Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007"

Transkript

1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 6.0 Indledning Bevillingstyper Bevillingsniveau Bevillingsniveau for driftsbevillinger Bevillingsniveau for anlægsbevillinger og rådighedsbeløb Bevillingsbevillinger for finansielle konti Bruttobevillinger og nettobevillinger Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v

2 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1 6 BEVILLINGSREGLER 6.0 Indledning Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. I den kommunale styrelseslovs 40 fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Samtidig præciseres det, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Den lovbestemmelse betyder, at det ikke er tilladt for kommunalbestyrelsen at delegere bevillingsmyndigheden. Hovedregler er med andre ord: Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling Bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger (jf. dog afsnit 6.1) Ved en ændring af styrelsesloven i 1993 er der dog skabt mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling, jf. nedenfor om tillægsbevillinger. Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder imidlertid ikke, at alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til de stående udvalg - og videre til de udførende led i de kommunale forvaltninger og institutioner. Det vil som regel være økonomiudvalget og de stående udvalg, som ved kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse bemyndiges til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Udvalgene kan herefter beslutte at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere m.v. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Styrelseslovens bestemmelser er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse kan afgive bemyndigelse, f.eks. direkte til en institutionsleder. Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Årsbudgettets bevillingsmæssige funktion er direkte fastsat i den kommunale styrelseslovs 40. Det fremgår heraf, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver den bindende regel for det næste års kommunale forvaltning.

3 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 Bevillingsafgivelsen i budgettet kommer konkret til udtryk i den til budgettet knyttede bevillingsoversigt samt i budgetbemærkningerne. Der skal om hver enkelte bevilling fremgå: Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til Hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter, afgrænset ud fra kontoplanen Hvilket beløb bevillingen lyder på Hvilke forbehold og betingelser, der eventuelt gælder for bevillingens udnyttelse Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse er imidlertid ikke kun knyttet til budgetvedtagelsen. Driftsbevillinger afgives ved budgettets vedtagelse. Anlægsbevillinger kan derimod afgives af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til afholdelse af udgifterne ved arbejdet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af budgetåret afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- og anlægsbevillinger som rådighedsbeløb. Det skal i øvrigt bemærkes, at fastsættelse af takster for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger ikke kan delegeres til udvalg eller administration. Det fremgår af den kommunale styrelseslovs 41 a, at beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvikrsomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af kommunalbestyrelsen. De bevillingsregler, som gennemgås i det følgende, knytter sig - hvor ikke andet er angivet - såvel til de bevillinger, som afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen, som til de senere tillægsbevillinger. Budgetttet rummer omvendt mere end summen af bevillingerne. Budgettet omfatter således en række poster, hvortil der ikke stilles krav om bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side. I de følgende afsnit er redegjort mere detaljeret for de gældende bevillingsregler.

4 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1 Dato: 18. oktober 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget Bevillingstyper Der sondres i de kommunale bevillingsregler mellem tre typer af bevillinger, nemlig Driftsbevillinger Anlægsbevillinger Tillægsbevillinger Driftsbevillinger Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner under hovedkontiene 0-6. Det vil sige til de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt»dranstværdierne«1 og 2. Reglerne vedrørende afgivelse af driftsbevillinger gælder endvidere for: Renteudgifter og -indtægter på hovedkonto 7 - funktionerne Afdrag på udlån - kreditsiden vedrørende funktionerne Afdrag på optagne lån - debetsiden vedrørende funktionerne Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms - funktionerne Skatter - funktionerne Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der endvidere være fastsat vilkår for bevillingernes udnyttelse. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Det følger bl.a. heraf, at tillægsbevillinger til driftsbevillinger ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører. Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter under hovedkontiene 0-6. Det vil sige de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt»dranstværdien«3. Reglerne vedrørende afgivelse af anlægsbevillinger gælder endvidere for: Udlån - debetsiden vedrørende funktionerne Lånoptagelse - kreditsiden vedrørende funktionerne Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således - men behøver ikke - finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Anlægsbevillingen angives i det på bevillingstidspunktet gældende pris- og lønniveau, uanset om arbejdet forventes at strække sig over en flerårig periode.

5 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der være fastsat vilkår for rådighedsbeløbenes udnyttelse. Sondringen mellem drifts- og anlægsbevillinger Sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl. Der kan i disse situationer opstå tvivl om, hvilken bevillingsprocedure der skal iværksættes for den pågældende foranstaltning. Der henvises herom til de generelle retningslinjer vedrørende drifts- henholdsvis anlægsudgifter, som er anført i kapitel 2, afsnit 2.2. Tillægsbevillinger Kommunalbestyrelsen har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Det fremgår af den kommunale styrelseslovs 40, at enhver tillægsbevilling vedrørende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres. Endvidere er det fastsat, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter og/eller indtægter for kommunen, før kommunalbestyrelsen har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsens side. Der kan dog i to henseender være tale om afvigelser fra denne hovedregel: For det første kan lovbundne foranstaltninger om nødvendigt iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Denne mulighed er direkte nævnt i loven og har til hensigt at sikre, at en af folketinget vedtaget lov eller udstedelse af bekendtgørelse i medfør af lov - f.eks. om en takstændring vedrørende en social ydelse - kan sættes i kraft straks og altså ikke behøver afvente kommunalbestyrelsens bevilling. For det andet vil det ikke blive betragtet som stridende mod loven, såfremt der sker en bevillingsoverskridelse i tilfælde, hvor det bevilgede beløb er eller må anses for kalkulatorisk. Det vil sige, at det ikke er muligt at angive udgifternes eller indtægternes størrelse mere nøjagtigt, fordi disse vil afhænge af mere eller mindre uvisse fremtidige begivenheder. Der vil her typisk være tale om ydelser, som kommunen har pligt til at yde efter lovgivningen. Som eksempel på et kalkulatorisk beløb kan således nævnes udgifterne til offentlig sygesikring. Bevillingen hertil vil væsentligst hvile på forudsætninger om bl.a. honorar pr. patientkontakt, mens antallet af patientkontakter og dermed den samlede udgift kun kan ansættes skønsmæssigt. I et sådant tilfælde vil honorarer fortsat kunne udbetales, selv om antallet. af patienter overstiger det forventede, og bevillingen dermed overskrides.

6 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 3 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Det bør af budgetbemærkningerne til de pågældende poster fremgå, at der er tale om en kalkulatorisk udgift eller indtægt. Det vil endvidere være i overensstemmelse med god administrativ praksis, at kommunalbestyrelsen forelægges en tillægsbevillingsansøgning, såfremt et i budgettet opført beløb vedrørende en kalkulatorisk post ikke vil kunne overholdes. Kommunalbestyrelsen har efter styrelseslovens 40 mulighed for at bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger, det vil sige hovedkonto 0-6. Det er endvidere forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midlerne træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg. I øvrigt må det i kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget klart være angivet, hvad bemyndigelsen omfatter, herunder hvorvidt bemyndigelsen er begrænset, f.eks. til bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder, eller således, at overførsel af beløb fra ét udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg. Budgetposter uden bevillingsmæssig funktion Budgettet omfatter en række poster, hvortil der ikke er knyttet en bevillingsmæssig funktion, og hvor der altså ikke skal ske en bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side. Det drejer sig om en række kapitalposter samt rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder. Disse poster indgår i budgettet med henblik på opfyldelsen af den finansielle funktion, dvs. for at budgettet kan danne grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering og stillingtagen til, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres. Der er tale om følgende kapitalposter: Kurstab og kursgevinster - funktionerne Forskydninger i likvide aktiver og kortfristede tilgodehavender - funktionerne Forskydninger i aktiver og passiver vedrørende andre - funktionerne Forskydninger i kortfristet gæld - funktioner Herudover drejer det sig om følgende frivillige funktioner, der alene anvendes i det omkostningsbaserede regnskab, og som derfor heller ikke har en finansiel funktion: Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion ) Forskydning i beholdningen af materielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver (funktionerne ) Forskydning i hensatte pensionsforpligtelser (funktion ) Forskydning i egenkapital (funktionerne ) Beløb vedrørende de finansielle poster og de frivillige omkostningsbaserede poster skal således ikke optages i bevillingsoversigten til budgettet. De i budgettet opførte rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder angiver den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger.

7 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 4 Overskridelse af rådighedsbeløb kræver således en tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Tillægsbevillingen skal indeholde en angivelse af, hvorledes denne skal finansieres. Tillæg til rådighedsbeløb skal gives forud for en eventuel overskridelse. Det følger bl.a. heraf, at tillæg til rådighedsbeløb ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører. Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal opføres i bevillingsoversigten til budgettet.

8 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1 Dato: December 2014 Ikrafttrædelsesår: Regnskab Bevillingsniveau Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for. Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger kommunalbestyrelsen rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på kommunalbestyrelsens vegne. Bevillingsniveauet vil være af betydning for bevillingshaverens muligheder for i løbet af budgetåret at foretage omplaceringer af budgetbeløb. Der kan f.eks. være tale om omplaceringer mellem omkostningssteder, grupperinger eller arter. Bevillingshaverens dispositionsfrihed vil yderligere være bestemt af, hvilke betingelser og forbehold, der måtte være anført i budgetbemærkningerne eller i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Ifølge den kommunale styrelseslovs 38 fastsætter økonomi- og indenrigsministeren de nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. De fastsatte regler er beskrevet nedenfor BEVILLINGSNIVEAU FOR DRIFTSBEVILLINGER For driftsbevillingers vedkommende er fastsat følgende mindstekrav til bevillingsniveauet: Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til budgettets driftsposter specificeret på udvalgsniveau. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse frit vælge at afgive et større eller mindre antal bevillinger - i sidste instans én enkelt samlet bevilling til de enkelte udvalg. Afhængigt heraf vil de enkelte bevillinger kunne omfatte et mindre eller større område af aktiviteterne under de enkelte udvalg. Medfører kommunens udvalgsstruktur, at flere hele hovedkonti henhører under ét udvalg, kan kommunalbestyrelsen altså vælge at afgive én samlet bevilling, som omfatter disse hovedkonti under ét. Man kan f.eks. tænke sig, at et stående udvalg - teknisk udvalg - har et så bredt defineret ansvarsområde, at det kan tildeles én bevilling omfattende tre hele hovedkonti, (hovedkonto 0, 1 og 2). Der er ligeledes mulighed for ved bevillingsafgivelsen at sammenstykke dele af flere hovedkonti, hovedfunktioner m.v. i én bevilling - altså på tværs af den autoriserede kontoplan. Eksempelvis vil der kunne gives én samlet bevilling til børnepasningsordninger omfattende såvel dagpleje, integrerede institutioner, daginstitutioner m.v. på hovedkonto 5 (Sociale opgaver og beskæftigelse) som skolefritidsordninger og ungdomsklubber på hovedkonto 3 (Undervisning og kultur). Det forudsætter kun, at de pågældende foranstaltninger er samlet under ét udvalg. Der må derimod ikke afgives bevillinger, som dækker mere end ét udvalgs område. Eksempelvis kan der ikke gives én samlet bevilling til hele hovedkonto 3 (Undervisning og kultur), hvis kommunens udvalgsstruktur medfører, at folkeskoleundervisning henhører under ét stående udvalg og fritidsundervisning under et andet.

9 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 I denne forbindelse bemærkes, at der til lokaludvalg nedsat efter styrelseslovens 65 d kan afgives en samlet bevilling omfattende nærmere angivne opgaver, uanset om disse i øvrigt henhører under flere af kommunalbestyrelsens nedsatte udvalg. Bevillingen skal være afgrænset geografisk f.eks. ved angivelse af omkostningssted. Reglerne om bevillingsniveauet udgør alene et mindstekrav, altså en grænse for hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Det står således den enkelte kommunalbestyrelse frit at beslutte en så detaljeret bevillingsbinding, som den ønsker det. Heri ligger også, at kommunalbestyrelsen kan vælge en detaljeret bevillingsbinding på nogle områder, mens andre områder under det pågældende udvalg slås sammen i én samlet bevilling. Endelig kan kommunalbestyrelsen som tidligere omtalt i forbindelse med bevillingsafgivelsen specificere særlige forbehold og betingelser for bevillingernes udnyttelse i budgetbemærkningerne BEVILLINGSNIVEAU FOR ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB Anlægsbevillinger For anlægsbevillingers vedkommende gælder følgende hovedregel vedrørende bevillingsniveauet: Som udgangspunkt skal der gives en særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde. Bevillingsreglerne rummer dog mulighed for at fravige denne hovedregel og slå flere anlægsarbejder sammen i én anlægsbevilling, såfremt det drejer sig om mindre, ensartede anlægsprojekter. Reglerne herom kan sammenfattes således: Der vil kunne gives rammebevillinger til anlægsarbejder, der: Er af beløbsmæssigt mindre omfang Er nært beslægtede, dvs. af samme projekttype Enten alle afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling. Adgangen til at give rammebevillinger til anlægsarbejder vil eksempelvis kunne benyttes til at give én rammebevilling til alle energibesparende foranstaltninger. Såfremt de pågældende anlægsarbejder alle henhører under samme udvalg, kan rammebevillingen gives til dette udvalg, som ligeledes tildeles rådighedsbeløbet i budgettet. Vedrører anlægsarbejderne flere udvalgsområder vil rammebevillingen (og rådighedsbeløbet) kunne gives til økonomiudvalget, såfremt det ikke strider mod de i styrelsesvedtægten fastlagte kompetenceforhold. Når muligheden for at afgive rammebevillinger omfattende flere anlægsarbejder er begrænset til mindre og sammenhængende arbejder, skyldes det, at større anlægsarbejder i reglen har så betydelige planlægningsmæssige og langsigtede driftsøkonomiske konsekvenser, at de bør behandles af den samlede kommunalbestyrelse. Rådighedsbeløb Det er som omtalt i afsnit 6.1 en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og at der er afsat et rådighedsbeløb på budgettet.

10 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 3 Dato: 21. januar 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 For rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder gælder tilsvarende regler om bevillingsniveau som for driftsbevillinger, dvs.: Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage stilling til budgettets rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder specificeret på udvalgsniveau Kommunalbestyrelsen har altså mulighed for ved budgetvedtagelsen at slå rådighedsbeløb sammen for anlægsarbejder, der henhører under det samme udvalg. Benytter kommunalbestyrelsen denne mulighed, vil det pågældende udvalg få en større dispositionsfrihed, idet udvalget kan kompensere overskridelse af ét rådighedsbeløb med besparelse på et andet uden på forhånd at indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen BEVILLINGSNIVEAU FOR FINANSIELLE KONTI Bevillingsreglerne omfatter som omtalt i afsnit 6.1 også en række af de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8. For disse poster er reglerne om bevillingsniveau følgende: For de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8 skal kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til: Alle renteindtægter under ét - funktionerne Alle renteudgifter under ét - funktionerne Afdrag på udlån under ét - funktionerne Afdrag på optagne lån under ét - funktionerne Tilskud og udligning, herunder udligning af moms under ét - funktionerne Alle skatter under ét (funktionerne ) Skatter under ét - funktionerne Opdelingen af hovedkonto 7 og 8 i disse særskilte bevillinger udgør - ligesom de øvrige regler vedrørende bevillingsniveauet - kun en øvre grænse for, hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Kommunalbestyrelsen kan frit vælge at specificere alle eller dele af disse poster yderligere i bevillingsoversigten. Der skal i øvrigt i tilknytning til bevillingsniveau vedrørende skatter henvises til den i afsnit 5.1 omtalte bestemmelse i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006, 3, stk. 2 og 3. Af bestemmelsen fremgår, at udgiftsforøgende ændringsforslag til budgettet skal finansieres ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, med mindre andet besluttes af kommunalbestyrelsen.

11 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Bruttobevillinger og nettobevillinger En bruttobevilling vil sige, at der til kommunale foranstaltninger, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb muligheder for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen anvendes til forøgelse af udgifterne. En nettobevilling vil sige, at kommunalbestyrelsen alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af udgifterne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen. Der gælder følgende regler med hensyn til afgivelsen af brutto- henholdsvis nettobevillinger: For så vidt angår driftsvirksomheden (dranst 1 og 2) henholdsvis anlægsvirksomheden (dranst 3) under hovedkonto 0-6 træffer kommunalbestyrelsen selv afgørelse om, hvorvidt bevillinger skal afgives som bruttobevillinger eller nettobevillinger. Bevillinger vedrørende de finansielle poster på hovedkonto 7 og 8 afgives som bruttobevillinger. Det skal af bevillingsoversigten til budgettet (samt af den hertil svarende regnskabsoversigt til regnskabet, jf. afsnit 7.2.2) fremgå, om bevillinger er afgivet som brutto- eller nettobevillinger. Adgangen til at afgive nettobevillinger omfatter såvel enkelte, afgrænsede aktivitetsområder - eksempelvis en daginstitution eller en skole - som aktivitetsområder, der bevillingsmæssigt behandles under ét. Da mindstekravet til bevillingsniveauet er fastsat til udvalgsniveau, kan kommunalbestyrelsen således beslutte at tildele et udvalg én samlet nettobevilling. Der kan være god grund til, at kommunalbestyrelsen nøje overvejer de forskellige aspekter af anvendelsen af nettobevillinger i forhold til de enkelte kommunale forvaltningsområder, herunder områder med 100 pct.'s refusion, særlige tilskud m.v. I mange tilfælde vil det således være en fordel for kommunalbestyrelsen at foretage en nærmere afgrænsning af, på hvilke områder den finder det hensigtsmæssigt at anvende nettobevillinger, samt indholdet af disse. For eksempel kan kommunalbestyrelsen overveje, om alle typer af merindtægter bør give bevillingshaveren ret til merudgifter af tilsvarende størrelse. Eventuelle restriktioner i forbindelse med anvendelse af merindtægter bør fremgå af budgetbemærkningerne. Man kan f.eks. forestille sig restriktioner gående ud på, at indtægter ved salg af større effekter over en vis beløbsgrænse ikke må genanvendes uden særskilt tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen, eller at merindtægter ikke må anvendes til udvidelse af den fastansatte personalestab.

12 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 Som det fremgår af ovenstående er spørgsmålet om anvendelse af nettobevillinger ikke et enten-eller - der er tale om en glidende skala. Kommunalbestyrelsen kan begrænse nettoprincippet til at omfatte nogle enkelte, forholdsvis specificerede bevillinger, den kan give nettobevillinger på visse særlige vilkår fastsat i budgetbemærkningerne, eller den kan vælge en generel og uindskrænket ret til at anvende merindtægter på alle bevillinger under hovedkonto 0-6. Uanset om der anvendes nettobevillinger ved bevillingsafgivelsen, gælder princippet om bruttoposteringer i budgettet uændret Der skal med andre ord altid foretages særskilt kontering af indtægter og udgifter i budget og regnskab.

13 Budget- og regnskabssystem for kommuner side Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v. Bevillinger afgives altid af kommunalbestyrelsen og i reglen til økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Dette hindrer imidlertid ikke, at der lægges budgetansvar ud til institutioner eller andre administrative enheder. Rent bevillingsteknisk kan en sådan rammestyring af institutioner mv. ske på flere måder: Dels kan kommunalbestyrelsen etablere en ordning, der administreres af det stående udvalg. I denne situation giver kommunalbestyrelsen en»bred«bevilling til udvalget - eventuelt én bevilling, der dækker hele udvalgets område. Udvalget tildeler herefter økonomiske rammer til de enkelte institutioner mv. og bestemmer de nærmere vilkår for rammernes udnyttelse. Dels kan kommunalbestyrelsen afgive en rammebevilling til den enkelte institution, idet der i bemærkningerne fastsættes nærmere retningslinjer for, hvilket ansvar og hvilket råderum den pågældende institution skal have. De to eksempler betegner yderpunkterne på en glidende skala, og der er vide muligheder for at tage lokale og individuelle forhold i betragtning, når en kommune indretter et økonomisk rammestyringssystem. Blandt de spørgsmål, kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til, kan nævnes: Skal institutionen tildeles en nettoramme eller en bruttoramme? Skal der være adgang til at overføre midler fra øvrige driftskonti til lønkonti og omvendt? Rammestyring af institutioner aktualiserer også spørgsmålet om adgang til at overføre uforbrugte bevillinger til det følgende år og tilsvarende om adgang til at»låne«af næste års budget. Det er ofte fremført, at de disponerende enheder kan føle sig tilskyndet til at bruge bevillingen helt op, fordi et eventuelt restbeløb bortfalder ved årets udgang. Tilsvarende kan et mindreforbrug give kommunalbestyrelsen indtryk af, at enheden generelt kan løse sine opgaver inden for en snævrere økonomisk ramme end hidtil forudsat. Disse synspunkter har ved flere lejligheder ført til overvejelser omkring mulighederne for overførsel af bevillinger mellem budgetårene. En nærmere redegørelse for disse overvejelser findes i betænkning nr om Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, januar Det skal på denne baggrund præciseres, at der ikke inden for den gældende lovgivnings rammer foreligger mulighed for at indføre en formel adgang for udvalg eller rammestyrede institutioner m.v. til at overføre uforbrugte bevillinger (driftsbevillinger og rådighedsbeløb) fra et år til det følgende - eller til at»låne«af et kommende års bevilling. Dette følger af den kommunale styrelseslovs bestemmelser om, at driftsbevillinger (og rådighedsbeløb) er ét-årige, at det er kommunalbestyrelsen, der har bevillingskompetencen, og at der er et forbud mod at delegere denne kompetence. De eksisterende regler giver dog mulighed for anvendelse af uformelle ordninger. Der kan peges på to principielle»modeller«for tilrettelæggelsen af sådanne ordninger.

14 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 Den ene model, som anvendes i mange kommuner, går ud på, at kommunalbestyrelsen i budgetbemærkningerne vedrørende en given bevilling tilkendegiver, at man vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år i form af en forhøjelse af den ordinære bevilling. Der kan eventuelt føjes restriktioner på en sådan tilkendegivelse om genbevilling, f.eks. kan overførselsadgangen begrænses til en bestemt procentdel af bevillingen og/eller den kan gøres betinget af, at det opsparede beløb anvendes til en bestemt større anskaffelse. På helt tilsvarende måde kan der gennemføres en uformel adgang til at»låne«af næste års bevilling. Kommunalbestyrelsen tilkendegiver da i budgetbemærkningerne, at ansøgninger om tillægsbevillinger - eventuelt op til en bestemt beløbsramme - kan forventes imødekommet mod en tilsvarende nedsættelse af bevillingen for det følgende år. Anvendes denne model for overførselsadgang, må der forelægges en tillægsbevillingssag for den samlede kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor en bevillingshaver ønsker at udnytte overførselsadgangen. De i budgetbemærkningerne anførte tilkendegivelser har med andre ord ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for kommunalbestyrelsens forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. Det vil ofte være muligt at samle disse sager til samlet behandling i kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at henlægge denne behandling til et senere tidspunkt på året - eventuelt det sidste kommunalbestyrelsesmøde i året - vil behandlingen dog alene kunne omfatte sager vedrørende overførsel af bevillingsbeløb til det kommende budgetår. Sager vedrørende»lån«af det kommende budgetårs bevilling må derimod behandles i kommunalbestyrelsen, forinden der kan disponeres over de omhandlede beløb. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at undgå denne enkeltsagsbehandling, kan den anvende en anden model for overførselsadgang, som bygger på, at ordningerne administreres af udvalgene: En forudsætning for denne model er, at kommunalbestyrelsen anvender brede rammebevillinger - f.eks. én samlet bevilling til udvalget eller en bevilling, der omfatter et større antal institutioner. Udvalget fordeler herefter dispositionsrammer til institutionerne, og det er udvalget, der tager stilling til anmodninger fra institutioner om enten overførsel af rammebeløb, lån eller forbrug af tidligere overførte beløb. Når udvalget behandler disse anmodninger, må det ske under hensyntagen til, at opsparing og merforbrug skal opveje hinanden, således at udvalgets samlede bevilling for det pågældende år overholdes. Uanset hvilke former for ordninger, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at indføre, er det vigtigt, at der foreligger en udførlig beskrivelse af»spillereglerne«i ordningerne.

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Bevillingsbegrebet 1. En bevilling er en tilladelse fra Byrådet til Økonomiudvalget, et af de stående udvalg eller et af de i henhold til styrelseslovens

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune 1 Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er et-årige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Bevillingsprincipper

Bevillingsprincipper Bevillingsprincipper BEVILLINGSPRINCIPPER. I lov om kommunernes styrelse paragraf 21, stk. 1 og 2, er anført følgende: "Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det

Læs mere

Hvad er et budget i regionerne?

Hvad er et budget i regionerne? Inspirationsnotat nr. 2cc til arbejdet i MED-Hovedudvalg 3. juli 2007 Hvad er et budget i regionerne? Hvad er et budget - kort fortalt? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter og udgifter.

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

5.2 Formkrav til budgettet

5.2 Formkrav til budgettet Budget- og regnskabssystem for kommuner 5.2 - side 1 Dato: Oktober 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter

Læs mere

FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER

FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER 1. Indledning Bevillingsreglerne for Københavns Kommune beskriver reglerne for afgivelse af bevillinger. Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af

Læs mere

BEVILLINGSREGLER 193

BEVILLINGSREGLER 193 BEVILLINGSREGLER 193 Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger,

Læs mere

DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER

DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER. Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 5 FORM- OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET Indhold Side 5.0 Indledning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Budgetteringsmetode/procedure Byrådet godkendte den 11. marts 2014 Mål og procedure for budgetlægningen 2015 2018. I Mål og procedure for budgetlægningen er der opstillet en række finansielle mål for ordinær

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring.

Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring. 43 Tryk på link: Fastlæggelse af bevillingsbinding Generelle regler for Odder Kommunes budget Selvforvaltningsvilkår for institutioner m.fl. Retningslinjer for lønsumsbudgettering Institutioner/områder

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger 1 Budgetteringsmetode/procedure Byrådet godkendte den 10. marts 2015 Mål og procedure for budgetlægningen 2016 2019. I Mål og procedure for budgetlægningen er der opstillet en række finansielle mål for

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

5.2 Formkrav til budgettet

5.2 Formkrav til budgettet Budget- og regnskabssystem 5.2 - side 1 Dato: Maj 2003 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter skal opstilles,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2012

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2012 FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2012 Grafik 08-426.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budget

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014 FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2014 Grafik 08-426.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budget

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER

DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER. Budget- og regnskabssystem Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Budget 2004 5 FORM- OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET Indhold Side 5.0 Indledning til

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget

Generelle bemærkninger til Budget Bilag 7.A. Generelle bemærkninger til Budget 2015-18 Økonomisk styring Byrådet vedtager kommunens budget for 2015-18 efter indstilling fra Økonomiudvalget. Det er ledelsens ansvar at sikre, at der udarbejdes

Læs mere

Økonomiudvalgsbehandlet 9. september 2015. Frederikshavn Kommune. 1. Behandling Budget 2016-2019

Økonomiudvalgsbehandlet 9. september 2015. Frederikshavn Kommune. 1. Behandling Budget 2016-2019 Økonomiudvalgsbehandlet 9. september 2015 Frederikshavn Kommune 1. Behandling Budget 2016-2019 4. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle regler: Bevillingsmyndigheden... 4 Definition af bevillinger...

Læs mere

Gentofte Børnevenner Smakkegårdsvej Gentofte

Gentofte Børnevenner Smakkegårdsvej Gentofte Gentofte Børnevenner Smakkegårdsvej 71 2820 Gentofte 15-05- 2 0 1 4 T i l s y n e t S t a t s f o r v a l t n i n g e n Gentofte Kommunes beslutninger om videreførsel af ubrugte midler fra et driftsår

Læs mere

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store.

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store. Ordforklaringer til de kommunale og regionale budgetter A Anlæg Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Anlæg er typisk en større engangsudgift af begrænset varighed

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013

FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013 FREDERIKSHAVN KOMMUNE BUDGET 2013 Grafik 08-426.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budget

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Overordnede principper for økonomistyring Godkendt af Sammenlægningsudvalget 2. marts 2005

ÆRØ KOMMUNE Overordnede principper for økonomistyring Godkendt af Sammenlægningsudvalget 2. marts 2005 ÆRØ KOMMUNE Overordnede principper for økonomistyring Godkendt af Sammenlægningsudvalget 2. marts 2005 #50168 v.3 16-02-2005 /la Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundlæggende økonomistyringsprincip...

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... Bilag 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 4 REGNSKABSOPGØRELSE... 4 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi Økonomisk oversigt () Løbende priser Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -6,9-6,1-5,2 0,9 Renteudgifter 34,2 30,1

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... BILAG 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 5 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Bilag til. Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ)

Bilag til. Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ) Bilag til Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ) 1 Godkendt af Gribskov Byråd Den:xxxxxxxxxx Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse Bilag 1: Styringsprincipper

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Version af 1. februar 2016 Indhold Formål... 3 Det økonomiske ledelsestilsyn... 4 Budgetprocedurer... 4 Budgetkontrol... 4 Budgetansvar...

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Budget- og regnskabssystem side 1

Budget- og regnskabssystem side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.0 - side 1 Hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og sundhedsområdet. Hovedkontoen er opbygget således, at ydelser,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Notat fra Fokusgruppe Økonomi. 28. december 2005

Norddjurs Kommune. Notat fra Fokusgruppe Økonomi. 28. december 2005 Norddjurs Kommune 28. december 2005 Notat fra Fokusgruppe Økonomi Regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i kommunerne og samspil mellem sammenlægningsudvalg og kommunalbestyrelserne i 2006.

Læs mere

Konto/tekst Regnskab 2012 Budget 2013 Budgetforslag 2014 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt kroner kroner 1.

Konto/tekst Regnskab 2012 Budget 2013 Budgetforslag 2014 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt kroner kroner 1. Regnskab 2012 Budget 2013 Budgetforslag 2014 A. DRIFTSVIRKSOMHED (INKL. REFUSION) SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE 1.00 Familieafdelingen 2.798.595-639.028 2.540.188-294.123 2.421.505-228.981 1.40 Beskæftigelsesafdelingen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Forholdet til kommunens generelle styringsprincipper... 3 1.4 Ansvar for regulativet...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Oktober 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område.

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område. Bilag 10 1. Generelle bestemmelser 1.1 Indledning Side 1 Københavns Kommunes Borgerrepræsentation fastsætter herved under henvisning til styrelseslovens 42 stk. 7, følgende regler for den virksomhed, som

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

BILAG 9 FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER

BILAG 9 FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER 9 FORSLAG TIL Budget 2014 1. INDLEDNING Bevillingsreglerne for Københavns Kommune beskriver reglerne for afgivelse af bevillinger. Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen til

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 26. september Mødetid: 17:00-17:10

Økonomiudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 26. september Mødetid: 17:00-17:10 Referat Dato: Torsdag den Mødetid: 17:00-17:10 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Michael Blem

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BUDGET 2016-2019 SAMMENDRAG

AARHUS KOMMUNE BUDGET 2016-2019 SAMMENDRAG AARHUS KOMMUNE BUDGET 2016-2019 SAMMENDRAG Sammendraget er opstillet i samme orden som hovedoversigten, men med større detaljerings af de enkelte hovedposter. For driftsvirksomhed og anlægsvirksomhed er

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således: 123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Kasse- og Regnskabsregulativ Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Økonomiafdelingen, den 6. oktober 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hjemmel... 3 2 Formål... 3 3 Gyldighedsområde... 3 4

Læs mere

Det kommunale budget

Det kommunale budget INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Det kommunale budget Vejledning om budgetlægning på udsatteområdet WWW.BDO.DK 1 BUDGETLÆGNING PÅ UDSATTEOMRÅ- DET 19 kommuner har i dag (2012) lokale udsatteråd. På tværs af

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/ " 586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/ " 5<61%#%%86<6!/ 1#/%= "< !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:%

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/  586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/  5<61%#%%86<6!/ 1#/%= < !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:% ! " #!#!## $% &#% '()*%%')%+)$#),(%-#%.( */0%!% $%10% 2+ 33333333333333333333 '( 33333333333333333333 %+ 33333333333333333333,(%-#%.( #%-%!%2 33333333333333333333 *%%' 33333333333333333333 $# 56#2%% 2%//2

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Budgetkontrol juni 2012 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol juni 2012 Udvalget for Økonomi Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Regnskab 2011 Vedtaget budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forventet regnskab 2012 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -5,9-7,8-7,3-3,4

Læs mere

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Regnskab 2014 Finansposter. Renter mv. Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 06-05-2015 17:30 Mødeafholdelse Hvide Hus, Mitchellstræde 3, 2820 Gentofte Indholdsfortegnelse Socialudvalget 06-05-2015 17:30 1 (Åben)

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012. 5.0 Indledning 5.0-1. 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.

Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012. 5.0 Indledning 5.0-1. 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5. Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012 5 FORM OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET Indhold Side 5.0 Indledning 5.0-1 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.1-1 5.2 Formkrav

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering

Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering 1. Generelt De generelle bevillingsregler fremgår af den kommunale

Læs mere