Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2012.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tradium Handelsgymnasiet Hhx Samtidshistorie B Bodil Vestergaard rb09hhx3a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Fra industrialisering til demokratisering - Danmark i 1800-tallet Titel 2 Mellemkrigstiden Titel 3 Den kolde krig Titel 4 Fra kolonisering til globalisering med Kenya som eksempel Titel 5 EU (miniemne) Titel 6 Kina fra bondesamfund til supermagt Titel 7 Mellemøsten Side 1 af 10

2 Titel 1 Indhold Fra industrialisering til demokratisering - Danmark i 1800-tallet Kernestoffet dækker udviklingen i det danske demokratiske system fra 1848 til 1901: Casper Syskind & Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime 1997, s og Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s ; , Historisk metode og materialekritik (Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorie) + anvende dette på udvalgte kilder fra samme bog, fx Rubens Dampvæveri Historisk byvandring i Randers med efterfølgende omvisning i afdelingen Det moderne gennembrud på Randers Kunstmuseum DVD: Krigen mod Danmark, lektioner Faglige mål: Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud og forholde sig reflekterende til periodeopdelingen af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Væsentligste arbejdsformer Arbejdet har været struktureret som et større, tværfagligt samarbejde med dansk om Det moderne gennembrud i samfundet og litteraturen med gruppefremlæggelser af emnerne: livet på landet, kvindeliv, krig og kærlighed, livet som arbejder, demokrati og folket samt tro og viden. Side 2 af 10

3 Titel 2 Indhold Mellemkrigstiden Kernestoffet dækker en hovedperiode i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for Danmark Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s Casper Syskind & Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime 1997: s , 63 Gruppesynopser med emnerne: Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers/nazistpartiets vej til magten Nazistisk ideologi og jødeforfølgelserne Tysklands ekspansionspolitik og Appeasementpolitikken Kilder: Versaillestraktaten i Syskind og Söderberg s. 47 Mussolini om Italien i Frederiksen et al: Grundbog til historie, Verdenshistorien , Systime 2001 Den økonomiske udvikling i USA i Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig Belyst ved kilder. Munksgaard, 1984 Kanslergadeforliget, 1933 i Frederiksen et al: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, s. 206f Kriselovgivning, 1933, ibid., s. 204f Væsentligste arbejdsformer TV- serie: En verden i krig, Afsnit: Minder fra dødslejrene, DR1 Synopsisvejledning, selvfundet supplerende web-materiale/kilder 22 lektioner Faglige mål: Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til en periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder Demonstrere forståelse for konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Arbejdet har været organiseret som almindeligt gruppearbejde med arbejdsspørgsmål og et længerevarende gruppearbejde med efterfølgende synopsisskrivning og fremlæggelse af gruppernes delemner på klassen. Forløbet blev rundet af med en udsendelse om åbningen af dødslejrene i 1945 Side 3 af 10

4 Titel 3 Indhold Den kolde krig Kernestoffet omhandler: væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. århundrede: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s og Syskind & Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie s (de store konferencer) Læreroplæg om 2. verdenskrig på baggrund af Syskind & Söderberg s Læreroplæg om Vietnams historie/vietnamkrigen Studieteknik i forbindelse med 2. års opgaven Film: Giftig regn over Vietnam, DR2-dokumentar, 2006 Thirteen Days, Instruktion Roger Donaldson, Koldkrigsjeopardy lavet af eleverne selv. 22 lektioner Faglige mål: Forklare samfundsmæssige forandringer som samspil mellem kontinuitet og brud, samt forholde sig reflekterende til periodeopdelingen af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste 200 år Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Væsentligste arbejdsformer Undervisningen i emnet: Den kolde krig har taget udgangspunkt i klasseundervisning ang. blokdelingen i Europa, efterfulgt af elevarbejde med spørgsmål til blokdelingen i Asien, hvor klassen så Thirteen Days. Forløbet blev rundet af med perspektivering til Danmark og teorierne om ansvarsplacering ifm. Den kolde krig. Som opsamling på emnet lavede eleverne gruppevis en jeopardy, som tilsammen dækker hele forløbet. Det skal senere bruges som repetition. Side 4 af 10

5 Titel 4 EU (miniemne) Indhold Kernestoffet dækker udviklingen i europæisk integration siden 1945 Kernestof Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s Væsentligste arbejdsformer Ca. 4 lektioner Faglige mål: demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarksog verdenshistorien inden for de seneste 200 år. Undervisningen har taget udgangspunkt i klasseundervisning med klassediskussioner. Forløbet har primært været tænkt som en kort opfølgning/afrunding af 2. års emnet om Den kolde krig. Side 5 af 10

6 Titel 5 Fra kolonisering til globalisering med Tema U-lande (Ghana som casestudie) Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Baggrund: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s. 9-20, og Tema: Ulande. Gruppearbejde baseret på forskellige kapitler fra Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika?, Geografforlaget, Mellemfolkeligt Samarbejde, 2007 samt Alex Frank Larsen: Fra afrikansk sved til dansk guld, Kontakt, nr. 6, 1995/96. Gruppeemner: a. Ghanas historie frem til afkoloniseringen b. Indre samfundsforhold c. Svage stater d. Det svære demokrati e. Korruption f. Konflikter og manglende sikkerhed g. Udviklingspolitikken og 2015-målene. Filmen Gandhi, 1982 Forløbet understøtter Det Internationale Område på 3. år, hvor hovedemnet har været Mennesket i det globale samfund. 22 lektioner Faglige mål demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Væsentligste arbejdsformer Temaarbejdet har været organiseret som almindeligt gruppearbejde med udarbejdelse af synopsis med efterfølgende fremlæggelse af gruppernes delemner. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 6 af 10

7 Titel 6 Indhold Kina fra bondesamfund til supermagt Kernestoffet dækker Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder. og Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling.. Kernestof: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s Holmemose Andersen m.fl.: Kina mod år 2000 s Mette Holm: Kina, fra kejserdømme til kapitalisme, s Mette Holm: kilde 27, 28, 29, 33, 35 Mao var historiens værste uhyre, Berlingske, Artikler om følgende emner: Befolkning, miljø, menneskerettigheder og økonomi (eleverne har hver valgt 1-2 artikler fra de enkelte kategorier og har således ikke læst alle nedennævnte artikler): Velkommen til Kinas århundrede, Politiken, Kinas etbarnspolitik ved en skillevej, Kristeligt Dagblad, Kina bliver ældre, Jyllands-Posten Verdens største miljøkrise, Politiken, kinesere dør årligt af forurening, Berlingske Kinas miljø på katastrofekurs, Berlingske Google i Kina vil ikke være underlagt censur, Information Sergey Brin: USA må gribe ind mod kinesisk netcensur, Information På knivsæggen i Kina, Information I dragens tidsalder, Politiken, DI: Kina prisdumper Europa, Politiken, Danmark og Kina underskriver aftaler., Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne: DVD: Spillefilm At leve, 1994 (om Kinas udvikling fra 1940 erne til 1970 erne) Dokumentar: Maos børn (50 min.) Emnet understøtter Det Internationale Område på 3. år, hvor hovedemnet har været Mennesket i det globale samfund. Ca. 16 lektioner Faglige mål demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt interna- Side 7 af 10

8 tionale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været tilrettelagt således at eleverne gruppevis har udarbejdet en række minisynopser over delemnerne: befolkning, miljø, menneskerettigheder og økonomi med forskellige fokuspunkter. 1. problemformulering, disposition og taksonomi 2. metode og kildekritik 3. dokumentation 4. den perfekte synopsis Dette skal ses som et led i træningen i fagets skriftlighed, pegende frem mod DIOsynopsen. Side 8 af 10

9 Titel 7 Indhold Mellemøsten Kernestoffet omhandler væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede: internt i Mellemøsten og i relation til Vesten. Kernestof: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 2006 s Kilder: Den israelske Uafhængighedserklæring 14. maj 1948 Den arabiske ligas erklæring 15. maj 1948 Artikler: En frugthandler startede det arabiske forår, , m Charlotte Aagaard: Det forsømte arabiske forår, Information, , Kortvarigt gruppearbejde om Det arabiske forår i hhv. Syrien, Tunesien, Egypten, Bahrain, Yemen og Libyen på baggrund af nedenstående + selvfundne kilder: Læreroplæg om jøderne og arabernes historie ud fra Johan Benders bog: Palæstinaproblemet fra krig til fred Gyldendal undervisning, 1994, 2. udg., 1. oplag (kap. 1 og 2) DVD: Israels historie, DR2, 2008 (10 min.) Youtube: George Bush at Booker 9/11 (10:14); George Bush post 9/11 Speech (4:24) Væsentligste arbejdsformer Ca. 12 lektioner Faglige mål demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Arbejdsformerne har været klasseundervisning og gruppearbejde om arbejdsspørgsmål. I forbindelse med de aktuelle artikler er der arbejdet med kildekritik. Side 9 af 10

10 Side 10 af 10