1. Indledning NOTAT. Vandforsyning Ref. HELEJ/HVB Den 20. september 2016 J.nr.: SVANA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning NOTAT. Vandforsyning Ref. HELEJ/HVB Den 20. september 2016 J.nr.: SVANA"

Transkript

1 NOTAT Vandforsyning Ref. HELEJ/HVB Den 20. september 2016 J.nr.: SVANA Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger og tilhørende vejledning 1. Indledning Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) sendte den 1. juli 2016 udkast til bekendtgørelse og tilhørende vejledning i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 15. august Materialet blev sendt i høring hos alle kommuner, regioner, ministerier samt en række interesseorganisationer. Den nye bekendtgørelse og tilhørende vejledning træder i stedet for vandplanernes retningslinje 40 og 41 samt den nuværende trinmodel 1, idet disse bortfaldt, da vandområdeplanerne for perioden trådte i kraft den 1. juli Bekendtgørelsen og vejledning om kommunernes planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og vandforsyningernes indvindingsoplande har stadig det fokus, at kommunerne gennem deres kommuneplanlægning skal friholde OSD og indvindingsoplande for virksomhedstyper og anlæg, der har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer, der er mobile i forhold til nedsivning til grundvandet, og hvor virksomhedstypen medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Den nye administrationsmodel, som fastlagt i vejledningen, indeholder i fht. trinmodellen følgende væsentlige ændringer: 1. Den nye administrationsmodel inkorporerer ny viden fra den statslige grundvandskortlægning om bl.a. områder med stor grundvandsdannelse. 2. Den nye administrationsmodel tager højde for nye strengere regler for privates pesticidanvendelse i villahaver. 3. Den nye administrationsmodel indeholder en forenklet liste over virksomheder, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens modernisering af miljøregler og opdateret viden om brancher og mulighed for at forebygge forurening via krav efter miljøbeskyttelsesloven. 1 Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelsen i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande med tilhørende Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 & 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, (herefter benævnt trinmodellen), Naturstyrelsen, oktober 2012.

2 4. Kommunerne skal ikke redegøre for grundvandsdannelse, da der som følge af bl.a. faldende vandforbrug og klimaeffekter generelt vurderes at være en tilstrækkelig mængde grundvand. 5. Der er reducerede krav til kommunernes redegørelser for grundvandsmæssige forhold. 6. Kommunerne får større råderum til at foretage konkrete vurderinger. SVANA har modtaget 22 høringssvar til vejledningen. Heraf fra 12 kommuner (Aalborg, Egedal, Billund, Aarhus, København, Slagelse, Randers, Favrskov, Lolland, Roskilde, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg) og 10 øvrige interessenter (DANVA, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Regioner, Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Region Syddanmark, DI, HOFOR, KL og HOHcon). Flere høringsparter har stillet enslydende spørgsmål, der så vidt muligt refereres under samme tema i høringsnotatet med angivelse af afsender. For hvert tema findes SVANA s vurdering samt beskrivelse af, i hvilket omfang høringssvaret afstedkommer ændringer i henholdvis bekendtgørelse og/eller vejledning. Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til høringsforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet som ændring i relevant omfang. Det skal bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar. I det følgende anvendes følgende forkortelser: OSD - områder med særlige drikkevandsinteresser, IOL indvindingsoplande til almene vandforsyninger, NFI nitratfølsomme indvindingsområder, SFI sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og BNBO boringsnære beskyttelsesområder. 2. Bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger 2.1. Præcisering og ændring af bekendtgørelsestekst - 2 KL er tilfreds med 2 og kvitterer for, at kommunerne tillægges større ansvar for både at sikre byudvikling og rent drikkevand, samt en regulering der i højere grad er situationsafhængig og specifik for den enkelte lokalitet og arealanvendelse. Favrskov Kommune er enig. Landbrug & Fødevarer ønsker inden for OSD og IOL at begrænse forslagets 2 om at friholde disse områder for aktiviteter, så de alene omfatter særligt grundvandstruende aktiviteter på linje med tidligere retningslinje 40 og 41. Bæredygtigt Landbrug ønsker bekendtgørelsesudkastet præciseret, således, at det tydeligere fremgår, hvad der omfattes af forbuddet i 2, stk. 1. Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår det præciseret, at en kommune skal kunne fravige 2, stk. 1, for virksomheder, der ikke er grundvandstruende. HOFOR derimod er kritisk overfor, at OSD og IOL først skal friholdes for ændret arealanvendelse, når den medfører øget forurening, og foreslår øget fjernet fra bekendtgørelsen. Sammen med DN ønsker HOFOR at udvide forslagets 2, så der er krav om at friholde OSD og IOL for yderligere typer af aktiviteter. DN anfører, at kommunerne ikke bør kunne planlægge for boliger og mindre grundvandstruende erhverv inden for områder med væsentlig grundvandsdannelse. HOFOR ønsker at udvide beskyttelsesområdet geografisk, så det i Hovedstadsområdet ikke kun er OSD og IOL, som skal friholdes for aktiviteter, men også områder med drikkevandsinteresser (OD). DANVA ønsker generelt at styrke beskyttelsen af nitrat- og pesticidfølsomme områder samt BNBO. 2

3 Flere kommuner har telefonisk forespurgt SVANA, om kommuner har valgfrihed med hensyn til at undlade byudvikling, f.eks. udlæg af arealer til boliger inden for OSD og IOL, hvis det af kommunen vurderes enten at være nødvendigt af hensyn til grundvandsbeskyttelsen eller af hensyn til andre forhold. På baggrund af indkomne høringssvar fra Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug ønsker om at præcisere 2 til at omhandle virksomhedstyper med en væsentlig forureningsrisiko, samt for at forenkle bestemmelsens ordlyd, foreslår SVANA at 2, stk. 1, ændres til følgende: 2. Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanlægningen friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet gælder ikke arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper og anlæg. På baggrund af høringssvar fra DN og DANVA, som ønsker bekendtgørelsen udvidet til at sikre bedre beskyttelse inden for følsomme områder, f.eks. områder med særlig grundvandsdannelse og BNBO, foreslår SVANA, at BNBO medtages i bekendtgørelsens 2 med denne tilføjelse: Kommunalbestyrelsen skal desuden friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Samtidig tilføjes et afsnit i vejledningen, som beskriver og forklarer denne regel. SVANA vurderer ikke, at der er grundlag for at skærpe kravene til kommunernes planlægning inden for områder med stor grundvandsdannelse samt nitrat- og pesticidfølsomme indvindingsområder. Områder med stor grundvandsdannelse vil af kommunerne kunne anvendes som faglig argumentation for at gennemføre indsatser til sikring af drikkevandsinteresserne. SVANA vurderer dog ikke, at en generel skærpelse af rammerne for kommunernes planlægning inden for områder med stor grundvandsdannelse er en forudsætning for at sikre grundvandshensynet gennem kommunernes planlægning. I fht. nitrat- og pesticidfølsomme indvindingsområder gælder, at de er udpeget mhp. en regulering af den erhvervsmæssige anvendelse af stofferne ved dyrkning i det åbne land. Dette er ikke en arealanvendelse, som reguleres gennem bekendtgørelse og vejledning om kommunernes planlægning inden for OSD og IOL, og rammerne for kommunernes planlægning er derfor ikke skærpet inden for disse områder. HOFOR s ønske om at udvide den målrettede grundvandsbeskyttelse gennem kommunernes planlægning til også at omfatte områder med drikkevandsinteresser (OD) er ikke i overensstemmelse med danske politik på området, hvor beskyttelsen fokuseres inden for OSD, som danner rygraden i den fremtidige vandforsyning. Det bemærkes desuden, at indvindingsoplande til nye vandindvindingsboringer uden for OSD vil blive dels grundvandskortlagt, dels omfattet af den målrettede beskyttelse gennem kommunernes indsatsplanlægning. 3

4 Med hensyn til kommuneforespørgsler om boliger, præciserer SVANA i vejledningen, at hvis der opstår en situation, hvor en kommune ud fra en konkret vurdering af hensyn til grundvandet finder det hensigtsmæssigt helt at friholde sårbare områder for byudvikling, herunder også friholde for boliger eller aktiviteter, som ikke fremgår af virksomhedslisten og anlæg, har kommunen kompetencen til dette i medfør af planloven Klagemulighed Bæredygtigt Landbrug foreslår, at klagemulighederne i tilknytning til bekendtgørelsen beskrives tydeligt, og ønsker en henvisning til vandforsyningslovens klageregler. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler, hvorefter kommunerne træffer afgørelser efter vandforsyningsloven, og derfor er der ikke adgang til at klage efter vandforsyningslovens regler. Derimod kan planlovens klageregler anvendes Lovhjemmel i planloven fremfor i vandforsyningsloven Aarhus Kommune er bekymret for, om der er tilstrækkelig hjemmel i en kommende ændring af planloven til at varetage grundvandsinteresserne i kommuneplanlægningen. Kommunen foreslår, at grundvandsredegørelsen bliver en integreret del af kommuneplanlægningens redegørelsesstof, og tilføjer, at der muligvis også bør ses på, om lokalplankataloget i planloven samtidig skal udbygges. Erhvervsstyrelsen har fået forelagt problemstillingen, og styrelsen kan oplyse, at grundvandsredegørelsen er tiltænkt at blive en integreret del af kommuneplanlægningens redegørelsesstof ved den forestående ændring af planloven Tinglysning af pesticidforbud Danmarks Naturfredningsforening er generelt utilfreds med, at brug af pesticider på befæstede arealer udgår som et redegørelseskrav og foreslår, at kommunerne ved planlægning af byområder i OSD forlanger, at der foretages tinglysning af forbud mod pesticider i det udlagte byområde, herunder i private haver. Gennem påbud med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kan der meddelelse rådighedsindskrænkninger i anvendelse af blandt andet pesticider. Sådanne påbud kan tinglyses, jf. miljøbeskyttelsesloven. Der er ikke lovhjemmel til, at en kommune kan indføre forbud mod brug af pesticider gennem privatretlige servitutter der tinglyses EU-retlig forpligtelse Aarhus Kommune frygter, at kommunerne i praksis ikke kan sikre grundvandsbeskyttelsen ved forebyggelse i overensstemmelse med bl.a. EU s vandrammedirektiv. SVANA vurderer, at udkastet til bekendtgørelse samt vejledning ikke er til hinder for, at Aarhus Kommune kan varetage beskyttelsen af grundvandsforekomsterne, da kommunen fortsat ved 4

5 administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster ikke forhindres, jf. bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter 8. SVANA s bemærkninger generelt til ændring af bekendtgørelsen: Med oven stående ændring af bekendtgørelsens 2 præciseres, at det kun er udlæg af arealer til virksomhedstyperog anlæg, som medfører en væsentlig fare for grundvandet, som er målet for bekendtgørelsen og dermed omfattes af reglen i 2, og ikke f.eks. udlæg til boliger. For boliger beror det på en konkret vurdering i kommunen, hvor den vil planlægge for boligområder. Grundvandshensynet er ét blandt mange hensyn, som skal inddrages i kommuneplanlægningen. Bekendtgørelsen vil ikke være til hinder for, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde lokalt vurderer andre typer arealanvendelse, også anvendelser, der ikke har karakter af erhvervsvirksomhed, eller virksomhedstyper eller anlæg, som ikke fremgår af virksomhedslisten, som problematiske ift. grundvandsbeskyttelsen i sårbare områder eller i BNBO. Bekendtgørelsen påvirker dermed ikke kommunernes mulighed for at varetage grundvandshensynet i planlægningen, og heller ikke kommunernes mulighed for at tage endnu videre hensyn til OSD og IOL i kommuneplanlægningen, end bekendtgørelsen lægger op til. SVANA vil i vejledningen fremhæve, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan tage videre hensyn i kommuneplanlægningen end bekendtgørelsesudkastet lægger op til, og imødekommer derved DN, DANVA, og HOFOR s synspunkter. Det vil sige, at anset bestemmelserne i udkastet til bekendtgørelsen har kommunerne generelt, som følge af planloven, mulighed for at varetage grundvandshensynet i planlægningen og konkret undlade at planlægge for arealanvendelser i områder omfattet af beskyttelsesinteresser, hvis kommunen ikke finder det ønskværdigt. Et afsnit om klagevejledning i medfør af planloven bliver indskrevet i vejledningens kapitel Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger 3.1. Status for landzoneadministrationen, husdyrbrug og biogasanlæg Lolland Kommune anfører, at det kunne være et krav i bekendtgørelsen, at virksomheder, der etableres i landzonen, ikke må være grundvandstruende. Bæredygtigt Landbrug spørger, hvordan landbrug fremadrettet indgår i bekendtgørelsen, jf. notatets afsnit 2. Landbrug & Fødevarer konstaterer med tilfredshed, at store husdyrbrug og biogasanlæg udgår af vejledningen og anbefaler, at det anføres direkte i forhold til vejledningens bilag 1, at husdyrbrug og biogasanlæg ikke vurderes at udgøre virksomhedstyper, der giver anledning til nærmere konkret vurdering i denne sammenhæng. Danmarks Naturfredningsforening (DN) stiller spørgsmål ved, om en virksomhed, der udgør en forureningsrisiko, kan etableres i det åbne land på en landzonetilladelse uden kommunal planlægning. DN foreslår, at landbrugsproduktion og produktionsanlæg på landbrugsejendomme medtages i bilag 1, og at bekendtgørelse og vejledning bør indeholde landzonetilladelser. 5

6 Såfremt kommunen vurderer, at en virksomhed i det åbne land udelukkende kræver en landzonetilladelse, er det op til kommunen at vurdere, om tilladelsen kan meddeles uden fare for grundvandet, samt om der kan meddeles landzonetilladelse til tiltag, som udgør en fare for grundvandet. Staten har ikke mulighed for i henhold til planloven at fremsætte indsigelse mod en landzonetilladelse. Erhvervsstyrelsen oplyser, at der med kommuneplanens udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug er tale om en positiv udpegning af arealer, der er særligt egnede til placering af større husdyrbrug. Reguleringen af husdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for områderne, der i kommuneplanen er udpeget til store husdyrbrug. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at husdyrbrug reguleres i husdyrloven og tilknyttede bekendtgørelser, hvor der stilles krav til indretning og drift. Miljøstyrelsen mener derfor ikke, at husdyrbrugs staldanlæg og tilknyttede anlæg udgør en fare for grundvandet, idet husdyrgodkendelserne og de generelle regler tager højde for dette. Husdyrbrug er derfor, på lige fod med biogasanlæg og solcelleanlæg ikke ført over på listen over virksomhedstyper, der udgør en væsentlig fare for grundvandsforurening Pesticider HOFOR, Danmarks Naturfredningsforening (DN), DANVA, Danske Regioner samt Aalborg, Egedal og Randers Kommune forholder sig kritiske til, at brugen af pesticider i villahaver ikke længere vurderes at udgøre en risiko for forurening af grundvandet. HOFOR, Aalborg og Egedal Kommune kritiserer alene anvendelsen i særligt sårbare områder. DANVA nævner, at de nye regler ikke er tilstrækkelige, fordi private anvender sprøjtemidler på områder, hvortil de ikke er godkendt samt, at de anvender ikke tilladte midler (erhvervsmæssige midler og midler købt i Tyskland). DN påpeger, at pesticidanvendelse på befæstede arealer i byområder kan udgøre en særlig risiko for grundvandet, hvorfor denne skal indgå i vurderingen og anfører endvidere, at private kan købe pesticider over nettet og i flere byggemarkeder uden råd og vejledning. HOFOR, Randers Kommune og DANVA fremfører, at det stadig er tilladt private at bruge produkter, som indeholder stoffer (f.eks. phenoxysyrer og dicamba), der bliver fundet i vandværkernes indvindingsboringer. Randers Kommune tilføjer, at der pt. er godkendt en række koncentrerede produkter til private, hvorved der eksisterer en risiko. Randers Kommune tilføjer, at private ikke er uddannede, og at der ikke er mulighed for kontrol og sanktioner. Egedal Kommune foreslår en præcisering i vejledningen, så det fremgår, at villahaver på dette område er at sammenligne med landbruget. Landbrug & Fødevarer anfører, at eksemplet med påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens 24 alene kan gælde helt specielle forhold, da pesticidanvendelsen skal ske i henhold til Miljøstyrelsens godkendelse af de pågældende midler. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, hvis midlerne anvendes på særligt følsomme jorde, som er mere sårbare overfor udvaskning end testmarkerne i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). På særligt følsomme jorde kan der således være en særlig risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendte og anvendes regelret. Det samme gælder områder omkring vandindvindingsboringer, hvor der er særlig risiko forbundet med brugen af pesticider. 6

7 Som det fremgår af vejledningen trådte der den 26. november 2015 nye regler i kraft vedr. brugen af sprøjtemidler i private haver. Alle sprøjtemidler er nu tydeligt opdelt i to kategorier: midler godkendt til professionel anvendelse og midler godkendt til ikke-professionel anvendelse. Midler godkendt til professionel anvendelse, må kun bruges af personer med gyldigt sprøjtecertifikat og må ikke hverken købes eller bruges af private haveejere uden certifikat. Størsteparten af de koncentrerede ikke-professionelle midler skal stå i aflåste skabe i butikkerne. Kunden får dermed råd og vejledning om sikker anvendelse og brug af alternative midler af salgspersonalet. Alle virksomheder, der sælger sprøjtemidler, skal have uddannet personale. Der findes en særlig uddannelse til personale, der sælger ikke-professionelle midler. Målet med de nye regler er bl.a. at øge salget af klar-til-brug midler på bekostning af de koncentrerede midler. Dermed sikres en mere sikker anvendelse og et mindre forbrug. De koncentrerede midler skal ifølge de nye regler, være udstyret med doseringsanordninger, som forebygger fejldosering. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at private kan anvende sprøjtemidler forkert og benytte ikkelovlige midler. Der er og bliver sat ind overfor forbrugerne gennem informationskampagner, der orienterer om reglerne og god sprøjteadfærd, anbefaler klar-til-brug midler og angiver alternative metoder til bekæmpelse af fx ukrudt. Tyske forhandlere nær grænsen er underrettet om de danske regler med vægt på, at det er forbudt for danske forbrugere at tage sprøjtemidler med hjem fra udlandet for at anvende dem i Danmark. Hertil kommer, at de nye regler for privates pesticidanvendelse, herunder reglerne for forhandlerne, forventes at give en positiv effekt. Dette skal ses i sammenhæng med, at Kemikalieinspektionen fører tilsyn med forhandlerne af bekæmpelsesmidler med henblik på at sikre, at de gældende regler overholdes. Dette gælder også for pesticider udbudt på nettet eller via andre kanaler. Alle midler skal være forsynet med en godkendt etikette inklusiv brugsanvisning. For anvendelse af pesticider på befæstede arealer kan kommunalbestyrelsen og vandforsyningsselskaber for arealer beliggende inden for OSD og IOL udarbejde en indsatsplan med henblik på her at begrænse anvendelsen af sprøjtemidler. Dette er nærmere beskrevet i i Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner fra 2015 med udgangspunkt i, at miljøbeskyttelseslovens 26 a ikke alene er tænkt anvendt over for erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, men også over for ikke-erhvervsmæssig anvendelse, når der er vedtaget en indsatsplan. Tilsvarende kan kommunen meddele et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 inden for BNBO. Det er korrekt, at bl.a. phenoxysyrer og dicamba, som er godkendt i dag, er påvist i vandværksboringer. Hertil skal det bemærkes, at risikoen for, at et pesticid kan sive ned i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien, bl.a. afhænger af anvendelsen. Den i dag godkendte anvendelse af de fleste phenoxysyrer gælder en meget nedsat dosering og anvendelse på et tæt plantedække, ligesom anvendelse på kritiske anvendelsestidspunkter ikke er tilladt. De midler med phenoxysyrer og dicamba, der i dag er godkendt til ikke-professionel anvendelse, er alle klar-tilbrug midler, som sælges i håndholdte sprayflasker. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de i dag godkendte anvendelser ikke medfører en uacceptabel forurening af grundvandet, men der kan dog alt andet lige være en særlig risiko for særligt følsomme områder, jf. beskrivelserne nedenfor. Indsatsen i særligt følsomme områder er nævnt i afsnit i udkastet til vejledningen, hvor kommunen skal være særlig være opmærksom på og redegøre for aktiviteter inden for henholdsvis 7

8 SFI og BNBO, som indebærer risiko for f.eks. pesticidforurening i et boligområde i et BNBO. Det er en forudsætning i Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider, at regelret anvendelse af pesticider generelt, herunder i landbrug og private haver, ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af grundvandet, såfremt der ikke er tale om særligt sårbare områder. Yderligere beskrivelse findes i Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner fra 2015 samt supplerende vejledning fra SVANA Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, der forventes offentliggjort primo 2017 Hvis der opstår en situation, hvor en kommune ud fra en konkret vurdering af hensyn til grundvandet finder det hensigtsmæssigt helt at friholde sårbare områder for byudvikling, herunder også friholde for boliger eller aktiviteter, som ikke fremgår af virksomhedslisten, har kommunen kompetencen til dette i medfør af planloven. Høringssvarene giver ikke SVANA anledning til ændringer i vejledningen udover ovenstående generelle bemærkning, som vil blive præciseret i vejledningens kapitel Redegørelseskrav, herunder differentiering af grundvandsbeskyttelse i NFI, SFI, BNBO og områder med stor grundvandsdannelse Danske Regioner anfører, at kapitel 4 i vejledningen ikke tilstrækkeligt belyser den omtalte differentiering inden for bl.a. BNBO, NFI og SFI, men udelukkende beskriver de enkelte områdetyper i fht. grundvandsredegørelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune spørger til arealudlæg til byudvikling i OSD eller IOL, herunder hvilken redegørelse, som boliger er undtaget fra. Derudover ønskes en præcisering af, om redegørelseskrav i forhold til alternative placeringsmuligheder alene gælder ved inddragelse af barmarksarealer, eller også gælder ændret anvendelse af eksisterende kommuneplanlagte arealer og endelig, om planlægning for områder til blandet bolig- og erhvervsformål samt centerformål kræver en grundvandsredegørelse. Ringkøbing-Skjern Kommune spørger, om supplerende redegørelse i forhold til NFI, SFI, BNBO og områder med stor grundvandsdannelse, kun gælder for anvendelse til erhverv. Københavns Kommune spørger, hvordan det håndteres, at beskrivelsen af grundvandsressourcen kan basere sig på 10 årigt gammelt kortlægningsmateriale og anfører, at hensigten med at beskrive og vurdere forsyningssituationen i grundvandsredegørelser skal forklares og beskrives i vejledningen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at det skal fremgå, at der er udpeget SFI for sand, men at kortlægningen for ler ikke er gennemført, idet lerede områder er langt mere sårbare overfor pesticider end de kortlagte sandområder. Bekendtgørelsen indeholder ikke et generelt forbud mod placering af boligområder i OSD og IOL, idet bekendtgørelsen fokuserer på virksomhedstyper, som sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer, der er mobile ift. grundvandet, og medfører, at en række virksomhedstyper og aktiviteter som udgangspunkt skal holdes uden for OSD og IOL. Bekendtgørelsen påvirker dog ikke kommunens mulighed for derudover, i medfør af planloven, generelt at varetage grundvandshensynet i den fysiske planlægning. Bekendtgørelsen er dermed ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde vurderer andre typer arealanvendelse, også anvendelser, der ikke har karakter af erhvervsvirksomhed, eller virksomhedstyper, som ikke fremgår af virksomhedslisten, som problematiske i forhold til grundvandsbeskyttelsen og friholder disse områder for den pågældende anvendelse. For arealer, der ikke er bebyggede endnu (barmarksarealer), gælder, at bekendtgørelsen både omfatter inddragelse af nye arealer og ændring af eksisterende kommuneplanlagte arealer i OSD og 8

9 IOL, hvis anvendelsesbestemmelserne i rammerne for lokalplanlægning for pågældende område ændres til at muliggøre virksomhedstyper på virksomhedslisten, hvor de ikke var mulige før. Et uudnyttet område i OSD eller IOL, der er inddraget i kommuneplanen med mulighed for eksempelvis kontorvirksomhed, liberale erhverv og mindre håndværksvirksomheder, kan derfor ikke ændres til at rumme anlæg til bortskaffelse af farligt affald eller jordrensning, med mindre kommunen kan opfylde kravet i bekendtgørelsens 2, stk. 2. Det følger af almindelig forvaltningspraksis, at kommunen opdaterer sit vidensgrundlag, herunder til brug for redegørelser. I forhold til grundvandskortlægningsmateriale, som er mere end 10 år gammel, kan kommunen, hvis denne vurderer, at der foreligger væsentlig ny viden, der vil ændre udpegningsgrundlaget eller afgrænsning af indvindingsoplandene, indmelde dette til SVANA, hvor disse indmeldinger vil blive prioriteret i forbindelse med den videre grundvandskortlægning. Med hensyn til udpegning på sprøjtemiddelfølsomme indvindingsoplande på sandjorde, og ikke lerjorde, gælder, at det generelt er kommunernes ansvar at vurdere det konkrete behov for indsats på både ler- og sandjorde, og at de til dette formål kan bruge viden om grundvandsdannelse, som løbende tilgår kommunerne i forbindelse med grundvandskortlægningen og er tilgængeligt på MiljøGIS. Vejledningens kapitel 4 præciseres ved indarbejdelse i afsnittet om, at kommunen skal planlægge og redegøre særskilt ved planlægning inden for NFI, SFI, BNBO og områder med stor eller begrænset grundvandsdannelse, hvis planlægningen udgør en fare for forurening af grundvandet. I vejledningen omhandles, på foranledning af Københavns Kommune, formålet med at beskrive og vurdere forsyningssituationen i en kommune. Det vil heraf fremgå, at forsyningssituationen i en kommune kan være relevant i forhold til at vurdere, om der skal tages særlige hensyn til at sikre en tilstrækkelig grundvandsdannelse BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) HOFOR anfører, at BNBO ikke er tilstrækkeligt planlægningsmæssigt beskyttet med vejledningen, og at BNBO mere end øvrige områdeudpegninger bør friholdes for aktiviteter, der kan forurene grundvandet. DANVA ønsker et forbud mod byudvikling inden for BNBO i bekendtgørelsen. Danske Regioner anfører, at hensynet til vandindvindingsboringer inden for BNBO ikke er tilstrækkeligt varetaget med vejledningen, idet BNBO skal ligge øverst i beskyttelseshierakiet. Den nye administrationsmodel i nærværende bekendtgørelse og vejledning udgør en administrativ forenkling med fleksible krav, der skal tilpasses af kommunen efter lokale forhold. Det gælder for områder beliggende inden for NFI, SFI, BNBO og områder med stor eller begrænset grundvandsdannelse, jf. vejledningens afsnit , hvor planlægningen udgør en fare for forurening af grundvandet. Med udgangen af 2016 vil der være afgrænset BNBO omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Kommunerne vil således være i besiddelse af en tilstrækkelig viden inden for hvilke arealer, de dels kan målrette grundvandsbeskyttelsen af vandforsyningernes nærhedszone efter en konkret vurdering, dels skal redegøre for de grundvandsmæssige forhold ved evt. planlægning inden for BNBO, jf. vejledningen. 9

10 På baggrund af høringssvarene og for at videreføre beskyttelsesniveauet i det tidligere administrationsgrundlag, foretages flg. tilføjelse til bekendtgørelsen om kommuneplanlægning inden for OSD og IOL, samt tilhørende konsekvensjustering af vejledningen: Kommunalbestyrelsen skal desuden friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet Grundvandsdannelse Randers Kommune anfører, at det ikke giver mening at redegøre for ringe grundvandsdannelse, da tykke lerlag medfører, at befæstede arealer ikke har indflydelse på grundvandsdannelsen. Billund Kommune spørger, hvorvidt stor grundvandsdannelse også skal inddrages uden for OSD og IOL og ønsker en præcisering af begrebet ringe grundvandsdannelse. Danske Regioner ønsker via MiljøGIS grundvandsdannelsen vist for alle betydende grundvandsmagasiner. Danmarks Naturfredningsforening anfører, at det ikke er korrekt, at Danmark generelt får større grundvandsdannelse, og at det kun er i sandede områder, man kan forvente stigende grundvandsspejl. SVANA kommentarer: Stor grundvandsdannelse er et relativt begreb, der afhænger af lokale forhold, og afgrænses på baggrund af bl.a. nedbør, fordampning, jordbundsforhold, arealanvendelse og vandindvinding. Grundvandsdannelsen er vist på MiljøGIS og miljøportalen for grundvandsmagasiner, der er grundvandskortlagt under den statslige grundvandskortlægning. Visningen indeholder data for grundvandsdannelsen, og ikke en egentlig afgrænsing af områder med stor grundvandsdannelse. Kommunerne kan således selv inden for et kortlægningsområde vurdere, hvilket specifikt niveau for grundvandsdannelsen, som udgør stor grundvandsdannelse. Begrebet grundvandsdannelse præciseres i vejledningens afsnit 2. I forlængelse af høringssvar fra Randers Kommune og HOFOR omformuleres redegørelseskravene i vejledningen, således at der skal redegøres for grundvandsdannelsens størrelse i områder, hvor grundvandsressourcens størrelse er kritisk i forhold til vandforsyningsinteresser, og ikke hvor grundvandsdannelsen er ringe Grundvand og vandområdeplaner Danske Regioner foreslår at inddrage oplysninger fra vandområdeplanerne og beskrivelserne af kvantitativ tilstand for grundvand i tilfælde, hvor kommunen skal inddrage grundvandsdannelsen i planlægningen. SVANA bemærkninger: Oplysninger fra vandområdeplanlægningen om grundvandets kvantitative tilstand kan inddrages af kommunerne ved redegørelser for grundvandet ved redegørelse for planlægning i områder med knap grundvandsressource sammen med oplysninger om grundvandsdannelse, som fremgår af MiljøGIS fra grundvandskortlægningen. Vejledningens afsnit om kommunens redegørelseskrav i disse områder og i relation til vandområdeplaner bliver kort uddybet. 10

11 3.7. Bilag 1: Virksomhedsliste Generelle kommentarer Landbrug & Fødevarer anfører, at hvis virksomhedslisten omfatter virksomhedstyper, som har en individuel godkendelse, er der tale om dobbeltregulering. Dansk Industri (DI) fremfører, at bekendtgørelsen har et forkert valg af virkemiddel, da formålet med vandplanlægning og bekendtgørelsen er at beskytte grundvandet og mener derfor, at bekendtgørelsen skal indeholde procedurer til at stille vilkår om at beskytte grundvandet, ikke blot om, at visse virksomheder ikke kan forefindes. DI mener, at virksomhedslisten (bilag 1) bør udgå. Skanderborg og Aalborg Kommune ønsker redskaber til at vurdere, hvorvidt der er fare for grundvandet ved en given aktivitet, da kriterierne for listen i bilag 1 er sparsomt beskrevet. Det skal på forhånd være gennemskueligt, således at planlægningen peger på de virksomhedstyper, som kan ligge i det pågældende område. Randers Kommune anfører, at fravær af en forbudsliste over virksomheder og den ikke-udtømmende liste i bilag 1 giver mulighed for, at forurenede virksomheder kan blive placeret uhensigtsmæssigt, og at samme type virksomhed kan blive behandlet forskelligt i forskellige kommuner. Formålet med bekendtgørelsen er, at kommunerne på et tidligt tidspunkt og på et overordnet strategisk niveau tager stilling til arealanvendelsen i forhold til grundvandsinteresserne og placeringen af en række virksomhedstyper, der håndterer forurenende stoffer, der er mobile i forhold til grundvandet. Håndteringen på kommuneplanniveau skal også medvirke til, at der i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at placere en virksomhedstype fra bilag 1 i et OSD eller IOL, angives evt. tekniske tiltag til områdets indretning, som skal fremgå i en lokalplan, og som er nødvendige for at forebygge risiko for grundvandet. Særlige indretningshensyn på den individuelle virksomhed skal gennemføres i en miljøgodkendelse og varetages igennem kommunernes miljøtilsyn. Med hensyn til spørgsmålet om dobbeltregulering er det således, at de overordnede interesser tidligt i planlægningsforløbet viser rammerne for, hvad erhvervene kan forvente i forhold til at kunne etablere sig. I rammerne for lokalplanlægningen kan et område udlægges til konkrete typer af virksomheder, og i rammerne vil kommunen kunne stille krav om tiltag til beskyttelse af grundvandet. Disse tiltag skal senere udmøntes konkret i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Dette fremgår også af vejledningen. Formålet med listen i bilag 1 er at indkredse de virksomhedstyper og anlæg, hvor kommunen skal have ekstra fokus på grundvandsbeskyttelsen og som udgangspunkt planlægge for disse virksomhedstyper uden for OSD og IOL, og hvor placering inden for OSD og IOL kun kan ske på baggrund af en redegørelse. Redegørelsen begrunder bl.a. placeringen af virksomhedstypen ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt, herunder at der ikke findes alternative placeringsmuligheder med mindre risiko for grundvandet, og hvor det skal dokumenteres, at faren for grundvandet kan forebygges. Listen er ikke udtømmende, fordi der kan være konkrete tilfælde, hvor en kommune vurderer, at en virksomhedstype eller arealanvendelse, der ikke fremgår af listen, udgør en væsentlig risiko. Virksomhedstyper Aarhus Kommune, Danske Regioner og KL mener, at renserier bør indgå på listen i bilag 1. Aarhus Kommune foreslår at benytte de to lister for kap. 5 godkendelsespligtige virksomheder i miljøbeskyttelseslovens med tilføjelse af renserier og benzinstationer. Danske regioner mener desuden, at biogasanlæg bør inkluderes. KL og Aalborg Kommune peger på, at større oplag af husdyrgødning i forbindelse med biogasanlæg kan være relevante. Aalborg Kommune anbefaler 11

12 ligeledes en særlig fokus på råstofgrave. Ringkøbing-Skjern Kommune bifalder, at biogasanlæg ikke er medtaget. Danske Regioner bemærker, at listen er målrettet forskellige virksomhedstyper og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der gælder for andre anlæg, herunder LAR, P-pladser, idrætsanlæg og transportcentre. Randers og Lolland kommuner undrer sig over, at godsbanestationer, transportcentre og vareterminaler, der tidligere har været på forbudslisten, ikke er nævnt. Randers Kommune nævner i den forbindelse også tjæredestillationsaanlæg. Randers Kommune bemærker desuden, at en række aktiviteter fra den tidligere opmærksomhedssliste ikke er medtaget, herunder biogasanlæg, lufthavne, svømmehaller m.m. Roskilde Kommune mener, at det bør understreges, at der skal ske en vurdering af, om der skal stilles skærpede krav til virksomhedens indretning for at beskytte grundvandet, således at det ikke blot er standardvilkår, der stilles i miljøgodkendelsen. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at det fremgår af vejledningen, at husdyrbrug og biogasanlæg i almindelighed ikke vurderes at udgøre virksomhedstyper, der giver anledning til nærmere konkret vurdering i denne sammenhæng. Danmarks Naturfedningsforening (DN) mener, at mange landbrug i dag er produktionsanlæg, der kan sammenlignes med virksomheder, og at disse virksomheder bør inkluderes på listen i bilag 1. Herudover mener DN, at der på virksomhedslisten mangler virksomhedstyper såsom maskinstationer, trælasthandler og svinebrug. Størstedelen af de virksomhedstyper, der fremgår af listerne i den nuværende trinmodel, er allerede underlagt regulering, der sigter på at forebygge risiko for forurening af grundvandet. Flere virksomhedstyper har i dag ændrede produktionsformer og flere beskrivelser af virksomhedstyper er desuden forældet, derfor har Miljøstyrelsen fundet grundlag for at revidere listerne. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er fagligt grundlag for at udpege virksomhedstyper, der som udgangspunkt vil forurene grundvandet, og som derfor forlods bør være forbudt at placere inden for OSD og IOL. Der er derfor ikke baggrund for en forbudsliste. Undtaget herfra er deponeringsanlæg, hvor det allerede gælder, jf. deponeringsbekendtgørelsen, at disse kun kan placeres kystnært. Regionerne varetager råstofplanlægning og giver tilladelse til råstofgravning, herunder også efterbehandlingen. I den forbindelse skal bl.a. hensynet til grundvandsbeskyttelse varetages, hvilket fremgår af råstoflovens 3 og af den statslige udmelding vedrørende råstofplanlægningen. Planlægning af råstofindvinding falder derfor uden for denne administrationsmodel, da det er regionerne, der foretager denne planlægning i medfør af råstofloven, og kommunalbestyrelsen er bundet heraf. Kommuneplanen må ikke stride mod en råstofplan, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 6. Det skal bemærkes at tjæredestillationsanlæg ligger enten i forbindelse med raffinaderier eller som selvstændig kemiske virksomheder. Da anlæggene håndterer mobile stoffer, der kan udvaskes til grundvandet, er disse anlæg stadig omfattet af listen i bilag 1. Indplaceringen af jordrenseanlæg og store oplag af mineralolieprodukter i vejledningens bilag 1 er derfor videreført. Større anlæg, såsom godsbanegårde og transportcentre, var medtaget i den tidligere trinmodel, da oliespild fra lastbiler, vaskepladser og fra omlastning af kemikalier udgjorde en risiko. Miljøstyrelsen vurderer i dag, at disse anlæg ikke umiddelbart altid har kilder, der udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Miljøstyrelsen medgiver, at der kan være grund til at fastholde et krav om redegørelse for placering af denne type anlæg ved et kommuneplantillæg. På samme vis kan lufthavne og flyvepladser medtages på baggrund af lignende aktiviteter. Det bør bemærkes, at der ikke for alle anlæg er godkendelsespligt, men at større anlæg vil være omfattet af reglerne om VVM, hvorefter en VVM-tilladelse kan løfte de samme hensyn som en miljøgodkendelse med hensyn til krav om indretning af arealer til imødegåelse af jord og grundvandsforurening. 12

13 Biogasanlæg fremgik tidligere af trinmodellens opmærksomhedsliste på baggrund af Aftale om Grøn Vækst og den følgende planlovsændring, hvor det blev obligatorisk for kommunerne, jf. planlovens 11 a, at medtage retningslinjer, og dermed planlægge for biogasanlæg. Miljøstyrelsen har revurderet indplacering af biogasanlæg på listen over virksomhedstyper, der begrundet i deres oplag, håndtering, anvendelse eller produktion af mobile stoffer, dvs. forureningskomponenter, der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse kan udvaskes til grundvandet. Miljøstyrelsen finder ikke belæg for, at der som udgangspunkt håndteres sådanne stoffer på biogasanlæg. Biogasanlæg og deres oplag af råmateriale, herunder gødningsoplag, skal i øvrig uanset størrelse efterleve miljøkrav, der også sigter på at minimere risikoen for jord og grundvandsforurening, selvom andre potentielle miljøpåvirkninger anses for større, eksempelvis luftemissioner, støj og lugt. Husdyrbrug fremgik ligeledes af tilladelseslisten i trinmodellen. Med Aftale om Grøn Vækst blev det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en redegørelse ved udpegning af nye udlæg til husdyrbrug (staldanlæg) i planlægningen, såfremt udlæg skete indenfor NFI. Indplaceringen på listen skulle revurderes såfremt ny viden dokumenterede, at indplaceringen burde ændres. Da nærværende bekendtgørelse og vejledning ikke omfatter redegørelseskrav i forbindelse med udpegning af nye udlæg til husdyrbrug (staldanlæg) i planlægningen, er det ikke relevant at vurdere indplacering af disse på den nuværende liste over virksomhedstyper. Husdyrbrug, landbrug, gartnerier og anden landbrugsrelateret virksomhed opbevarer og håndterer sprøjtemidler, som anført af Danmarks Naturfredningsforening. Miljøstyrelsen skal her gøre opmærksom på, at disse virksomheder skal have en pesticidgodkendelse og leve op til faste krav om opbevaring, brug og vask af sprøjter. SVANA gør opmærksom på, at bekendtgørelsen og vejledningen ikke sigter på at regulere arealanvendelsen generelt, men udelukkende løfter de hensyn, som kommunen skal tage i forbindelse med kommuneplanudlæg i forbindelse med byudvikling. Arealudnyttelse eller anlæg i landzonen, bliver dermed ikke berørt, med mindre, at arealet og virksomheden inddrages i kommuneplanens rammer. Der gøres opmærksom på, at listen i vejledningens bilag 1 ikke er udtømmende. Kommunen kan særskilt vurdere, om der er andre virksomhedstyper, der yderligere bør inddrages i forbindelse med et konkret arealudlæg i kommuneplanlægningen. I forhold til renserier, som virksomhedstype, retter planlægningen sig mod fremtidig arealanvendelse og dermed nyetableringer af virksomheder. Renserier er i dag reguleret ved en selvstændig bekendtgørelse, der stiller krav til indretning, drift og egenkontrol med henblik på dels at forhindre indeklimaproblemer for naboer, dels at minimere risikoen for, at der i fremtiden kan opstå jord og grundvandsforureninger, som ganske rigtigt er et stort problem i dag fra ældre renserier. Renserier hører dog stadig til i kategorien af virksomheder, der håndterer kemikalier, der er mobile og letudvaskelige til grundvandet. Større anlæg, såsom godsbanegårde og transportcentre med oliespild fra lastbiler, vaskepladser og fra omlastning af kemikalier, kan udgøre en risiko. Miljøstyrelsen medgiver, at der kan være grund til at fastholde et krav om redegørelse for placering af denne type anlæg. På samme vis kan lufthavne og flyvepladser medtages på baggrund af lignende aktiviteter. I vejledningen indgår disse ovennævnte virksomhedstyper derfor som nye virksomhedstyper i bilag 1 (virksomhedslisten). Renserier vil også blive tilføjet bilag 1 i vejledningen, som foreslået af Danske Regioner og KL. 13

14 3.8. Bilag 2: Tekniske tiltag HOFOR finder, at mindskning af risici ikke er tilstrækkeligt præcist i forhold til at beskytte grundvandsressourcen, og at der i stedet bør bruges ordet minimeres. HOFOR anfører, at tekniske tiltag generelt bør sikre, at forurenet vand ikke nedsives og, at dette bør fremgå mere tydeligt af dels kapitel 4.3 og eksemplerne i bilag 2. HOFOR anbefaler desuden, at eksemplerne strammes op sprogligt og, at der med tiden føjes flere eksempler til i en digital eksempelsamling. Skanderborg Kommune skriver, at de i vejledningen nævnte afværgeforanstaltninger ikke sikrer mod forurening. Billund Kommune ønsker en henvisning i lokalplankataloget i forhold til vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer m.m. Egedal Kommune kommenterer, at bestemmelser om udformning af beholdere til olie og kemikalier næppe kan håndhæves gennem lokalplanlægningen. SVANA s bemærkninger Erhvervsstyrelsen oplyser, at tekniske tiltag vil kunne anvendes til at afværge eller mindske forurening af grundvandet. Krav om sådanne tekniske tiltag vil kunne fastsættes i kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, og ved lokalplanlægning kan kravene om tekniske tiltag overføres til lokalplanbestemmelser. Da planloven indeholder et udtømmende katalog over emner, der kan optages lokalplanbestemmelser om (jf. planlovens 15, stk. 2, lokalplankataloget), kan krav om tekniske tiltag, der i henhold til planlovens 11 b, stk. 1 (nr. 3), eller stk. 2 er fastsat i kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, således udelukkende overføres til lokalplanbestemmelser, såfremt de er indeholdt i lokalplankataloget. Med planlovsændringen, der trådte i kraft i juli 2012, blev der i planlovens 15, stk. 1, indføjet en mulighed for, at forebyggelse af forurening kan være en planlægningsmæssig begrundelse. Dermed kan der fastsættes lokalplanbestemmelser, der er planlægningsmæssigt begrundet med forebyggelse af forurening af grundvandet ved planlægning for arealanvendelse, der medfører fare for forurening af grundvandet i OSD og IOL. Fastsættelse af lokalplanbestemmelser om, at vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer eller andre typer af arealer, hvor der transporteres, oplagres eller på anden måde håndteres stoffer eller materialer, der kan forurene grundvandet, må ikke nedsives i lokalplanområdet. Rent tagvand kan nedsives uden risiko for forurening af grundvandet, vurderes at være indeholdt i planlovens 15, stk. 2, nr. 12 og nr. 13, om forudsætninger for ibrugtagning. Tillige er der i henhold til planlovens 15, stk. 2, nr. 2, mulighed for at begrænse anvendelsesmulighederne i områder med stor risiko for forurening af grundvandet. Fastsættelse af lokalplanbestemmelser om udformning af beholdere til opsamling af olie og kemikalier, om tilslutning til kloak og nedsivning af tagvand samt om opsamlingssumpe og regnvandsbassiner, vurderes at være indeholdt i planlovens 15, stk. 2, nr. 7 om bebyggelsers omfang og udformning, nr. 10 om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer samt nr. 12 og nr. 13 om forudsætninger for ibrugtagning. Miljøstyrelsen vurderer, at de modtagne forslag til sproglige præciseringer ikke ændrer omfanget eller betydningen og vejledningens tekster, men kan bidrage til yderligere klarhed. Vejledningens bilag 2 tilrettes derfor, dog er der ingen grund til at specificere, at regnvandsbassiner er mellemmagasiner, da dette er implicit. 14

15 4. SVANA s egne tilføjelser Titlerne på henholdsvis bekendtgørelse og vejledning er ændret efter høringsperioden fra: Bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse og Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger til Bekendtgørelse om kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse og Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Ændringerne skyldes primært en forkortelse af titler. I vejledningens kapitel 2 indsættes en reference til vejledningen: Nitratsårbarhed og afgræning af NFI og IO, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, Naturstyrelsens vejledning, Maj I vejledningens kapitel 4 tilføjes afsnit med yderligere beskrivelser af kommunens konkrete muligheder i forhold til såvel bekendtgørelsens omfang som planlovens. Jf. dette høringsnotats afsnit 3.2. om pesticider, hvor SVANA bemærker: Hvis der opstår en situation, hvor en kommune ud fra en konkret vurdering af hensyn til grundvandet finder det hensigtsmæssigt helt at friholde sårbare områder for byudvikling, herunder også boliger eller aktiviteter, som ikke fremgår af virksomhedslisten, har kommunen kompetencen til dette i medfør af planloven. Konkret indsættes i vejledningen også denne passus i kapitel 4: Såfremt kommunerne inden for OSD eller indvindingsoplande ønsker at planlægge for en af de virksomhedstyper eller anlæg, der findes i bilag 1, vil Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i vurderingen af om planlægningen er i strid med de statslige interesser, inddrage de forhold, der er beskrevet i grundvandsredegørelsen. Bl.a. er grundvandsdannelsen, den naturlige beskyttelse, herunder lerlagstykkelsen og hydraulisk kontakt mellem magasinerne, centrale forhold i denne vurdering. Et nyt bilag 3 er indsat i vejledningen med tekst og illustration af grundvandsredegørelser. 15

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering

Læs mere

VEJ nr 9320 af 31/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019

VEJ nr 9320 af 31/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 VEJ nr 9320 af 31/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-404-00017 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse December 2016 Titel: Vejledning om krav til

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Høringsnotat. Vedrørende

Høringsnotat. Vedrørende Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg NOTAT 5. Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Det følgende er 3 lister over, hvordan placering af forskellige former for byudvikling (boliger, virksomheder

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

GRUNDVANDSREDEGØRELSE

GRUNDVANDSREDEGØRELSE GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune Rikke Virring Sørensen, Geolog, Rikke.sorensen@skanderborg.dk Natur & Miljø 27. - 28. maj 2019 Agenda Skanderborg Kommune Grundvandredegørelse efter trinmodellen

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Bilag 1 til grundvandsredegørelse

Bilag 1 til grundvandsredegørelse Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 32

Kommuneplantillæg nr. 32 Forslag til ændringer Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.00-P16-11-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 31-05-2017 Kommuneplantillæg nr. 32 Indhold, s. 1 Hele Ravnkilde by er udpeget som et område med særlige

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Tillæg nr. 1 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune S R O F G A L Indhold Forord...04 Vurdering af arealudlæg i forhold

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande Kommuneplantillæg nr. 4 Boligområde, Engtoften, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger [Serietype og nummer] Juli 2016 Titel: Vejledning om kommunernes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad

Kommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad Kommuneplantillæg nr. 20 Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse Oversigt Status Resultater spørgerunde Udfordringer Status på indsatsplanarbejdet i HVOR BRUGES MBL 24 OG 26A? 26a

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 70

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 70 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 70 Brændekildevej Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2018 1 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formål Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Ikast-Brande Kommuneplan

Ikast-Brande Kommuneplan Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

TILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE UL.B.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Hvad var udgangspunktet? Regionplaner med status af landsplandirektiv. Eksisterende OSD områder. Kortlægning af grundvandet,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Bilag 3 Høringsnotat for Erhvervsområde i Vassingerød Lokalplansforslag Behandling af indkomne henvendelser i høringsperioden

Bilag 3 Høringsnotat for Erhvervsområde i Vassingerød Lokalplansforslag Behandling af indkomne henvendelser i høringsperioden Bilag 3 Høringsnotat for Erhvervsområde i Vassingerød Lokalplansforslag Behandling af indkomne henvendelser i høringsperioden Der er modtaget 12 høringssvar i forbindelse med den offentlige høringsperiode

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 9 April 2014 For erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune. Oplag:

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Oplæg fra Naturstyrelsen

Oplæg fra Naturstyrelsen Oplæg fra Naturstyrelsen Møde i ATV Jord og Grundvand Debatmøde om fremtidens grundvandsforvaltning 18. september 2013 v/kontorchef Philip Grinder Pedersen PAGE 1 Grundvandskortlægning frem til 2015 Påbegyndt

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

INDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 91.E2.1 for erhvervsområde ved Harreskovvej i Kibæk Kommuneplantillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

INDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 91.E2.1 for erhvervsområde ved Harreskovvej i Kibæk Kommuneplantillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan INDHOLD Indsigelsesnotat med behandling af bemærkninger Bemærkninger fra Kibæk Maskinstation Bemærkninger fra Miljøstyrrelsen - Grøn Struktur Bemærkninger fra Miljøstyrrelsen - Vandforsyning Bemærkninger

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning med drikkevand

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur

Læs mere

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 PlanID 3633872 Tillæg nr. 041 Plannavn Udvidelse af erhvervsområdet Perdersholmparken VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse af

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg nr. 16. til Kommuneplan Udvidelse af erhvervsområdet 6.E.04 - Jysk Uldum

Forslag. Kommuneplantillæg nr. 16. til Kommuneplan Udvidelse af erhvervsområdet 6.E.04 - Jysk Uldum Kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013-2025 Udvidelse af erhvervsområdet 6.E.04 - Jysk Uldum Luftfoto med afgrænsning af kommuneplantillægget Forslag December 2015 Redegørelse Baggrund Tillæg nr.

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Kommuneplantillæg nr. 3 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Finlandsgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Finlandsgade, Ikast Boligområde, Finlandsgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 16 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 16 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018. 31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Udkast til vejledning om indsatsplaner

Udkast til vejledning om indsatsplaner Udkast til vejledning om indsatsplaner 2017 Titel: Udkast til vejledning om indsatsplaner Udgiver: Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.mst.dk År: 2017 ISBN: [xxx] 2 Miljøstyrelsen / Udkast

Læs mere

Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme

Læs mere

034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen

034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen 034 Ved Fabriksvangen og Raasigvangen Forslag PlanID 3241146 Tillæg nr. 034 VVM Dato for offentliggørelse af forslag Ved Fabriksvangen og Raasigvangen Kommuneplantillæg uden VVM 23. november 2016 Høring

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Bygaden, Isenvad

Kommuneplantillæg nr. 11 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Bygaden, Isenvad Område til offentlige formål, Bygaden, Isenvad Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Hvis byrådet

Læs mere

FORSLAG - Tillæg nr. 5

FORSLAG - Tillæg nr. 5 FORSLAG - Tillæg nr. 5 Boliger og erhverv ved Ærtekildevej Kommmuneplan 2013-2025 Marts 2016 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere