Forbrugsvariationsprojektet
|
|
|
- Trine Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedskoordinationsudvalget Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen
2 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
3 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
4 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
5 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
6 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
7 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
8 Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Perspektivering og diskussion
9 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
10 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
11 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
12 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
13 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
14 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
15 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
16 Baggrunden for projektet Direktionen bemærker, at der er lokale forskelle i forbruget af sygehusydelser Hvor meget skyldes forskelle i befolkningssammensætning? Hvor meget skyldes forskelle i sundhedsvæsnets måde at fungere på? Problemet er kendt som geografisk variation i sundhedsydelser systemgenereret variation Særlige muligheder for at undersøge problemstillingen i RM: Hvordan har du det? + registerdata De første analyser i Forbrugsvariationsprojektet tager fart i 2014
17 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
18 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Gennemsnitsforbruget pr. borger i hele regionen: kr.
19 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Herefter standardiserer vi forbruget på følgende faktorer: Sociale og demografiske forhold: køn, alder, levekårsressourcer Risikofaktorer: kost, rygning, alkohol, motion, vægtstatus, stress Selvvurderet helbred: selvvurderet fysisk og psykisk helbred Sygelighed: 14 kroniske sygdomme, multisygdom, død indenfor 18 md fra Almen praksis: afstand og antal kontakter til praktiserende læge
20 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
21 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
22 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland
23 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
24 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
25 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?
26 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?
27 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?
28 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?
29 Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Er der forskelle i sygehusforbrug alt efter, hvilken kommune, man bor i, som vi ikke kan forklare ud fra lokale forskelle i helbred? JA, det gælder både 2010 og 2013 Er det samme tilfældet for de empiriske optageområder? JA i 2010 Men IKKE i 2013 Hvad skete der fra 2010 til 2013?
30
31 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Formål med delprojektet At undersøge intensiteten af den behandling borgere i Region Midtjylland modtager på sygehus og hospice i slutningen af livet (end-of-life care) At undersøge hvordan intensiteten af endof-life care varierer på tværs af følgende subgrupper Køn og alder Kommuner Empiriske optageområder År
32 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Population: RM-borgere, der er afgået ved døden i årene i en alder af 16 år eller ældre (uanset dødsårsag) personer Indikatorer (valgt ud fra forskningslitteraturen): 11 vedr. brug af sygehus 5 vedr. brug af hospice
33 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 1. Indikatorer opgjort som andele i procent for brug af sygehus
34 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 2. Gennemsnitligt antal dage blandt personer med sygehuskontakt
35 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 3. Indikatorer opgjort som andele i procent for brug af hospice
36 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 3. Gennemsnitligt antal dage blandt personer med hospicekontakt
37 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 7. Brug af sygehus i slutningen af livet
38 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Figur 7. Brug af sygehus i slutningen af livet Horsens: 1) Afviger ved 7/11 2) Ligger over regionsgennemsnittet ift. - Andel indlagt - Dage som indlagt - Andel død på sgh. Silkeborg: 1) Afviger ved 7/11 2) Ligger over regionsgennemsnittet ift. - Intensiv behandling - Ambulant kontakt Norddjurs: 1) Afviger ved 10/11 2) Ligger generelt under regionsgennemsnittet
39 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet
40 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet
41 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet
42 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet
43 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) (2) Er behandlingsintensiteten i slutningen af livet ens for alle borgere i RM? Nej, der er store forskelle på tværs af køn og alder Enkelte forskelle mellem kommuner særligt tre afviger mere fra regionen som helhed Der er sket udvikling over årene 2010 til 2014 Færre er indlagt, når de dør Færre er indlagt i den sidste måned, inden de dør Folk er indlagt i kortere tid, inden de dør Der er sket en stigning i ambulante kontakter Der er ikke fundet nogen statistisk sammenhæng mellem brugen af sygehus og brugen af hospice i slutningen af livet
44 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4)
45 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) Hvordan mindsker vi uønsket variation i brugen af sundhedsydelser? Hvordan forbedrer vi kvaliteten af den behandling, patienterne modtager? Hvordan sikrer vi, at det sker i dialog mellem administration og fagfolk, og mellem fagfolk fra forskellige geografiske områder/sygehuse?
46 Erfaringer fra NHS Atlas of Variation in Healthcare (4) NHS Atlas of Variation in Healthcare: et dialogredskab Vi har lært af englændernes erfaringer Arbejdsdag med Phil DaSilva fra NHS og repræsentanter fra CFK, Koncernøkonomi, Sundhedsplanlægning og Kvalitet og Sundhedsdata
47 Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3)
48 Variation inden for udvalgte behandlingsområder (3) NHS Atlas of Variation in Healthcare har været en inspirationskilde SSLF udvalgte fire områder Hjerte-kredsløbs-området Akutområdet Geriatri Psykiatri Klinikernes evaluering af metoden
49 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5)
50 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet
51 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet
52 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet
53 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hovedvejen til hospitalet går via den praktiserende læge Lægerne i almen praksis sender ca. hver 10. patient, der henvender sig, videre til fx fysioterapeut, speciallæge eller det lokale hospital Heraf kommer lidt under hver 20. patient på hospitalet Læger kan have forskellige vurderinger af, hvornår en patient skal på hospitalet
54 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan
55 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan
56 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan
57 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Men det kan også være, at lægerne i et lokalområde påvirker hinanden, så deres vurderinger bliver mere ensartede, men til gengæld adskiller sig fra kollegernes i et andet lokalområde På den måde kan der opstå geografiske forskelle i henvisningspraksis Det kan være i hvert fald en del af forklaringen på, at borgerne i kommune A har et højere sygehusforbrug end borgerne i kommune B Formålet med Delprojekt 5 er at undersøge, om det forholder sig sådan
58 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
59 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
60 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
61 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
62 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
63 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
64 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor stor er variationen i sygehusforbrug mellem ydernumre? Hvor meget af variationen forklares af forskelle i patientsammensætning? Hvor stabilt er sygehusforbruget pr. ydernummer over tid? Hvor meget af variationen er geografisk variation? Karakteristika ved praksis: Hvad betyder de for sygehusforbruget?
65 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Opgørelse for 2013 hvor der var 411 ydernumre
66 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Korrigeret for forskelle i patientsammensætning
67 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere
68 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere
69 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Faktisk forbrug i 2013
70 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere
71 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Korrigeret forbrug i 2013
72 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere
73 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis (5) Hvor meget af variationen er geografisk variation? Mellem 1/4 og 1/3 MEN når vi korrigerer for forskelle i patientsammensætning forsvinder den geografiske variation næsten helt Det ser ikke ud til, at de forskelle, vi fandt i Delprojekt 1 mellem kommuner/empiriske optageområder skyldes almen praksis Så blev vi så meget klogere
74 Perspektivering og diskussion
75 Perspektivering og diskussion Geografisk variation er en ny vinkel at se sundhedsvæsnet under Der er øget politisk interesse for større geografisk lighed i sundhedsydelser Forbrugsvariationsprojektet har givet os indsigt i omfanget af den geografiske variation - MEN Vi kender stadig for lidt til variationens årsager, analyserne kan derfor ikke stå alene som beslutningsgrundlag
76 Perspektivering og diskussion En af de ting, vi har lært af projektet, er, hvor hurtigt der sker ændringer i sundhedsvæsnet På blot tre år har vi set store ændringer i borgernes forbrug af sygehusydelser opgjort på kommuner og hospitalsområder Færre var indlagt, da de døde, i 2014 end i 2010, hvilket betragtes som en positiv udvikling, da de fleste borgere foretrækker at dø hjemme Praktiserende læger, hvis patienter havde et stort forbrug af sygehusydelser i 2010, havde i mange tilfælde et væsentligt lavere forbrug i 2013
77 Find rapporter og yderligere information om projektet på:
78 Hvad koster sygehusbehandling i slutningen af livet? DRG-forbrug Død inden for 18 måneder fra Nej kr kr. Ja kr kr. De dødes andel af befolkningen De dødes andel af DRG-forbruget 1,3% 1,2% 13% 14% Kilde: Forbrugsvariationsprojektet Delprojekt 5: Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis.
79 Perspektivering og diskussion
80 Perspektivering og diskussion
81 Perspektivering og diskussion
82 Perspektivering og diskussion
83 Perspektivering og diskussion
Forbrugsvariationsprojektet
KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle
Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care)
Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 2 Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care) Januar 2016 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Haves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis
Forbrugsvariationsprojektet - Delprojekt 5 Variationen i sygehusforbruget opgjort i forhold til almen praksis Januar 2016 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Multisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150
Feltperiode: Den 22/5 6/6 2017 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger landet over Metode: Lægeforeningens medlemmer (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 670 læger med patientkontakt Stikprøven er vejet
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010
KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
PLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Hvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Udvalget for Sundhed og Socialservice
REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 4. Mødedato: Mødevarighed: 15.30-18.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SS Generel orientering om Sund By
Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL
Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Indlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Region Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Social ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinik for Blodfortynding Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af sundhedskoordinationsudvalget Har Region Nordjylland
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere
Om Region Midtjylland
Om Region Midtjylland Regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen Informationsmøde for regionsrådskandidater den 9. maj 2017 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland 0,6 mio. Region
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Sundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark
Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse