Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Transkript

1 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004

2 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne HOVEDRESULTATER KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN OK OPLEVET NYTTEVÆRDI AF KOMPETENCEPAKKEN KOMPETENCESTRATEGI PÅ ARBEJDSPLADSERNE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER, UDVIKLINGSMÅL OG OPFØLGNING STATENS CENTER FOR KVALITETS - OG KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEFONDEN UDVIKLINGS - OG OMSTILLINGSFONDEN ØVRIGE KOMMENTARER BILAG: UNDERSØGELSENS METODE OG GENNEMFØRELSE Udarbejdelse af spørgeskema Dataindsamling Repræsentativitet Evaluering af Kompetencepakken OK 02 2

3 1. Indledning Personalestyrelsen og CFU har iværksat denne undersøgelse blandt formænd og næstformænd i statens samarbejdsudvalg for at belyse indsatsen omkring kompetenceudvikling i staten. Undersøgelsen er en evaluering af Kompetencepakken OK 02, som belyser kendskabet til Kompetencepakken og en vurdering af arbejdet med kompetenceudvikling på de statslige arbejdspladser. Undersøgelsen er gennemført ud fra samme metode som tidligere er blevet anvendt af Gallup i forbindelse med Evaluering af de personalepolitiske minimumskrav for Personalestyrelsen og CFU (2001). Der er enkelte dele af 2001-undersøgelsen, som gentages i indeværende undersøgelse. Rapporten sammenligner således med resultatet i 2001, hvor det er muligt. I rapporten er anvendt vejede tal. Dette er sket for at sikre at formænd og næstformænd får lige stor indflydelse på det samlede resultat. Sådan læses rapporten Indeværende rapport er bygget op således, at der i afsnit 2 redegøres for undersøgelsens hovedkonklusioner. Afsnittet giver et hurtigt overblik over den samlede undersøgelse. I afsnit 3 behandles kendskabet til de enkelte dele af kompetencepakken OK 02. I afsnit 4 ses på om kompetencepakken har været brugt i arbejdet med kompetenceudvikling. I afsnit 5 ses på strategien for kompetenceudvikling, og hvilken indflydelse den har. Afsnit 6 ser på medarbejderudviklingssamtaler (MUS): afholdelse, indhold, struktur, effekten heraf og opfølgning på MUS. I afsnit 7 uddybes brugen af Statens Center for Kvalitet og Kompetenceudvikling (SCKK) og dets betydning for kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Afsnit 8 og 9 ser på henholdsvis Kompetencefonden og Udviklings- og Omstillingsfonden Som bilag beskrives undersøgelsens metode. Hver figur kommenteres på samme måde, således at læsevenligheden øges. Først gennemgås tallene i figuren. Hvis figuren omhandler et spørgsmål, som ikke er stillet til alle formænd og næstformænd i undersøgelsen, men for eksempel kun de som kender kom- Evaluering af Kompetencepakken OK 02 3

4 petencepakken 02, så står det nederst i kommentaren, hvor mange procent af hele undersøgelsens population, der har svaret. Figurerne Figurerne er designet, så de giver det bedste overblik over talmaterialet. Figurerne tager udgangspunkt i hvordan besvarelserne fordeler sig procentvis. Hver svarværdi er påført en værdi, som angiver hvor mange procent, der har givet dette svar. I hver figur angiver tallet N i nederste venstre hjørne antallet af interviews, som indgår i pågældende figur. Dette tal er vigtigt, fordi det viser noget om de filtre, der er anvendt på hvert enkelt spørgsmål. For eksempel stilles i figur 3.1 på side 6 spørgsmålet: Kender du eller har du hørt om kompetencepakken 02? Her svarer 89 % ja. Kun de 89 % stilles næste spørgsmål: Har du kendskab til aftalen om kompetenceudvikling?. Det ses således, at N er 532 i figur 3.1, mens det er 478 i figur 3.2. For yderligere at klargøre, hvem der har svaret på hvert enkelt spørgsmål står der under hver figur en note, som beskriver, hvem der har fået stillet det enkelte spørgsmål. Det bemærkes, at der for nogle af spørgsmålene er angivet en ved ikke svarmulighed, mens andre ikke har. Andre figurer har en svarkategori, som hedder ubesvaret Denne dækker over de respondenter, som ikke har set sig i stand til at besvare spørgsmålet. Projektleder fra TNS Gallup har været underdirektør, ph.d., Ulf Hjelmar. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 4

5 2. Hovedresultater Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt formænd og næstformænd i statens samarbejdsudvalg. Hovedresultaterne er: Langt de fleste (89 %) af formænd og næstformænd har hørt om kompetencepakken OK 02. Der er ingen betydningsfulde variationer mellem formænd og næstformænd. Spørger man lidt mere dybdegående til kendskabet til Kompetencepakken, så viser det sig, at formænd og næstformænd stadig har et forholdsvist højt kendskab. Eksempelvis har 66 % af formændene har læst i eller anvendt vejledningen om kompetencepakken, mens det samme gør sig gældende for 57 % af næstformændene. Knap halvdelen (44 %) af dem, der har læst vejledningen om Kompetencepakken oplever, at den i meget høj grad eller i høj grad har været til hjælp og inspiration i arbejdet med kompetenceudvikling. 42 % af formændene/næstformændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads har fastlagt principper og retningslinier for den samlede indsats for kompetenceudvikling. Langt de fleste arbejdspladser (97 %) gennemfører MUS. Blandt disse angiver 95 %, at deres arbejdsplads har et koncept for MUS. Her ses ingen betydningsfulde variationer mellem formænd og næstformænd. Sammenlignet med tidligere undersøgelser på området tyder denne undersøgelse på, at der er sket en stigning i brugen af MUS indenfor staten indenfor de seneste 3 år. Næsten halvdelen af formændene/næstformændene (47 %) oplever, at formuleringen af udviklingsmål har en positiv effekt på kompetenceudviklingen på deres arbejdsplads. 70 % af formændene mener, at der i meget høj eller høj grad sker en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne. Det samme gør sig gældende for 53 % af næstformændene. Totalt set er det knap halvdelen (49 %), som siger, at de har været i kontakt med SCKK. Blandt de arbejdspladser, som har haft besøg af SCKK, så er det 45 % af formændene som i høj eller meget høj grad oplever, at besøget har haft en positiv Evaluering af Kompetencepakken OK 02 5

6 effekt på deres arbejdsplads. Det samme gør sig gældende for 41 % af næstformændene. 56 % af formændene og 52 % af næstformændene angiver, at deres institution / arbejdsplads har fået tildelt midler fra Kompetencefonden. De fleste (83 % af formændene og 71 % af næstformændene) angiver, at SU på deres arbejdsplads har drøftet retningslinjer for anvendelsen af midlerne. 67 % af formændene og 47 % af næstformændene har kendskab til projekter, der er støttet af Udviklings- og Omstillingsfonden. Det ses en overordnet tendens til at formændene svarer mere positivt på alle spørgsmål. Således ses et større kendskab til indholdet af kompetencepakken 02, men der ses også en større grad af anvendelse og af både SCKK, Kompetencefonden og Udviklings- og Omstillingsfonden. Ovennævnte tendens behøver ikke skyldes, at formændene ser forholdene mere positivt. Det kan også skyldes, at de er mere involverede i de aktiviteter der vedrører Kompetencepakken, og dermed har en større viden herom. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 6

7 3. Kendskab til Kompetencepakken OK 02 I dette kapitel ses der nærmere på, hvilket kendskab der er til Kompetencepakken OK 02 og dens forskellige elementer blandt henholdsvis formænd og næstformænd for statslige samarbejdsudvalg. Figur 3.1 Kender du eller har du hørt om kompetencepakken OK 02? Total Formand % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Ubesvaret Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Alle respondenter har fået stillet spørgsmålet om kendskab til kompetencepakken. Det ses af figur 3.1, at 89 % af de adspurgte har hørt om kompetencepakken OK 02, mens 10 % ikke har hørt om kompetencepakken. Tallene er stort set ens for formænd og næstformænd. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 7

8 De følgende spørgsmål i afsnit 3 er kun blevet stillet til de formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om kompetencepakken OK 02. Det er altså de 89 %, som har svaret ja i figur 3.1. Ser man på, hvorvidt formænd og næstformænd i denne gruppe har kendskab til aftalen om kompetenceudvikling, så fremkommer følgende billede: Figur 3.2 Har du kendskab til aftalen om kompetenceudvikling? Total Formand % 20% 40% 60% 80% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Af Figur 3.2 fremgår det, at 82 % af de adspurgte (der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02) har kendskab til aftalen om kompetenceudvikling. Også her ses, at formænd og næstformænd har samme grad af kendskab, der er ikke nogen afgørende forskel mellem svarfordelingerne for formænd og næstformænd. Som nævnt er spørgsmålet kun stillet til de respondenter som kender til kompetencepakken. Hvis vi ser på hvor mange ud af det samlede antal respondenter i undersøgelsen, som kender til aftalen om kompetenceudvikling, så er tallet 73 %. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 8

9 Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet nogle opfølgende spørgsmål, herunder spørgsmålet i figur 3.3. Spørgsmålet drejer sig om kendskabet til Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK), der også indgår i Kompetencepakken. Kendskabet til SCKK er følgende: Figur 3.3 Har du kendskab til SCKK og deres rolle? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 3.3 viser at 72 % af formændene har kendskab til SCKK, mens det kun gælder for 65 % af næstformændene. Her er altså et element af kompetencepakken, hvor der ses et lidt lavere kendskab blandt næstformændene. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 64 % af formændene og 58 % af næstformændene, der har kendskab til Aftalen om kompetenceudvikling. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 9

10 Også kendskabet til Kompetencefonden blev undersøgt; Den er også en del af Kompetencepakken. Figur 3.4 Har du kendskab til Kompetencefonden? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 3.4 viser, at 87 % af formændene som kender kompetencepakken, kender kompetencefonden, mens det samme gør sig gældende for 84 % af næstformændene. Kompetencefonden er altså noget mere kendt end det gjorde sig gældende for SCKK. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 78 % af formændene og 75 % af næstformændene, der har kendskab til Kompetencefonden. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 10

11 Endelig blev der spurgt til kendskabet til Udviklings- og Omstillingsfonden (U&O Fonden): Figur 3.5 Har du kendskab til Udviklings- og Omstillingsfonden? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 3.5 viser, at 80 % af de formænd, som kender til kompetencepakken, kender til Udviklings- og Omstillingsfonden, mens det samme gør sig gældende for 67 % af næstformændene. Her er der altså et markant større kendskab blandt formændene til U&O Fonden. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i statens samarbejdsudvalg er det henholdsvis 71 % af formændene og 60 % af næstformændene, der har kendskab til Udviklings- og Omstillingsfonden. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 11

12 Som et særligt indsatsområde i Kompetencepakken indgik en forstærket indsats for personaleledelse. Dette indsatsområde har de fleste respondenter hørt om: Figur 3.6 Har du kendskab til det særlige indsatsområde Forstærket indsats for personaleledelse? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 3.6 viser, at 71 % af de formænd, som kender kompetencepakken, har kendskab til det særlige indsatsområde Forstærket indsats for personaleledelse. Det samme gør sig gældende for 58 % af næstformændene. Undersøgelsen viser altså her, at der blandt formændene er et markant større kendskab til det særlige indsatsområde forstærket indsats for personaleledelse. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 63 % af formændene og 52 % af næstformændene, der har kendskab har kendskab til det særlige indsatsområde Forstærket indsats for personaleledelse. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 12

13 Der indgik også et andet indsatsområde i Kompetencepakken: Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet f.eks. projektet om digitale arbejdsmiljøregnskaber og SIO/MIO undersøgelsen. Figur 3.7 Har du kendskab til det særlige indsatsområde Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Af Figur 3.7 fremgår det, at 50 % af de formænd, som kender kompetencepakken, har kendskab til det særlige indsatsområde Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet, mens det gælder for 53 % af næstformændene. Dette indsatsområde er således noget mindre kendt end den forstærkede indsats for personaleledelse. Dog ses her et mere ensartet kendskab formænd og næstformænd imellem end det var tilfældet med figur 3.6. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 45 % af formændene og 47 % af næstformændene, der har kendskab til det særlige indsatsområde Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 13

14 Spørger man lidt mere dybdegående til kendskabet til Kompetencepakken, så viser det sig, at formænd og næstformænd stadig har et forholdsvist højt kendskab: Figur 3.8 Har du læst i eller anvendt vejledningen om Kompetencepakken? Total Formand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N = 474 Ja Nej Ubesvaret Note: Formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 3.8 viser, at 66 % af formændene har læst i eller anvendt vejledningen om kompetencepakken, mens det samme gør sig gældende for 57 % af næstformændene. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 59 % af formændene og 51 % af næstformændene, der har læst i eller anvendt vejledningen om kompetencepakken. Opsummerende kan man sige om kendskabet til kompetencepakken, at mens ca. lige mange formænd og næstformænd har hørt om den, så ses en systematisk forskel på formænd og næstformænds kendskab til indholdet af pakken. Således kender formændene mest til de enkelte dele af indholdet, på nær når det gælder den styrkede indsats på arbejdsmiljøområdet. Her ses et lidt højere kendskab blandt næstformændene. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 14

15 4. Oplevet nytteværdi af Kompetencepakken Et centralt spørgsmål er, hvor stor en nytteværdi eller effekt Kompetencepakken har haft. Til at belyse dette spørgsmål er der i undersøgelsen bl.a. spurgt til, hvorvidt vejledningen har været til hjælp og inspiration i arbejdet med kompetenceudvikling. Spørgsmålet er kun stillet til de formænd og næstformænd, som har læst i vejledningen, det vil sige alle de som har svaret ja i figur 3.8. Figur 4.1. Har vejledningen været til hjælp og inspiration i arbejdet med kompetenceudvikling? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = Formand Total Note: Spørgsmålet er kun stillet til formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 og som har læst i eller anvendt vejledningen (55 % af alle respondenter). Figur 4.1 viser, at 46 % formændene oplever, at vejledningen om Kompetencepakken i meget høj grad eller i høj grad har været til hjælp og inspiration i arbejdet med kompetenceudvikling. Det samme gør sig gældende for 43 % af næstformændene. Det er værd at lægge mærke til, at kun henholdsvis 2 % og 3 % angiver, at det slet ikke har været tilfældet. Spørgsmålet er som sagt kun stillet til de som har læst i eller anvendt vejledningen. Hvis vi ser på, hvor mange, som i nogen eller høj grad mener vejledningen har været til nytte ud af alle formænd og næst formænd i undersøgelsen (også de som ikke har læst vejledningen) er tallet 25 %. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 15

16 Samlet set har formændene/næstformændene følgende vurdering af Kompetencepakken: Figur 4.2 Oplever du samlet set, at kompetencepakken har bidraget til at sætte større fokus på kompetenceudviklingen i jeres samarbejdsudvalg? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = Formand Total Note: Kun formænd og næstformænd, der kender eller har hørt om Kompetencepakken OK 02 (89 %), er blevet stillet dette spørgsmål. Af figur 4.2 fremgår det, at der er en tendens til at formændene i højere grad vurderer, at Kompetencepakken har bidraget til at sætte større fokus på kompetenceudviklingen i samarbejdsudvalget end næstformændene. 39 % af formændene vurderer således, at dette i meget høj grad eller høj grad har været tilfældet, mens det samme kun gør sig gældende for 33 % af næstformændene. 38 % af næstformændene angiver, at dette kun har været tilfældet i lille, meget lille eller slet ingen grad, mens det samme er tilfældet for 31 % af formændene. Spørgsmålet er som nævnt kun stillet til 89 % af alle formænd og næstformænd i undersøgelsen. Hvis vi ser på hele gruppen, som indgår i undersøgelsen er der 32 % af alle formænd og næstformænd, som vurderer, at Kompetencepakken i høj eller meget høj grad har bidraget til at sætte større fokus på kompetenceudviklingen i samarbejdsudvalget. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 16

17 5. Kompetencestrategi på arbejdspladserne I undersøgelsen indgik også en række spørgsmål om arbejdspladsernes strategi for kompetenceudvikling. Bl.a. blev der i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt Samarbejdsudvalget har fastlagt principper og retningslinier for den samlede indsats for kompetenceudviklingen: Figur 5.1 Har samarbejdsudvalget fastlagt principper og retningslinier for den samlede indsats for kompetenceudvikling? Total Formand N = 532 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej men vi er i gang Nej slet ikke Ved ikke/ubesvaret Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Af figur 5.1 fremgår det, at 47 % af formændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads har fastlagt principper og retningslinier for den samlede indsats for kompetenceudvikling. 27 % af formændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads er i gang med at angive principper. Af figuren fremgår det endvidere, at næstformændene generelt har en anden vurdering: 38 % af næstformændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads har fastlagt principper og retningslinier for den samlede indsats for kompetenceudvikling. 23 % af næstformændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads er i gang med at angive principper. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 17

18 Hvis formænd og næstformænd har svaret bekræftende på, at SU har fastlagt principper for indsatsen for kompetenceudvikling, så er de blevet bedt om at vurdere, hvorvidt dette har haft en positiv effekt på arbejdet med kompetenceudvikling: Figur 5.2. Oplever du, at det at have principper og retningslinier for indsats for kompetenceudvikling har haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = Formand Total Note: Kun de formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at SU har fastlagt principper for indsatsen for kompetenceudvikling (42%), er blevet stillet dette spørgsmål. Af figur 5.2 fremgår det, at formændene i højere grad end næstformændene vurderer, at det at have principper og retningslinier for indsats for kompetenceudvikling har haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på deres arbejdsplads. 69 % af formændene vurderer, at dette har været tilfældet i meget høj eller høj grad. Det samme gør sig gældende for 39 % af næstformændene. Kun de 42 % som har svaret ja til spørgsmålet i figur 5.1 har fået spørgsmålet. Ud af alle 532 respondenter i undersøgelsen har ca. 24 % svaret, at det at have principper og retningslinier for indsats for kompetenceudvikling har haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på deres arbejdsplads. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 18

19 På spørgsmålet om hvorvidt der foregår en evaluering i SU af indsatsen for kompetenceudvikling, svarer formænd og næstformænd følgende: Figur 5.3. Bliver jeres samlede indsats for kompetenceudvikling og kompetencestrategi evalueret i SU? Ja, årligt eller oftere Ja, men sjældnere end hvert år Nej men det er planlagt Nej, slet ikke Ved ikke / ubesvaret % N = 532 Formand Total Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Figur 5.3 viser, at formændene er mere positive i deres vurdering end næstformændene. 45 % af formændene angiver, at den samlede indsats for kompetenceudvikling bliver evalueret i SU min. 1 gang om året. 30 % af næstformændene angiver den samme vurdering. 30 % af næstformændene angiver, at dette slet ikke finder sted, mens det kun gælder for 15 % af formændene. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 19

20 6. Medarbejderudviklingssamtaler, udviklingsmål og opfølgning I undersøgelsen indgik en række spørgsmål om medarbejderudviklingssamtaler (MUS) samt udviklingsmål og opfølgning på udviklingsmål og MUS. Det fremgår af undersøgelsen, at der gennemføres MUS på langt de fleste arbejdspladser: Figur 6.1. Gennemføres der MUS på din arbejdsplads? Formand Total Total % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Af figur 6.1 fremgår det at 99 % af formændene angiver, at der gennemføres MUS på deres arbejdsplads. Det samme angives af 96 % af næstformændene. Figuren indeholder tal fra 2001-undersøgelsen, hvor et sammenligneligt spørgsmål blev stillet. Der ses en markant fremgang i andelen af arbejdspladser, hvor der bliver gennemført MUS siden 2001, nemlig fra 86 % til 97 %. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 20

21 Ser man på hvor ofte, der gennemføres MUS på arbejdspladsen, ser man følgende billede: Figur 6.2. Hvor ofte gennemføres MUS på din arbejdsplads? Flere gange om året Ca. hvert år Ca. hvert andet år Sjældnere % N = Total 2001 Total 2004 Formand Note: Kun de formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen (97%), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 6.2 viser, at 90 % af formændene angiver, at der gennemføres MUS ca. hvert år eller oftere. 85 % af næstformændene angiver ligeledes, at det finder sted ca. hvert år eller oftere. 3 % af næstformændene angiver, at dette finder sted sjældnere end hvert andet år. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 87 % af formændene og 83 % af næstformændene, der angiver, at der gennemføres MUS ca. hvert år eller oftere. Et sammenligneligt spørgsmål til den samme målgruppe blev stillet i forbindelse med en evaluering af de personalepolitiske minimumskrav i 2001, hvor det fremgik, at 76 % af de statslige institutioner havde indført MUS mindst en gang årligt. Der ses altså en ma r- kant stigning i anvendelsen af MUS inden for staten. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 21

22 Det er også belyst i undersøgelsen, hvorvidt arbejdspladserne har udarbejdet et koncept for MUS. Ved et koncept forstås udarbejdede retningslinier eller hjælpeværktøjer. Det kan eksempelvis være skemaer til gennemførelse af samtalen. Figur 6.3 Har din arbejdsplads et koncept for MUS? Formand Total Total % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej, men vi overvejer at indføre et Nej slet ikke Note: Formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen (97%), er blevet stillet dette spørgsmål. Af figur 6.3 fremgår det, at 95 % angiver, at deres arbejdsplads har et koncept for MUS. Her ses ingen betydningsfulde variationer mellem formænd og næstformænd. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det 92 %, der angiver, at deres arbejdsplads har et koncept for MUS. Et sammenligneligt spørgsmål til den samme målgruppe blev også stillet i forbindelse med evalueringen af de personalepolitiske minimumskrav i 2001, hvor det fremgik, at 90 % af de statslige institutioner havde et koncept for MUS. Dette understøtter yderligere, at der er sket en stigning i brugen af MUS indenfor staten indenfor de seneste 3 år. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 22

23 Spørgsmålet om, hvorvidt MUS resulterer i, at der opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne blev vurderet således blandt formænd og næstformænd: Figur 6.4. Resulterer MUS i, at der opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = Total 2001 Total 2004 Formand Note: Kun de formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen (97%), er blevet stillet dette spørgsmål. Figur 6.4 viser, at formændene i højere grad end næstformændene oplever, at der som resultat af MUS opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne. 67 % af formændene oplever i meget høj eller høj grad, at dette er tilfældet, mens det samme gør sig gældende for 42 % af næstformændene. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 65 % af formændene og 41 % af næstformændene, der oplever, at der som resultat af MUS opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne. Hvis tallene sammenlignes med resultatet fra 2001-undersøgelsen, ses også her en betydelig fremgang i vurderingen af, hvorvidt MUS resulterer i konkrete udviklingsmål for medarbejderne. I 2001 vurderede 22% af alle adspurgte, at det i høj eller meget høj grad var tilfældet, mens det i 2004 var 51%. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 23

24 Det følgende spørgsmål er kun stillet til dem, der har vurderet, at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS. I denne målgruppe har formænd og næstformænd vurderet, hvorvidt formuleringen af udviklingsmål har haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på arbejdspladsen: Figur 6.5. Oplever du at formulering af udviklingsmål har en positiv effekt på kompetenceudviklingen på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = 497 Total Formand Note: Kun formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen og at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS, har fået stillet dette spørgsmål (93%). Det vil altså sige alle der ikke har svaret slet ikke i figur 6.4. Af figur 6.5 fremgår det, at formændene i højere grad end næstformændene oplever, at formuleringen af udviklingsmål har en positiv effekt på kompetenceudviklingen på deres arbejdsplads. 60 % af formændene oplever, at det er tilfældet i meget høj eller høj grad, mens det samme gør sig gældende for 32 % af næstformændene. 5 % af næstformændene oplever slet ikke, at det har været tilfældet. Det fremgår altså, at formændene i langt højere grad end næstformændene mener, at formuleringen af udviklingsmål har haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på arbejdspladsen. Hvis vi ser på alle de interviewede formænd og næstformænd i undersøgelsen (altså alle 532) er det i alt 44 % af alle personer i undersøgelsen som i høj eller meget høj grad mener, at formulering af udviklingsmål har en positiv effekt på kompetenceudviklingen på arbejdspladsen. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 24

25 Det følgende spørgsmål er ligeledes kun stillet til dem, der har vurderet, at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS. Formændene/næstformændene har her svaret på, hvorvidt, de udviklingsmål, der opstilles på baggrund af MUS bliver skrevet ned: Figur 6.6. Bliver udviklingsmålene skrevet ned? Ja, altid Ja, som regel Ja en gang i mellem Nej Ved ikke % N = 497 Total Formand Note: Formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen og at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS, har fået stillet dette spørgsmål (93 %). Figur 6.6 viser, at 39 % af formændene angiver, at udviklingsmålene altid bliver skrevet ned, mens 47 % af formændene angiver, at dette som regel sker. 43 % af næstformændene angiver, at udviklingsmålene altid skrives ned, mens 35 % angiver, at det som regel sker. Samlet set viser undersøgelsen, at udviklingsmålene i langt de fleste tilfælde (ca. 82 %) skrives ned som hovedregel/altid. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i statens samarbejdsudvalg bliver udviklingsmålene skrevet ned som hovedregel eller altid i 77 % af tilfældene. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 25

26 Det følgende spørgsmål er kun stillet til dem, der har svaret ja til, at udviklingsmålene bliver skrevet ned. Formænd og næstformænd har her vurderet, hvorvidt udviklingsmålene har en større effekt på kompetenceudviklingen, hvis de er skrevet ned: Figur 6.7. Oplever du at udviklingsmålene har en større effekt på kompetenceudviklingen, hvis de er skrevet ned I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = 478 Total Formand Note: Formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, 1) at der gennemføres MUS på arbejdspladsen og 2) at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS og 3) at udviklingsmålene bliver skrevet ned, har fået stillet dette spørgsmål (90 %). Figur 6.7 viser, at 69 % af formændene oplever, at udviklingsmålene i høj eller meget høj grad har en større effekt på kompetenceudviklingen, hvis de er skrevet ned. Det samme gør sig gældende for 55 % af næstformændene. Hvis vi ser på alle 532 respondenter i undersøgelsen svarer det til at 55 % af alle formænd og næstformænd i undersøgelsen oplever, at udviklingsmålene i høj eller meget høj grad har en større effekt på kompetenceudviklingen, hvis de er skrevet ned. Det følgende spørgsmål er kun stillet til dem, der har vurderet, at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS. I denne gruppe har formænd og næstformænd vurderet, hvorvidt der sker en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne: Evaluering af Kompetencepakken OK 02 26

27 Figur 6.8. Sker der en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = Total 2001 Total 2004 Formand Note: Formænd og næstformænd, der har svaret bekræftende på, at der gennemføres MUS på arbejdspladsen og at der i et eller andet omfang opstilles konkrete udviklingsmål for medarbejderne på baggrund af MUS, har fået stillet dette spørgsmål (93 %). Af Figur 6.8 fremgår det, at 70 % af formændene mener, at der i meget høj eller høj grad sker en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne. Det samme gør sig gældende for 35 % af næstformændene. Der er altså her tale om en meget markant forskel i vurderingen blandt henholdsvis formænd og næstformænd. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 65 % af formændene og 33 % af næstformændene, der oplever, at der i meget høj eller høj grad sker en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne, i alt et gennemsnit på 49 % for formænd og næstformænd. Et sammenligneligt spørgsmål til den samme målgruppe blev også stillet i forbindelse med evalueringen af de personalepolitiske minimumskrav i 2001, hvor det fremgik, at 28 % af de adspurgte vurderede, at der i meget høj eller høj grad sker en opfølgning på de konkrete udviklingsmål for medarbejderne. Dette skal sammenholdes med 53 % for 2004-undersøgelsen, hvilket må siges at være et markant højere niveau. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 27

28 7. Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling Undersøgelsen indeholdt nogle få spørgsmål om Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK). Bl.a. indgik spørgsmålet om, hvorvidt de statslige arbejdspladser har været i kontakt med SCKK: Figur 7.1 Har din arbejdsplads været i kontakt med SCKK? Total Formand % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Ved ikke Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Figur 7.1 viser, at 57 % af formændene siger, at de har været i kontakt med SCKK. Det samme gør sig gældende for 42 % af næstformændene. Totalt set er det knap halvdelen (49 %), som siger, at de har været i kontakt med SCKK. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 28

29 De der har været i kontakt med SCKK (49 %) er efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har haft besøg af SCKK s medarbejdere: Figur 7.2 Har din arbejdsplads gjort brug af SCKK's konsulentkorps eller haft besøg af SCKK's medarbejdere? Ja, gjort brug Ja, haft besøg Nej Ved ikke 9 15 % N = 260 Total Formand Note: Kun formænd og næstformænd, der har været i kontakt med SCKK, har fået stillet dette spørgsmål (49 %). Figur 7.2 viser, at 42 % af de formænd, som har haft kontakt med SCKK, angiver, at deres arbejdsplads har gjort brug af SCKK s konsulentkorps. 38 % af næstformændene angiver, at dette har været tilfældet. 20 % af formændene angiver, at deres arbejdsplads kun har haft besøg af SCKK s konsulenter. 13 % af næstformændene angiver, at dette har været tilfældet. I forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i undersøgelsen er det henholdsvis 21 % af formændene og 19 % af næstformændene, der angiver, at deres arbejdsplads har gjort brug af SCKK s konsulentkorps. Ser man på, hvor mange der har haft besøg af SCKK s konsulenter, er det i forhold til den samlede population af formænd og næstformænd i statens samarbejdsudvalg henholdsvis 10 % (formændenes vurdering) og 6 % (næstformændenes vurdering). Evaluering af Kompetencepakken OK 02 29

30 De, der har haft besøg af SCKK, har følgende vurdering af besøget: Figur 7.3. I hvilken grad har besøget haft en positiv effekt på kompetenceudviklingen på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lille grad I meget lille grad Slet ikke % N = 147 Total Formand Note: Kun formænd og næstformænd, der har været i kontakt med SCKK i form af et besøg, har fået stillet dette spørgsmål (28 %). Figur 7.3 viser, at 45 % af de formænd, som har haft besøg af SCKK, i høj eller meget høj grad oplever, at besøget har haft en positiv effekt på deres arbejdsplads. Det samme gør sig gældende for 41 % af næstformændene. Dette spørgsmål er kun stillet til de formænd og næstformænd, hvis arbejdsplads har haft besøg af SCKK. Det har 28 % af samtlige adspurgte. Det betyder, at det er 12 % af alle formænd og næstformænd, som i høj eller meget høj grad mener at besøget af SCKK har haft positiv effekt på kompetenceudviklingen på arbejdspladsen. Da dette svar bygger på forholdsvis få besvarelser er den statistiske usikkerhed lidt større her (+/- 6 %) end i de øvrige spørgsmål. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 30

31 8. Kompetencefonden Undersøgelsen indeholdt to spørgsmål om Kompetencefonden, bl.a. om man har fået tildelt midler fra fonden: Figur 8.1 Har din institution eller arbejdsplads fået tildelt midler fra kompetencefonden? Formand Total % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Ved ikke Figur 8.1 viser, at 56 % af formændene og 52 % af næstformændene angiver, at deres institution eller arbejdsplads har fået tildelt midler fra Kompetencefonden. Det er endvidere værd at lægge mærke til at hele 20 % af næstformændene ikke ved, om det er tilfældet. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 31

32 Dertil kommer et spørgsmål om, hvorvidt SU har drøftet retningslinier for anvendelsen af midlerne hvis man har modtaget midler: Figur 8.2 Har samarbejdsudvalget drøftet retningslinjer for anvendelsen af midlerne? Formand Total % 20% 40% 60% 80% 100% N = 283 Ja Nej Ved ikke Note: Formænd og næstformænd, der har svaret ja til at institutionen har modtaget midler fra Kompetencefonden, har fået stillet dette spørgsmål (53 %). Figur 8.2 viser, at 83 % af, de formænd, som har fået tildelt midler fra Kompetencefonden, og 71 % af næstformændene angiver, at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads har drøftet retningslinjer for anvendelsen af midlerne. Det svarer til at 41 % af alle de adspurgte formænd og næstformænd i hele undersøgelsen har svaret at samarbejdsudvalget på deres arbejdsplads har drøftet retningslinjer for anvendelsen af midlerne fra Kompetencefonden. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 32

33 9. Udviklings- og Omstillingsfonden Endelig indeholdt undersøgelsen nogle få spørgsmål om Udviklings- og Omstillingsfonden (U & O Fonden), herunder et kendskab til Fondens projekter: Figur 9.1 Har du kendskab til eller hørt om projekter, der er støttet af Udviklings- og Omstillingsfonden? Total Formand % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Af figur 9.1 fremgår det, at 67 % af formændene og 47 % af næstformændene har kendskab til projekter, der er støttet af Udviklings- og Omstillingsfonden. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 33

34 Undersøgelsen viser også, hvorvidt den enkelte arbejdsplads har overvejet at søge midler fra Fonden: Figur 9.2. Har din arbejdsplads overvejet at søge midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden? Formand Total % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja Nej Ved ikke Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Af figur 9.2 fremgår det, at 57 % af formændene og 37 % af næstformændene angiver, at deres arbejdsplads har overvejet at søge midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 34

35 Følgende antal arbejdspladser har konkret søgt midler fra Fonden inden for de seneste 5 år: Figur 9.3. Har din arbejdsplads søgt midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden inden for de seneste 5 år? Total formand % 20% 40% 60% 80% 100% N = 532 Ja, fået tildelt midler Nej Ja, men fået afslag Ved ikke Note: Alle formænd og næst formænd i undersøgelsen har fået dette spørgsmål. Figur 9.3 viser, at 33 % af formændene angiver, at deres arbejdsplads har søgt midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden. Heraf har 26 % fået tildelt midler. 66 % af formændene angiver, at deres arbejdsplads ikke har søgt, eller at de ikke ved om deres arbejdsplads har søgt. Figuren viser endvidere, at 21 % af næstformændene angiver, at deres arbejdsplads har søgt midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden. Heraf har 18 % fået tildelt midler. 78 % af næstformændene angiver, at deres arbejdsplads ikke har søgt, eller at de ikke ved om deres arbejdsplads har søgt. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 35

36 Øvrige kommentarer Undersøgelsen gav mulighed for at respondenterne kunne give deres kommentarer til Kompetencepakken i øvrigt. Disse er rapporteret i sin helhed i en separat rapport. Her listes dog nogle af de holdninger, som gik igen: - 83 % havde ingen kommentarer - 6 % mente at Kompetencepakken var for administrativ tung og omstændelig. - 3 % mente at midlerne, der kan søges er så små, at det ikke kan betale sig at søge. - 1 % Mangler midler til vikarer, så pakken kan føres ud i livet. - 9 % havde andre kommentarer. Det bemærkes at hver enkelt respondent kunne give mere end en kommentar, så ovenstående liste giver mere end 100 %. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 36

37 Bilag: Undersøgelsens metode og gennemførelse I dette bilag vil der blive redegjort for undersøgelsens metode og gennemførelse. Følgende vil blive gennemgået: udarbejdelse af spørgeskema, dataindsamling og repræsentativitet. Udarbejdelse af spørgeskema Spørgeskemaet består af ca. 30 forkodede spørgsmål samt et enkelt åbent spørgsmål. Gallup har udarbejdet det endelige spørgeskema på baggrund af Personalestyrelsens og CFU s udkast. Personalestyrelsen og CFU har herefter godkendt det endelige spørgeskema. Gallup har været ansvarlig for at køre pilottest inden undersøgelsen blev igangsat og tilrette skemaet i henhold til testresultaterne. Gallup har desuden foretaget en teknisk validering af spørgeskemaerne. Generelt har spørgeskemaet fungeret tilfredsstillende. Gallup har ikke modtaget nogle henvendelser omkring forståelse af spørgeskemaet, og dette understøtter, at spørgeskemaet har fungeret tilfredsstillende i interviewsituationen. Dataindsamling TNS Gallup har anbefalet, at der anvendes postale og web-baserede spørgeskemaer. Dette skyldes, at undersøgelsens tema er forholdsvist komplekst, og spørgsmålene kræver en vis form for personlig refleksion. Det betyder i sagens natur, at den interviewede vil have svært ved at overskue spørgeskemaet i en interviewsituation per telefon, og det vil ikke være hensigtsmæssigt/godt for svarenes kvalitet. Dataindsamlingen er således gennemført postalt eller webbaseret: Postalt: Spørgeskemaer er trykt af Gallups mangeårige samarbejdspartner Domus Replica, som benytter Frederiksberg Bogtrykkeri, der er et af landets største og mest moderne trykkerier. Gallups egen afdeling for forsendelse har forestået udsendelse af spørgeskemaerne og returkuvert. Gallups afdeling for scanning scanner de indkomne skemaer ved hjælp af Pulse Train Scan-programmet. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 37

38 Webbaseret: I de interview, der er gennemført webbaseret, guides respondenten automatisk gennem spørgeskemaet ved hjælp af Gallups software. Rent praktisk foregår al dataindsamling via CAWI-metoden (CAWI står for Computer Assisted Web Interviewing). Det betyder hurtig og fleksibel dataindsamling. Respondenten deltager i undersøgelsen ved at indtaste/klikke på et link og besvare spørgsmålene. Til gennemførelse af CAWI undersøgelser anvender Gallup programmet Confirm-it, som er udviklet af det norske firma The Firm. Fordelene ved postal dataindsamling er som sagt, at svarpersonerne kan se spørgsmålene og give sig bedre tid til omtanke, inden spørgsmålene besvares. Herudover gælder det, at informanten har mulighed for at afbryde besvarelsen, når hun bliver træt og genoptage den på et senere tidspunkt. Præcis de samme fordele gør sig gældende ved den webbaserede løsning, der ligeledes eliminerer ulemperne forbundet med lange interview. Dataindsamlingsprocessen har været følgende: Først er udsendt et nøje udformet skriftligt introduktionsbrev. Dette sikrer en høj motivation i undersøgelsen og fremmer en høj besvarelsesprocent. Derefter er svarpersonerne blevet tilbudt enten en postal eller en webbaseret løsning. Der er vedlagt et postalt spørgeskema samt en frankeret svarkuvert til alle respondenter, så de frit kan vælge, om de vil svare postalt eller via internettet. Rykkerskrivelse er efter udløbet af svarfristen blevet sendt til alle de svarpersoner, som ikke har returneret et gyldigt spørgeskema. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 4. maj 7. juni Evaluering af Kompetencepakken OK 02 38

39 Repræsentativitet Personalestyrelsen og CFU har leveret en stikprøve med adresser på formænd og næstformænd i statens SU. I alt baseres undersøgelsen på en bruttostikprøve på 1200 personer, henholdsvis 600 formænd og 600 næstformænd. Tabellen viser den samlede deltagelse i undersøgelsen. Antal Total Procent Bruttostikprøve 1200 Personen falder udenfor målgruppen (SU eksisterer ikke el.lign.) 190 Nettostikprøve Ikke besvaret spørgeskema Besvarede gyldige spørgeskemaer Det fremgår af tabellen, at alt i alt 523 formænd og næstformænd har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 52. Dette må anses for at være tilfredsstillende og på linie med svarprocenter opnået i lignende undersøgelse blandt formænd og næstformænd i samarbejdsudvalg bl.a. undersøgelse om Personalepolitiske minimumskrav gennemført for Personalestyrelsen (2003). Af de 523 besvarelser var 270 fra formænd og 244 fra næstformænd i samarbejdsudvalg. For at give de samlede besvarelser bedre repræsentativitet er materialet vejet på plads. Derfor ses et samlet antal besvarelser i figurerne på 532. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 39