Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september 1999

2 Indhold Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse...2 Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav...2 Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser...2 Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer...4 Kapitel 5: Undervisningsformer...4 Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger...4 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver...4 Kapitel 8: Undervisningen...4 Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver...5 Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser...7

3 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Sproglig kommunikation og formidling ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur. 2. Uddannelsens formål er at bibringe de studerende en sådan teoretisk viden om og praktisk færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk, at de opnår faglig kompetence til selvstændigt at varetage og vejlede i al slags informationsformidling inden for både den offentlige og den private sektor. Der kræves kendskab til forskellige teoretiske og metodiske tilgange samt til de relevante håndbøger og den vigtigste speciallitteratur. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 3. Suppleringsuddannelsen i Sproglig kommunikation og formidling er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder på universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 4. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Sproglig kommunikation og formidling er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges som fri hjemmeopgave, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, skriftlige eller mundtlige oplæg, timereferater, skriveøvelser etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75%

4 3 af de udbudte timer i hvert af kursets semestre. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det niveau, der er nødvendigt for at bestå eksamen. Skønner underviseren, at en studerende har ydet en indsats, der ikke er tilfredsstillende, må den studerende vælge en af de andre eksamensformer. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Følgende prøveformer er mulige: a) individuel prøve, b) gruppeprøve (gruppen kan højst bestå af fem personer og hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt). 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. Ved sommereksamen afholdes sygeeksamen inden udgangen af august måned, ved vintereksamen efter regler fastsat af studienævnet. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats, som er sat til 60 point pr. år. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og angiver 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i 3) de opnåede bedømmelser 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør 6) meritoverførte prøver 7) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et andet sprog end dansk, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Ved opgivelser til eksamen defineres en normalside som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). I skriftlige opgaver defineres en normalside som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 17. Eksamenssproget er dansk. Efter ansøgning til studienævnet mindst 2 måneder før eksamens afholdelse kan der dog bevilges gæstestuderende og andre ret til at aflægge enkelte eksaminer på norsk eller svensk.

5 4 18. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden skriver et klart, forståeligt og korrekt dansk, lever op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed og selvstændigt kan bearbejde og fremstille det stof, der prøves i, samt kan reflektere over egne og andres videnskabelige fremgangsmåder ud fra basale videnskabelige teoridannelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen bliver i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på engelsk og mindst ét andet moderne fremmedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse Sprogbeskrivelse 1 intern 10 bestået/ikke bestået Sprogbeskrivelse 2 intern skala Mundtlig fremstilling ekstern skala Skriftlig fremstilling ekstern skala 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge.

6 5 Kapitel 8: Undervisningen 24. Undervisningen omfatter 3 timers ugentlig undervisning i hver disciplin. Undervisningen i de to sprogbeskrivelsesdiscipliner omfatter hver et semesters undervisning, i mundtlig og skriftlig fremstilling hver to semestres undervisning. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Sprogbeskrivelse 1 Stk 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter det danske sprogs historie. Stk 2. Eksamensfordringer Der kræves kendskab til hovedtrækkene af sprogets historie, især til de udviklinger, hvorved rigssproget etableres, og til stiludviklingen inden for de vigtigste prosagenrer (fx love, juridiske dokumenter, administrative skrivelser, handelskorrespondance, referat, historisk og fiktiv fortælling, reportage og anden journalistik). Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en mundtlig prøve, der former sig som eksaminandens mundtlige fremstilling af et emne, aftalt med eksaminator, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Prøveform: Hjælpemidler: Omfang: Censur: Individuel prøve Alle hjælpemidler må medbringes 30 minutter inkl. censur Intern, bestået/ikke bestået 27. Sprogbeskrivelse 2 Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter det danske sprogs nutidige bygning og brug. Stk. 2. Eksamensfordringer Der kræves kendskab til rigssprogets nutidige bygning (fonologi, morfologi, syntaks) og til hovedtrækkene af regionale og sociale varianter (dialekt og sociolekt); især lægges der vægt på indsigt i rigssprogsnormen og dens foranderlighed i samspil med andre varianter af dansk (acceptabilitet, sprogrigtighedsspørgsmål). Endvidere kræves der kendskab til den karakteristiske brug af sproget i nutidens prosagenrer, jf. 26, stk. 2. Opgivelser godkendes af Studienævnet.

7 6 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende eksamensformer: a: en bunden skriftlig 6-timers prøve under tilsyn b: en bunden skriftlig hjemmeopgave c: en fri skriftlig hjemmeopgave udarbejdet i tilknytning til et undervisningsforløb Prøveform: Hjælpemidler: Individuel prøve Alle hjælpemidler må medbringes Omfang af b og c: Højst 25 sider Censur: Intern, 13-skala 28. Mundtlig fremstilling Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen Mundtlig Fremstilling omfatter den mundtlige fremstillings historie, teori og praksis, herunder retorik, stilistik, argumentation, talehandlinger, samtaleanalyse, facework, stemmetræning, kropssprog og talesprogspædagogik. Stk. 2. Eksamensfordringer Der kræves teoretisk viden om og praktisk færdighed i alle sider af mundtlig fremstilling i forskellige kommunikationssituationer. Det gælder færdighed i mundtlig kommunikation i og analyse af meddelelser, foredrag, oplæg, samtaler, diskussioner og kurser. Det gælder tillige færdighed i at føre og analysere samtaler i grupper af forskellig størrelse, hvor både den verbale og den non-verbale side tages op. Der opgives 1200 sider teoretisk stof om mundtlig fremstilling, fordelt på mindst 10 værker. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Mundtlig prøve, der former sig som eksaminandens mundtlige fremstilling af et emne aftalt med eksaminator, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Diskussionen tager udgangspunkt i eksaminandens mundtlige oplæg og det opgivne pensum. Prøveform: Omfang: Censur: Individuel prøve 30 minutter (inkl. censur) Ekstern, 13-skala

8 7 29. Skriftlig fremstilling Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen Skriftlig Fremstilling omfatter den skriftlige fremstillings historie, teori og praksis, herunder: kommunikationsteori, tekstteori, retorik, genrelære, normlære, stilistik, brug af billeder og layout og skrivepædagogik Stk. 2. Eksamensfordringer Der kræves teoretisk viden om og praktisk færdighed i alle sider af skriftlig fremstilling i forskellige kommunikationssituationer og i skrivepædagogik og sproglig vejledning i og uden for uddannelsessystemet. Der opgives 1200 sider teoretisk stof om skriftlig fremstilling fordelt på mindst 10 værker. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. I den skriftlige opgave analyserer og omarbejder eksaminanderne en kortere dansk tekst, som de selv har fundet. Den omarbejdede tekst skal kunne fungere i samme situation som originalteksten og skal være solidarisk med afsenderens formål med den. Den omskrevne tekst fungerer som bilag for opgaven, der analyserer originalteksten som kommunikation og begrunder omskrivningen. Den mundtlige eksamination former sig som en diskussion med udgangspunkt i eksaminandens skriftlige oplæg og det opgivne pensum. Prøveform: Individuel eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang (af den skriftlige prøve): højst 25 sider per deltager, hvoraf mindst 10 sider skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Forberedelsestid (ved den mundtlige prøve): ingen Varighed (ved den mundtlige prøve): 30 minutter inkl. censur Censur: Ekstern, 13-skala Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt suppleringsuddannelse i Sproglig kommunikation og formidling (af 1987/91) inden , kan overføre de tilsvarende prøver herfra til denne ordning. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER 1999.