Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
|
|
- Kristen Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske intention været, at 10. klassetilbuddet særligt er målrettet elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (Folkeskoleloven 19a). Denne lovændring skal ses i lyset af den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Det har længe været diskuteret, om dette ekstra skoleår blot forlænger uddannelsestiden eller om det lever op til den politiske intention om at klargøre og modne elever, således at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af effekter af at tage 10. klasse for elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er tredje og sidste del af en større evaluering af 10. klasse. Dato Ref. MBE Projekt-nr /6 Første del af evalueringen viser i en karakteristik af 10. klasseelever, at elever, der vælger et kommunalt 10. klassetilbud 1 i høj grad svarer til den målgruppe, som lovændringen knytter an til. Det vil sige, elever der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Herimod er den elevgruppe, der vælger 10. klasse på en efterskole mere fagligt stærk og mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Anden del af evalueringen sætter fokus på variation i 10. klassetilbuddene, elevernes udvikling i løbet af 10. klasse og hvilke faktorer, der har betydning for at øge elevernes motivation for at starte på en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser bl.a., at de elever, der i 9. klasse vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive vurderinger i 10. klasse. Størstedelen af denne elevgruppe går på et kommunalt 10. klassetilbud. I tredje del af evalueringen tager vi skridtet videre og ser på, hvorvidt den udvikling eleverne selv vurderer også kan ses på elevernes adfærd i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Et kommunalt 10. klassetilbud inkluderer i undersøgelsen 10. klasser på: folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med projektet er at undersøge om 10. klasse har en effekt i forhold til elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. Metoden baserer sig på en såkaldt kvasieksperimentel effektmålingsmetode kaldet instrumentvariabel estimation (herefter kaldet IV-estimation). Datagrundlaget består af registerdata fra Danmarks Statistik. Det primære undersøgelsesspørgsmål er, om der kan påvises en effekt for elever, der tager 10. klasse i stedet for at afslutte folkeskolen efter 9. klasse. De effekter, der undersøges, handler primært om påbegyndelse, fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Effektmålene er udvalgt på baggrund af den politiske intention 10. klasse har ifølge loven, som netop handler om at øge elevernes faglige kvalifikationer og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover at undersøge effekten af 10. klasse i forhold til de elever der afslutter folkeskolen efter 9. klasse, vil vi også undersøge, om der er forskel på effekten af at tage et kommunalt 10. klassetilbud i forhold til at tage 10. klasse på en efterskole. I undersøgelsen afgrænser vi et kommunalt 10. klassetilbud til at inkludere 10. klasser på folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Inden for rammerne af den anvendte metode er det ikke muligt at undersøge effekter for hver af disse 10. klassetilbud. Det er således ikke muligt at isoleret effekten af fx 10. klasse placeret på ungdomsskoler eller 10. klassecentre. Helt konkret vil undersøgelsen søge at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1) Har 10. klasse en effekt i forhold til om eleverne påbegynder en EUD eller en gymnasial uddannelse? 2) Har 10. klasse en effekt i forhold til: - at gennemføre første år af en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at være i gang med en gymnasial uddannelse? - at gennemføre en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at gennemføre en gymnasial uddannelse? - at være i gang med samme EUD, som man startede på efter endt grundskole? - at være i gang med en EUD med maksimalt et grundforløb og et hovedforløb? - at være i gang med en EUD? - at gennemføre EUD med maks et grundforløb og et hovedforløb? - at gennemføre en EUD? 2/6 Tilsvarende undersøgelsesspørgsmål vil blive besvaret i forhold til at undersøge forskelle på effekter mellem 10. klasse taget i et kommunalt 10. klassetilbud og 10. klasse taget på en efterskole. Desuden vil vi undersøge, om effekterne varierer afhængigt af hjemmets uddannelsesniveau. Vi har valgt at operationalisere hjemmets uddannelsesniveau til morens længste gennemførte uddannelse. Eleverne inddeles i den forbindelse i tre grupper alt efter, om morerens højeste uddannelse er grundskole, en ungdomsuddannelse/erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Forskningen viser, at opvækstvilkår, herunder morerens uddannelsesniveau, bl.a. har betydning for, hvorvidt eleverne gennemfører en uddannelse (se fx Baadsgaard 2011). De fleste analyser af effekten af 10. klasse foretages både for alle elever i populationen samt specifikt for de tre grupper af elever, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund.
3 Når vi undersøger effekten af 10. klasse, ekskluderer vi 10. klassetilbud på privatskoler, som ikke er efterskoler. Det har vi valgt, da det er en relativt lille andel, der har taget 10. klasse på en privatskole. Desuden er 10. klasse taget som et særligt tilrettelagt forløb på efterskoler, samt 10. klasse taget på en specialskole ligeledes ekskluderet fra analysen. Det skyldes primært at elevgruppen har nogle helt særlige udfordringer i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Desuden er grupperne for små til, at vi kan undersøge selvstændige effekter for de nævnte 10. klassetilbud. Design og metode Det er ofte meget vanskeligt at måle effekter af indsatser, da det meget sjældent er tilfældigt, hvem der får indsatsen, og hvem der ikke gør. Der er således ofte tale om en selektion, som gør, at indsatsgruppen meget sjældent er sammenlignelig med dem, der ikke får indsatsen. Dette gør sig også gældende i denne undersøgelse. Vi ved, at der er faglige og socioøkonomiske forskelle på den elevgruppe, der vælger at afslutte folkeskolen efter 9. klasse, og den elevgruppe, der vælger at tage 10. klasse. Derudover er der igen store forskelle på elevgrupperne i forhold til det 10. klassetilbud, de vælger. Det betyder, at sammenligninger af, hvordan de forskellige elevgrupper klarer sig på ungdomsuddannelserne kun har en beskrivende karakter og ikke kan bruges til at udtale sig om effekten af et 10. klassetilbud. Effektevalueringen er nødt til at håndtere selektionen og konstruere en gruppe af elever, der tager 10. klasse (indsatsgruppen) og en gruppe af elever, der ikke tager 10. klasse (kontrolgruppen), hvor grupperne er ens og derved i udgangspunktet har de samme forudsætninger for at præstere på en ungdomsuddannelse. Først ved at sammenligne ens kontrol- og indsatsgrupper er det muligt at beregne effekten af 10. klasse. Instrumentvariabel estimation I forskningslitteraturen findes der en lang række såkaldte kvasi-eksperimentelle metoder, som alle stræber efter at danne sammenlignelige kontrol- og indsatsgrupper. I denne undersøgelse har vi valgt at anvende IV-estimation. IV-estimation har den fordel, at den muliggør at kontrol- og indsatsgrupper konstrueres, så de er ens for både observerbare og uobserverbare forhold. Ideen bag IV-estimation er at identificere en variabel kaldet instrumentet, som har betydning for, om eleverne vælger en 10. klasse eller ej, men som ikke korrelerer med præstationer på ungdomsuddannelserne. På denne måde har man en mekanisme, som er med til at bestemme, om man får indsatsen, men mekanismen skaber samtidig ikke systematiske forskelle mellem kontrol- og indsatsgruppen. 3/6 Det instrument, vi anvender, er hvorvidt eleven går på en skole, hvor 10. klasse er blevet lukket i det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse set i forhold til skoler, hvor der i både 8. og 9. klasse har været en 10. klasse på skolen. For at være et gyldigt instrument skal det leve op til to betingelser: Relevansbetingelsen: Det, at 10. klasse lukker på skolen, skal i tilstrækkelig grad påvirke elever til at fravælge 10. klasse. Eksogenitetsbetingelsen: Det, at 10. klasse lukkes, korrelerer ikke med elevernes adfærd på ungdomsuddannelserne. Af egne indledende undersøgelser kan vi se, at relevansbetingelsen er opfyldt. Det er faktisk sådan, at hvis man går på en skole, hvor 10. klasse lukkes i det skoleår eleven påbe-
4 gynder 9. klasse, så har eleven mindre sandsynlighed for at tage en 10. klasse og større sandsynlighed for at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Denne sammenhæng skyldes formentlig, at elever har kendskab til 10. klassetilbud, der er placeret på deres egen skole, og ved hvilke elever, de kan forvente at tage 10. klasse sammen med. Når 10. klassetilbuddet på skolen lukkes, er der en andel blandt de elever, der ville have valgt 10. klassetilbuddet på skolen, som i stedet vælger at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Det er ikke muligt empirisk at teste, om eksogenitetesbetingelsen er opfyldt. Det er dog muligt at få nogle indikationer af, om betingelsen er opfyldt. Dette gøres ved at sammenligne de skoler, hvor 10. klasse lukkes, med de skoler, hvor 10. klasse ikke lukkes. Yderligere indledende analyser viser, at der kun er meget små ubetydelige forskelle mellem de to grupper af skoler, hvilket indikerer, at instrumentet bidrager med tilfældig variation. I de indledende analyser har vi desuden undersøgt, om det var muligt at anvende instrumentet: er der en 10. klasse på folkeskolen eller ej. Dette instrument kan dog, i modsætning til ovenstående instrument, ikke anvendes. Det skyldes, at der er for store forskelle i elevgrundlaget på skoler med og uden en 10. klasse. Metodens udsigelseskraft IV-estimation bergener det, der kaldes en lokal gennemsnitlig deltagereffekt. IVestimationen kan kun bruges til at udtale sig om de elever, der påvirkes af instrumentet. Af denne grund giver IV-estimationen altså ikke en global effekt for alle, der tager 10. klasse, men netop kun en lokal effekt for de elever, der bliver påvirket af, at der er en 10. klasse på skolen, eller at 10. klassen lukkes på skolen. Effekten for denne gruppe elever kan ikke umiddelbart generaliseres til at gælde alle, der tager 10. klasse. I analyserne vil vi karakterisere de elever, der bliver påvirket af instrumentet og derved karakterisere den elevgruppe, som er genstand for effektmålingen. På den baggrund er det muligt at beskrive, om effektmålingen baseres på en elevgruppe, der er repræsentativ for de elever, der vælger 10. klasse. 4/6 Et grundlæggende vilkår for analyserne er, at elever, der vælger 10. klasse, i gennemsnit vil være ældre, end elever, der ikke vælger 10. klasse, når vi ser på deres fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at slå fast, at de beregnede effekter både er udtryk for effekten af at tage 10. klasse samt effekten af at være blevet et år ældre. Når man anvender IV-estimation som effektmålingsmetode, er det ofte vanskeligt i designfasen at fastlægge udsigelseskraften af metoden. Det er derfor også vanskeligt i opstarten af undersøgelsen at vide, hvilke undersøgelsesspørgsmål metoden kan besvare. Det er derfor ikke sikkert, at vi med denne undersøgelse kan besvare alle nævnte undersøgelsesspørgsmål. Særligt kan undersøgelsesspørgsmål, der baserer sig på analyser af relativt små delpopulationer, vise sig ikke at kunne besvares. Det gælder fx undersøgelsesspørgsmål, der handler om effekter af 10. klasse for elever, der specifikt har påbegyndt en EUD. Det handler også om analysen af, om effekterne varierer for elevgrupper, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund. Populationsafgrænsning
5 Grundpopulationen består af alle elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse i skoleårene 2007/ /12, og som har gået på samme skole i 8. og 9. klasse. Udgangsåret 2007/08 fra 9. klasse er valgt pga. lovændringen af 10. klasse i 2008/09, så eleverne i undersøgelsen følger samme lovgivning for 10. klasse. Restriktionen til samme skole i 8. og 9. klasse er foretaget, fordi analysens design hviler på en sammenligning mellem skoler med og uden 10. klasses-lukninger mellem disse skoleår 2. Til analyser af elevers påbegyndelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse, anvender vi hele populationen af elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller 10. klasse i skoleårene 2007/ /12. Til analyser af elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse, anvender vi derimod en delpopulation. I disse analyser indgår elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse eller 10.klasse i skoleårene 2007/ /09. Det skyldes, at det er den gruppe, vi kan følge fire år efter afsluttet grundskole, da eleverne højest kan følges til 30. september Elever, der går på specialskoler (herunder efterskoler med særligt tilrettelagte tilbud) og privatskoler i 9.klasse, ekskluderes fra analyserne. Ligeledes udelades elever, der ikke afslutter 9. klasse, udvandrer i perioden eller på anden måde forsvinder fra registrene. Indsats- og kontrolgrupper samt identifikation af instrument Undersøgelsens indsatsgrupper er de elever, der vælger at tage en 10. klasse direkte efter afsluttet 9. klasse på en folkeskole. Kontrolgruppen består af elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse på folkeskole. Danmarks Statistiks elevregister er anvendt til at identificere, hvilke uddannelsesforløb eleven har haft i skoleåret efter afsluttet 9. klasse. Elevregisteret indeholder alle afbrudte og gennemførte uddannelsesforløb, og elevregisteret angiver desuden, hvornår uddannelsesforløbene påbegyndes og afsluttes. På denne måde er det muligt at identificere de uddannelsesforløb, som påbegyndes umiddelbart efter afsluttet 9. klasse. 5/6 Tilstedeværelsen af 10. klasse på skolen, hvor eleven går i 9. klasse, er målt ud fra oplysninger, om der er elever, der i samme skoleår er indskrevet i 10. klasse på skolen. Nogle kommuner har oprettet såkaldte 10. klassecentre, som samler de elever der vælger 10. klasse i kommunen. 10. klassecenteret kan fx være placeret på en ungdomsskole. I nogle tilfælde er 10. klassecenteret placeret samme fysiske sted som en folkeskole, men folkeskolen og 10. klassecenteret opfattes i institutionsregisteret som forskellige institutioner. Instrumentet er operationaliseret sådan, at hvis 10. klassecenteret er placeret samme fysiske sted som folkeskolen, så kategoriseres folkeskolen som en skole med 10. klasse. Helt konkret betyder det, at hvis 10. klassecenteret har samme postnummer og vejnavn, så betragtes det som, at eleven går på en folkeskole med 10. klasse. Det valgte instrument i undersøgelsen sondrer mellem elever, der i 9. klasse går på en folkeskole, hvor der er en 10. klasse på skolen og elever der oplever at 10. klassen på skolen lukker det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse. Vi har identificeret, om 10. klassen lukker på skolen ved at undersøge, om der i et givet år er 10. klasseelever indskrevet på skolen, hvor imens der i det efterfølgende skoleår ikke er. 2 Desuden består grundpopulationen kun af elever der i 8. og 9. klasse går på en folkeskole. Denne afgræsning skyldes det valgte instrument, som identificerer lukninger af 10. klasser på folkeskoler, og lukninger af 10. klasser placeret samme fysiske sted som en folkeskole.
6 Inddragelse af eksperter EVA har indgået et samarbejde med KORA om design og udførelse af analyserne. EVA står for at sammenkoble data, mens operationalisering af resultatmål og instrument er et samarbejde mellem EVA og KORA. KORA udfører analyserne baseret på IV-estimation. KORA udarbejder i den forbindelse et notat, der redegør for metode, data og resultater af ovenstående analyser. Notatet kvalitetssikres af EVA og en ekstern følgegruppe. Notatet indgår som dokumentationsbilag i EVA s rapport. Derudover giver KORA sparring på den endelige rapport i forhold til at fortolke analyserne. Projektets organisering Projektgruppe på EVA Projektet er organiseret omkring en projektgruppe på EVA, der består af specialkonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder), evalueringskonsulent Mette Riisgaard Hansen samt metodekonsulent Thomas Hem Pedersen. Eksperter fra KORA Professor Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Jane Greve fra KORA er tilknyttet projektgruppe som eksterne eksperter. Ekstern følgegruppe Projektet har tilkoblet en ekstern følgegruppe, der består af professor Anders Holm fra SFI og professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Formidling Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremstillet i en kort rapport på ca. 30 sider. Rapporten bygger på KORA s notat, der beskriver undersøgelsens metode og resultater. Det forventes, at rapporten kan udgøre grundlag for en videnskabelig artikel, der skrives i fællesskab mellem EVA og KORA. 6/6 Projektets målgruppe er dels de politiske beslutningstagere i ministerier, regioner og kommuner og dels aktører, der interesser sig for unges overgang til ungdomsuddannelserne. Offentliggørelse Projektet forventes at blive afsluttet og offentliggjort i slutningen af 2015.
Effekten af kommunale 10.-klassetilbud
Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13 Denne rapport handler om, hvilken effekt kommunale 10.-klassetilbud har med hensyn til sandsynligheden
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud. placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13
Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13 Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereEffekter af 10. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse
Jacob Nielsen Arendt og Jane Greve ffekter af. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse eknisk baggrundsrapport ffekter af. klasse i kommunale tilbud for påbegyndelse
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereHele Danmarks efterskole og den sociale udfordring
www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereSkoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse
NCS Nationalt Center for Skoleforskning, DPU Aarhus Universitet Skoler 10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse Niels Egelund Thomas Nordahl Lars Qvortrup Skoler 10. klasseskoler/centre i Program
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mere10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune
center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereNOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk
SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET
Læs mereHvor udbydes 10. klasse?
Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUddannelsesparathedsvurderingen Udvikling i uddannelsesparathedsvurderingerne i 8., 9. og 10. klasse
Uddannelsesparathedsvurderingen 2018 Udvikling i uddannelsesparathedsvurderingerne i 8., 9. og 10. klasse INDHOLD Uddannelsesparathedsvurderingen 2018 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Ændringer i uddannelsesparathedsordningen
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Læs mereFra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse
Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse 2017 Fra ikke-parat
Læs mereMETODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE
Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 2.2 Projektgruppe 9 3 Om valget af 10. klasse 10 3.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10.
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland
Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereKarakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4
Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Indledning og resumé 4 2 Om valget af 10. klasse 8 2.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10. klasse 8 2.2 Flest unge vil i gymnasiet
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereOpfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen
Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereI nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr. arbejdet med justering af 10. klasse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1: Ny 10. klasse i København I nærværende notat beskriver forvaltningen: de seneste års historik vedr.
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereHvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?
Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereSynet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereSeptember 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mere