Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Transkript

1 Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive følelser er grundlæggende i forbindelse med læring og vigtigheden af, at dette fokus fastholdes understeges af forskning, som viser at glade børn lærer bedre. Det er lysten den naturlige ressource og ægte drivkraft, der udgør de bedste kræfter og allerede fra første skoledag bliver udfordringen at bevare og åbne for børnenes naturligt iboende ressourcer. Det handler om at skabe et læringsmiljø, som anerkender og tilgodeser forskellighed og som giver alle børn mulighed for at tilegne sig viden, kunnen og færdigheder gennem erfaringer, som de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. En velassorteret, opdateret pædagogisk værktøjskasse For at tilgodese alle børn skal der tages afsæt i den enkelte elevs styrker, potentialer og læringsstil samt skabes læreprocesser, som er differentierede, målrettede og samtidig rummelige og fleksible. På den måde er vi med til at skabe grobund for øget motivation, engagement og samtidig bidrager vi til, at processen bliver både effektiv, sjov og succesfuld. De scoringer eleverne opnår fra at lykkes, er nøglen til de mere generelle løft i den enkeltes opfattelse af sig selv og samtidig tilskynder oplevelsen af at lykkes med læring naturligt til at søge den igen. Som udgangspunkt kan man ikke lære nogen noget, men man kan facilitere en tilsigtet læring skabe rum og mulighed for, at alle børn tilbydes et optimalt læringsmiljø. For at skabe et optimalt læringsmiljø, hvor alle børn får mulig-

2 Som udgangspunkt kan man ikke lære nogen noget, men man kan facilitere en tilsigtet læring. Helle Fisker er master i læreprocesser, psykoterapeut, forfatter og foredragsholder om positiv psykologi og læringsstile hed for at lære, skal lærerne være i besiddelse af ledelsesmæssige, relationelle og faglige kompetencer. For at kunne kvalificere de didaktiske overvejelser kræves ligeledes en opdateret og velassorteret pædagogisk værktøjskasse. Den pædagogiske værktøjskasse skal indeholde værktøjer, som ikke kun er anvendelige i forhold til udvikling af faglige kompetencer, men i lige så høj grad omfatte værktøjer, som er velegnede i udviklingen af elevens personlige og sociale kompetencer. Med indgående kendskab til de forskellige pædagogiske værktøjers muligheder og begrænsninger skabes et grundlag for at træffe kvalificerede valg og vælge det værktøj, som er det mest velegnede. Hvis man kun har en hammer, så ligner alting søm! Jeg vil fremhæve to pædagogiske værktøjer, som jeg oplever skaber et ressourceorienteret, anerkendende udviklings- og læringsmiljø. Det er Positiv psykologi og Læringsstile, som begge bidrager til at skabe engagement, trivsel og læring. Positiv psykologi undersøger optimale tilstande Positiv psykologi har de seneste år været genstand for megen opmærksomhed og diskussion og nyeste forskning peger på, at erfaringerne fra den positiv psykologi indeholder relevant viden for lærere og pædagoger. Med positiv psykologi får skolen et helt konkret værktøj, som kan støtte op om den centrale rolle, skolen og uddannelsessystemet spiller som medskaber af identitet og selvværd konstruktionen af selvet. Positiv psykologi kan ligeledes give lærere en dybere forståelse af, hvad der også er på spil i en læringssituation, idet man inden for positiv psykologi også undersøger optimale emotionelle tilstande, tanker og processer. Samtidig kan positiv psykologi formentlig hjælpe lærere med at få eleven, som eventuelt har forsvar mod at lære, til at forstå, hvad der kan ligge til grund for dette forsvar. 24 styrker Inden for positiv psykologi vil jeg særligt fremhæve de 24 styrker, som lærerne kan arbejde med som et konkret værktøj, når de skal støtte eleverne i at identificere egne styrker. Styrkerne er defineret af psykolog Martin Seligman, som er en af hovedfigurerne bag positiv psykologi. Vi indeholder alle samtlige 24 styrker de bor i os og ifølge Seligman er fem af de 24 vores nøglestyrker. Nøglestyrkerne repræsenterer den, vi dybest set er. Ud over de 5 nøglestyrker, som vi helt naturligt er i besiddelse af, kan vi tillære os andre styrker, hvis vi arbejder målrettet med det. Positiv psykologi, anvendt som pædagogisk værktøj, sætter eleverne i stand til at identificere, underbygge og udfolde deres styrker. Fokus på de 24 styrker bidrager således til bevidsthed om egne styrker og potentialer. Uden kendskab til egne styrker kan det blive svært for eleven 23

3 Lærerne skal være i besiddelse af ledelsesmæssige, relationelle og faglige kompetencer. at udnytte sit potentiale og udpege retning for egen udvikling. Et positivt selvbillede At fokusere på styrker og potentialer bidrager på en positiv måde til de historier, vi fortæller om os selv. Positive fortællinger, som er rettet mod det, vi kan og det, vi rent faktisk oplever, der fungerer for os, bidrager til et positivt selvbillede. Men den proces er ikke kun værdifuld for den enkelte elev, det har også meget stor betydning for klassens trivsel og ikke mindst for omgangstonen, som bliver præget af et positiv sprogbrug. Positiv psykologi betragter jeg som et værktøj, der er med til at skabe forudsætning for motivation og lyst til at lære det der går forud for selve læreprocessen. Når vi kommer til deciderede læreprocesser, er der andre værktøjer fra værktøjskassen, som er mere velegnede eksempelvis læringsstilsteorien. Der er dog et væsentligt positivt samspil eller ligefrem en slags synergi 24

4 To pædagogiske værktøjer, som skaber et anerkendende udviklings- og læringsmiljø, er Positiv psykologi og Læringsstile. i at benytte både positiv psykologi og læringsstile, idet læringsstilsindsatsen bidrager til succesoplevelser og forhindrer følelse af utilstrækkelighed følelsen af at være dum og positiv psykologi fokuserer på den enkeltes styrkesider. Med både positiv psykologi og læringsstile kan vi helt konkret skabe et læringsmiljø, som tager udgangspunkt i den enkeltes styrker, tilgodeser den enkeltes læringsstil og samlet set skaber det optimale læringsmiljø for alle. Læringsstile 1 Respekten for, at vi alle er forskellige, har mange ansigter og konsekvenser, hvoraf anvendelse af læringsstile er en konkret og beskrevet tilgang, der i sin form er særdeles egnet til at blive formidlet og implementeret. 1 Fisker, Helle(2011) Lær med stil læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan Psykologisk Forlag 25

5 Inden for positiv psykologi også undersøger man optimale emotionelle tilstande, tanker og processer. 26 Overordnet set er læringsstilsteorien knyttet op på et individorienteret, anerkendende og rummeligt syn på mennesker. Nogle koncentrerer sig bedst, når der er ro, mens andre har brug for at sidde med dæmpet belysning, sidde i en blød stol, tage en lille pause eller måske småspise eller have mulighed for bevægelse. Alle kan tilgodeses, idet læringsstilsteorien bidrager med differentierede forhold og tilgange i læreprocessen. Læringsstile giver mulighed for, at vi kan skabe optimale betingelser for alle i de læringssituationer, hvor høj koncentration er påkrævet. Læringsstilsteorien er et fremragende værktøj, der sammen med de strategier og redskaber, der knytter sig hertil gør det muligt at arbejde ud fra en anerkendende tilgang og respektere den lærendes behov i læreprocessen. Med læringsstilsmodellen bliver det muligt at tage de traditionelle og formelle undervisningsmetoder, som kun motiverer de færreste elever, op til revision og i stedet tage udgangspunkt i den enkeltes læringsstil. Vi ved at anvendelse af samme tilgang til alle børn, altid vil tilgodese nogle og samtidig udelukke andre derfor handler det om at tage udgangspunkt i den, der skal lære. At lære med øjne, ører, hænder og krop I mit arbejde som pædagogisk konsulent har jeg oplevet og oplever stadig en store interesse for læringsstilsteorien omsat i praksis. Måske hænger det sammen med, at læringsstilsteorien kan besvare det spørgsmål, som mange lærere søger svar på, nemlig hvordan man kan opfylde kravet om at give den enkelte elev optimale muligheder i læreprocessen og facilitere en tilsigtet læring. Læringsstilsmodellen er her et oplagt svar, fordi der til den knytter sig redskaber og strategier, som bidrager til, at lærere og pædagoger får bedre mulighed for at løse de opgaver, som de lovgivningsmæssigt er forpligtet på. Særligt byder elementet Perceptuelle på helt konkrete differentierede tilgange, så man kan tilgodese den enkelte elevs foretrukne perceptionstilgange. Disse konkrete redskaber og strategier, der knytter sig til de perceptuelle giver læreren mulighed for at skabe det, man kunne kalde et multisensorisk læringsmiljø et læringsmiljø, som imødekommer hver enkelt barns behov for at lære med øjne, ører, hænder og/eller krop. Miljømæssige elementer Nogle foretrækker ro, andre får befordret deres læring via musik. Nogle foretrækker stærkt lys, mens andre koncentrerer sig bedst i dæmpet belysning og så er der elever, som arbejder bedst, når de sidder i en sækkestol, mens andre foretrækker at sidde ved et bord. Jeg oplever, at man på flere og flere skoler forsøger at tilgodese børnenes forskellige præferencer for henholdsvis musik, ro, dæmpet belysning og mange steder stiller et uformelt læringsmiljø til rådighed man vælger en indretning, hvor der er plads til forskellighed og fleksibilitet. At finde egen læringsstil Teorien om læringsstile og de redskaber, der knytter sig hertil, udgør ligeledes et oplagt afsæt til at befordre elevens refleksion over og bevidsthed om egen læring. Ved at afdække egen læringsstil opnår eleverne en bevidsthed omkring de forskellige faktorer, der har betydning, når de skal lære nyt og svært stof de får en indsigt i egne optimale betingelser, som giver mulighed for at tage medansvar for egen læring. Ved at afdække den enkeltes læringsstil fremkommer et øjebliksbillede en indsigt som er yderst relevant i forbindelse med læreprocessen. For læreren giver det mulighed for at koble

6 Uden kendskab til egne styrker kan det blive svært for eleven at udnytte sit potentiale. kendskab til den enkelte elevs læringsstil med matchende praksis tage udgangspunkt i den enkelte elev og skabe optimale betingelser. Det bliver, med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, således muligt at stille præcise faglige krav, skabe motivation, engagement og succesoplevelser. Kender man sin læringsstil øges muligheden for effektiv læring væsentligt. Læringsstilsteorien med dens indbyggede respekt for forskellighed åbner op for en række positive konsekvenser ved læring. Positive oplevelser i forbindelse med læring kan være afgørende, ikke mindst i et samfund, hvor læring har stigende samfundsmæssig betydning og hvor livslang læring er på dagsordenen. Giv dem en fiskestang lær dem at fiske Jeg arbejder ud fra mottoet om, at eleverne ikke blot skal fodres med fisk, men i stedet udstyres med hver sin fiskestang og lære at fiske. Man kan måske billedligt udtrykke det som en håndgribelig evne og lyst til selv at ernære sig med viden i modsætning til at blive fodret. Eleverne skal have selvindsigt identificere og udvikle egne styrker og kompetencer og målrettet udnytte og arbejde ud fra denne indsigt. Men det er forbundet med en vis kompleksitet at indfange hele barnets enestående individualitet og der findes ingen enkle eller nemme løsninger i den forbindelse. Børn er hele tiden under forvandling og en 360 graders afdækning skal iværksættes for at sikre, at den enkelte bliver belyst fra så mange forskellige vinkler som muligt. Jeg har i min tid som lærer arbejdet med denne proces og mine erfaringer er blevet udgivet som undervisningsmaterialet Min selvbiografi 2. I materialet bliver eleverne inviteret ind i et spejlkabinet hvor de får mulighed for at udforske sig selv. Helt konkret bliver de introduceret for et repræsentativt udvalg af opgaver, som leder dem igennem en proces, hvor de får et nuanceret billede af sig selv. Dette billede skulle helst tjene som en værdifuld selvindsigt, der, understøttet af en matchende praksis, kan blive en platform for elevens fremtidige læring, udvikling og vækst. Når eleverne mødes med en respektfuld og anerkendende tilgang, opbygges det man kunne kalde børnenes selvbærende karosseri. Den enkelte elev får gennem refleksion og metabevidsthed et større kendskab til sig selv, sit potentiale og sin læringsstil. Med dette afsæt bliver det muligt for eleverne at handle bevidst og klare sig i mange forskellige sammenhænge. Derudover vil de ofte blive i stand til at tilgodese sig selv og stille krav til omgivelserne i læringssituationer og samtidig være rustet til at tage medansvar for egen læring. Udfordringen bliver at få læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering til at blive begreber, der går i ét. Opgaven bliver således at skabe ligevægt mellem viden, færdigheder og 2 Fisker, Helle; Knudsen, Anette Min selvbiografi, 2.oplag 2005, Dafolo 27

7 Positive fortællinger, som er rettet mod det, vi kan, bidrager til et positivt selvbillede. værdier, både inden for det intellektuelle, det følelsesmæssige og det sociale. Vi skal sikre en navigering mod at opnå indre personlig harmoni og gode sociale samspilsevner, idet tilstedeværelsen af disse må betragtes som grundforudsætninger i enhver læreproces. Du kan læse mere om læringsstile og positiv psykologi på: Sådan kommer du i gang 5 gode råd til lærere om positiv psykologi 1. Det er vigtigt at spise elefanten en bid ad gangen 2. Start med dig selv: lige der 3. Næste skridt er eleverne: styrkerne eksempelvis positiv psykologi og styrkearbejdet integreret i faglige aktiviteter, i forhold til den enkelte elev eller som en del af sociale aktiviteter 4. Informer forældrene evt. på et forældremøde 5. Betragt arbejdet med positiv psykologi og styrketræning som en investering, ikke en udgift! 28