halvår halvår halvår 2015 Udvikling ift. 1. halvår 2014 (%) Udskrivninger med ventedage: 1 dag % 2-5 dage % 6-14 dage % 15+ dage % I alt udskrivninger med ventedage % Antal ventedage i alt % Gns. antal ventedage per ventedagsforløb 6,4 4,3 4,2-2% Kilde: Grunddata i e-sundhed Note: Der kan ske efterregistreringer af aktiviteten i 2015 helt frem til marts 2016.

14 Antal forebyggelsesforløb Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.1 Patientrettet forebyggelse Patientrettede forebyggelsesforløb er tilbud, hvor kronisk syge i Københavns Kommune kan få støtte og inspiration til en sund livsstil med en kronisk sygdom. Forløbene kan indeholde følgende aktiviteter: Fysisk træning, kostvejledning, madlavning, undervisning i kroniske sygdomme samt rygestopvejledning. Borgere med kroniske sygdomme skal henvises til et patientrettet forebyggelsesforløb af enten deres praktiserende læge eller fra Bispebjerg, Amager eller Hvidovre hospital. Opgørelsen omfatter antallet af påbegyndte patientrettede forebyggelsesforløb. Figur 8 Patientrettet forebyggelse Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering Diabetesforløb Hjerteforløb KOL-forløb I alt Jan - Maj 2013 Jan - Maj 2014 Jan - Maj 2015 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og Sundhedsportalen Note: Data for juni måned udestår grundet arbejdet med overgangen til ny sundhedsportal Antallet af patientrettede forebyggelsesforløb fra januar til maj 2015 ligger stabilt på samme niveau som januar til maj Der ses en stigning på 1 % fra 934 borgere til 946 borgere.

15 Antal borgere Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.2 Borgerrettet forebyggelse Figur 9 Borgerrettet forebyggelse Borgerrettede forebyggelsesforløb er tilbud, hvor københavnerne kan få støtte og inspiration til en sund livsstil. Tilbuddene omfatter forløb vedrørende motion og kost i et forebyggelsescenter, Motion XL-forløb, rygestopforløb, etnisk sundhedsformidling, samtaler om sundhed, samtaler om alkohol og samtaler om sundhed i basis-forløb Opgørelsen omfatter det samlede antal borgere, som har deltaget i et borgerrettet forebyggelsesforløb Der har været et fald i antallet af borgere, der har deltaget i borgerrettede forebyggelsestilbud på forebyggelsescentrene fra i 1. halvår 2014 til i 1. halvår Det svarer til et fald på 17 %. Faldet i antallet af borgerrettede forebyggelsesforløb kan bl.a. skyldes, at markedsføringen af tilbuddene har været mindre intensiv end tidligere, at færre borgere har taget imod et tilbud om et borgerrettet forebyggelsestilbud, og/eller at de praktiserende læger har henvist færre københavnere. Forvaltningen vil undersøge årsagerne til faldet med henblik på at vende udviklingen og øge antallet af borgerrettede forebyggelsesforløb halvår 2013* 1. halvår halvår 2015 Kilde: Registreringer i forvaltningens IT-system Winlog og Indrapporteringer fra Forebyggelsescentrene * I 2013 var forebyggelsesaktiviteterne rygestopforløb (arbejdspladskursus) og samtale om sundhed i basis-forløb ikke udbudt.

16 Andel rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.3 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død. Sundheds- og Omsorgsudvalget har blandt andet derfor en vision om at reducere andelen af daglige rygere blandt københavnerne frem mod Der er flere kortuddannede der ryger og derfor måles på, hvor mange rygestopsamtaler, der gennemføres med kortuddannede københavnere. Andelen af rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere, sat i forhold til alle rygestopsamtaler med københavnere fra STOPLINIEN. Alene borgere i alderen 30+år indgår. Andelen af rygestopsamtaler hos STOPLINIEN med kortuddannede københavnere er faldet med 7 procentpoint fra 54 % i 1. halvår 2014 til 47 % i 1. halvår I denne forbindelse kan nævnes, at andelen af kortuddannede, som deltager i rygestopkurser, er steget svagt. Kortere uddannede udgjorde i første halvår %, mens de i første halvår 2015 udgjorde 91 % af alle deltagere. Figur 10 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% Kilde: STOPLINIEN Note: Kortuddannede borgere, defineres som borgere hvis højeste afsluttede uddannelse er folkeskole, gymnasium (STX, HF, HH, HTX, HHX), kortere uddannelser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser mv.), erhvervsuddannelser (faglært inden for håndværk, handel, kontor m.m.) og anden faglig uddannelse. 47% 1. halvår halvår 2015

17 Andel der gennemfører rygestopforløb og forbliver røgfri 29,5% 31,2% 63,4% 67,3% 62,3% 61,2% 68,7% 68,8% Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.4 Flere gennemfører rygestopforløb og forbliver røgfri Figur 11 Flere gennemfører rygestopforløb og forbliver røgfri Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død. Sundheds- og Omsorgsudvalget har blandt andet derfor en vision om at reducere andelen af daglige rygere blandt københavnerne frem mod % 70% Derfor måles på, hvor mange rygestopforløb, der gennemføres samt hvor mange københavnere der bliver røgfri efter forløbene og hvor mange der forbliver røgfri efter 6 måneder. 60% 50% 40% Opgørelsen omfatter andelen af tilmeldte deltagere på rygestopforløb som gennemfører forløbet. Andelen af de deltagere som gennemfører forløbet, og som er røgfri ved afslutning henholdsvis efter 6 måneder opgøres ligeledes. 30% 20% 10% 0% Andel der gennemfører et rygestopforløb Andel røgfri ved kursets afslutning Andel røgfri efter 6 mdr. Andelen af deltagere, som gennemfører rygestopforløb er faldet med 5 procentpoint fra 67,3 % i 1. halvår 2014 til 62,3 % fra januar til maj Andelen af de borgere, der gennemfører, og som er røgfri ved forløbets afslutning, er uændret på 68,8 %. Hvor stor en andel, der er røgfri efter 6 måneder for 2015, er endnu ikke muligt at opgøre, men fra 1. halvår 2013 til 1. halvår 2014 ses en stigning på 1,7 procentpoint fra 29,5 % til 31,2 %. 1. halvår halvår 2014 Jan-Maj 2015 Kilde: Rygestopbasen Note: Det er endnu ikke muligt at opgøre andel røgfri efter 6 mdr. for Det bemærkes, at opgørelsen for 2015 er behæftet med nogen usikkerhed, da alle data endnu ikke er opgjort.

18 Andel sager hvor tidsfristen er overholdt 85% 91% 86% 84% 91% 89% 95% 84% 75% 89% 89% 96% Ventetider og sygefravær Kapitel 4: Ventetider 4. Ventetider 4.1 Sagsbehandlingstider for hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at sagsbehandlingsfristerne for hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) og plejebolig er 10 hverdage. For tekniske og personlige hjælpemidler er sagsbehandlingsfristen 20 hverdage, medmindre der er brug for flere oplysninger i sagen, i så fald er sagsbehandlingstiden fastsat til 40 hverdage. Tidsfristerne er fastsat efter at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne, jf. anbefaling i retssikkerhedsloven. Sagsbehandlingsfristerne fremgår af kvalitetsstandarderne for Andelen af sager, der er blevet behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne på de enkelte områder. Målsætningen om, at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne er overholdt på områderne; Hjemmepleje, tekniske hjælpemidler og personlige hjælpemidler. For plejebolig er andelen af sager hvor tidsfristen er overholdt faldet med 9 procentpoint fra 84 % i 1. halvår 2014 til 75 % i 1. halvår På dette område overholdes målsætningen således ikke. Figur 12 Sagsbehandlingstider 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hjemmepleje Tekniske hjælpemidler Personlige hjæpemidler 1. halvår halvår halvår 2015 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS), indberetninger fra Hjælpemiddelcentret Note: Overholdelsen af sagsbehandlingstiderne er baseret på de sagsbehandlingstider, som var gældende på det pågældende tidspunkt. Plejebolig Faldet skyldes blandt andet, at sagsbehandlingsfristen for sager om plejebolig er blevet forkortet i kvalitetsstanderne for 2014 fra tidligere 21 dage til 10 hverdage. Forvaltningen har i 2015 særligt fokus på sagsbehandlingen af plejeboliger med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

19 47% Andel overholdte sager 93% 87% Ventetider og sygefravær Kapitel 4: Ventetider 4.2 Ventetid til plejebolig Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål er, at alle godkendte borgere skal have et tilbud om en bolig inden for 4 uger 4-ugersgarantien. Borgere, der ønsker at bo i en plejeboligenhed i en anden kommune, eller som ønsker en specifik institution, er ikke omfattet af garantien. Andelen af godkendte ansøgere, der er blevet tildelt en plejebolig inden for fire uger. I første halvår 2015 blev 4-ugers garantien overholdt i 87 % af alle sager. Det er en stigning på 40 procentpoint fra 47 % i 1. halvår Stignignen skyldes, at forvaltningen har udvidet kapaciteten med 18 ekstra pladser på Omsorgscentret Hjortespring samt en stabilisering i efterspørgslen på plejeboliger. Figur 13 4-ugers garanti for plejebolig 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: VI-systemet Note: Perioden er december-maj måned. 1. halvår 2013* 1. halvår 2014* 1. halvår 2015*

20 Andel forløb med overholdt ventetid 95% 94% 90% 98% 96% 95% 96% 94% 96% Ventetider og sygefravær Kapitel 4: Ventetider 4.3 Ventetider til genoptræning Figur 14 Ventetider til genoptæning Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at borgere maksimalt må vente 15 hverdage på opstart af genoptræning efter Sundhedsloven fra forvaltningen har modtaget genoptræningsplanen. Hvis borgere grundet sundhedsfaglige forhold har behov for en kortere ventetid, er ventetiden fastsat til maksimalt 7 hverdage (såkaldte accelererede forløb). Tilsvarende har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der for træningsforløb efter Serviceloven højest må gå 24 hverdage fra visitationen har modtaget en ansøgning til opstart af genoptræningsforløb. Andelen af genoptræningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sundhedslov - Accelererede forløb Sundhedslov - Normale forløb Servicelov Andelen af genoptræningsforløb hvor ventetiden er overholdt ligger i perioden januar til maj 2015 nogenlunde på niveau med tilsvarende periode Accelererede forløb efter sundhedsloven er dog faldet med 4 procentpoint, fra 94 % til 90 %. Jan.-Maj 2013 Jan.-Maj 2014 Jan.-Maj 2015 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og sundhedsportalen Note: Overholdelsen af ventetiderne er baseret på de frister, som var gældende på det pågældende tidspunkt. Ventetidsfristen for genoptræningsforløb efter serviceloven er blevet udvidet fra 20 til 24 hverdage pr. 1. januar 2014 i forbindelse med kvalitetsstandarderne for Note: Data for juni måned udestår grundet arbejdet med overgangen til ny sundhedsportal

21 Fraværsdagsværk per fuldtidsansat 6,6 6,1 6,2 7,4 6,8 7,1 6,3 7,2 6,6 6,7 6,2 7,0 8,6 8,9 9,1 5. Sygefravær med, at det ledelsesmæssige ansvar for håndteringen af sygefravær er blevet tydeliggjort. 5.1 Sygefravær blandt fuldtidsansatte og elever Borgerrepræsentationen har besluttet, at skal reducere sygefraværet til 13,1 dagsværk per fuldtidsansat i Sygefraværet udgjorde 14,1 dagsværk per fuldtidsansat i 2014, så målet svarer til en nedbringelse på 1,0 dagsværk per medarbejder. Derudover har Borgerrepræsentationen fastlagt et mål om, at elevernes sygefravær skal reduceres til 14,2 dagsværk per elev i Elevernes sygefravær udgjorde 17,9 dagsværk per elev i 2014, så målet svaret til en nedbringelse på 3,7 dagsværk pr. elev i Antallet af sygefraværsdagsværk per fuldtidsansat for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammenlignet med hele Københavns Kommune. Målet for sygefraværet gælder for hele året, men for at kunne vurdere målopfyldelsen i 1. halvår 2015, er der beregnet et skønnet mål, baseret på sæsonudsving, for hvad sygefraværet i 1. halvår 2015 skal være for at det samlede mål for hele året opnås. Sygefraværet for elever i Københavns Kommune ligger i 1. halvår 2015 over målsætningen. Fraværet blandt elever er 9,1 fraværsdagsværk per fuldtidsansat, hvilket er 2,1 dage over målet for 1. halvår SUF eksklusiv elever har et fravær på 6,7 fraværsdagsværk per fuldtidsansat. Det er et fravær som er 0,5 dage over målet for 1. halvår Forvaltningen har endvidere fortsat fokus på fraværet blandt social- og sundhedselever, da det er denne gruppe elever, der har det største fravær. Figur 15 Sygefravær i SUF sammenlignet med Københavns kommune halvår halvår halvår 2015 Skønnet mål 1.halvår 2015 Kilde: Rubin Note: Kategorien Elever i KK indeholder alle elever i Københavns Kommune. Note: Målet er skønnet per kvartal på baggrund af sæsonudsving i sygefraværet fra 2012 til Stigningen i fraværet skyldes bl.a. at en række enheder har kritisk højt fravær. Forvaltningen har særlig opmærksomhed omkring disse enheder samtidig

22 Figuroversigt Figur 1- Behov for hjælp 12 mdr. efter hverdagsrehabilitering... 6 Figur 2 - Genoptræningsforløb for borgere over 65 år... 7 Figur 3- Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper... 8 Figur 4 - Forebyggelige indlæggelser alle borgere over 65 år... 9 Figur 5 - Forebyggelige indlæggelser - kendte borgere Figur 6 - Genindlæggelser Figur 7 - Korttidsindlæggelser Figur 8 Patientrettet forebyggelse Figur 9 Borgerrettet forebyggelse Figur 10 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Figur 11 Flere gennemfører rygestopforløb og forbliver røgfri Figur 12 Sagsbehandlingstider Figur 13 4-ugers garanti for plejebolig Figur 14 Ventetider til genoptæning Figur 15 Sygefravær i SUF sammenlignet med Københavns kommune. 21 Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling... 13

23 Center for Kvalitet og Sammenhæng Afdeling for Data og Analyse

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 4 RESUME 6 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISKE OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING

Læs mere

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...

Læs mere

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2014 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 10 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...10

Læs mere

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9

OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...

Læs mere

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 SKABELON TIL NY RAPPORT INDHOLD KAPITEL 1: OVERBLIK... 3 KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER... 4 KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN...

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: RESUMÉ... 4 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE... 8 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 8 3.2: BORGERE,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 2018

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 2018 tatus på nøgletal undhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 218 1 tatus på nøgletal - undhed og omsorg i Københavns Kommune 1. halvår 218 Udarbejdet af Center for nalyse, HR og Kvalitet jællandsgade

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. halvår 2017

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. halvår 2017 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen Halvårsrapport for undheds- og msorgsforvaltningen 1. halvår 2017 1 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ILEIG...

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING...4 KAPITEL 2: RESUMÉ...5 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE...9 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 9 3.2: BORGERE, DER

Læs mere

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Halvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Halvårsrapport for 1. halvår 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse IGURVERIGT... 29 ILEIG... 3 1. RIHE TIL T LEVE LIVET... 6 1.1 EL BRGERE E UREIG & REHBILITERIG... 7 1.2 BEHV R HÆLP 7 GE ETER

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser

Læs mere

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2013 INDHOLD OVERBLIK... 3 INDLEDNING... 4 RESUMÈ... 5 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED... 11 2.1: TIDLIGERE DIALOG

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden

Læs mere

Aktivitetsrapport April 2016

Aktivitetsrapport April 2016 Aktivitetsrapport April 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb (april 2016) Køb (april 2015) Pris per borger

Læs mere

Aktivitetsrapport Juli 2016

Aktivitetsrapport Juli 2016 Aktivitetsrapport Juli 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb af pladser til borger med ÆH som betalermyndighed (internt og eksternt køb) JAN-13 FEB-13 MAR-13

Læs mere

Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre

Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på

Læs mere

Aktivitetsrapport Maj 2016

Aktivitetsrapport Maj 2016 Aktivitetsrapport Maj 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb i perioden januar til maj (2016) Ændring ift.

Læs mere

Resultatrapport 2/2013

Resultatrapport 2/2013 Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2015 KØBEHV KUE Årsrapport for 2015 1 KØBEHV KUE orord orord Årsrapporten 2015 tager temperaturen på ældre- og sundhedsområdet i København. or første gang samler vi opfølgningen på de vigtigste politiske målsætninger

Læs mere

Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 6 METODE OG AFGRÆNSNING... 7 RESUMÈ... 8 KAPITEL 1: STÆRKERE FÆLLESSKAB... 13 1.1: FÆRRE ENSOMME...13 1.2: AKTIVITETER

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Varde Kommune Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 METODE 2 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT 65+ ÅRIGE I VARDE KOMMUNE 4 UDVIKLINGEN I VARDE KOMMUNE 4

Læs mere

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget

For perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget For perioden juli- august 2018 Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget Indhold Sammenfatning...3 Nøgletal på det voksenspecialiserede socialområde...4 Oversigt over antal borgere i Pitstop...5

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Ledelsesinformation Februar 2014

Ledelsesinformation Februar 2014 Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Resultatrapport 3/2012

Resultatrapport 3/2012 Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2016

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2016 KØBEHV KUE Årsrapport for 2016 1 KØBEHV KUE orord Årsrapporten 2016 giver os et billede af, om vi lykkes med vores mission. t give københavnerne lige muligheder for sunde, selvstændige og værdige liv.

Læs mere

Bilag 2 uddybning af tal

Bilag 2 uddybning af tal Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske

Læs mere

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 SUNDHEDSDATA... 5

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Ledelsesinformation August 2015

Ledelsesinformation August 2015 Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 218 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne?

1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne? KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren 22-08-2014 Sagsnr. 2014-0029087 Kære Jakob Næsager Dokumentnr. 2014-0029087-6 Medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager (C) har i e-mail

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner

Læs mere

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de

Læs mere

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Resultatrapport 1/2014

Resultatrapport 1/2014 Resultatrapport 1/2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed

Læs mere

Forebyggelige. indlæggelser i Varde Kommune

Forebyggelige. indlæggelser i Varde Kommune Forebyggelige 01-05-2016 indlæggelser i Varde Kommune 2011-2015 For yderligere information kontakt AC-medarbejder Mai Sønderby Tlf. 7994 6651 / 2927 0313 maix@varde.dk 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet Resultatrapport 2. kvartal af 2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Resultatrapport Nummer 4, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 2017

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 2017 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen tatus på nøgletal undhed og omsorg I Københavns Kommune 2017 1 KØBEHV KUE undheds- og msorgsforvaltningen tatus på nøgletal - undhed og omsorg i Københavns Kommune

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation maj 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Marts Indhold NOTAT

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Marts Indhold NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation Marts 2018 Indhold Ledelsesinformation Marts 2018...1 Baggrund...2 1. Udgifter til kommunal medfinansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Resultatrapport 1/2013

Resultatrapport 1/2013 Resultatrapport 1/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Resultatrapport Nummer 3, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

Ledelsesinformation april 2016

Ledelsesinformation april 2016 Ledelsesinformation april 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Forebyggelse af indlæggelser

Forebyggelse af indlæggelser Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Publikationen

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til

Læs mere

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse 0 Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 Marie Fuglsang

Læs mere