Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Transkript

1 N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet i overslagsårene. Endvidere har de nye vækstprocenter betydning for størrelsen af den del af bloktilskuddet, der anvendes til finansiering af landsudligningen og til finansiering af tilskuddet til kommuner med højt strukturelt unde r- skud. For alle tre overslagsår indebærer ændringerne, at finansieringen af landsudligningen lægger beslag på en mindre andel af bloktilskuddet, mens ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud lægger beslag på en større andel. Alt i alt er der mindre af bloktilskuddet, der kan fordeles efter folketallet, fordi balancetilskuddet til kommunerne samtidigt er reduceret. Den 2. september 2010 Ref JMP/PSN jmp@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/6 Tilskudsåret 2009 efterreguleres i Det nye lavere skøn for udskrivningsgrundlaget i 2009 medfører en reduktion af den del af bloktilskuddet, som fordeles efter folketal. Det skyldes, at landsudligningen lægger beslag på en større del af bloktilskuddet. Samlet set indebærer det nye skøn, at de fleste kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2009, skal tilbagebetale et større beløb til staten. Forholdet indgår i KL s skøn for balancetilskuddet i Med hensyn til 2011 medfører de ændrede forudsætninger for budgetlægningen, at der vil være kommuner, der bør genoverveje beslutningen om at basere budgettet på et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Kommunerne i hovedstadsområdet skal bemærke, at de nye skatteskøn indebærer en nedjustering af skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen.

2 Nedjusteringen indebærer, at tilskud og tilsvar i forhold til hovedstadsudligningen reduceres i forbindelse med opgørelsen af efterreguleringen af 2011 i Nedjusteringen har tilsvarende betydning for budgetoverslagsårene. En detaljeret redegørelse for KL's nye skøn for skattegrundlaget vil blive udsendt snarest i Budgetvejledningsskrivelse G Der vil ikke blive udsendt nye pris- og lønskøn. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen KL s skøn for bloktilskuddet er nedjusteret i overslagsårene 2012 til 2014, jf. nedenstående tabel. De lavere skøn skyldes nedjusteringen af balancetilskuddet på grund af de nye og højere skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden frem til Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet Mio. kr Permanent tilskud i 2010 P/L, jf aktstykket , , , , ,4 1a. Tilskudsreglering i medfør af skattesanktionen i 2010 *) -269,6 2. Permanent tilskud i løbende P/L , , , , ,4 3. Balancetilskud **) , , , ,0 Budgetgaranti pkt Efterregulering af ,3 5. Budgetgaranti ,5 6. Permanent opregulering for , , , ,6 7. Midtvejsregulering af budgetgaranti ,0 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: 8. Efterregulering af ,9 9. Budgetgaranti ,7 10. Budgetgaranti ,2 11. Budgetgaranti ,9 12. Permanent opregulering for , , ,3 13. Permanent opregulering for , ,2 14. Permanent opregulering for ,0 15. Budgetgaranti i alt (summen af pkt.4-14) 1.200, , , , ,0 16. Lov- og cirkulæreprogram 504,8 755,3 817,6 650,0 662,4 17. Trepartsinitiativer -424,7-432,8-441,0 18. Kollektiv skattesanktion -134,8-274,7-279,9-285,3 19. Andre reguleringer ekskl. balancetilskud og kollektiv skattesanktion 297,0-286,8-241,2-245,6-250,2 Bloktilskud i alt , , , , ,3 Tidligere skøn juli , , , , ,3 Difference 0,0 0, , , ,0 Anm.: Alle beløb ekskl. pkt. 1 er i løbende pris- og lønniveau. *) Beløbet indgår i kommunernes tolvdelsafregning i **) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden Beregningen af posten Balancetilskud i oversigten over bloktilskuddet er for perioden nærmere specificeret i oversigten på næste side. 2

3 Beregning af mertilskud/balancetilskud i perioden Mia. kr Nettoudgifter på serviceområdet 237,4 242,0 246,8 Nettoudgifter på overførselsområdet 54,4 56,6 58,7 Nettoanlægsudgifter 9,6 9,7 9,8 Nettorenteudgifter -0,1-0,1-0,1 Finansforskydninger, herunder likviditetsforbrug 0,7 0,7 0,7 Grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne 7,5 7,6 7,6 Udgifter i alt 309,5 316,5 323,6 Skatteindtægter herunder: Forskudsskat -208,7-215,6-222,1 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning 1,6 0,2 0,0 Dødsboskat -0,2-0,2-0,2 Selskabsskat -4,0-4,5-5,2 Grundskyld -21,7-23,1-24,5 Andre ejendomsskatter -4,3-4,3-4,3 Det skrå skatteloft 0,2 0,2 0,2 Øvrige skatter og afgifter -0,2-0,2-0,2 Skatter i alt -237,3-247,4-256,2 Statstilskud mv. -66,3-66,4-68,7 Låneadgang vedr. anlæg -0,5-0,5-0,5 Indtægter i alt -304,1-314,4-325,5 Behov for mertilskud 5,4 2,1-1,8 I det følgende knyttes enkelte kommentarer til konsekvenserne for balancetilskuddet som følge af de nye skøn for kommunernes skatteprovenu. De mere detaljerede forudsætninger for beregningen af skønnet for bloktilskuddet samt balancetilskuddet er tidligere beskrevet i skrivelse Opdatering med overslagsår, der findes på tilskudsmodellens hjemmeside. Bemærkninger til skattegrundlaget i balanceberegningen: Forskudsskatten er fremskrevet med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Selskabsskatten er i modellen opdateret med Skatteministeriets seneste skøn fra august 2010 over selskabs- og fondsskat ekskl. kulbrinteskat, jf. tabellen. Skøn over udviklingen i den kommunale andel af selskabsskatten Selskabsskat i mio. kr / / / /2014 Vækst i pct. -26,7-14,69 12,37 15,17 Grundskyld fremskrivningen bygger på KL s nye skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier. 3

4 Andre ejendomsskatter, kommunernes medfinansiering, dødsboskat og øvrige skatter og afgifter er ikke ændret sammenlignet med modellen fra juli. Nærmere om KL s nye skøn for skattegrundlaget i tilskudsmodellens databank På baggrund af de foreløbige slutligningsoplysninger for indkomståret 2009 og den seneste konjunkturvurdering fra Finansministeriet forventer KL, at skattegrundlaget stiger med knap 11,8 pct. i perioden 2008 til Det er en opjustering af væksten i udskrivningsgrundlaget med 0,6 procentpoint i forhold til det skøn, som lå til grund for udmeldingen af statsgarantien i juni måned. Udskrivningsgrundlaget i modellens databank er tilpasset KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget, der bliver udmeldt i budgetvejledningsskrivelse G.1-4. Tabellen nedenfor viser de nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i G.1-4 og tilskudsmodellen. Det skal bemærkes, at vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i G.1-4 og tilskudsmodellen ikke er ens. Forskellene i vækstprocenterne sikrer, at modellen indeholder det grundlag, som kommunerne bliver efterreguleret efter. Væksten i udskrivningsgrundlaget for 2008 til 2009 i databanken er opgjort med udgangspunkt i det endeligt opgjorte efterreguleringsgrundlag for indkomståret 2008, mens væksten i G.1-4 er opgjort med udgangspunkt i det faktiske grundlag for indkomståret De forskellige vækstprocenter i databanken og G.1-4 sikrer, at en landsgennemsnitlig kommune ender i det samme slutpunkt for 2011 uanset om udgangspunkt for beregningen er efterreguleringsgrundlaget eller det faktiske grundlag for Vækst i udskrivningsgrundlaget i pct. (Hele landet) Vækst i pct Skrivelse G. 1-4* -1,0 7,2 5,3 3,3 3,3 3,0 Databank -2,8 8,7 5,3 3,3 3,3 3,0 *KL s nye skøn Med udgangspunkt i det faktiske grundlag for 2008 skønnes væksten i udskrivningsgrundlaget for indkomståret 2009 i G.1-4 til et fald på 1,0 pct. Det fremgår af databanken, at det grundlag for 2009, som kommunerne bliver efterreguleret efter i 2012, skønnes at falde med 2,8 pct. fra 2008 til 2009, hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (efterreguleringsgrundlaget) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget). I G.1-4 skønnes efterreguleringsgrundlaget for 2008 til 2009 at falde med 2,3 pct., hvil- 4

5 ket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (faktiske grundlag (majafregningen)) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget), mens den faktiske forventede vækst fra 2008 til 2009 skønnes til et fald med 1,0 pct. Det udskrivningsgrundlag for 2009, kommunerne indberetter til tilskudsmodellen, skal beregnes på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for De kommuner, der har valgt statsgaranti for 2009, bør også indberette et udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det sikrer, at modellen kan anvendes til at vurdere, om valget af garanti var et godt valg. Fra og med 2010 er der ikke forskel på efterreguleringsgrundlaget og det faktiske opgjorte grundlag for indkomstårene. I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 blev SP-suspensionen forlænget i 2010 og videre frem. Fra og med 2010 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag inkl. virkningen af Forårspakke 2.0. Det fremgår af tabellen, at grundlaget for 2010 i databanken skønnes at stige med 8,7 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 (efterreguleringsgrundlaget) til 2010 (årets regler). I G. 1-4 er efterreguleringsgrundlaget for 2009 til 2010 opgjort til 7,2 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 (årets regler for indkomståret) til 2010 (årets regler og efterreguleringsgrundlaget er det samme, da det ikke har været nogen lovændringer). Det vil sige, at forskellen mellem vækstskønnene kan forklares ved, at man i tilskudsmodellen tager udgangspunkt i efterreguleringsgrundlaget for 2009, som er væsentligt lavere end grundlaget for 2009 opgjort efter årets regler. Fra og med 2011 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag inkl. virkningerne af Genopretningsaftalen for dansk økonomi. Grundværdier Skønnene for udviklingen i grundværdierne i tilskudsmodellen er dem, som også vil fremgå af budgetvejledningsskrivelse G.1-4. Det forventes, at grundværdierne i de kommende budgetår stiger med udviklingen i reguleringsprocenten for grundværdierne. Reguleringsprocenten i budgetåret opgøres som den skønnede vækst i hele landets udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.point, idet den dog maksimalt kan udgøre 7 pct. 5

6 KL s skøn for væksten i grundværdierne fra 2011 til Vækst i pct Skrivelse G ,3 6,3 6,0 Det skal bemærkes, at kommunerne ikke kan anvende tilskudsmodellen til at lave en prognose over provenuet i grundskyld. For at beregne provenuet af grundskyld skal grundværdierne deles op i henholdsvis grundværdier vedrørende produktionsjord og øvrige grundværdier, da produktionsjord beskattes med en lavere grundskyldspromille end øvrige grundværdier. Grundværdier i tilskudsmodellen kan alene anvendes i beregningen af udligningsbeløbene. Grundværdierne indregnes i 2011 i beskatningsgrundlaget med 9,7 pct. Folketal Kommunen skal være opmærksom på, at det er det såkaldte betalingskommunefolketal, der anvendes i tilskudsmodellens opgørelse af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. KL har på tilskudsmodellens hjemmeside tidligere udsendt en kommunefordelt tabel med oplysninger om kommunernes CPR- og betalingskommunefolketal pr. 1. januar Såfremt kommunens betalingskommuneforhold ikke skønnes at ændre sig nævneværdigt i modelperioden, kan kommunen overveje at skønne sit betalingskommunefolketal i modellens beregningsperiode ved at korrigere skønnene for CPR-folketallet med den seneste forskel mellem CPR- og betalingskommunefolketallet. Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende tilskudsmodellen kan rettes til følgende kontaktpersoner: Tilskud og udligning mv. Per Schollert Nielsen, tlf , psn@kl.dk Skat Jane Møller Pedersen, tlf , jmp@kl.dk 6