Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Transkript

1 Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer sig som udgangspunkt på aktivitetsbudgettering, hvor der tildeles budgetmæssige ressourcer på baggrund af antal brugere inden for de enkelte aktivitetsområder, ligesom kommunens indtægter fra skatter og tilskud / udligning i høj grad er befolkningsafhængige. Derfor er det vigtigt, at der hvert år udarbejdes en prognose, for hvorledes befolkningen i kommunen forventes sammensat fremadrettet. Økonomi og Analyse har derfor, med afsæt i den boligprognose, der blev godkendt af Byrådet den 9. marts 2010, udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosens resultater skal indgå som et grundlag for budgetlægningen for Ud over at den forventede befolkningsudvikling danner grundlag for budgetlægningen for de kommende fire år, giver prognosens resultater også et fingerpeg om, på hvilke områder, der på lidt længere sigt er behov for yderligere udbygninger og/eller omprioriteringer. 2. Sammenfatning Udgangspunktet for prognoseudarbejdelsen er den faktiske befolkningssammensætning pr. 1. januar Herudover er det væsentligste parameter den forventede boligudbygning dels kommunens egen udbygning og dels udbygningen i de omkringliggende kommuner. Boligprogrammet for Halsnæs forventes i indeværende prognose at stige støt fra 17 forventede nye boliger i 2010 til 130 nye boliger i 2016, hvorefter der forventes et fald frem mod 2021 dog med udgangspunkt i et højere niveau end før Arbejdskraftoplandet omkring Halsnæs, altså Hillerød, Frederikssund og Gribskov Kommune, vil ifølge den indeværende prognose opleve en generel stigning fra 405 boliger bygget i 2010 til 790 bygget i Nedenstående graf viser det forventede boligprogram for Halsnæs Kommune og arbejdskraftoplandet i indeks, hvor 2011 er basisår.

2 350 Boligprogram i Halsnæs og arbejdskraftopland Halsnæs Opland Indeks er basisår Da boligprogrammet indebærer en yderligere nedjustering af forventningerne til udbygningen i kommunen i forhold til sidste års boligprogram, vil det være naturligt, at den nye befolkningsprognose udviser en mindre befolkningsudvikling over perioden i hvert fald set i forhold til 2009-prognosen. Denne antagelse bekræftes i indeværende prognose, da der forventes et fald på 147 personer i den samlede befolkningsmængde i 2020 set i forhold til forventningerne i sidste års prognose. Befolkningstal Pr. 1. januar 2010 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune indbyggere, hvilket er 24 indbyggere flere end forudsat ved sidste års befolkningsprognose. Fra forventes det samlede befolkningstal at stige med 205 indbyggere til i Der er her tale om en mindre stigning end forventet sidste år. Den forventede svage stigning i indbyggertallet for kommunen dækker over et fald i gruppen af erhvervsaktive borgere. I denne gruppe, som dækker indbyggere i alderen år forventes et fald i indbyggertal på 9,3 % fra indbyggere i 2010 til indbyggere i Til gengæld er forventningerne til faldet i børnetallet ændret i en marginalt positiv retning i forhold til sidste års prognose. Hvor der i sidste års prognose forventedes et fald i antallet af 0-2 årige på 8,6 % frem mod 2015, forventes der i indeværende prognose et fald på 6,1 % frem mod Gruppen fra 3-5 årige forventes at stige marginalt med 0,20 % frem mod 2015, svarende til 2 børn. Samlet set forventes antallet af børn mellem 0-5 år at falde med 2,9 % i hele budgetperioden. På ældreområdet forventes antallet af ældre at stige med 20 % fra 5893 i 2010 til 7072 primo Der forventes et marginalt højere antal indbyggere i denne befolkningsgruppe i 2015, end der gjorde i sidste års prognose. Side 2 af 9

3 Nedenstående tabel beskriver den overordnede forventning til befolkningsudviklingen i Halsnæs Kommune fordelt på aldersgrupper. ALDER I alt Prognose Udviklingen i de enkelte aldersgrupper bliver gennemgået nærmere i det efterfølgende afsnit 5. Der vil blive udarbejdet delområdeprognoser for de respektive lokalområder, skoledistrikter og lign. i forbindelse med arbejdet med temabudgetanalyser, der i øjeblikket foregår på en række områder. Efter byrådets behandling vil den godkendte prognose blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, suppleret med relevante tabelbilag. 3. Prognosens opbygning og forudsætninger Befolkningsprognosen er udarbejdet ved hjælp af KMD s prognoseprogram, Opus Simulering Befolkning, der er boligbaseret, og benytter sig af det såkaldte nedbrydningsprincip. Nedbrydningsprincippet tager udgangspunkt i den totale forventning til befolkningssammensætningen, hvorefter denne nedbrydes til delområder, som igen kan nedbrydes. Kommunen betragtes i den sammenhæng som en del af et større område, arbejdskraftoplandet, hvor det antages, at boligbyggeriet i de enkelte kommuner har en væsentlig indflydelse på, hvor tilflyttere udefra bosætter sig, såvel som på flytninger internt mellem områdets kommuner. På denne måde sikres sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftoplandet som helhed. Arbejdskraftoplandet er det område udenfor kommunen, hvor der sker en konkurrence om indflyttere. Området afgrænses ofte ved hjælp af pendlingsstatistikken og består af en eller flere kommuner. Arbejdskraftoplandet for Halsnæs Kommune består af Gribskov, Hillerød og Frederikssund kommune. Prognosen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra efteråret 2009, korrigeret for de faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2010 for de i alt 4 kommuner. Den efterfølgende fordeling af befolkningen indbyrdes mellem kommunerne sker så på baggrund af tre parametre: Side 3 af 9

4 - Fødsler - Nettotilstrømning til eksisterende boliger (til og fraflytninger samt dødsfald) - Indflytning i nye boliger (boligprogram) Fødsler og nettotilstrømning beregnes på baggrund af historiske data, beregnes indflytning i nye boliger på baggrund af forventede indflytningsmønstre husstandsstørrelser og aldersfordeling for de forskellige boligtyper i henholdsvis Halsnæs Kommune som i arbejdskraftoplandet. Da rammen for prognosen er givet i form af Danmarks Statistiks prognose, betyder det, at eventuelle ændringer i parametrene for henholdsvis Halsnæs Kommune og arbejdskraftoplandet har en modsatrettet effekt i de to områder. Øges boligudbygningen f.eks. i arbejdskraftoplandet samtidig med, at det stagnerer i Halsnæs vil arbejdskraftoplandet beregningsmæssigt suge flere indbyggere til sig på bekostning af Halsnæs. Nærværende prognose er, for så vidt angår fødsler baseret på fødselsmønsteret (i hvilken alder føder kvinderne, og hvor mange børn føder de) i henholdsvis Halsnæs og oplandet i de seneste 3 år, mens nettotilstrømningen er baseret på 5 års historik. Boligprogram Ligesom boligudbygningen for Halsnæs Kommune er baseret på den godkendte boligprognose, er boligudbygningen for arbejdskraftoplandet baseret på oplysninger om de respektive kommuners forventede boligudbygning. Boligprogram Halsnæs Enfamiliehuse Tæt/lav Etageboliger I alt Opland Enfamiliehuse Tæt/lav Etageboliger I alt Halsnæs + opland total De ovenfor beskrevne beregningsprincipper gælder tilsvarende for den efterfølgende udarbejdelse af delområdeprognoser. Side 4 af 9

5 Det vil således være boligbyggeriet i det enkelte lokalområde, der tillige med de øvrige parametre for området, er udslagsgivende for fordelingen af den i nærværende prognose beregnede totalbefolkning i kommunen for de enkelte prognoseår. 4. Opfølgning på befolkningsprognosen Forventningerne til befolkningsudviklingen blev ligesom i 2008 i 2009-prognosen nedtonet en del primært som resultat af nedjusterede forventninger til boligudbygningen. Befolkningstallet pr er dog mod forventning forhøjet med 24 personer i forhold til forventningerne i 2009 prognosen. Opfølgning på 2009-prognosen: Alder 1. januar 2009 Forventet 1. januar 2010 Faktisk 1. januar 2010 Afvigelse I ALT Der er forholdsvis små afvigelser i forventningen til befolkningstallet i aldersgrupperne 0, 1-15, 6-16 samt årige. Den største afvigelse skal her findes blandt gruppen fra Her er antallet steget med 41 personer mere end forventet i sidste års prognose. I aldersgruppen er der en afvigelse på 80 personer. Det faktiske fald i antallet af personer i denne gruppe, pr. 1. januar 2010 var 177 personer i forhold til Aldersgruppens størrelse har betydning for beskatningsgrundlaget i kommunen, da de indgår i den befolkningsgruppe, der betegnes som erhvervsaktive. I aldersgruppen år kan der noteres en væsentligt større afvigelse i forhold til sidste års prognose. Hvor stigningen i sidste års prognose var på 173 personer, er det faktiske tal at gruppen er steget med 321 personer siden sidste år. Befolkningsgruppen er således vokset mere end forventet. Fraflytninger / tilflytninger Antallet af fraflytninger fra kommunen faldt i 2008 fra henholdsvis 1501 og 1531 i 2006 og 2007 til 1416 i Den nuværende prognose indikerer, at tendensen på dette område forsættes i 2009, hvor 1434 personer flyttede fra kommunen. Aldersmæssigt er der forholdsvis flest fraflytninger blandt de årige og årige. Side 5 af 9

6 Med hensyn til tilflytninger er antallet faldet markant fra 1769 i 2006 til 1444 i Det svarer til et fald på 18 %. Det største fald skal dog findes mellem 2006 og Faldet i tilflytninger til kommunen var fra 2008 til 2009 på blot 21 personer. Forklaringer på denne udvikling kan findes i prisudviklingen på boligmarkedet generelt samt nedjustering af forventninger til nye boliger i arbejdskraftoplandet omkring Halsnæs kommune. 5. Befolkningsprognosens påvirkning af flerårsbudgettet Kommunens budgetlægning baserer sig i vidt omfang på befolkningsudviklingen, idet der på en række områder tildeles ressourcer i forhold til antallet af borgere/brugere inden for forskellige aldersgrupper. Der er nedenfor redegjort kort for udviklingen inden for de respektive aldersgrupper. Eventuelle påvirkninger på udgiftssiden som følge af ændringer i befolkningsudviklingen vil blive indarbejdet i det kommende budgetarbejde vedrørende Budget Desuden er indtægtssiden skatter, tilskud og udligning i høj grad afhængig af kommunens samlede befolkningstal, idet f.eks. bloktilskud og andre generelle tilskud bliver fordelt efter kommunens samlede befolkningstal. Den forventede befolkningsudvikling, vil også blive indarbejdet i finansieringssiden af Budget Den samlede befolkningsudvikling samt udviklingen i de erhvervsaktive Udviklingen i det samlede befolkningstal har især betydning for indtægtssiden. Herudover har udviklingen i antallet af erhvervsaktive her opgjort som aldersgruppen årige betydning for kommunens beskatningsgrundlag. Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 0-99 årige prognose prognose årige prognose prognose I indeværende prognose er det forventningen, at det samlede befolkningstal vil stige i forhold til sidste års prognose, hvilket betyder øgede indtægter fra skatter og udligning, i forhold til hvad der er indregnet i det nuværende flerårsbudget. I forhold til indtægtssiden er det ydermere værd at notere, at det samlede befolkningstal også ligger højere i 2011 og 2012 end forventet med 2009-prognosen. Side 6 af 9

7 Derimod er der dog en forventning om et større fald i antallet af erhvervsaktive indbyggere i hele budgetperioden, end det forventedes i sidste års prognose. I denne gruppe forventes et fald i indbyggertal fra personer pr 1.januar 2010 til indbyggere i Det er et fald på 913 indbyggere svarende til 5,6 %. I et længere perspektiv forventes et fald i indbyggertal på 9,3 % i denne gruppe fra indbyggere i 2010 til indbyggere i Et fald i denne gruppe har som nævnt betydning for beskatningsgrundlaget i kommunen. Udligning af beskatningsgrundlaget vil dog her kompensere delvist for de lavere skatteindtægter. Konkluderende kan det siges, at der i prognosen er tegn på en kommende skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor antallet af erhvervsaktive falder i forhold til resten af befolkningen. Derimod vokser gruppen af ældre indbyggere. Dagpasning Nedenstående tabeller beskriver den forventede udvikling i antallet af børn i kommunen, hvilket vil være af betydning for Dagpasningsområdet. Antallet af børn i prognosen er ikke lig med behovet for dagpasning i kommunen, da pasningsgraden ikke er 100 % i de kommunale tilbud. Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 0-2 årige prognose prognose årige prognose prognose Som det fremgår af tabellerne forventes over hele budgetperioden et højere børnetal, end det der ligger til grund for nuværende flerårsbudget- ikke mindst i 0-2 års gruppen. Stigningen i forventninger til børnetallet kan skyldes en generel stigning i forventninger på nationalt plan. Det kan også skyldes, at der trods nedjusteringer i forventningerne til udbygning i kommunen, samlet set forventes større vækst i områder med enfamilieshuse i boligprogrammet i forhold til andre boligformer, som ikke i så høj grad bebos af kommende eller nuværende småbørnsfamilier. Side 7 af 9

8 Skoleområdet Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 6-16 årige prognose prognose På skoleområdet forventes et højere antal børn i aldersgruppen 6-16 end forudsat i sidste års prognose. Set i forhold til det samlede antal i aldersgruppen er der tale om mindre udsving men en generelt lidt nedadgående tendens i hele budgetperioden. Ældreområdet Forventet udvikling befolkningstal pr i året: årige prognose prognose årige prognose prognose Samlet set er der til stadighed en forventning om at andelen af ældre indbyggere i kommunen vil stige over de kommende år svarede til de nationale forventninger til befolkningsudviklingen. Der er ikke betydelige afvigelser at spore i dette års forventninger til udviklingen i de ældre befolkningsgrupper i forhold til prognosen i Over budgetperioden forventes en samlet stigning i antallet af ældre på godt 20 % frem mod Der forventes et marginalt højere antal indbyggere i denne befolkningsgruppe i 2015, end der gjorde i sidste års prognose. Befolkningsudviklingen inden for kommunen De ovenfor beskrevne udviklingstendenser gælder alle for kommunen set under ét. Imidlertid kan der inden for kommunens grænser være forskellige udviklingstendenser mellem de enkelte geografiske områder. Side 8 af 9

9 Ligeledes kan den aktuelle befolkningssammensætning og dermed fødsels- og flyttemønstre samt dødelighed være forskellig mellem de enkelte lokalområder. Sådanne forskellige udviklingstendenser kan for visse opgaveområder betyde, at der skal ske omorganiseringer og måske endda foretages geografisk betingede investeringer ud over, hvad udviklingen i den respektive aldersgruppe samlet set tilsiger. I forbindelse med udarbejdelsen af temabudgetanalyser til brug i forbindelse med budgetlægningen for flerårsbudget vil der blive udviklet områdeopdelte befolkningsfremskrivninger. Side 9 af 9