Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Transkript

1 Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal København K Sendt pr. til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Adoption & Samfund takker hermed for det fremsendte udkast til ovennævnte lovændring. Af følgebrevet fremgår bl.a.: Med lovforslaget ændres reglerne for ret til særligt børnetilskud således, at der ikke er ret til særligt børnetilskud for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter den 1. januar Af bemærkningerne til lovforslaget, almindelige bemærkninger fremgår imidlertid at forslaget har endnu et væsentligt formål: At foretage en lovmæssig præcisering af, at børn af eneadoptanter ikke har ret til særligt børnetilskud ved at beskrive dette direkte i lovteksten. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at forslaget fremsættes på baggrund af Folketingets behandling af henholdsvis B 74 i folketingsåret og B 58 i det efterfølgende folketingsår, begge om ligestilling. Adoption & Samfund må af mange og særdeles vægtige grunde på det stærkeste tage afstand fra lovforslaget. Vi ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på følgende: 1. Det er barnet der straffes Der er intet personsammenfald mellem den gruppe, som ifølge ministeren selv har valgt at blive eneforsørger, og den gruppe, som lovændringen skal fratage tilskudsmuligheden. Tilskuddet gives efter både den nuværende og den foreslået nye lov til BARNET. Med den foreslåede ændring opnår ministeren således alene at straffe det uskyldige barn for forælderens handlinger. Som de eneste børn i Danmark skal børn af eneadoptanter og af kvinder, der som enlige har modtaget behandling med kunstig befrugtning, fremover fratages muligheden for at vokse op under Adoption & Samfund v. formand Michael Paaske, Klanghøj 47, 8670 Låsby Tlf Michael.Paaske@adoption.dk

2 de anstændige økonomiske vilkår, der i alle andre situationer skønnes nødvendige for at sikre disse børn deres retmæssige muligheder i det danske samfund. 2. Adoptivbarnet kan ikke selv vælge og har ikke valgt at blive barn af en eneforsørger Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår: Der kan herefter ikke ydes offentlige tilskud i form af særligt børnetilskud, når eneforsørgerrollen er selvvalgt. Også her rettes bager for smed. vil med nogen form for sund fornuft kunne hævde at adoptivbarnet selv har valgt adoptionen eller for den sags skyld de forhold, der gjorde adoptionen den bedste løsning for barnet ej heller, at det barn, der blev resultat af fertilitetsbehandlingen, selv valgte at være barn af en eneforsørger. Ministeren ønsker at sanktionere handlinger udført af børnenes forældre, men rammer alene børnene. Sagt på en anden måde er forslagets bemærkninger udtryk for en ganske alvorlig misforståelse af de gældende forhold på området 3. Der verserer en sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Velfærdministeren må være bekendt med, at der i april 2007 for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev indbragt en sag om den nuværende alvorlige diskrimination af eneadoptanters børn. Danmark er indklaget i sagen, og sagen verserer fortsat. Sagen blev rejst i forlængelse af en dom i Højesteret, der med den usædvanlige stemmefordeling 3-2 gik eneadoptanten imod. Det er helt og aldeles i strid med dansk parlamentarisk praksis og dermed dybt problematisk at en regering gennem en lovændring forsøger at komme en dom i forkøbet. Der er efter vor opfattelse tale om en helt og aldeles utilstedelig sammenblanding af den lovgivende og den dømmende magt. 4. Forslaget vil blot forøge diskriminationen Det foreliggende forslag er under alle omstændigheder fuldstændig uegnet til at fjerne den eksisterende diskrimination. I stedet for at rette op på den nuværende diskrimination af børn af eneadoptanter, vil lovændringen udvide denne diskrimination til også at omfatte børn af visse andre eneforsørgere. Disse 2 grupper af helt uskyldige børn vil fremover blive diskrimineret i forhold til flere andre grupper af eneforsørgeres børn, som fortsat kan oppebære tilskuddet.. Det gælder eksempelvis de børn, hvis mødre er blevet gravide ved naturens hjælp men har lavet en ganske vist lovstridig - aftale om at nægte at oplyse farens navn. Det gælder også de børn, hvis mødre efter en enkelt nats fornøjelse, aldrig kommer i besiddelse af navnet på den partner som senere viser sig at være far. Det er for os aldeles ubegribeligt at regeringen med dette forslag blåstempler og herudover forøger en åbenlys diskrimination af børnene. 5. Grundsætningen i Adoptionslovens 16 Set alene med adoptivbørnenes øjne, vil lovændringen fastslå de tidligere retsafgørelsers tilsidesættelse af den danske adoptionslov. Afgørelser, som nu har medført at Danmark er anklaget i en verserende sag hos Menneskerettighedsdomstolen. 2/4

3 Ifølge Adoptionslovens 16 indtræder ved adoption samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt. I Adoptionsloven skelnes der ikke mellem forskellige former for adoption m.h.t. rang eller valør. Alle adoptioner har samme retsgyldighed uanset parternes relation forud for adoptionen. Men i lovforslaget stilles adopterede, i forhold, hvor der ikke var nogen forudgående relation mellem adoptant og adopteret, ringere end de adopterede, der havde en forudgående relation til deres adoptivforældre. Det vil sige, at anonym fremmedadoption de facto gøres til en andenrangs adoption i forhold til andre adoptioner og i sagens natur rammer det i praksis stort set alle internationalt adopterede i Danmark. Adoption & Samfund ser dette som et særdeles alvorligt anslag mod selve adoptionstanken, hvor grundrationalet netop er, at der i og med adoptionen etableres en fuldgyldig familierelation, akkurat som hvis barnet var avlet af forældrene selv. Adoption & Samfund ser derfor med største frygt og bekymring på det tilbageslag for adoptioners retsvirkning i Danmark, som forslaget er udtryk for. Hvis denne principafgørelse om, at anonym fremmedadoption er mindreværdig, fastholdes, hvad bliver da det næste område, hvor adopterede i Danmark må nøjes med færre rettigheder end andre borgere? Det har altid været den almindelige opfattelse af Adoptionslovens 16, at al lovgivning, der vedrører børn, forældre og familie, umiddelbart også skulle gælde for adopterede, adoptanter og adoptivfamilier. Hvis dette ikke var tilfældet, skulle lovgiver i hvert enkelt tilfælde eksplicit tage stilling til, hvorvidt en lov også skulle gælde adopterede. Det gælder i første omgang love og regler, der vedrører børn og familier, f.eks. om skolegang, børnepasning m.m. - men også lovgivning i videre omfang: skal adopterede mænd f.eks. være værnepligtige i Danmark, hvis de ikke er fuldgyldige medlemmer af deres danske familie og det danske samfund? Alene af praktiske grunde taler alt for en fuldstændig ligestilling mellem alle slags adopterede og ikke-adopterede. Adoption & Samfund mener derfor, at lovforslaget grundlæggende er i klar strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Ydermere mener Adoption & Samfund, at forslaget er i strid med Danmarks forpligtelser i f. t. Haager-konventionen om international adoption. Ifølge denne forpligter danske adoptanter og det danske samfund sig til at behandle internationalt adopterede børn på linje med dansk-fødte børn. Udover det principielle problem i, at Danmark handler i strid med de internationale konventioner, vi har ratificeret, er forslaget efter Adoption & Samfunds opfattelse også udtryk for en yderst uheldig fremfærd i forhold til fremtidig adoption til Danmark. 3/4

4 Hvis giverlandene får øje på, at Danmark diskriminerer adopterede fra udlandet, vil de naturligvis fravælge Danmark som modtagerland. I det internationale adoptionsarbejde har Danmark valg et centralt punkt at sælge os på som modtagerland, nemlig vores høje etiske standarder omkring adoptionerne. Men det hænger meget dårligt sammen med ændringsforslagets bestemmelser om at behandle adopterede, der ikke har nogen forudgående relation til adoptanterne, anderledes end andre adopterede og børn, der er født ind i deres familie. 6. Beskedne økonomiske konsekvenser Det fremgår af lovforslaget at de økonomiske konsekvenser er yderst beskedne. Det samme fremgår af de beregninger, der tidligere har været fremlagt i Folketinget vedrørende børn af eneadoptanter. Også af denne grund er det svært at se et reelt formål med denne diskriminerende lovændring. Adoption & Samfund vil derfor på det kraftigste opfordre Velfærdsministeren til straks at trække forslaget tilbage for i stedet at gennemføre den eneste retfærdige og nødvendige ikke diskriminerende løsning, nemlig at give alle børn af eneforsørgere adgang til det særlige børnetilskud. Omkostningerne herved er ganske beskedne. Med venlig hilsen Michael Paaske Landsformand for Adoption & Samfund 4/4

5 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf , Fax , vfm@vfm.dk J.nr oktober 2008 Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste Høring om Udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud). Der vedlægges til høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud). Med lovforslaget ændres reglerne for ret til særligt børnetilskud således, at der ikke er ret til særligt børnetilskud for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter den 1. januar Høringssvarene skal sendes elektronisk til gbo@vfm.dk Høringsfristen er fredag den 24. oktober Forslaget forventes fremsat i Folketinget i uge 46. Med venlig hilsen Lisbeth Hansen Fuldmægtig Ydelseskontoret Holmens Kanal København K Tlf (direkte) Lhn@vfm.dk

6 Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud) 1 I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som ændret ved 27 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, 8 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og ved 27 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 4, stk. 1, ændres: reglerne i stk. 2 og 3 til: reglerne i stk. 2, 3, 12 og I 4 indsættes som nye stykker: Stk. 12. Børn af eneadoptanter har ikke ret til særligt børnetilskud, medmindre adoptionen er omfattet af stk. 3, nr. 3, eller de er blevet stedbarnsadopteret, og betingelserne i stk. 3, nr. 2 6 er opfyldt. Stk. 13. Børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige, har ikke ret til særligt børnetilskud, medmindre de er blevet stedbarnsadopteret, og betingelserne i stk. 3, nr. 2 6 er opfyldt. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. 1, nr. 2, har virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige foretaget efter lovens ikrafttræden. 2

7 1. Lovforslagets baggrund, formål og indhold Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget fremsættes på baggrund af Folketingets behandling af henholdsvis beslutningsforslag B 74 i , 2. samling og B 58 i , 2. samling om ligestilling mellem eneadoptanter og eneforsørgere med hensyn til det særlige børnetilskud. Begge beslutningsforslag blev afvist. Med lovforslaget ændres reglerne for ret til særligt børnetilskud således, at der ikke er ret til særligt børnetilskud for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter den 1. januar Forslaget præciserer endvidere gældende ret for børn af eneadoptanter, som ikke har ret til særligt børnetilskud, ved at beskrive reglen direkte i lovteksten. Efter de gældende regler kan der ydes særligt børnetilskud til et barn under 18 år i en række situationer med det fælles træk, at eneforsørgerrollen er en følge af en ude fra kommende begivenhed. I disse situationer udbetaler kommunen uden ansøgning et offentligt tilskud til afhjælpning af de økonomiske konsekvenser af en uventet situation. Med den nuværende udformning af reglerne har børn, der er blevet til efter kunstig befrugtning af enlige, imidlertid også ret til særligt børnetilskud, selv om kvinden bevidst har valgt at være alene om at forsørge barnet. Det særlige børnetilskud udbetales blandt andet som kompensation i tilfælde, hvor der mangler en tidligere forsørgelsespligtig forælder. Det særlige børnetilskud svarer derfor som udgangspunkt til normalbidraget. Særligt børnetilskud udgør i 2008 årligt i alt kr. ( kr. i grundbeløb og kr. i tillæg). 2. Gældende ret Efter de gældende regler i børnetilskudslovens 4, stk. 3, nr. 1, kan der ydes særligt børnetilskud til et barn under 18 år, når faderskabet ikke er fastslået. Et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde har ret til særligt børnetilskud, da situationen falder ind under børnetilskudslovens 4, stk. 3, nr. 1, hvor faderskabet ikke kan fastslås. Det følger af børnelovens 28, stk. 1, at faderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, ikke kan fastslås, hvis behandlingen med kunstig befrugtning er foretaget af en læge eller under en læges ansvar eller hvis behandlingen er sket med sæd, der er doneret til en offentlig eller privat sædbank. Ved en ændring af lov om kunstig befrugtning har barnløse enlige kvinder med virkning fra 1. januar 2007 fået ret til behandling med kunstig befrugtning på regionale sygehuse. I tilfælde, hvor den enlige kvinde har opnået graviditet ved kunstig befrugtning, hvor sæddonor ikke kan anses som barnets far, jf. børnelovens 28, stk. 2, vil faderskabet ikke kunne fastslås. I hovedparten af de tilfælde, hvor enlige kvinder får børn ved kunstig befrugtning, vil faderskabet således ikke kunne fastslås. Der vil i disse tilfælde være ret til særligt børnetilskud, selv om kvinden selv har valgt at blive eneforsørger af barnet. Retten til særligt børnetilskud gælder i flere situationer, både når kvinden lever alene med barnet, og når hun og barnet lever sammen med en anden person. Retten gælder indtil barnet fylder 18 år og ophører kun, hvis kvindens ægtefælle eller partner stedbarnsadopterer barnet. De gældende regler om ret til særligt børnetilskud tager således ikke højde for den nye selvvalgte eneforsørgersituation, der er opstået navnlig som følge af reglerne om kunstig befrugtning af enlige fra 2007.

8 Sundhedsstyrelsen skønner, at det samlede antal børn født af enlige kvinder behandlet med forskellige former for kunstig befrugtning, hvor sæden stammer fra fremmed (anonym) donor, vil være ca. 300 i Det forventes, at antallet af børn fremover vil være det samme ved uændret lovgivning på området. Børn, der er adopteret af enlige, har ikke ret til særligt børnetilskud. Der er kun ret til særligt børnetilskud i de situationer, hvor adoptionen sker efter forældremyndighedens indehaver er død, og hvor der en tilknytning mellem barnet og adoptanten. Det foreslås, at der ikke ydes særligt børnetilskud til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige, når faderskabet ikke har kunnet fastslås. Enlige, der bliver kunstigt befrugtet, har selv valgt at være alene om at forsørge et barn. Hver enkelt person, som vælger eneforsørgerrollen, må inden et sådant valg træffes, have gjort sig overvejelser om, hvorvidt de menneskelige og økonomiske ressourcer, det kræver at være alene om at forsørge et barn, er til stede. Det offentlige skal ikke yde et særligt børnetilskud, når eneforsørgeren selv har valgt at blive forælder uden at have en anden forsørgelsespligtig forælder at dele forsørgelsen af barnet med. Det foreslås endvidere præciseret i loven, at børn af eneadoptanter ikke har ret til særligt børnetilskud, medmindre adoptionen er omfattet af bestemmelsen i lovens 4, stk. 3, nr Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat og regioner. Samlet set er der tale om en mindre administrativ lettelse for kommunerne, som efter forslaget skal foretage færre udbetalinger. Forslaget skønnes som følge af forslagets 2, stk. 2, og de generelle udbetalingsregler for børnetilskud, ikke at medføreren statslig mindreudgift i Mindreudgiften som følge af lovændringen skønnes i 2010 at være 2,5 mio. kr., i 2011 på 6,6 mio. kr. og i 2012 på 10,7 mio. kr. Fuldt indfaset skønnes forslaget at medføre en årlig mindreudgift for staten på 73,1 mio. kr. (2009 pl.). Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været i høring i Ankestyrelsen, Sikringsstyrelsen, Statsforvaltningsdirektørerne, Dansk Socialrådgiverforening, Socialchefforeningen, Familiestyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

9 Sundhedsstyrelsen, Børnerådet, Børns Vilkår, Adoption & Samfund, DanAdopt, AC Børnehjælp, Institut for Menneskerettigheder 9. Sammenfattende skema Vurdering af lovforslagets konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/mindreudgifter Forslaget forventes ikke at medføre mindreudgifter for staten i I 2010 skønnes mindreudgifterne at være 2,5 mio. kr., i ,6 mio. kr. og i ,7 mio. kr.. Fuldt indfaset forventes forslaget at medføre årlige mindreudgifter på 73,1 mio. kr. Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ lettelse for kommunerne Konsekvenser/merudgifter Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1-3 Til 1 Det præciseres direkte i loven, at børn af eneadoptanter ikke har ret til særligt børnestilskud, medmindre adoptionen er omfattet af bestemmelsen i 4, stk. 3, nr. 3. Reglen, hvorefter der kan ydes særligt børnetilskud, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en

10 enlig person, blev indført ved lov nr. 336 af 15. juni 1973, oprindeligt med krav om, at adoptanten skulle være i slægt med barnet. Baggrunden for reglen var, at man var blevet opmærksom på, at ægtefæller og andre slægtninge var afskåret fra det særlige børnetilskud, når de adopterede et barn i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens død, idet adoptanten efter reglerne i adoptionsloven påtager sig det fulde ansvar for barnets forsørgelse. Efter praksis er det en betingelse for ret til særligt børnetilskud, at der består en vis form for tilknytning mellem adoptanten og barnet. Denne bestemmelse udgør derfor en undtagelse fra den generelle regel om, at der ikke er ret til særligt børnetilskud til eneadoptanter. Hvis eneadoptanten gifter sig eller indgår registreret partnerskab, og ægtefællen eller partneren stedbarnsadopterer barnet, får barnet endnu en forsørgelsespligtig forælder. I tilfælde, hvor den ene af forældrene herefter dør inden barnet fylder 18 år, vil barnet have ret til særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens 4, stk. 3. nr. 2. Hvis både moderen og stedbarnsadoptanten dør, har barnet ret til 2 gange det særlige børnetilskud efter 4, stk. 2. Efter forslaget kan der ikke ydes særligt børnetilskud til børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige, når faderskabet ikke er fastslået. Med virkning fra 1. januar 2007 har barnløse enlige kvinder fået ret til behandling med kunstig befrugtning på regionale sygehuse. Det følger af børnelovens 28, stk. 1, at faderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, ikke kan fastslås, hvis behandlingen med kunstig befrugtning er foretaget af en læge eller under en læges ansvar eller hvis behandlingen er sket med sæd, der er doneret til en offentlig eller privat sædbank. Der kan herefter ikke ydes offentligt tilskud i form af særligt børnetilskud, når eneforsørgerrollen er selvvalgt. Efter børnelovens 8 har moderen pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Når barnet er født skal kvinden oplyse statsforvaltningen om det, hvis hun er blevet kunstigt befrugtet og indsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal anvendes i faderskabssagen til at fastslå, om der er tale om en anonym sæddonor, og at faderskabet derfor ikke kan fastslås, eller om faderskabet skal søges fastslået gennem yderligere sagsbehandling Særligt børnetilskud ydes af kommunen uden ansøgning, når betingelserne i børnetilskudsloven er opfyldt. Kommunen skal, fx når en enlig kvinde søger om ordinært børnetilskud, på eget initiativ undersøge om barnet også har ret til særligt børnetilskud. Kommunen må derfor sikre sig, at den gennem folkeregistret, statsforvaltningen eller på anden måde, modtager de oplysninger, der er nødvendige for udbetaling, herunder om barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, hvis kvinden oplyser, at faderskabet ikke er fastslået. Hvis den enlige kvinde, der er blevet kunstigt befrugtet senere gifter sig eller indgår registreret partnerskab, og ægtefællen eller partneren stedbarnsadopterer barnet, får barnet endnu en forsørgelsespligtig forælder. I tilfælde, hvor den ene af forældrene herefter dør inden barnet fylder 18 år, vil barnet have ret til særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens 4, stk. 3. nr. 2. Hvis både moderen og stedbarnsadoptanten dør, har barnet ret til 2 gange det særlige børnetilskud efter 4, stk. 2. Børn af enlige kvinder har fortsat ret til særligt børnetilskud, når faderskabet ikke er fastslået. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009.

11 Det foreslås endvidere, at forslagets 1, nr. 2 får virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige foretaget efter denne dato. Hermed sikres det, at kvinder, der overvejer at blive kunstigt befrugtet, får mulighed for at tage de fremtidige tilskudsmuligheder med i deres overvejelser, inden de vælger at blive eneforsørgere. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever. Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør kr. årligt, 1) når faderskabet ikke er fastslået, 2) når kun en af barnets forældre lever, 3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, Lovforslaget 1 I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som ændret ved 27 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, 8 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og ved 27 i lov nr.523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 4, stk. 1 ændres reglerne i stk. 2 og 3 til: reglerne i stk. 2, 3, 12 og I 4 indsættes som nye stykker: Stk. 12. Børn af eneadoptanter har ikke ret til særligt børnetilskud, medmindre adoptionen er omfattet af stk. 3, nr. 3, eller de er blevet stedbarnsadopteret, og betingelserne i stk. 3, nr. 2 6 er opfyldt. Stk. 13. Børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige, har ikke ret til særligt børnetilskud, medmindre de er blevet stedbarnsadopteret, og betingelserne i stk. 3, nr. 2 6 er opfyldt. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. 1, nr. 2, har virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige foretaget efter lovens ikrafttræden.