Danske eliteatleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt

Transkript

1 Danske eliteatleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt August 2009 De 403 bedste atleter fra de 31 Team Danmark-støttede sportsgrene har hen over sommeren 2009 deltaget i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at få et nuanceret kendskab til atleternes subjektive vurdering af, hvordan deres økonomiske, sportslige og sociale vilkår er sammenlignet med deres internationale konkurrenters. Denne analyse fokuserer på de fem sportsgrene (badminton, cykelsport, roning, sejlsport og svømning) og supplerer dermed på centrale områder Rambølls rapport, som netop er blevet offentliggjort. Undersøgelsen konkluderer blandt andet: Atleternes dårlige privatøkonomi begrænser den sportslige udvikling og betyder, at talenter falder fra og medaljekandidater stopper for tidligt Begrænsede internationale udviklingsmuligheder stiller atleterne dårligere end deres konkurrenter Atleterne uddannelses- og jobmæssige rammer, er usmidige og matcher ikke konkurrenternes - 71 % af atleterne bekymrer sig om deres fremtidige jobmæssige muligheder På de følgende sider kan du læse mere om de overordnede konklusioner, baggrund for undersøgelsen samt hvilke konsekvenser de eksisterende vilkår har for udvikling af dansk elitesport.

2 Danske elite-atleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt 1. Konklusion økonomiske vilkår Atleternes dårlige privatøkonomi begrænser den sportslige udvikling og betyder, at talenter falder fra og medaljekandidater stopper for tidligt. Hovedparten af atleternes privatøkonomi er ekstremt presset og det begrænser deres sportslige udvikling. Konsekvenserne er, at talenterne falder fra undervejs og medaljekandidater ved EM, VM og OL stopper før tid. Fakta om atleternes økonomi 60 % af atleterne tjener mindre end kr. om året (før skat). Konkret har 45 % af atleterne mindre end 2000 kr. at leve for om måneden, når de faste udgifter er betalt og 26 % har mindre end 5000 kr. til rådighed. 71 % af atleterne har dermed mindre end de ca kr. om måneden, som nogle banker anbefaler som tommelfingerregel for rådighedsbeløbet, når de faste udgifter er betalt. Atleternes trængte økonomi betyder, at 26 % af atleterne er nødsaget til at tage lån for at forfølge de sportslige mål. Hovedparten af atleternes lån ligger på mellem kr. (38 %) og kr. (29 %). Dertil finansierer familien ofte den sportslige karriere. 49 % af atleterne får en økonomisk håndsrækning fra familien. Hovedparten (50 %) får mellem kr. årligt, men det er ikke unormalt (34 %) at atleternes familier årligt investerer mellem kr. og kr. i atleternes karriere. 95 % af atleterne vurderer, at deres internationale konkurrenter har bedre eller markant bedre økonomiske vilkår, end de selv har. Konsekvenserne En stor gruppe af atleterne er så hårdt pressede økonomisk, at etablerede stjerner og potentielle medaljetagere stopper karrieren for tidligt, og at dygtige talenter med internationalt potentiale vælger at prioritere uddannelse og arbejde frem for deres sportskarriere. Atleternes træningsuge på 25 til 30 timer kombineret med over 100 rejsedage om året, gør umuligt for topatleter at forbedre deres privatøkonomi med et bijob, uden at det går ud over deres sportslige udvikling. De økonomiske vilkår gør det ikke muligt eller attraktivt at fortsætte karrieren som eliteudøver til trods for, at der ofte er flere gode år i atleten. Når atleterne nærmer sig 30 år, tvinger den økonomiske virkelighed ofte atleterne til at indstille deres sportslige karriere. Og tiden bliver i stedet bruget til at tjene penge, stifte familie, købe lejlighed og spare op til pension.

3 Erfaringen viser ligeledes at talenterne, der ikke har den økonomiske opbakning hjemmefra, som ikke er indstillede på at tage lån, eller ikke kan forlig sig med at skulle leve med et minimalt økonomisk råderum, finder alternative interesser, som de investerer tid og energi i. 2. Konklusion sportslige vilkår Begrænsede internationale udviklingsmuligheder Atleterne vurderer, at de på mange måder har gode vilkår i forhold til de sportslige udviklingsmuligheder herhjemme. Hovedparten af atleterne oplever, at forholdene er enten meget gode eller gode, når det gælder trænerkvalifikationer (86 %), udstyr og materiel (85 %), adgang til ekspertbistand i Danmark (73 %) og konkurrencedeltagelse (71 %). Dog oplever 38 % af atleterne at de ikke har tilfredsstillende adgang til daglige træningsfaciliteter. Atleterne er dog især utilfredse, når det gælder adgangen til internationale træningslejre, ligesom muligheden for at trække på kyndige eksperter, når de er i udlandet er begrænset. Samlet set forringer det de danske atleters konkurrenceevne. Fakta om atleternes sportslige vilkår begrænsende faktorer Hovedparten af atleterne oplever, at de er stillede dårligere end deres internationale konkurrenter i forhold til at deltage i internationale træningslejre. 56 % at atleterne oplever mulighederne som enten middelmådige (27 %), dårlige (17 %) eller meget dårlige (12 %) Inddragelse af eksperter ved internationale konkurrencer bliver også betegnet som mangelfulde (33 %) middelmådige, dårlige (20 %) og meget dårlige(14 %). Konsekvenserne Den begrænsede mulighed for at deltage i internationale træningslejre betyder, at atleterne er stillede dårligere ender deres konkurrenter. Og atleternes konkurrenceevne bliver ikke bedre af, at de også er ringere stillet i forhold til at trække på eksperter (fx diætister, fysioterapeuter, fysiske trænere og sportspsykologer), når de deltager i internationale trænings- og konkurrencesammenhænge. 3. Konklusion sociale vilkår Atleterne er bekymrede for deres fremtidige jobmæssige muligheder og ønsker fleksible uddannelses- og jobmæssige rammer, der matcher konkurrenternes På trods af et stort fokus på atleternes sociale vilkår i Danmark, oplever atleterne, at de er stillede dårligere end deres internationale konkurrenter, når det gælder uddannelses- og jobmuligheder. 71 % af atleterne bekymrer sig om fremtiden og efterspørger mere fleksibilitet, der kan være med til at få hverdagen til at hænge sammen.

4 Fakta om de sociale vilkår begrænsende faktorer 89 % af atleterne vurderer, at det ikke er nemt at kombinere job og elitesport. Helt præcist anser de mulighederne for at være middelmådige (28 %), dårlige (33 %) eller meget dårlige (28 %). Kun 11 % svarer, at mulighederne er gode eller meget gode. 43 % af atleterne har et job ved siden af deres sportskarriere. Af dem vurderer 50 %, at det påvirker deres sportslige udvikling i negativ retning. 43 % vurderer at konkurrenterne har enten markant bedre eller bedre betingelser i forhold til at kombinere job og elitesport. Når det gælder uddannelsessituationen er 46 % af atleterne i gang med et uddannelsesforløb 86 % af disse atleter læser enten på en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Af disse læser 83 % på forlængede forløb. De eksisterende ordninger om at forlænge uddannelsesforløbene er dog ikke optimale set fra atleternes perspektiv. Hele 41 % af respondenterne vurdere nemlig, at de internationale konkurrenter har markant bedre eller bedre vilkår, når det gælder mulighederne for at kombinere uddannelse og elitesportskarriere. Atleterne bekymrer sig generelt om fremtiden. 71 % af atleterne tilkendegiver, at de bekymrer sig om den fremtidige jobsituation, og hele 81 % er interesserede i at virksomheder i højere grad end i dag tilbyder atleter fleksible vilkår særligt hvis jobbene matcher atleternes uddannelsesmæssige kompetencer. Konsekvenserne I Danmark er der tradition for, at atleternes sociale udvikling er lige så vigtig som deres sportslige resultater. Siden Team Danmarks oprettelse har der været fokus på at udvikle atleter, der både tager medaljer ved de internationale mesterskaber og tager en uddannelse og/eller får et arbejde. I atleternes perspektiv matcher de eksisterende krav om uddannelses- /karrieremæssig succes dog langt fra de uddannelses- og jobmæssige tilbud, som atleterne får tilbudt i Danmark. Og atleterne er langt fra tilfredse med, at deres konkurrenter særligt på jobområdet, har bedre og mere fleksible systemer, end det er tilfældet i Danmark. Om undersøgelsen Team Danmark har hen over sommeren 2009 sendt et elektronisk spørgeskema til 403 atleter fra 31 sportsgrene. Besvarelserne bruges til at få et nuanceret kendskab til atleternes subjektive vurdering af, hvordan deres sportslige, økonomiske og sociale vilkår er sammenlignet med deres internationale konkurrenters. Formålet er at få kendskab til de begrænsende faktorer, der påvirker atleternes udvikling og dermed identificere nødvendige indsatsområder. Denne sammenfatning fokuserer ikke på samtlige 403 atleter, men udelukkende på besvarelserne fra Team Danmark-støttede atleter fra fem sportsgrene (badminton, cykelsport, roning, sejlsport og

5 svømning). 97 atleter fra de pågældende sportsgrene fik tilsendt spørgeskemaet og 83 valgte at besvare det. Svarprocenten ligger dermed på 80.5 %. Begrundelsen for at det netop er disse sportsgrene, som er i fokus, er, at det er denne gruppe, som Kulturministeriet fokuserer på i den komparative undersøgelse om eliteidrætsindsats i udvalgte lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Schweiz og New Zealand), som Kulturministeriet netop har offentliggjort. De 83 atleter, som indgår, tilhører alle kategorierne Eliteatleter og Verdensklasseatleter. Atleterne er højt prioriterede senior-landsholdsatleter med potentiale til at tage medaljer ved EM, VM og OL. Atleter fra samtlige fem sportsgrene har taget medalje ved enten EM, VM og OL inden for det seneste år. De repræsenterer med andre ord den internationale elite og har et nuanceret indblik i, hvad der konkret skal til for at gøre sig gældende på absolut topplan og hvor der efter atleternes vurdering skal sættes ind for, at danske atleter også i de kommende år kan tage medaljer ved EM, VM og OL. Ambitionen med denne undersøgelse er at få en nuanceret forståelse for de begrænsende faktorer, som påvirker atleternes sportslige udvikling. Samt at sikre, at atleternes synspunkter også bliver fremført, når danske eliteatleters vilkår kommer til debat i forbindelse med lanceringen af Kulturministeriets undersøgelse i august Atleter sportslige fordeling og alder De 83 atleter, som indgår i undersøgelsen, fordeler sig på følgende måde: Badminton: 22 (totalt antal: 23) Cykling: 9 (totalt antal: 12) Rosport: 29 (totalt antal: 33) Sejlsport: 13 (totalt antal: 15) Svømning: 10 (totalt antal: 14) Atleternes alder: Atleternes alder spænder fra år. Hovedparten er mellem 20 og 29 år. Se bilag.

6 Bilag 1 Aldersfordeling Antal Alder

7 Atleternes mulighed for at deltage i internationale træningslejre. Middelmådige 27% Gode 44% Middelmådige Dårlige Meget dårlige Gode Dårlige 17% Meget dårlige 12%

8 Atleternes indtægter i Atleter i procenter over 501 Indtægter Tkr.

9 Atleterne ønsker, at virksomheder i højere grad tilbyder fleksible vilkår Tilfreds med nuværende muligheder 19% Højere grad Tilfreds med nuværende muligheder Højere grad 81%

10 Atleterne vurderer, at det ikke er nemt at kombinere job og elitesport Gode/Meget gode 11% Middelmådige 28% Meget dårlige 28% Middelmådige Dårlige Meget dårlige Gode/Meget gode Dårlige 33%

11 Atleterne vurderer at konkurrenternes økonomiske vilkår Konkurrenterne har ringere vilkår 5% Konkurrenterne har bedre vilkår Konkurrenterne har ringere vilkår Konkurrenterne har bedre vilkår 95%

12 Atleternes rådighedsbeløb pr. måned Mere end 5000 kr. 29% Mindre end 2000 Mindre end 5000 Mere end 5000 Mindre end 2000 kr. 45% Mindre end 5000 kr. 26%

13 71 % bekymre sig om fremtiden Bekymrer sig ikke 29% Bekymret Bekymrer sig ikke Bekymret 71%