EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet"

Transkript

1 Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles både i lovgivningen (Folkeskoleloven og i Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed) og i kommunens skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13 og 18. I 13, stk. 2 står der således: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Etablering af en evalueringskultur er yderligere aktualiseret af de internationale komparative undersøgelser, der peger på en række svage sider ved folkeskolen. Bl.a. har OECD-rapporterne fra 2001 og 2004 understreget behovet for at styrke fagligheden, og en aktiv evalueringskultur anbefales som en hjørnesten i denne bestræbelse. Ifølge OECD er evalueringskulturen den afgørende forudsætning for, at de øvrige tiltag i folkeskolen kan virke efter hensigten. Som opfølgning på resultaterne af PISA-København vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 27. april 2005 blandt andet, at alle skoler i en årlig resultatsamtale mellem skolelederen og Børne- og Ungdomschefen skal dokumentere skolens evalueringspraksis. Formålet med at udvikle en evalueringskultur på skolerne er på den baggrund: At skabe intern udvikling på skolen, herunder at kvalificere undervisningen At skabe rum for vidensdeling og refleksion At dokumentere resultater i forhold til omverdenen, især forældre og politikere. Evalueringskulturen skal altså fremme en praksis, der udfordrer, stiller spørgsmål og reflekterer over egen praksis og som er åben over for feed back fra omverdenen EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet

2 Evalueringsvejleder på skolen og i distriktet Der er i dag en forventning om, at skolen som helhed, de enkelte team og den enkelte lærer skal arbejde systematisk med evaluering i hverdagen. For at understøtte denne udvikling får alle københavnske distrikter i skoleårene 2006/07 og 2007/08 uddannet evalueringsvejledere i dansk, matematik og i naturfagene. Denne vejledning henvender sig til skoler, lærere og evalueringsvejledere og skal bidrage til en øget viden om evalueringsvejlederens uddannelse, mulige arbejdsfelter, og om hvordan skolerne kommer i gang med at bruge evalueringsvejlederen i det daglige arbejde med evaluering. Ønsker du information om det at arbejde med evaluering og dokumentation generelt, kan du læse vejledningshæftet Dokumentation af god evalueringspraksis, som forvaltningen sendte til alle skoler i foråret Derudover kan du læse mere om elevplaner og evalueringssamtalen i vejledningen Elevplanen og evalueringssamtalen, der er udgivet i slutningen af Vejledningerne kan hentes på kk.dk. God læselyst. Vejledningen er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende evaluering under Faglighed for alle: Sten Nicolaisen, pædagogisk konsulent, distrikt Vanløse/Brønshøj-Husum Dorte Olsen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler Arne Elvers, skoleleder, Heibergskolen Christina Haulrich Klausen, studentermedhjælper, Undervisning og Fritid Leder af arbejdsgruppen: Mona Engelbrecht, udviklingskonsulent, Undervisning og Fritid, me@buf.kk.dk, tlf

3 Evalueringsvejledere i København Evalueringsvejlederne har en væsentlig rolle i at understøtte de københavnske skolers arbejde med at udvikle deres evalueringspraksis. Evalueringsvejlederne spiller for det første en særlig rolle i forbindelse med 30-timers efteruddannelsen Læsning og evaluering i fagene, der har evaluering som et hovedområde. Når efteruddannelsen er gennemført, skal evalueringsvejlederne og de uddannede lærere i fællesskab omsætte deres nye evalueringsviden til praksis. For det andet er det målet, at evalueringsvejlederne bliver distriktets videnspersoner inden for evaluering på deres specifikke fagområde, enten dansk, matematik eller naturfagene. Som videnspersoner kan evalueringsvejlederne understøtte udviklingen af evalueringspraksis i de enkelte fag og understøtte det generelle arbejde med evaluering på skolen. Den enkelte evalueringsvejleder er principielt til rådighed for alle distriktets skoler men vil i praksis være vejleder på to-tre skoler, hvoraf den ene normalt er egen skole. Forvaltningen ønsker desuden at prioritere, at alle skoler på sigt mindst har én evalueringsvejleder ansat. Skolens egen evalueringsvejleder vil da via sin deltagelse i skolens hverdag være i stand til at bidrage til udvikling af skolens generelle evalueringspraksis på nært hold.

4 Læsning og evaluering i fagene Ca københavnske lærere skal i skoleårene 06/07 eller 07/08 på 30 timers efteruddannelse i Læsning og evaluering i fagene. Efteruddannelsen består af 18 timer, hvor emnet er Læsning i fagene læsning på tværs, og 12 timer, hvor emnet er Evaluering i fagene. Målet for Evaluering i fagene er, at: Deltagerne igennem faglige oplæg og caseorienteret arbejde får forståelse for og praktisk indsigt i at anvende faglig evaluering i deres undervisning Deltagerne får indsigt i forskellige måltyper og anvendelse af relevante evalueringsformer Deltagerne får inspiration til at anvende skriftlighed i forbindelse med dokumentation af evalueringsresultater herunder udarbejdelse af elevplaner.

5 Evalueringsvejlederens uddannelse For at kunne varetage funktionen som evalueringsvejleder skal man gennemføre følgende to pd-moduler: Evaluering i fagene dansk, matematik eller naturfagene og Vejledning og supervision. Uddannelsen som evalueringsvejleder indeholder altså både en vejledningsdel og en evalueringsfaglig del. Når der indgår et vejledningsmodul, er det for at sikre, at evalueringsvejlederen kan formidle sin viden om evaluering og tilpasse sin vejledning til den skole og de lærere, der skal modtage vejledningen. Derudover får vejlederen kendskab til evalueringsmodeller og -redskaber generelt og inden for sit fagområde (dansk, matematik eller natufagene). Afsnittet Evalueringsvejlederuddannelsen fremhæver uddannelsens væsentligste indhold.

6 Evalueringsvejlederuddannelsen Modulet Evaluering i fagene giver evalueringsvejlederen kompetencer til: Formidling af evaluering med afsæt i fag og fagområder Vurdering af nationale og internationale evalueringsresultater Anvendelse af forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene Analyse, vurdering og dokumentation af evalueringens forskellige praksisformer Øvelse i at træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af en reflekteret viden om faglig evaluering, evalueringsformer, evaluerings-paradigmer samt fagdidaktik Samarbejde om evalueringspraksis inden for fag og fagområder Udviklingsarbejder inden for evaluering og evalueringskultur Undervisningsdifferentiering i sit samspil med evalueringspraksis Vejlednings- og supervisionsmodulet giver evalueringsvejlederen kompetencer til: At analysere, lede og gennemføre faglig vejledning af kolleger samt reflekterende kollegiale vejledningsforløb med særlig fokus på procesanalyse Undersøge egen og andres positioneringer i vejledningsprocesser Analyse og refleksion over handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger Indholdet i uddannelsen er bl.a.: Definition af rådgivnings-, vejlednings- og supervisionsbegreber i kollegiale sammenhænge. Metoder til at igangsætte og rammesætte reflekterende læreprocesser Skole- og fagkulturens betydning for læreprocessen Gruppedynamiske processer i forbindelse med vejledning Identitetsudvikling og personlig udvikling i forhold til vejledningsprocesser Værdier og etik i vejledningen Fra studiebeskrivelsen i de to pd-moduler. Studiebeskrivelserne kan findes på

7 Evalueringsvejlederens opgaver Evalueringsvejledernes kerneopgave er at vejlede og sparre med kolleger i evaluering inden for deres fagområde dansk, matematik eller naturfagene. Det kan dreje sig om vejledning og sparring i forhold til det samlede personale, ledelsen, de team, som lærerne har organiseret sig i, eller i forhold til den enkelte lærer. Det er vanskeligt at give en dækkende beskrivelse af, hvilke opgavetyper skolen kan bede evalueringsvejlederen om at varetage. Opgavevariationen er nemlig kædet sammen med den enkelte vejleders kompetencer og skolens behov. Desuden er vejledning i evaluering et nyt område, som skoler og vejledere først nu skal i gang med at gøre deres erfaringer med. Dertil kommer, at der findes mange forskellige evalueringsformer og evalueringsværktøjer. Krav og forventninger til evalueringsvejlederens kompetencer og opgaveløsning må derfor være afstemt med evalueringsvejledernes uddannelse. Evaluering i fagene dansk og matematik dækker over store fagområder, og på naturfagsområdet er der tale om flere fag (natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi). Det er en stor opgave for den enkelte evalueringsvejleder at skulle vejlede i evaluering inden for alle disse fag, og man bør derfor være opmærksom på, hvor evalueringsvejlederens hovedkompetencer ligger. Her er en række opgaver, som evalueringsvejlederen kan indgå i løsningen af: At omsætte 30 timers kurset Læsning og evaluering i fagene til praksis Evalueringsvejlederen kan deltage i teammøder, hvor han/hun kan hjælpe lærerne med at sætte mål og planlægge evaluering. En del af evalueringsvejlederne har selv deltaget i dette 30 timers kursus, og de har gennem deres uddannelse fået særlig indsigt i det centrale tema i kurset, nemlig forholdet mellem forskellige måltyper og anvendelse af relevante evalueringsformer i fagene. Hele det pædagogiske personale kan dog trække på vejledernes ekspertise, også selvom man ikke har deltaget i 30-timers kurset i evaluering og læsning. Der er udmeldt særskilte timer til vejlederens varetagelse af denne opgave.

8 At sparre og vejlede i arbejdet med Fælles mål og årsplaner Evalueringsvejlederen kan bidrage, når skolens team drøfter, hvordan trinmål og årsplaner spiller sammen med planerne for den løbende evaluering i fagene. Lærerne kan inddrage evalueringsvejlederen i arbejdet med mål i de enkelte klasser og afdelinger og i at videregive informationer og evalueringsresultater ved lærerskift eller ved overgang fra en afdeling til den næste. At planlægge evaluering samtidig med planlægning af undervisningsforløb Evalueringsvejlederen kan deltage i planlægningen af et undervisningsforløb og samtidig rådgive teamet i at sætte mål, fastlægge handlinger og evalueringsplaner for forløbet. Vejlederen kan så igen, når forløbet er afsluttet, hjælpe med at færdiggøre evalueringen og iværksætte nye handlinger. Evalueringsvejledernes kernekompetence er nemlig at kunne vejlede i at træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af reflekteret viden om faglig evaluering, evalueringsformer og fagdidaktik. At inspirere og vejlede i brug af evalueringsværkstøjer Evalueringsvejlederen kan deltage, når teamene drøfter, hvilke konkrete evalueringsværktøjer de anvender i fagene, og han/hun kan i den forbindelse introducere nye evalueringsværktøjer. Det kan være portfolio, logbog eller registreringsskemaer og test. At følge op på ministeriets it-baserede test Evalueringsvejlederen kan sparre og vejlede i opfølgningen på de it-baserede test. Evalueringsvejlederen kan vejlede i, hvad testen siger noget om og hvad den ikke siger noget om samt i, hvordan læreren kan bruge testresultaterne fremadrettet. At vejlede i brug af den nye karakterskala Den nye karakterskala betyder ikke bare, at der skal anvendes andre tal og betegnelser. Brugt rigtigt stiller den krav om, at læreren hele tiden er bevidst om, hvilke konkrete mål en given karakter er bundet til, og om, hvad det er for mål, den aktuelle elev endnu mangler at indfri.

9 At vejlede lærerne i arbejdet med elevplaner Evalueringsvejlederen kan hjælpe lærerne med at sætte mål i forhold til den enkelte elev og finde frem til metoder, de kan benytte til løbende at indsamle information. Kort sagt kan evalueringsvejlederen hjælpe læreren med at organisere den løbende evaluering, så mål og indsamlet information kan danne grundlag for lærerens vurdering af elevens faglige udvikling i elevplanen. At vejlede lærerne i indhold og organisering af evalueringssamtalen Evalueringssamtalen er en samtale mellem forældre og lærere, der tager udgangspunkt i elevplanen. I forbindelse med samtalen kan evalueringsvejlederen vejlede lærerne i at formidle resultater af den løbende evaluering i de enkelte fag i elevplanen til forældre. Det kan f.eks. dreje sig om, hvorledes læreren udvælger vigtige fokusområder til samtalen, og hvordan læreren kan strukturere samtalen. For at ruste evalueringsvejlederne til at varetage de fire sidstnævnte opgaver, vil forvaltningen sørge for, at de bliver klædt på gennem møder i centralforvaltningen og i distrikterne. Mere information om elevplaner og evalueringssamtalen kan du finde i vores vejledningshæfte Elevplaner og evalueringssamtalen, der udkommer primo januar 2007.

10 Organisering af vejledningsindsatsen i distriktet Det er en opgave for den pædagogiske konsulent i distriktet at sørge for, at hver skole har en evalueringsvejleder til rådighed i det tildelte timeantal. Dette kan organiseres på flere måder. Ideer til organisering af vejledningsindsatsen Model 1 Trin 1: Skolerne formulerer deres behov for evalueringsvejledning i de respektive fag. Trin 2: Distriktskoordinatoren fordeler timer til vejledning til skolerne. Trin 3: Der tilknyttes et fast antal vejledere til skolen. Trin 4: En repræsentant fra skoleledelsen mødes med de tre vejledere og udarbejder en plan for hvilke opgaver, hver evalueringsvejleder skal løse, og hvornår de skal løses. Model 2 Trin 1: Skolerne formulerer deres behov for evalueringsvejledning i de respektive fag. Trin 2: Skolelederne deltager i et stormøde i distriktet med alle evalueringsvejledere og distriktets pædagogiske konsulent. Her matches vejlederkompetencer med skolernes behov. Trin 3: Den pædagogiske konsulent koordinerer løbende vejledernes timetal. Da den enkelte skole i de fleste tilfælde henter evalueringsvejledere fra andre skoler, stilles der store krav til skolernes planlægning af hvor, hvornår og hvordan de vil bruge evalueringsvejledning i de enkelte fag, i klasserne, på team- og skoleniveau. Med Model 1 kan skoleledelsen og lærerstaben gøre et forberedende arbejde ved at identificere konkrete opgaver og situationer, hvor evalueringsvejlederen skal indgå. Den pædagogiske konsulent knytter her- 10

11 efter tre faste evalueringsvejledere (i dansk, matematik og naturfagene) til en skole i et bestemt timetal. Skoleledelsen og evalueringsvejlederne planlægger sammen, hvornår og hvordan evalueringsvejlederne skal indgå i arbejdet med evaluering på skolen. Vælger distriktet Model 2, skal skoleledelsen i samråd med lærerstaben på samme måde identificere konkrete opgaver og situationer, hvor evalueringsvejlederen indgår. Herefter mødes alle evalueringsvejledere med skoleledelsen for at diskutere, hvordan vejledernes kompetencer bedst kan matche skolernes behov. I denne model har evalueringsvejlederen ikke nødvendigvis en fast tilknytning til to eller tre skoler men kan vejlede i de opgaver, som vedkommende har spidskompetence i i princippet på alle skoler i distriktet. Denne løsning er noget tidskrævende for den pædagogiske konsulent i distriktet, der skal planlægge og koordinere. 11

12 Organisering af vejledningsindsatsen på skolen For at vejledningsindsatsen kan udnyttes effektivt, er det en forudsætning, at skolerne drøfter, hvordan evalueringsvejlederens ekspertise kan komme i spil. Dette fremgår i både Model 1 og Model 2 som første trin til at koordinere vejledningsindsatsen. Evalueringsvejlederen er en ressourceperson, som vil være til rådighed for lærerne i årene fremover. Derfor er det vigtigt, at skoleledelsen tager stilling til, hvordan timerne fordeles, og hvordan skolen holder styr på timeforbruget, samt at skoleledelsen etablerer en procedure for, hvordan henholdsvis et team og en lærer kan gøre brug af vejledningen. Selvom vejlederen organisatorisk er placeret på distriktsniveau, anbefaler forvaltningen, at vejlederen også har en organisatorisk placering på sin egen skole. Vejlederen har derigennem en kollegial base, hvor hans/ hendes arbejde kan tage sit udgangspunkt, og hvor han/hun har mulighed for at drøfte problemstillinger inden for evaluering i faget og inden for det at give og modtage vejledning. En mulighed er at organisere evalueringsvejlederen sammen med de øvrige vejledere (bl.a. AKT-vejleder, læsevejleder, it-vejleder og skolebibliotekar), der så tilsammen udgør et vejlederteam knyttet til f.eks. Pædagogisk Center. En anden mulighed er, at evalueringsvejlederen tilknyttes fagteamet, og dermed bidrager til f.eks. naturfagsteamet med en evalueringsvinkel. I forbindelse med naturfagssatsningen skal hver skole have en naturfaglig ressourcepersoner, som vil få pd-moduler inden for naturfag. Disse videreuddannelsestiltag vil blive tænkt sammen med den eksisterende uddannelse, som evalueringsvejlederen i naturfag får. Det er skoleledelsens ansvar løbende at evaluere, om vejledningsindsatsen fungerer efter hensigten. 12

13 Timer til vejledning Skolen får tildelt fem vejledertimer pr. klasse fra børnehaveklasse til 9. klasse, altså 50 timer pr. spor. Netværksaktiviteter for evalueringsvejledere er indregnet i de fem timer. Vejledningstimerne udmeldes fra og med skoleåret 2007/2008. Desuden får skolen trækningsret på fire vejledertimer pr. klasse pr. skole i det skoleår, skolens lærere er på 30-timers kurset. I de timer skal lærerne prøve deres nytilegnede viden om evaluering af i praksis med sparring og vejledning fra evalueringsvejlederen. Skolen skal fordele vejledningstimerne på de tre fag dansk, matematik og naturfag. Vejledningen sker i lærernes forberedelses/samarbejdstid og udløser ikke yderligere tid til lærerne. De første år med evalueringsvejledere er indkøringsår, og forvaltningen er klar over, at der i skoleåret 2007/08 vil blive knaphed på evalueringsvejledere. I de distrikter, der ikke har et tilstrækkeligt antal vejledere i alle fag, kan det være et problem for de uddannede evalueringsvejledere at dække de timer, skolerne har trækningsret på. Distrikterne kan i samarbejde med skolerne bruge de timer, som ikke kan dækkes af de uddannede evalueringsvejledere, til at købe evalueringsvejledning fra CVU eller på at lave fællesarrangementer om evaluering enten på skolen og/eller i distriktet. Dette problem vil dog udligne sig fra skoleåret 2008/09, hvor der vil være overensstemmelse mellem antallet af vejledere og antallet af timer til vejledning på skolerne. Evalueringsvejlederens timeforbrug sker efter konkret optælling. Dvs. at tid til forberedelse og/eller efterbehandling samt tid til transport opgøres på samme vis som selve vejledningen. Distrikterne afgør, hvordan timerne administreres. 13

14 De politiske beslutninger Beslutningen om at uddanne evalueringsvejledere i Københavns Kommune er truffet i kølvandet på PISA- København 2004, og tiden til vejledningen er besluttet i forbindelse med forliget Faglighed for Alle. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog som opfølgning på PISA-København 2004, at der skulle foretages en vurdering af efteruddannelsesvirksomheden med henblik på at styrke den faglige fokusering og evalueringskulturen, herunder brug af test (27. april 2005). Børne- og Ungdomsudvalget vedtog som en opfølgning, at de ca. 70 vejledere, som er under uddannelse, skal på linie med læse- og AKT-vejlederne have tid til at udføre vejledningen på distriktets skoler. På den baggrund uddanner Københavns kommune i de kommende år i alt ca. 70 vejledere fordelt på dansk, naturfagene og matematik. Skolen har 5 timer pr. klasse pr. år til evalueringsvejledning fra og med skoleåret 2007/2008. Som opfølgning på efteruddannelsen får skolerne desuden 4 timer pr. klasse til evalueringsvejledning i det skoleår, hvori de deltager i 30-timers efteruddannelsen. Formålet er at omsætte den teoretiske viden til praksis for det enkelte team. 14

15

16 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll - Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN

ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Hillerødsholmskolen som uddannelsessted Praktikansvarlig Maria Nørholt Godtkjær Ledelsesperson Henrik Stockfleth Olsen Adresse Postnr. og by: 3400 Hillerød Fastnettelefon: 72 32 77 00 Emailadresse: hilleroedsholmskolen@hillerod.dk

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere