Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget
|
|
- Peter Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landovervågningsoplande NOVA Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på Resumé Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 42% i perioden fra 1990 til 2001, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 33%. Modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne reduceres med 32 % når de iværksatte tiltag slår fuldt igennem. Målinger har ligeledes vist at kvælstofkoncentrationerne i rodzoneva n- det er faldet ca %. Spredningen på tallene er imidlertid meget stor. I Ferskvandsovervågningen er der for vandløb i dyrkede oplande beregnet et generelt fald i kvælstoftransporten på ca. 23 % siden Landovervågningsprogrammet Landovervågning I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram undersøges landbrugets gødnings- og pesticid anvendelse samt tab af disse stoffer til vandmiljøet. Programmet startede i Landovervågningen udføres som en niveaudelt opgave. I 7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km 2 foretages årlig interviewundersøgelse om landbrugspraksis. I fem af oplandene udføres desuden målinger af næringstoftransport og pesticidforekomst i samtlige dele af vandkredsløbet. Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere landsgennemsnittet bedst muligt med hensyn til jordbund, klima og landbrugspraksis. Husdyrtætheden i de fem oplande i 2001 var 1,05 DE ha -1 hvilket var meget tæt på husdyrtætheden for hele landet (1,02 DE ha -1 ). Oplandene vil dog ikke nødvendigvis i alle forhold være repræsentative for landet, men de kan betragtes som repræsentative hvad angår landbrugspraksis for de enkelte bedriftstyper. Med henblik på at fremskaffe et mere fyldestgørende datamateriale med oplysninger om kilderne til næringsstoftab fra dyrkede områder til vandløb blev der endvidere foretaget interviewundersøgelse i 20 oplande for dyrkningsårene i henholdsvis 1993/94 og 1998/99. Næringsstoffer og pesticider i landbruget En række af handlingsplaner Vandmiljøplanerne Under vandmiljøplanerne er indført en række initiativer, som især har til formål at nedbringe forbruget af kvælstof i handelsgødning. 1
2 Endvidere er der stillet krav til sædskifterne i form af plantedække om vinteren. Formålet er at disse afgrøder skal optage det kvælstof som er tilbage i jorden efter høst, eller som frigives i løbet af vinteren, og som ellers ville blive udvasket. Planerne er kort beskrevet i tabel 1. Tabel 1 Oversigt over Vandmiljøhandlingsplaner i Danmark NPO-handlingsplanen, 1985 Vandmiljøplan I, 1987 Handlingsplanen for Bæredygtig landbrug, 1990 og 1996 Vandmiljøplan II, 1998 Politisk midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II, 2001 Forbud mod direkte udledninger, ingen husdyrgødning på frossen jord, harmonikrav Krav til opbevaringskapacitet, forbud mod husdyrgødningsudbringning efterår og vinter på ubevokset jord, grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner, krav til spildevandsrensning Lovpligtig N-normer til afgrøder og lovpligtige gødningsregnskaber, krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning Vådområder, skovrejsning, miljøvenlig jordbrugsdrift, økologisk jordbrug, yderligere efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning Ændrede regler for tilskud til retablering af vådområder, reduktion i brødhvedetillæg, opstramninger af normer til græs, efterafgrøder og vinterhvede og byg Krav om grønne marker og efterafgrøder opfyldt Væsentlig forbedring i anvendelsen af husdyrgødning Kvælstof gødskningspraksis i landovervågningsoplandene Grønne marker har igennem hele perioden udgjort % af det dyrkede areal. Kravet om 65 % grønne marker er hermed opfyldt. Knap halvdelen af det vintergrønne areal har været bevokset med græs, udlæg, vinterraps og roer. Disse kan alle betegnes som effektive kvælstofsamlere. Den anden halvdel derimod, består af vinterkorn, majs, halmnedmuldning mv. som ikke kan forventes at optage større mængder kvælstof i efterårs- og vintermånederne. Krav i VMP II om ekstra 6 % efterafgrøder er også opfyldt. Krav om opbevaringskapacitet for husdyrgødning, forbud mod at sprede flydende husdyrgødning om efteråret og vinteren undtagen til vinterraps og græs samt krav til udnyttelse af husdyrgødning har ført til væsentlige forbedringer i anvendelsen af husdyrgødning (tabel 2). Den effektive del af husdyrgødningen er herved steget fra 34 % i 1990 til 50 % i Tabel 2 Oversigt over udvikling i nøgleparametre for husdyrgødningsanvendelse i landovervågningen i perioden måneders opbevaringskapacitet, % af dyreenheder Forårsudbringning af husdyrgødning, % af total N i husdyrgødning Udbringning med slæbeslanger, % af total N i husdyrgødning Effektiv del af husdyrgødning % af total N i husdyrgødning Lovbindende normer, indført under Handlingsplanen for Bæredygtig Landbrug, betyder at de enkelte ejendomme har fået lagt loft over 2
3 deres gødningsforbrug; de enkelte ejendomme får hvert år tildelt en kvælstofkvote som udregnes i forhold til afgrødevalget. Udtrykket krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning angiver hvor stor en andel af husdyrgødningens kvælstofindhold der lovmæssigt set skal indregnes under kravopfyldelsen. Under VMP II og med virkning fra 1999 blev gødningsnormerne reduceret med 10 % i forhold til de økonomisk optimale normer. Endvidere blev der vedtaget øget krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen på 5 %-point i hvert af årene 2000, 2002 og Gødskning i forhold til kvælstofkvoter Luft i gødningsregnskaber Ca. 74 % af ejendommene opfylder krav til udnyttelse af husdyrgødning i 2001 Gødningsreglerne gælder på bedriftsniveau. I 2001 blev der på ca. 14 % af det konventionelt dyrkede areal tilført mere end 10 kg N ha -1 over bedrifternes kvote (overforbrug). På ca. 38 % af det konventionelt dyrkede areal blev derimod tilført mindre end 10 kg N ha -1 under bedrifternes kvote (underforbrug). For bedrifter med underforbrug af kvælstofgødning i forhold til kvoten kan siges at der er luft i gødningsregnskabet. Dvs. her kan kravene stadig strammes uden at landmændene behøver at reducere handelsgødningsforbruget tilsvarende. En del af årsagen hertil er at gødningsreglerne er udformet således at landmændene kan fastsætte højere kvoter til nogle afgrøder end de faktisk har behov for. Ved Midtvejsevalueingen af Vandmiljøplan II strammes regelsættet med det formål at landmændenes kvotefastsættelse bliver i bedre overensstemmelse med hensigten bag normerne. Ca. 74 % af ejendommene opfyldte i 2001 kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Ejendomme som ikke opfyldte kravene rådede over 26% af husdyrgødningen. Her skal handelsgødningsforbruget sænkes yderligere for at reglerne bliver opfyldt. I opgørelsen er anvendt standardiserede normer for afgrøderne. De enkelte landmænd har mulighed for at tilpasse normerne til en ejendoms specifikke forhold, fx med hensyn til anvendelsen af afgrøderne. Kvælstof - udviklingen i gødningsforbrug for hele landet Den forbedrede landbrugspraksis har ført til et markant fald i handelsgødningsforbruget på landsplan. Data fra Danmarks Statistik viser at handelsgødningsforbruget af kvælstof er faldet fra tons N i 1990 til tons N i Kvælstof i husdyrgødningen er faldet fra ca til tons N i samme periode. Mængden af kvælstof fjernet fra markerne med høstede afgrøder har varieret i perioden afhængig af årets høst. Samlet set er nettotilførselen (kvælstofoverskuddet på markerne) herved reduceret fra tons N i 1990 til tons N i 2001, en reduktion på ca. 33 %. Fosfor gødskningforbrug for hele landet og praksis i oplandene Vandmiljøplanernes krav med hensyn til fosfor i landbruget antages at være opfyldt med stop for de direkte udledninger fra gårdene. Der er ingen krav i forhold til fosforgødskning. På landsplan er der sket en reduktion i forbrug af fosfor med handelsgødning fra 1990 til 2001, 3
4 mens fosforudskillelsen i husdyrgødningen er steget svagt. Samlet set er nettotilførslen reduceret fra ca tons P i 1990 til ca tons P i Nettotilførsel af fosfor til markerne på husdyrbrug Data fra landovervågningsoplandene viser at der er stor forskel på nettotilførslen af fosfor afhængig af brugstype og husdyrtæthed. På planteavlsbrug er der i 2001 omtrent balance mellem tilført og fraført fosfor, mens husdyrbrugene har en nettotilførsel. Nettotilførslen stiger med stigende husdyrtæthed (tabel 3). Tabel 3. Fosforbalancer for landbrugsjord på ejendomme med forskellig brugstyper og dyretæthed, Landovervågningsoplande Handelsgødning (kg P ha -1 ) Husdyrgødning 1) (kg P ha -1 ) Høstet (kg P ha -1 ) Total tilført.-høstet (kg P ha -1 ) 1) Husdyrgødning incl. udbinding. Dyretæthed (DE ha -1 ) 0 0-1,0 1,0-1,7 > 1,7 12,6 5,1 2,1 1,5 5,3 17,5 27,3 32,9 17,7 16,4 18,0 20,7 0,1 6,2 11,4 13,7 Reduktionsmål for salg af pesticider og behandlingshyppighed Pesticidforbrug og behandlingsindeks I Pesticidhandlingsplanen fra 1987 er kravet at salget af aktiv stoffer halveres inden 1997 i forhold til referenceperioden Dette reduktionsmål er på landsplan nået i I Pesticidhandlingsplanen fra 2000 er der sat det mål at behandlingshyppigheden skal reduceres til under 2,0 inden Dette mål blev på landsplan omtrent opnået allerede i 2000 (her beregnet efter den gamle beregningsmetode). Behandlingshyppigheden er en teoretisk beregning der foretages på baggrund af salgsstatistikken for pesticider, afgrødefordelingen og det dyrkede areal. I landovervågningen er foretaget opgørelser over faktisk pesticidanvendelse på markerne. Her er behandlingsindeks i 2001 for de store afgrøder (vinterkorn 1,8, vårkorn 1,3) meget lig behandlingshyppigheden på landsplan (vinterkorn 2,1, vå rkorn 1,3). Det hydrologiske kredsløb i Landovervågningsoplandene Ny beregning af vandbalancen Vandbalancen Vandbalancen for det dyrkede areal i Landovervågningsoplandene blev i 2001 genberegnet for alle årene, idet der er anvendt nye faste nedbørskorrektioner, og fordampningstal beregnet efter Makkink og med afgrødefaktorer. Når den beregnede vandafstrømning fra rodzonen i oplandene sa m- menlignes med vandafstrømningen til vandløbene i større oplande er der omtrent balance for de tre lerjordsoplande, mens der er et vandoverskud for de to sandjordsoplande. Dette kan skyldes at der er vandafstrømning direkte til havet eller over vandskel, at der er fejl ved beregningsmetoderne eller at der er problemer med vandløbsmålingerne. 4
5 Overfladenær afstrømning i lerjordsområder, fortrinsvis grundvandsafstrømning i sandjordsområder Vandets transportveje Der er for landovervågningsoplandene vha. NAM modellen foretaget en opdeling af vandløbstilstrømningen i komponenter med forskellig nedbørsrespons. Modellen giver hermed et mål for om et opland er præget af hurtigt eller langsommere tilstrømmende vand, og dermed indirekte et fingerpeg om hvorvidt strømningen foregår overfladenært eller via grundvand. Det ses herved at en stor del af det vand der når ud til vandløbene i lerjordsoplande er overfladenært vand (ca. 38 %) mens den øvrige del er fra dybere jordlag eller grundvand. På sandjordene er en mindre del overfladenært vand (ca. 17 %) og en tilsvarende større del fra dybere jordlag eller grundvand. Kvælstof kredsløbet Netto tilførslen af kvælstof (overskuddet) til markerne udgør et potentielt tab af kvælstof til omgivelserne. Kvælstof tabes ved ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, denitrifikation i jorden samt udvaskning fra rodzonen. Endvidere vil kvælstof kunne bindes til eller frigives fra jordens organiske pulje. Signifikant reduktion i målt kvælstofudvaskning fra rodzonen 32 % reduktion i modelberegnet udvaskning Udviklingstendenser i kvælstofindholdet i det hydrologiske kredsløb I Landovervågningen måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen på 18 stationsmarker i 3 lerjordsoplande og på 14 stationsmarker i 2 sandjordsoplande. Der er store årstidsvariationer afhængig af de klimatiske forhold. En analyse af udviklingstendenser, som delvis tager højde for disse variationer, viser et statistisk signifikant fald i de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer på ca. 32 % for lerjordsoplandene og 47 % for sandjordsoplandene. Spredningen på tallene er imidlertid stor, og med 95 % sandsynlighed er reduktionen mellem 9 og 47 % for lerjordene og mellem 32 og 61 % for sandjordene. Kvælstofudvaskning fra hele det dyrkede areal i landovervågningsoplandene er desuden modelberegnet ved hjælp af N-LES2 modellen på baggrund af data fra interviewundersøgelsen og ved et gennemsnitsklima for en 10-årig periode, Her er fundet et fald i kvælstofudvaskning på 32 % i perioden fra 1990 til Fald i kvælstof indhold i øvre grundvand Godt 20 % reduktion i målt kvælstoftransport i vandløb En statistisk analyse af de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i vandløbene i oplandene viser et fald som er statistisk signifikant (95 %) i tre ud af de fem oplande. Reduktionen er i størrelsesordenen 20 %. I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 63 oplande, i Ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i de vandføringskorrigerede kvælstoftransporter i vandløbene på 23 % i samme periode. Kvælstoftransporter i det hydrologiske kredsløb Kvælstofkredsløbet er i rapporten opgjort for perioden 1996/ /01. Den modelberegnede årlige kvælstofudvaskning fra rodzo- 5
6 nen, 53 kg N ha -1 på lerjorde og 105 kg N ha -1 på sandjorde, svarer stort set til nettotilførslerne af kvælstof til markerne. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er kvælstoftransporterne i vandløbene væsentlig højere i lerjordsoplandene (22 kg N ha -1 ) end i sandjordsoplandene (henholdsvis 6 og 15 kg N ha -1 for de to oplande). Dette skyldes at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag, mens vandafstrømningen på sandjordene fortrinsvis sker gennem de dybere jordlag hvor det eventuelt har passeret redoxzonen og således har været udsat for betydelig nitratreduktion. Det må konkluderes at kun en del af det kvælstof der forlader rodzonen når ud til vandløbene. Størrelsen af denne andel er stærkt variabel og afhænger af lokale forhold. Der kan også forekomme kvælstoftransport til nedstrøms liggende vandløbsstrækninger. Dette vand må formodes at være længere tid undervejs hvilket betyder at der er større muligheder for at kvælstofreduktionsprocesser finder sted. Fra naturarealer er den årlige kvælstofudvaskning ca. 10 kg N ha -1 og transporten til vandløb ca. 2 kg N ha -1. Fosforkredsløbet Kun en lille del af nettotilført fosfor tabes til vandmiljø Den gennemsnitlige nettotilførsel af fosfor i Landovervågningsoplandene var i perioden ca. 8 kg P ha -1 pr år. Tab af fosfor til vandløbene udgjorde i samme periode 0,36 kg P ha -1 pr år. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen der tabes til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag. Gennemsnitlige koncentrationer af opløst fosfor i rodzonevandet for måleperioden har ved 25 stationer varieret mellem 0,010-0,022 mg P l -1. Ved seks stationer har de gennemsnitlige koncentrationer for måleperioden været meget højere, 0,038-0,410 mg P l -1. Dette skyldes enten at jorden havde et meget højt fosforindhold eller at der har være store tilførsler af husdyrgødning på sandjord. I det øvre grundvand har koncentrationerne af opløst ortho-fosfat varieret mellem < 0,01-0,02 mg P l -1, og i de fem vandløb har de gennemsnitlige koncentrationer for måleperioden varieret mellem 0,009-0,107 mg P l -1. Pesticider og miljøfremmede stoffer i drænvand og grundvand Drænvand - pesticider I 2000 og 2001 blev der udtaget prøver til pesticid analyse fra fire drænarealer. Der blev gjort fund af pesticider ved alle 4 dræn; ved tre dræn i koncentrationer højere end grænseværdien på 0,1 g l 1 for vand der forlader rodzonen. Alle midler der er fundet i koncentrationer over grænseværdien er forbudte i dag. 6
7 Der er gjort fund af fire stoffer som er godkendt i dag, ioxynil, pendimethalin, glyphosat incl. nedbrydningsproduktet AMPA og nedbrydningsproduktet BAM. Pendimethalin har været anvendt på marken i Ioxynil har ikke har været anvendt på pågældene mark de sidste tre år. Glyphosat har på den ene mark været anvendt i 1999, på en anden mark i 1995, mens stoffet ikke har været anvendt på tredje mark indenfor de seneste tre år. Midlet som BAM stammer fra, anvendes normalt ikke på landbrugsjord og der er da heller ingen oplysning om at det har været brugt på markerne. Grundvand - pesticider Grundvand øvrig organisk mikrforurening I 2001 er der fundet pesticider i 6 af 21 undersøgte boringer. Grænseværdien for drikkevand var ikke overskredet i nogle af de undersøgte grundvandsprøver. Som gennemsnit betragtet overskrider fundene af øvrige organiske mikroforureninger i det øvre grundvand i landovervågningsoplandene ikke de vejledende grænseværdier for drikkevand. Der er gjort enkelte fund af dibutylphthalat (blødgører) og phenol i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. 7
Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget
Resumé Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 48% i perioden fra 1990 til 2002, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 38 %. Modelberegninger for landovervågningsoplandene
Læs mereResumé. Landovervågningsprogrammet
Resumé Konklusion Det gennemsnitlige kvælstofoverskud på landbrugsjorden i Danmark, angivet pr arealenhed, er reduceret med ca. 38 % i perioden fra 1990 til 2000. Modelberegninger for landovervågningsoplandene
Læs mereSammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande
Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks
Læs mereLandovervågningsoplande 2002
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 468 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22
Læs mereLandovervågningsoplande 2001
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande 2001 Faglig rapport fra DMU, nr. 420 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande
Læs mereLandovervågningsoplande 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 552 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24
Læs mereLandovervågningsoplande 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 640, 2007 Landovervågningsoplande 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU
Læs mereLandovervågningsoplande 2000
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 376 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande
Læs mereLandovervågningsoplande 2003
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 514 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 23
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 709 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 709 2009
Læs mereLandovervågningsoplande 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 594, 2006 Landovervågningsoplande 2005 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr.
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 802 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 802 2010
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2012
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2012 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 120 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2011
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 211 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2010
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 21 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 3 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2014
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI nr. 164 215 [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2008
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 762 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 762 21 Ruth
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2015
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2015 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 205 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mere3.8 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II
3.8 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II Den 17. februar 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMP II). Dette er den seneste af en række handlingsplaner til beskyttelse af det danske vandmiljø mod
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereGenberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II
Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,
Læs mereVandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereLandovervågningsoplande 1999
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 334 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande
Læs mereLandovervågningsoplande 1998
Miljø og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 293 Miljø og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande
Læs mereVandmiljøplan II - modelberegning af kvælstofudvaskning på landsplan,
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II - modelberegning
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 273 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2017
LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2017 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 305 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereTypetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereJORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling
2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereVandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereUDVIKLINGEN I KVÆLSTOFUDVASKNING OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD FRA DANSK LANDBRUG FOR PERIODEN 2007-2011
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 112 Offentligt UDVIKLINGEN I KVÆLSTOFUDVASKNING OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD FRA DANSK LANDBRUG DCA RAPPORT NR. 31 DECEMBER 2013 UDVIKLINGEN
Læs mereFaglig vurdering af VMP III scenarier
Faglig vurdering af VMP III scenarier Gitte Blicher-Mathiesen og Ruth Grant 7. november, 2003 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi 1 Indhold Forord 1. Forudsætninger 1.1 Det dyrkede
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereKvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereVandmiljø og Natur 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 597, 26 Vandmiljø og Natur 25 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mere